Nikotin-middel mistænkes for at forgifte både bier, fugle og pattedyr
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Nikotin-middel mistænkes for at forgifte både bier, fugle og pattedyr

Bier er formentlig ikke de eneste, der tager skade, når landmanden bruger insekticid-typen neonikotinoider. En gennemgang af videnskabelige undersøgelser peger på, at neonikotinoiderne belaster fugle, mus og organismer i jorden i så høj grad, at flere bukker under.

Ifølge en britisk undersøgelse fra universitetet i Sussex trænger 90 procent af neonicotinoiderne ned i jorden og videre ned i grundvandet. Stofferne ophober sig i jorden og i vand i koncentrationer så høje, at de forlængst ville have slået bier ihjel.

»Når du vejer bevisbyrden, så ser det ud til, at stofferne skader bier, skader agerhøner, og formentlig ender i vandmiljøet, hvor de skader døgnfluer. Hvis det viser sig, at fordelene ved at bruge neonikotinoider er ubetydelige, hvad er så pointen i at bruge dem?« spørger professor Dave Goulson fra universitetet i Sussex ifølge BBC.

Neonikotinoider virker som nikotin ved at angribe centralnervesystemet og sætte sig på receptorer i kroppen. For bier betyder det, at de ikke kan finde hjem til deres bistade. I Europa, og især i Storbritannien, har giftstofferne vakt voldsom debat det seneste halve år og ført til et midlertidigt forbud i EU fra 1. december. Men forbuddet gælder kun for enkelte produkter og kun for brug på nogle af de planter, der tiltrækker bier.

Læs også: Kritik: Myndigheder ignorerer kartofler i forbud mod bidræber-pesticid

Neonikotinoiderne har i høj grad delt forskere i Europa, og selv om flere deler professor Dave Goulsons bekymring, advarer andre forskere mod at ride med på en bølge af frygt. De henviser blandt andet til, at alle insekticider er underlagt strenge kontroller, der har slået fast, at giftstofferne ikke skader organismer i naturen på længere sigt.

»Pesticider beskytter vores afgrøder og mad imod skadedyr. Ligesom det er meget vigtigt, at forskere udfører deres undersøgelser, er det også vigtigt, at vi fortolker resultaterne med forsigtighed og på en måde, der balancerer fordele og ulemper,« siger professor John Picket fra forskningscentret Rothamsted til BBC.

Bayer til EU: Tag dog fat i de virkelige trusler

En af producenterne af neonikotinoider, Bayer, er overbevist om, at det midlertidige, begrænsede forbud mod neonikotinoider vil gå hårdt ud over landmændenes høst. Bayer kritiserer også EU for, at forbuddet slet ikke tager fat i de største trusler mod biavlerne i Europa.

»EU-Kommissionen kunne have taget det modige skridt at fokusere på de virkelige trusler mod biernes helbred, som f.eks. varroamiden, bisygdomme, virus og behovet for flere nektar-rige områder,« skriver Bayer i en pressemeddelelse.

Her rammer Bayer et ømt punkt hos EU. Forskere, herunder flere danske, er nemlig enige i, at neonikotinoider langtfra er blandt de største trusler mod bierne, og spørger man blandt danske biavlere, handler al snak om én eneste trussel: Varroamiden.

Læs også: Nikotin-gift i landbruget skader Europas honningbier

Den skovflåt-lignende mide, der er kommet til Europa fra Indien findes i stort set alle danske bistader, og uden ugentlige indgreb fra biavlerne ville bierne stort set være udryddede i Danmark.

Varroamiden svækker bierne, og i den sammenhæng kan neonikotinoiderne være det sidste søm i ligkisten. Danmark var også blandt de 15 lande, der stemte for et forbud mod brugen af neonikotinoider i EU, der altså kun vare to år, da man ikke kunne mønstre stort nok et flertal.

Herhjemme bliver bliver størstedelen af vores raps sået med frø, der er behandlet med midlet Cruiser, der indeholder neonikotinoider. Landmænd indførte neonikotinoider med stor begejstring, blandt andet fordi de kunne erstatte de såkaldte pyrotider, der er meget giftige for vandmiljøet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bayer: "EU-Kommissionen kunne have taget det modige skridt at fokusere på de virkelige trusler mod biernes helbred, som f.eks varroamiden..."

