Niras: Randzoner rammer ved siden af

Den 1. september skal landets landmænd udlægge randzoner i et ti meter bredt bælte langs alle landets vandløb. Men 10 meter-zonerne har slet ikke den ønskede miljøeffekt, viser en analyse fra Niras.

»Hidtil har afstanden til vandløbet været det eneste kriterium for placeringen af randzonerne. Vi har lagt en lang række andre data ind i vores modelberegninger - herunder informationer om geologi, vandets strømning under jorden, iltforhold i jorden, arealets hældning ned mod vandløbet osv. Det viser sig, at kvælstoffet fra markerne nogle steder når at forsvinde, inden det når ud til vandløbene. Det gælder eksempelvis i et fladt terræn, hvor vandet strømmer langsomt gennem jordtyper, som nedbryder kvælstof,« siger team- og ekspertisechef ved Niras, civilingeniør Jacob Birk Jensen, til Jyllands-Posten.

Niras har afleveret analysen i Naturstyrelsen inden sommerferien. Her har Niras undersøgt, om det er muligt at finde de optimale placeringer til randzonerne ved hjælp af modelberegninger.

Modellen er desuden blevet testet i et område på 500 kvadratkilometer.

»Det virker. Mark for mark kan vi med stor præcision udpege, hvor det vil give mest effekt at placere randzonerne. Hvis man afskaffer de planlagte generelle 10 meter-zoner og i stedet placerer zonerne målrettet og i overensstemmelse med vores modelberegninger, kan man få en reduktion af kvælstofudvaskningen, der er tre til fire gange større,« siger Jacob Birk Jensen til Jyllands-Posten.

Beregningerne viser, at randzonerne i nogle tilfælde helt kan undværes, mens de i andre tilfælde burde være langt bredere end ti meter. Reelt kunne det planlagte område med randzoner reduceres til mellem en tredjedel eller en fjerdedel af sin planlagte størrelse uden at ændre på miljøeffekten.

Læs hele historien i Morgenavisen Jyllands-Posten i dag eller læs mere på epn.dk.