Studerende, forskere og administrationspersonale fra Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet skulle være rykket ind i den 1,6 mia. kr. dyre Niels Bohr-bygning ved årskiftet 2016/2017. Men byggeriet er mindst et år forsinket, og Bygningsstyrelsen – der har ansvaret for kæmpebyggeriet, der spænder hen over Jagtvej i København – forventer nu, at der skal lægges mindst 10 procent oven i det 1,6 mia. kr. store budget.
Det erkender styrelsen i en e-mail til Ingeniøren.
17. marts sendte transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) en orientering om byggeriets skæve gang til Folketingets finansudvalg.
I orienteringen oplyste ministeren, at han forventede at sende et såkaldt ‘søgende aktstykke’ til finansudvalget inden sommeren 2017. Et sådant aktstykke er nødvendigt, hvis et byggeprojekt er ved at gå 10 procent over budgettet. Ingeniøren har derfor spurgt Bygningsstyrelsen, om styrelsen forventer, at budgettet vil blive overskredet med mere end ti procent. Det har styrelsen altså nu bekræftet i en e-mail til Ingeniøren.
Der er to årsager til skredet: Københavns Universitet har undervejs i projektet ønsket nogle projektændringer, og styrelsen har haft store problemer med entreprenøren Instalaciones Inabensa, der vandt den 202 mio. kr. dyre opgave med at installere vvs- og ventilationssystemer i bygningerne.
Ifølge vicedirektør Anders Boe Hauggaard-Nielsen fra Københavns Universitet betød ændringer i forskningsmæssige behov, at universitetet for halvandet år siden sendte nogle ønsker til Bygningsstyrelsen om ændringer i laboratorierne.
»Vi havde brug for mere luft, mere strøm og flere stinkskabe i et begrænset område og nogle lokale ændringer i de tekniske installationer,« forklarer han.
Ændringerne blev den gang estimeret til at koste omkring 30 mio. kr.
Men hovedårsagen til den mindst 160 mio. kr. store budgetoverskridelse er samarbejdet med Inabensa.
Inabensas spanske moderselskab, Abengoa, havde i 2015 så store økonomiske problemer, at koncernen måtte forhandle med sine kreditorer om refinansiering.
Ifølge ministerens orientering havde Bygningsstyrelsen ‘i de seneste måneder konstateret manglende leverancer, store forsinkelser og svigt i kvaliteten af de arbejder, som Inabensa har ansvaret for'. Bygningsstyrelsen har ikke ønsket at give eksempler på svigtene, men 10. februar ophævede styrelsen kontrakten med entreprenøren.
»Bygningsstyrelsen har gennem nogen tid haft en dialog med Inabensa Danmark om den kritisable fremdrift og svigt i kvaliteten af arbejderne, uden at dette har ført til ændringer, eller at Inabensa Danmark har rettet for sig. Bygningsstyrelsen har som følge deraf mistet tilliden til Inabensa Danmark og til at arbejdet kan blive færdiggjort inden for kontraktens rammer i forhold til såvel tid som kvalitet,« har styrelsen forklaret i en e-mail til Københavns Universitets uafhængige medie, Uniavisen.
I avisen Licitationen har Instalaciones Inabensa protesteret over beslutningen, som de mener, er uberettiget. De har derfor sat deres advokater på sagen.
Efter ophævelsen af kontrakten er der iværksat en staderegistrering af vvs- og ventilationsentreprenørens udførte arbejder via Voldgiftsnævnets syn- og skønsmænd. Styrelsen vil ikke oplyse, hvordan de resterende dele af Inabensas arbejder skal klares, men skriver i en e-mail til Ingeniøren, man arbejder på at få det ‘udført på den mest tabsbegrænsende måde for det samlede byggeprojekt'.
Styrelsen har desuden varslet krav mod entreprenøren.
Styrelsen kan endnu ikke oplyse, hvad den samlede budgetoverskridelse vil løbe op i, eller hvornår byggeriet står færdigt. Til gengæld er det helt sikkert, at Københavns Universitet kommer til at betale.
»For det første står vi med et tidsproblem, for folk skal jo være i nogle andre lokaler, mens der bliver bygget, og der mangler plads. Men vi får også et økonomisk problem, for byggerierne kommer til at koste mere end budgetteret, hvilket resulterer i en højere husleje. Bruger vi pengene på husleje, kan vi ikke anvende dem til andre ting, vi gerne ville,« har direktør for Københavns Universitet Jesper Olesen forklaret til Uniavisen.
Men det største problem for KU er egentlig, at forsinkelsen underminerer universitetets evne til at tiltrække de bedste forskere og stiller KU svagere i den internationale konkurrence, forklarer vicedirektør Anders Boe Hauggard-Nielsen:
»Vi kan ikke gå ud og have samtaler med forskere om, at der kan tilvejebringes faciliteter til at tiltrække eller udvide forskningsgrupper med nye faciliteter, når byggesagen konstant bliver forsinket. Desuden gør det det meget sværere at tiltrække de midler fra private og eksterne samarbejdspartnere, som udgør en stadigt større del af vores finansiering.«
Bygningsstyrelsens bedste bud på, hvornår byggeriet kan stå færdigt, er lige nu 2018.