Ja, de ville da elske at kunne få lov at sælge et kemikalie man kunne hælde i sit bistade for at bekæmpe varroamiden. Det virker sikkert, men er det noget man har lyst til at få på sin honningmad?

Varroamiden ér en trussel, men det ændrer bare ikke på, at sprøjtede marker også er en trussel. Det er typisk udenomssnak når det man sælger er et problem, at lede snakken over på en andet og større problem.

  • 3
  • 0

"spørger man blandt danske biavlere, handler al snak om én eneste trussel: Varroamiden."
"uden ugentlige indgreb fra biavlerne ville bierne stort set være udryddede i Danmark."

Som biavler gennem 15 år hører jeg altså om mange flere trusler - men det er da en interessant simplificering af biavlens problemer. Kommer udtalelsen fra Bayer?

  • 3
  • 0

Se, nu er der den væsentlige forskel mellem neonikotinoiderne og Varroamiderne, at de førstnævnte er menneskeskabte, altså noget vi reelt kan gøre noget ved uden at lave om på naturens orden, mens de sidstnævnte formodentligvis har eksisteret i naturen siden før vor tidsregning.

I det mindste skader Varroamiderne kun bierne (og biavlernes indtjening), mens neonikotinoiderne tilsyneladende skader hele faunaen.

Er neonikotinoiderne det nye DDT?

Så kom igen Bayer, og prøv denne gang at komme med relevante indvendinger. Jeg tvivler personligt på, at de kan fremføre noget synderligt relevant.

  • 2
  • 0

Hvorfor fremhæves det, at at hovedparten af rapsarealerne er tilsået med frø der er behandlet med et produkt der indeholder neonikotinoider? For en netop behandling af udsæd er da i særlig høj grad utilgængelig for bla. bier. Og det må da være en kæmpe fordel, at anvende et produkt som er væsentlig mindre giftigt end de pyrotider det erstatter. Er det for at oppiske en stemning, eller er der noget jeg har misforstået? Det kunne være interessant hvis nogen kunne/ville kaste lys over om det overhovedet er et problem
at behandle frø med stoffet.

Venlig hilsen
Niels Peter Jepsen

  • 1
  • 1

Der er to måder det havner i bierne:

Dels ved at det middel frøene er behandlet med, danner et pulver der pustes ud sammen med frøene - dvs. at skidtet ikke bliver på frøet/i jorden, men spredes i naturen omkring marken - og derved forårsagede den voldsomme bidød i Tyskland og Frankrig for nylig.

Dels ved at stofferne tilsyneladende gennemsyrer planten og derfor også findes i de opvoksede planters pollen - som bierne så henter.

Netop det sidste forhold, får mig til at tænke på, om stofferne så ikke også vil sætte sig i frøene - der anvendes til foderkager og konsum (rapsolie). Ligeledes med kartofler. Ikke ligefrem noget JEG har lyst til at indtage.

  • 0
  • 0

Dels ved at stofferne tilsyneladende gennemsyrer planten og derfor også findes i de opvoksede planters pollen - som bierne så henter.

Mest sandsynlig er dugperler, som bierne henter som vand i rapsens tidlige vækststadier. Dvs. efterår (sidst i August til Oktober).
Når planten blomstrer er midlet fortyndet og nedbrudt, så der ikke er noget målbart. Der er slet ikke noget ved høst. Husk der benyttes ca. 5 kg udsæd pr. Ha og der høstes ca. 4500 kg pr. Ha.
Alene der er en faktor 1000, desuden er der en del plantedele der nedmuldes.

Midlet er ikke persistent, dvs. det nedbrydes, så der er ingen problemer i frø, rapskage eller rapsolie.
I kartofler benyttes midlet mest ved produktion af læggekartofler, men selv her er rest ved høst minimal.

  • 1
  • 1

@Jan:
Der er desværre rigtig mange ting der ikke kan måles, der alligevel har vist sig at have indflydelse. Et (og der er desværre mange flere) konkret eksempel, er stråforkortere, som viste sig at have indflydelse på drenges kønsorganers udvikling - også selv om det ikke kunne måles i frøene.

