Måske var det for besværligt at logge ind med NemID for at afgive sin stemme, måske var det bare for ligegyldigt eller for svært at gennemskue, hvem og hvad man stemte på. I al fald landede stemmeprocent på 10,8 procent, da Ingeniørforeningen i 2016 skulle vælge nyt repræsentantskab. Dermed tog den et voldsomt dyk i forhold til de foregående fem repræsentansskabsvalg, hvor rundt regnet en fjerdedel af medlemmerne, havde stemt.
Sådan skulle det nødigt gå denne gang, understreger Søren Vang Fischer, formand for IDAs valgudvalg, og listefører for Yngrelisten:
»Det er vigtigt at få stemmeprocenten op, fordi vi gerne vil højne legitimiteten af valget. Jo flere, der stemmer, jo mere sikre er vi på, at vi repræsenterer medlemmerne, og det er jo rart.«
Cay Holst havde tjansen som valgudvalgsformand i 2013, og er listefører for Private Ingeniører – pi. Han deler Søren Vang Fischers bekymring:
»Det er bestemt et problem, at så få medlemmer interesserer sig for at afgiver deres stemme, for er vi så legitime nok. Naturligvis er det fair nok, at nogle ikke ønsker at stemme, men det er et problem.«
IDA-valg 2019
Et sundhedstegn
Helt så bekymret er Ellen Fænøe, Senioringeniørlistens formand, dog ikke.
»Det er rigtig nok, at vi havde en højere stemmeprocent i gamle dage, men sammenlignet med andre organisationer ligger vi godt til. Vi er meget tilfredse medlemmer, så det er en form for sundhedstegn. Havde vi haft et markant synspunkt, vi skulle tage stilling til for eller imod, skulle vi nok få flere til at stemme,« påpeger hun.
Ellen Fænøe sad som formand for valgudvalget i 2016, da stemmeprocenten faldt fra 23 i 2013 og til de nævnte 10,8 procent.
Faldet var ikke helt uventet. Det var nemlig det første 100 procent elektroniske valg, og valgudvalget var blevet advaret om, at det nok ville give et fald på 10 procentpoints i stemmedeltagelse.
Den faktor vil dog ikke påvirke stemmeprocenten i samme grad ved dette valg, forventer Søren Vang Fischer:
»Meldingen fra vores udbyder Aion lyder, at folk har vænnet sig mere til at skulle stemme elektronisk end for tre år siden, ligesom det bliver mindre besværligt at stemme, fordi man kan komme til stemmeboksen på flere forskellige måder.«
Manglende kendskab til valget er efter hans mening en af de største forhindringer for at få stemmeprocenten skubbet i vejret:
»Vi forsøger at reklamere massivt for valget, men selvom vi gør det, er det en meget stor opgave for medlemmerne at sætte sig ind i, hvad de 13 lister og deres 452 kandidater står for. Det er der ingen, der hurtigt kan gøre,« forklarer han.
Blandt markedsføringsmaterialet er tre korte videoer, der med et humoristisk glimt i øjet sætter spot på den demokratiske ret til at stemme, der følger med medlemskabet af IDA. De kan inspirere flere til at stemme, vurderer Søren Vang Fischer.
»Langt de fleste IDA-medlemmer, der bliver interviewet i videoerne, får jo lidt dårlige samvittighed over, at de ikke stemmer. Og så kommer vi med budskabet: Undgå dårlig samvittighed – husk at stemme.«
Uenighed om spærregrænse
IDAs politiske struktur med mange forskellige lister (partier) er ofte blevet kritiseret for at gøre det uoverskueligt for medlemmer at finde den rette kandidat. Denne gang stiller 13 lister op. Skyldes den manglende interesse, at de simpelthen er for mange lister og det derfor er for vanskelig at gennemskue, hvem man skal stemme på.
Det er der måske noget om, mener Ellen Fænøe:
»Vi har diskuteret, om vi er for ens, og om der er for mange lister. En måde at reducere antallet af lister er at lave en spærregrænse. Hvis der kun var seks lister, ville de enkelte lister få større gennemslagskraft, og den enkelte liste ville stå stærkere, så det var en mulighed.«
Cay Holst kan godt se pointen, men mener ikke, at listerne ligner hinanden for meget:
»Når man ser på, hvad de står for, er der stor forskellighed. Samtidig mener jeg, vi skal passe på med en spærregrænse. Det vil dels gå ud over de små liste, dels ud over fornyelsen, som vi også har brug for,« siger han.
