Nikotin-middel mistænkes for at forgifte både bier, fugle og pattedyr

Bayer: "EU-Kommissionen kunne have taget det modige skridt at fokusere på de virkelige trusler mod biernes helbred, som f.eks varroamiden..."

Ja, de ville da elske at kunne få lov at sælge et kemikalie man kunne hælde i sit bistade for at bekæmpe varroamiden. Det virker sikkert, men er det noget man har lyst til at få på sin honningmad?

Varroamiden ér en trussel, men det ændrer bare ikke på, at sprøjtede marker også er en trussel. Det er typisk udenomssnak når det man sælger er et problem, at lede snakken over på en andet og større problem.

"spørger man blandt danske biavlere, handler al snak om én eneste trussel: Varroamiden." "uden ugentlige indgreb fra biavlerne ville bierne stort set være udryddede i Danmark."

Som biavler gennem 15 år hører jeg altså om mange flere trusler - men det er da en interessant simplificering af biavlens problemer. Kommer udtalelsen fra Bayer?

Se, nu er der den væsentlige forskel mellem neonikotinoiderne og Varroamiderne, at de førstnævnte er menneskeskabte, altså noget vi reelt kan gøre noget ved uden at lave om på naturens orden, mens de sidstnævnte formodentligvis har eksisteret i naturen siden før vor tidsregning.

I det mindste skader Varroamiderne kun bierne (og biavlernes indtjening), mens neonikotinoiderne tilsyneladende skader hele faunaen.

Er neonikotinoiderne det nye DDT?

Så kom igen Bayer, og prøv denne gang at komme med relevante indvendinger. Jeg tvivler personligt på, at de kan fremføre noget synderligt relevant.

Glemte lige at sige, at jeg også selv er biavler, og jeg er betydelig mere bekymret over neonikotinoider, end jeg er over Varroa, for dem kan jeg selv gøre noget ved, men jeg blot kan se passivt til mens mine bier forgiftes.

Hvorfor fremhæves det, at at hovedparten af rapsarealerne er tilsået med frø der er behandlet med et produkt der indeholder neonikotinoider? For en netop behandling af udsæd er da i særlig høj grad utilgængelig for bla. bier. Og det må da være en kæmpe fordel, at anvende et produkt som er væsentlig mindre giftigt end de pyrotider det erstatter. Er det for at oppiske en stemning, eller er der noget jeg har misforstået? Det kunne være interessant hvis nogen kunne/ville kaste lys over om det overhovedet er et problem at behandle frø med stoffet.

Venlig hilsen Niels Peter Jepsen

Der er to måder det havner i bierne:

Dels ved at det middel frøene er behandlet med, danner et pulver der pustes ud sammen med frøene - dvs. at skidtet ikke bliver på frøet/i jorden, men spredes i naturen omkring marken - og derved forårsagede den voldsomme bidød i Tyskland og Frankrig for nylig.

Dels ved at stofferne tilsyneladende gennemsyrer planten og derfor også findes i de opvoksede planters pollen - som bierne så henter.

Netop det sidste forhold, får mig til at tænke på, om stofferne så ikke også vil sætte sig i frøene - der anvendes til foderkager og konsum (rapsolie). Ligeledes med kartofler. Ikke ligefrem noget JEG har lyst til at indtage.

Dels ved at stofferne tilsyneladende gennemsyrer planten og derfor også findes i de opvoksede planters pollen - som bierne så henter.

Mest sandsynlig er dugperler, som bierne henter som vand i rapsens tidlige vækststadier. Dvs. efterår (sidst i August til Oktober). Når planten blomstrer er midlet fortyndet og nedbrudt, så der ikke er noget målbart. Der er slet ikke noget ved høst. Husk der benyttes ca. 5 kg udsæd pr. Ha og der høstes ca. 4500 kg pr. Ha. Alene der er en faktor 1000, desuden er der en del plantedele der nedmuldes.

Midlet er ikke persistent, dvs. det nedbrydes, så der er ingen problemer i frø, rapskage eller rapsolie. I kartofler benyttes midlet mest ved produktion af læggekartofler, men selv her er rest ved høst minimal.

@Jan: Der er desværre rigtig mange ting der ikke kan måles, der alligevel har vist sig at have indflydelse. Et (og der er desværre mange flere) konkret eksempel, er stråforkortere, som viste sig at have indflydelse på drenges kønsorganers udvikling - også selv om det ikke kunne måles i frøene.

Spørgsmålet er, om midlet alligevel vil kunne måles, hvis ikke det er Bayer der har bestilt undersøgelsen ;o)

Lige et citat fra noget jeg lige sad og læste (http://occupymonsanto360.org/blog/omg-that...):

"When the Pesticide Action Network reviewed the results of pesticide residue tests conducted by the U.S. Department of Agriculture from 1999 to 2007, they found that 74 percent of conventionally grown fresh lettuce and 70 percent of broccoli samples showed imidacloprid residues. Clothianidin was found in potatoes, thiamethoxam showed up in strawberries and sweet peppers, and some collard green samples were laced with dinotefuran."

