Ni ud af ti elektronikforhandlere er helt blanke om kemi-regler

Store dele af den danske elektronikbranche er helt uvidende om, at den har pligt til at oplyse kunderne om særligt problematiske stoffer i alt fra ure over eltandbørster til computere.

I en ny undersøgelse, som Miljøstyrelsen offentliggør i dag, svarer hele 93 procent, at de ikke kender til den oplysningspligt, som følger af EU-reglerne.

Ifølge kemikalieforordningen Reach kan en hvilken som helst kunde henvende sig direkte i butikken og kræve svar på, om et bestemt produkt indeholder stoffer, der står på EU’s liste som særligt problematiske for miljø og sundhed. Det gælder blandt andet hormonforstyrrende phthalater, bromerede flammehæmmere og polyfluorerede stoffer, som har en række skadevirkninger, herunder lavere fødselsvægt og forringet sædkvalitet.

Læs også: Forskere: Alle advarselslamper blinker for fluor-stoffer

Findes stofferne i produkterne, skal kunden have svar inden for 45 dage. Kun syv procent af deltagerne i undersøgelsen svarer ja til, at de kender den forpligtelse.

Miljøstyrelsen tilrettelagde undersøgelsen, så den har særligt fokus på små virksomheder. Kun 10 ud af de 57 deltagere har således flere end 20 medarbejdere. Det fokus skyldes, at styrelsen forventede, at netop de små virksomheder har størst udfordringer med at kende reglerne.

Alligevel undrer det Dorte Bjerregaard Lerche, der er kampagneansvarlig hos Miljøstyrelsen, at kun syv procent kender deres forpligtelse til at oplyse om de sælrigt problematiske stoffer.

Hun henviser blandt andet til den app, som Miljøstyrelsen og Forbrugerrådet har udviklet. Den gør det enkelt at scanne en stregkode og derefter stille spørgsmålet om skadelige stoffer.

»Set i lyset af den debat, der har været om appen, havde jeg forventet, at flere kendte til oplysningspligten, men undersøgelsen viser, at der er behov for, at de mindre virksomheder får bedre kendskab til reglerne,« siger hun.

Dorte Bjerregaard Lerche understreger, at det ikke kun gælder forhandlere af elektronik, hårde hvidevarer osv. Alt fra dagligvarekæder over tøjbutikker med ure i sortimentet til Matas, der sælger elektrisk opvarmede fodbade, skal kende oplysningspligten.

Læs også: Spædbørn optager hormonforstyrrende stoffer fra vinylgulve

Dansk Erhvervs miljøpolitiske chef, Jakob Lamm Zeuthen, fastslår, at forbrugerne skal have den information, som de har ret til. Derfor skal butikkerne arbejde på at forstå lovgivningen om oplysningspligt, mener han.

Det kommer dog ikke bag på erhvervsorganisationen, at de små butikker, grossister og importører, som er med i Miljøstyrelsens undersøgelse, har et lavt kendskab til reglerne.

»Butikkerne oplever ikke, at nogen spørger efter det. Det skyldes blandt andet, at reglerne ikke understøtter deres indkøb. Kunder venter ikke 45 dage, til vi får svar, med at købe et nyt fjernsyn,« siger Jakob Lamm Zeuthen.

Læs også: Vi fylder vores boliger med giftige flammehæmmere til ingen verdens nytte

Han tilføjer, at det også er uklart, hvad oplysningspligten omfatter. EU-Kommissionen har således indledt en sag mod Danmark og en håndfuld andre lande. Det skyldes ifølge Dansk Erhverv, at Danmark fortolker pligten anderledes, end kommissionen har lagt op til. Ifølge EU gælder pligten kun, hvis det problematiske stof udgør mere end 0,1 procent af vægten af et produkt, oplyser Jakob Lamm Zeuthen.

Han nævner en cykel som eksempel: Dansk Erhverv mener, at hele cyklen skal bestå af mere end 0,1 pct. af det problematiske stof for at være omfattet af reglen. De danske myndigheder mener derimod, at det gælder for cyklens del-komponenter. Hvis håndtagene indeholder over 0,1 pct. af en af de problematiske blødgørere, så skal kunden ifølge den danske tolkning have det at vide.

»Butikkerne skal selvfølgelig sætte sig ind i reglerne, men lige nu savner vi at få en fortolkning på plads,« lyder det fra Dansk Erhvervs miljøpolitiske chef.

Læs også: EU: Derfor afviste vi dansk særforbud mod phthalater

Med undersøgelsen indleder Miljøstyrelsen en kampagne, der skal oplyse virksomhederne om reglerne for kemi i deres produkter. Kampagnen er en led i en aftale, som regeringen har indgået med Enhedslisten om at sætte 20 millioner kroner af til at sikre børn og unge mod skadelig kemi.

Der bliver ikke tale om annoncer eller tv-spots. Derimod samarbejder Miljøstyrelsen med en række brancheorganisationer, som kan informere deres medlemmer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endnu en regel man bare SKAL kunne hvis man vil drive virksomhed i Danmark. Nok en gang må jeg erkende at det er tid til at lukke butikken i et år og læse op på stoffet, jeg håber at kunderne er tålmodige nok til at vente.

Hvornår mon det går op for de bedrevidende embedsmænd i København og Bruxelles at det ikke er menneskeligt muligt at leve op til de hundredetusind vis af side lovstof der er produceret. En lille virksomhed skal bestå af en sælger, en som producerer og 10 jurister.

  • 11
  • 3

Såvidt jeg ved er det producenterne der har ansvaret for produkterne. Importøren skal kende og overholde landets regler og love (både miljø og afgifter).

Måske skulle der skeles endnu mere til fødevarer der har en høj grad af indholdsbeskrivelse i produktet. Det kan jo ske med lovgivning - bedst i EU-regi, men en god start på nationalt plan - evt. i samarbejde med svenskerne eller andre med fokus på livskvalitet.

  • 3
  • 0

Hvem var det lige der var så emsige med at tvinge flammehærdere ind i produkterne. Miljø tiltag er i dag alt for meget præget at modstridende krav. De må være på tide at indtænke modstriden og vælge. Men samfundet udmærker sig i dag ved at alle skal have deres kæphest fremmet, ingen gider bruge tid på kompleksiteten og foretage et valg. Da Californien var først ude med indførelse af flammehærdere var det selvfølgelig fordi en række møbelstoffer indeholdt eksplosionsfarlige materiale, der ville slå folk ihjel inden de nåede ud af huset.

I øvrigt er producenterne i forvejen hårdt presset med at finde nye materialer, mærke og certificere. Så hvorfor skal butikker (som desværre altid er for dumme til sådan noget) rodes ind i det.

  • 1
  • 3

Ganske parallelt til Bildæk da er meget elektronik et slutprodukt som efterhånden intet er værd, og med flammehærdede plastmateriale er det vel ikke engang værd at brænde af.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten