Niels Bohr Bygningen udskudt igen: Fejl i flere tusind brandlukninger

Illustration: Bjørn Godske

Følgende sætning har været skrevet mange gange de seneste år og er nu blevet aktuel igen: Byggeriet af Niels Bohr Bygningen er forsinket.

Vejdirektoratet skriver i en pressemeddelelse, at byggeriet ellers var ‘ganske tæt på at være færdigt’, men i den afsluttende fase er der dukket nye problemer op. Bygherrens tilsyn har opdaget, at der er fejl i flere tusind brandhæmmende lukninger.

Derfor bliver overdragelsen til Københavns Universitet skubbet til slutningen af oktober. Ifølge den seneste anlægsrapport fra staten skulle bygningen ellers have været afleveret i juni. Universitetet er dog vant til at vente, idet lokalerne skulle have stået klar i 2016 ifølge den oprindelige tidsplan.

Problemerne med brandsikringen viste sig først i stikprøver, og efterfølgende har mere omfattende undersøgelser afdækket, at det er et generelt problem.

»Der er helt klare regler for brandlukninger. Og vi kan konstatere, at de ikke er overholdt,« siger projektdirektør Erik Stoklund Larsen til Ingeniøren.

Det kan eksempelvis være krav til udførelsen og kvaliteten af materialer i lukninger omkring kabler, ledninger og rør, når de føres gennem vægge og etagedæk. Det kræver destruktive indgreb at undersøge og opdage fejlene, hvilket er en ganske omfattende omgang i den 52.000 m2-store og meget installationstunge bygning.

Projektdirektøren beskriver, at der både er tilfælde, hvor kvalitet og udførelse ikke er på plads, og andre tilfælde, hvor det ikke er muligt at få dokumentation for arbejdet.

Begge tilfælde kræver, at arbejdet skal laves om. Entreprenører på projektet har ifølge bygherren dog ikke ville vedkende sig ansvaret, og derfor er der nu hyret fire nye firmaer ind til at bringe brandsikringen på plads.

Hvilke konsekvenser har det for totaludgiften?

»Det er klart, at der er omkostninger forbundet med at få nye entreprenører ind på projektet, men det kommer ikke til at påvirke totalbudgettet, da vi forventer, at de entreprenører, som ikke har udført deres arbejde ordentligt, kommer til at betale,« siger Erik Stoklund Larsen, der ikke vil oplyse navnene på de firmaer, der ifølge Vejdirektoratet har fejlet på brandsikringsopgaven.

I pressemeddelelsen fremgår det, at det er udført af en 'række forskellige entreprenører'.

Niels Bohr Bygningen blev budgetteret til 1,8 mia. kroner (2019-priser) i aktstykket fra 2013. I dag er der udsigt til en slutregning på 4,3 mia. kroner. Det skal dog nok tolkes som et estimat, da der verserer flere voldgiftssager.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kræver destruktive indgreb at undersøge og opdage fejlene

I sagen om Njalstårnet er det blevet sagt, at myndigheder ikke har lov/mulighed for at kontrollere mens byggeriet foregår. Det virker som om, det vil kræve at man, som bygherre, skal kigge entreprenører over skulderne konstant (og være specialist i entreprenørens fag) for at være sikker på ens bygning er lovlig. Det ligner ikke, der er nogen der reelt, vil kunne verificere at en ny bygning rent faktiskt er lovlig, når først den er færdiggjort.

Det lader til der er nogle ret seriøse huller i procesflowet for kontrol/kvalitetssikring af nybyggeri.

  • 19
  • 1

der er formentlig tilknyttet bygherrerådgiver og diverse fagrådgive, deres opgave at sikre byggerigets kvalitet i henhold til ubudsmaterialet, fag rådgiveren er sammen med bygherre rådgiver myndighedernes også bygherrens repræsentant og de forskellige rådgiver er betalt for at sikre at bygning overholder udbudskrav. najelstårn er et privat byggeri og kan derfor ikke sammenlignes. hvis og såfremt fejlene ikke udbedres korrekt kan man vælge at gå lovens vej, det tager jo tid og koster penge,det vil så ende med syn og skøn og senere voldgift, her kan fejl placeres der efter kan man beslutte næste punkt ny rådgiver eller leverandør.Som sagt dette tager tid og dyrt,så derfor prøver man uden, vi må se hvad tiden bringer. Der formentlig stor forskel på kvalitetskravsdokumentation imellem ventilation og beton ogbrandsikring, hvordan entreprisegrænsen er skåret ved jeg af gode grunde ikke.