Læg mærke til, at det er undersøgelser gennemført af USDA - ikke af modstandere af sprøjtemidler.

Mest sandsynlig er dugperler, som bierne henter som vand i rapsens tidlige vækststadier. Dvs. efterår (sidst i August til Oktober).

Hvad med de myremidler som indeholder neonikotinider og sukker?

Myrene slæber dem med hjem i boet, men hvad med bier?

Den vurdering jeg har hørt fra en forsker på området er, at varroamiden og de sygdomme den overfører er det alvorligste problem i DK. Den antagelse bygger på, at de bistader som dør "altid" er stærkt inficerende. Et sekundært problem er, at der mangler føde i en periode midt på sommeren men det kan vist afhjælpes med sukker hvis avlerne er oppe på mærkerne. Neonikotinderne kunne også spille en rolle men det er mere usikkert.

Hvad med de myremidler som indeholder neonikotinider og sukker?

Myrene slæber dem med hjem i boet, men hvad med bier?

Myremidler med sukker bør ikke bruges udendørs.

varroamiden og de sygdomme den overfører

Problemet er ikke, at varroamiden overfører sygdomme, men at den svækker familierne, så de bliver mere følsomme for diverse vira.

Et sekundært problem er, at der mangler føde i en periode midt på sommeren men det kan vist afhjælpes med sukker hvis avlerne er oppe på mærkerne.

Ja, det kan man fodre sig ud af, men det betyder i praksis, at man ikke kan få mere honning i den sæson. Honning skal jo ikke bare være "bi-behandlet" sukker. Derfor er det en opgave for biavleren at placere bierne et sted, hvor der er tilstrækkeligt med føde tilgængeligt. Og derfor er landbrugets "ørkener" ikke interessante for biavlen.

Myremidler med sukker bør ikke bruges udendørs.

Det har du måske ret i, men det er altså ikke sådan forbrugernes vejledes. Se punkterne oppe til højre:

http://www.bayergarden.dk/da-DK/data/Produ...

Mht. vira, så har jeg forstået det sådan bierne inficeres gennem de huller miderne bider i dem samt at miderne er med til at overføre virus mellem bierne.

Fy for den! Har de da ingen hæmninger?

Er der nogen der ved, om skidtet spises af andet end myrer?

Det er en potentiel katastrofe for de vilde bestøvere - humlebier, andre bier, sommerfugle, diverse fluer, etc.

Hvis bierne tager det myremiddel, så er det direkte ulovligt. Det er nemlig "ikke tilladt at fodre bier i det fri" - punktum. Hvis bierne tager midlet, så er derfor tale om en klar lovovertrædelse, som Bayer kan knaldes for, hvis de vildleder forbrugerne dertil.

Plus at de hæfter for skader på biavlernes bier.

"ikke tilladt at fodre bier i det fri"

Pas på hvor du vælter din cola! ;-)

Spøg til side, bier, sommerfugle og humlebier er ikke interesseret i myrelokkedåser. Da de normalt placeres i jord/gulvhøjde i læ, er det kun myrer der finder det. Desuden tillader dåsen kun insekter op til myrestørelse.

"ikke tilladt at fodre bier i det fri"

Pas på hvor du vælter din cola! ;-)

Husk nu at skelne mellem bier og hvepse ;O) Bier er hamrende ligeglade med din cola. Hvepsene (gedehamse) elsker den.

OK, så der er i dåse. Så er jeg mere rolig.

Bierne tager gerne nektar og pollen i jordhøjde. De hygger sig f.eks. gevaldigt i min hvidkløver lige nu, og tidligere var det anemonerne.

De hygger sig f.eks. gevaldigt i min hvidkløver lige nu, og tidligere var det anemonerne.

Mine bier er også lige gået i kløver, foruden hindbær og skærmplanter. Snart kan de gå på lind.

Desuden kan man nøjes med at sætte nogle klodser med en skive, for at hindre myrer kommer i bistadiet. Så sparer man den kemi. I huse og terrasser(udestuer) er myrer en plage, men det er jo også mest indendørs.

bier, sommerfugle og humlebier er ikke interesseret i myrelokkedåser. Da de normalt placeres i jord/gulvhøjde i læ, er det kun myrer der finder det. Desuden tillader dåsen kun insekter op til myrestørelse.

Hej Jan Det middel jeg linkede til er ikke i en dåse. Det er et granulat som lægges ud. Jeg ved ikke om de andre forhold du nævner sikrer bierne tilstrækkeligt. Ellers vil jeg da sige, at det var en mere oplagt eksponeringskilde end de bejdsede frø.

Hej Jan Det middel jeg linkede til er ikke i en dåse. Det er et granulat som lægges ud.

Jo det er korrekt. Jeg har selv fravalgt midlet, da jeg ikke har kontrol med midlet. Har prøvet lokkedåser under bistadet, uden problem. Myrerne forsvandt fra tavlerne. Granulatet vil alt andet lige, være mere tilgængelig end frø sået i korrekt dybde. Jeg har ikke set bier i raps om efteråret.