Spørgsmålet er, om midlet alligevel vil kunne måles, hvis ikke det er Bayer der har bestilt undersøgelsen ;o)

  • 2
  • 0

Lige et citat fra noget jeg lige sad og læste (http://occupymonsanto360.org/blog/omg-that...):

"When the Pesticide Action Network reviewed the results of pesticide residue tests conducted by the U.S. Department of Agriculture from 1999 to 2007, they found that 74 percent of conventionally grown fresh lettuce and 70 percent of broccoli samples showed imidacloprid residues. Clothianidin was found in potatoes, thiamethoxam showed up in strawberries and sweet peppers, and some collard green samples were laced with dinotefuran."

Læg mærke til, at det er undersøgelser gennemført af USDA - ikke af modstandere af sprøjtemidler.

  • 0
  • 0

Mest sandsynlig er dugperler, som bierne henter som vand i rapsens tidlige vækststadier. Dvs. efterår (sidst i August til Oktober).

Hvad med de myremidler som indeholder neonikotinider og sukker?

Myrene slæber dem med hjem i boet, men hvad med bier?

Den vurdering jeg har hørt fra en forsker på området er, at varroamiden og de sygdomme den overfører er det alvorligste problem i DK. Den antagelse bygger på, at de bistader som dør "altid" er stærkt inficerende. Et sekundært problem er, at der mangler føde i en periode midt på sommeren men det kan vist afhjælpes med sukker hvis avlerne er oppe på mærkerne. Neonikotinderne kunne også spille en rolle men det er mere usikkert.

  • 0
  • 0

Hvad med de myremidler som indeholder neonikotinider og sukker?

Myrene slæber dem med hjem i boet, men hvad med bier?


Myremidler med sukker bør ikke bruges udendørs.

varroamiden og de sygdomme den overfører


Problemet er ikke, at varroamiden overfører sygdomme, men at den svækker familierne, så de bliver mere følsomme for diverse vira.

Et sekundært problem er, at der mangler føde i en periode midt på sommeren men det kan vist afhjælpes med sukker hvis avlerne er oppe på mærkerne.


Ja, det kan man fodre sig ud af, men det betyder i praksis, at man ikke kan få mere honning i den sæson. Honning skal jo ikke bare være "bi-behandlet" sukker. Derfor er det en opgave for biavleren at placere bierne et sted, hvor der er tilstrækkeligt med føde tilgængeligt. Og derfor er landbrugets "ørkener" ikke interessante for biavlen.

  • 0
  • 0

Fy for den! Har de da ingen hæmninger?

Er der nogen der ved, om skidtet spises af andet end myrer?

Det er en potentiel katastrofe for de vilde bestøvere - humlebier, andre bier, sommerfugle, diverse fluer, etc.

Hvis bierne tager det myremiddel, så er det direkte ulovligt. Det er nemlig "ikke tilladt at fodre bier i det fri" - punktum. Hvis bierne tager midlet, så er derfor tale om en klar lovovertrædelse, som Bayer kan knaldes for, hvis de vildleder forbrugerne dertil.

Plus at de hæfter for skader på biavlernes bier.

  • 0
  • 0

Spøg til side, bier, sommerfugle og humlebier er ikke interesseret i myrelokkedåser. Da de normalt placeres i jord/gulvhøjde i læ, er det kun myrer der finder det.
Desuden tillader dåsen kun insekter op til myrestørelse.

  • 0
  • 0

>> "ikke tilladt at fodre bier i det fri"

> Pas på hvor du vælter din cola! ;-)

Husk nu at skelne mellem bier og hvepse ;O) Bier er hamrende ligeglade med din cola. Hvepsene (gedehamse) elsker den.

  • 1
  • 0

OK, så der er i dåse. Så er jeg mere rolig.

Bierne tager gerne nektar og pollen i jordhøjde. De hygger sig f.eks. gevaldigt i min hvidkløver lige nu, og tidligere var det anemonerne.

  • 1
  • 0

bier, sommerfugle og humlebier er ikke interesseret i myrelokkedåser. Da de normalt placeres i jord/gulvhøjde i læ, er det kun myrer der finder det.
Desuden tillader dåsen kun insekter op til myrestørelse.

Hej Jan
Det middel jeg linkede til er ikke i en dåse. Det er et granulat som lægges ud.
Jeg ved ikke om de andre forhold du nævner sikrer bierne tilstrækkeligt. Ellers vil jeg da sige, at det var en mere oplagt eksponeringskilde end de bejdsede frø.

  • 0
  • 0