  • 0
  • 4

@bo

Hvis du skal gøre dig forhåbning om at nogen vil læse hvad du skriver, så er versaler, linjeskift og afsnit en rigtig god ide.

Som det er nu er der smidt en masse bogstaver i en bunke, og det er nok de færreste der gider at prøve at dechifrere det.

  • 8
  • 3

Hej Bo

Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener.

Som jeg læser det, remser du en masse ting op, der viser hvor komplekst området er. Så lister du en masse ting op, som viser at det kan være svært at gøre noget ved det, som tingene er nu.

Mener du at systemet (processer/procedure) for kvalitet i nybyggeri er godt nok, til at sikre gode og lovlige bygninger eller ej?

  • 3
  • 1

Jeg forstår hvad du siger Jakob, men hvis der er områder, hvor et system ikke er godt nok, så er det i min verden ikke godt nok.

Når det er sagt, er det jo ikke sikkert man behøver at rette andet end lige det område - men rette skal man da, hvis der er noget der ikke fungerer ordenligt.

Jeg synes (og her tænker jeg ikke på hvad du skriver), der ofte tegnes et enten/eller scenarie op. Hvis man påpeger en fejl i et system, tolker folk det som om det er hele systemet man er efter og derfor skal skrottes. Jeg peger på et enkelt område, hvor det ser ud som om der er et hul ... og det virker til at andre (dig inklusiv) også ser det hul.

  • 2
  • 0

Det er forunderligt at vi med moderne teknik, materialer og viden skal se gentagne byggerier som dette. Vi kan lave rækkehuse hvor vandet siver ind, konstruktioner der falder fra hinanden osv. Samt, ikke mindst fusk som Bach-gruppens beton.

Hvor er de tilsynsførende, de ansvarlige, dem der skal kontrollere at standarder og specs overholdes? Hvorfor siver ansvar stille og roligt ud gennem væggene? (undskyld, det er jo fordi de er piv-utætte)

Er noget af forklaringen at håndværkerne idag er bedøvende ligeglade med den kvalitet de afleverer? Hvor er den danske stolte håndværkstradition?

Er det fordi de udenlandske håndværkere vi i stigende grad anvender mangler kvalifkationer? Er det prisen vi betaler for det billigst mulige byggeri? Hvorfor ønsker man ikke det bedst mulige?

Hvad hulen sker der?? Jan

  • 4
  • 1

Hej Jan

Jeg har lidt indsigt i byggebranchen, om end langt fra så detaljeret, som det kunne ønskes.

Mine erfaringer er, at kompleksiteten i ansvar og afhængiheder af andres arbejde er så stor, at ingen reelt har overblikket og derfor sker der jævnligt fejl. Ikke nødvendigvis pga. dårligt kvalificerede folk (selvom det selvfølgelig også kan være tilfældet).

Da der ikke er totalt overblik, bliver misforståelser og småfejl ikke altid adresseret i tide og får lov til at ske. Med tiden bliver det normalt og en del af kulturen at der sker fejl.

Dette forstærkes af problematikker i den tid og penge det tager, at tage et juridisk opgør. Hvis det bare tager 6 måneder at gå igennem en retssag er det potentielt 6 måneder, hvor man ikke skal arbejde, da byggepladsen er “gerningsstedet”. Jeg kender folk der har købt nybyggede lejligheder, hvor der efter 7 år stadig ikke er varme i lejligheden. Man ikke selv må udbedre (eller opfordres i hvert fald kraftigt til at lade være), så længe retssagen pågår, da entreprenør vil kunne påstå, at det virkede inden udbedringen.

Alt dette er selvfølgelig ikke særlig heldigt, men som jeg ser det, er det klart største problem at organisationer, som Dansk Byggeri, kategorisk affejer at der er problemer med kvaliteten af nybyggeri - så længe branchen selv fastholder denne tilgang, kan det være svært at ændre noget, for det ser ud som om det pt. kan være en bedre forretning at slække på kvalitet end ikke at gøre det.

Når det er sagt, tror jeg der er mange i byggebranchen som rigtig gerne vil lave god kvalitet. Men hvis de underbydes af andre der laver dårlig kvalitet og det først kommer frem når regningen er betalt - ja så bliver det svært.

  • 3
  • 1

CV: Jeg frygter det ser ud som du beskriver. Det gør bare ikke de bagvedliggende strukturelle problemer mindre. Når man kan forhale sager som du beskriver ligner de jo Kafkaske forhold. Hvorfor kan man ikke få branchen, fagene og politikerne i tale så dette kan stoppes? Er alle reelt ligeglade med undtagelse af dem der rammes? Dit eksempel med 7 års ventetid på at få varme i en beboelse lyder jo som noget fra lande hvor korruption og mafia er dagsordenen. Jan

  • 4
  • 1

Ja det er lidt skidt (eller værre end det). Jeg har prøvet at få både politikere og journalister til at interessere sig for de systematiske problematikker, men desværre uden held.

Selv forbrugerorganisationen TÆNK slår ud med armene og siger de ikke kan hjælpe købere af nybyggeri, på trods af de selv er en del af byggerietsankenævn - et ankenævn (som også dansk byggeri er en del af) der defacto afviser at tage sig af fejl og mangler i nybyggeri.

Tror det er for komplekst et problem til at hverken journalister eller politikere orker at gå ind i det, da der ikke er “hurtigt” payoff. Hvis man ser på hvor grotesk sagen om Njalstårnet er, fylder det ufattelig lidt i medierne de sidste par måneder.

  • 0
  • 0

Er noget af forklaringen at håndværkerne idag er bedøvende ligeglade med den kvalitet de afleverer? Hvor er den danske stolte håndværkstradition?

Jeg tror desværre det er en samfundstendens - ingen gider lave et ordentligt stykke arbejde mere.

Bare på det helt trivielle plan, så irriterer det mig at se skraldemændene i mine huse konsekvent smide containeren en halv meter ved siden af der hvor de skal stå - og selvfølgelig skal den stå henkastet på skrå så det ser farligt ud.

Det er en lille detalje, hvor det ikke ville koste andet end lidt faglig stolthed for at gøre det korrekt, men en meget god indikation af den generelle holdning.

Og det er ikke fordi skraldemanden er stresset, ud over at han kun kan gøre det med en hånd, da han jo skal bruge den anden til at holde mobiltelefonen han skvadrer lystigt i.

  • 0
  • 0

Bare på det helt trivielle plan, så irriterer det mig at se skraldemændene i mine huse konsekvent smide containeren en halv meter ved siden af der hvor de skal stå - og selvfølgelig skal den stå henkastet på skrå så det ser farligt ud.

Jeg har samme oplevelse. Og det er ikke nødvendigvis den samme skraldespand, som sættes tilbage. Med vægtbaseret skraldeordning, er det ikke lige meget, om skraldespanden byttes med naboen, som har 2 blebørn.

Det kan evt. have noget med udbudskravene at gøre.

De store juridiske/administrative krav, gør at kun store virksomheder kan/orker at deltage. Og her er der uendeligt langt fra den enkelte skraldemand til den kommunale embedsmand, som er ansvarlig for indsamlingen af affald. Og vi er "borgere", ikke "kunder", selvom det er os som betaler.

Udbudskravene gør også at det er besværligt at udelukke de virksomheder, som absolut ikke lever op til de løfter, de har afgivet i udbudsprocessen.

Skal det gøres bedre, skal det være fuld lovligt at udelukke bydere på baggrund af deres historik for klagesager, og behov for udbedring af mangler.

Endeligt er der også behov for en justering af erstatningerne. Selv hvis en kunde vinder en retssag om mangler i et byggeri, kan det nemt koste mere, end bare at betale en tredjepart for at udbedre manglen.

Egentlig er jeg modstander af de USAnske mia. erstatninger, men det er åbenlyst at vi har en situation, hvor det alt for ofte betaler sig, ikke at levere det produkt eller den service der er solgt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten