Ni patienter døde under forsøg med telemedicin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ni patienter døde under forsøg med telemedicin

Illustration: Claus Sjödin - cspress.dk

Over hele landet havde de danske sundhedsmyndigheder lagt en plan for brug af telemedicin til behandling af diabetespatienter med fodsår.

Selve effekten af telemedicinen var imidlertid endnu ikke blevet videnskabeligt undersøgt, og en lille gruppe forskere fra Odense Universitetshospital (OUH) besluttede sig derfor for at starte et forskningsprojekt.

Det skulle vise sig at blive ret spændende.

»Vi gjorde et rystende fund, som vi først troede var en fejl,« siger overlæge for fod- og ankelkirurgi Johnny Frøkjær, der var vejleder på ph.d.-projektet.

»Vi troede faktisk ikke, der var en reel forskel mellem vores testpersoner og kontrolgruppen. Men kigger vi på antallet af døde i studieperioden, er der otte, der er døde i telemedicingruppen, mens kun en enkelt døde i kontrolgruppen.«

Da man således ved et tilfælde opdager den højere dødelighed, sættes to medlemmer af forskergruppen straks til at finkæmme al statistik omkring forsøget. Derudover bliver alle patienternes journaler gennemgået nøje.

Læs også: Sundhedsøkonomer: Besparelser via tele-medicin er grebet ud af luften

Det lykkes ikke at finde en årsag. Derfor kan man ifølge Johnny Frøkjær hverken fastslå eller udelukke, at overdødeligheden skyldes telemedicinen. Ikke desto mindre er overdødeligheden statistisk højsignifikant.

Beviser, at man burde have ventet

Undersøgelsen omhandler kun en lille del af de patientgrupper, der i skrivende stund bliver tilbudt telemedicin i forbindelse med behandling af deres fodsår.

Alligevel mener Johnny Frøkjær, at undersøgelsen er et stjerneeksempel på, at man ikke burde have udrullet telemedicinen til sårpatienterne, før man var mere sikker på den kliniske effekt af den nye behandlingsform.

»Jeg forstår ikke, hvordan man kan udrulle telemedicinsk behandling i hele landet, når der er så dårlig evidens for den kliniske effekt. Hvordan kan regionspolitikerne sige; ‘Det her ruller vi bare ud og så ser vi, hvad der sker’?« siger overlæge Johnny Frøkjær.

Ingeniøren har tidligere omtalt, hvordan kontrollen med ny teknologi til sundhedsvæsenet i flere tilfælde er for mangelfuld og beskrevet, hvordan især telemedicin bliver præsenteret og indført med håb om store besparelser, som langtfra kan indfris.

Læs også: Eksperter: Kontrollen med nye sundhedsteknologier sejler

Kan have overset andre bivirkninger

Det er svært at sige, hvorfor flere telemedicinske patienter døde under forsøget. En af grundene kan ifølge Johnny Frøkjær være, at man på grund af de færre lægebesøg ikke opdagede de mange øvrige bivirkninger, en syg sukkersygepatient kan have.

Læs også: Nye teknologier skal redde sundhedsøkonomien

Derfor undlod man også at tilbyde de sygeste patienter en telemedicinsk behandling. Samtidig anbefalede forskerne bag undersøgelsen, at andre hospitaler fulgte OUH's eksempel.

Ifølge kontorchef i Sundhedsministeriet Nanna Skovgaard, der sad i spidsen for den styregruppe, der udrullede telemedicinen i hele landet, tog man sine forholdsregler:

»Alle regionerne blev gjort opmærksomme på det her. Nogle tilbød færre patienter en telemedicinsk behandling, andre fortsatte udrulningen som planlagt,« siger Nanna Skovgaard. Ifølge hende betyder det ikke nødvendigvis, at nogle af regionerne ignorerede advarslerne, idet nogle af dem allerede inden undersøgelsen undlod at tilbyde telemedicin til de svagere patienter.

Nye undersøgelser

Trods den grundige gennemgang af resultaterne kunne forskerne ikke pege på en årsag til den statistiske forskel i dødelighed. Derfor glæder forskerne bag undersøgelsen sig til, at en lignende undersøgelse bliver færdig i Norge i løbet af 2016.

Snart udkommer en stor dansk evaluering, som Ingeniøren har gennemset på forhånd. I løbet af 127 sider kommer den ikke ind på selve den kliniske effekt. Rapporten kan med andre ord hverken be- eller afkræfte forskernes mistanke eller tvivl.

Konklusionen lyder således:

’Der kan i denne evaluering ikke dokumenteres kliniske og økonomiske effekter af projekt National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering.’

Evalueringen kan altså ikke påvise nogen økonomisk effekt af indførelsen, hvilket man ellers havde håbet på.

Har taget forbehold

Ifølge Nanna Skovgaard tog man sine forholdsregler:

»Det nationale projekt har naturligvis forholdt sig til resultaterne af forskningsprojektet fra Region Syddanmark, og i Danske Regioner har man også været meget opmærksom og reageret på projektets anbefalinger,« siger Nanna Skovgaard.

Hun mener, at det var den rigtige beslutning at fortsætte projektet, sådan som anbefalingen også lyder fra klinikergruppen bag det udrullede projekt. Teknologiske løsninger udvikler sig løbende, og værdien af dem handler ifølge Nanna Skovgaard om, hvordan de implementeres og bruges i det daglige.

»Regionerne har bedt klinikerne om at skærpe opmærksomheden på, hvilke patienter man tilbyder telemedicinsk sårvurdering, og det var der opbakning til. Klinikerne har desuden gennemgået deres processer for at vurdere, om der skulle foretages justeringer,« siger Nanna Skovgaard.

Næstformand for Dansk Selskab for Sårheling Eskild Henneberg mener også, at man roligt kan forsætte telemedicineringen:

»Selvom regionerne i første omgang stod med, hvad de troede var en ny hofteskandale, så har de efterfølgende stikprøver ikke vist tegn på, at telemedicin skulle øge dødeligheden for telemedicinske patienter,« siger Eskild Henneberg.

Samtidig fortæller han, at undersøgelsen har forstærket den sunde skepsis til telemedicin.

»Det, vi hele tiden er opmærksomme på, er, om vi kigger på patienterne med et tunnelsyn og ikke opdager, at såret er ved at forværres, og patienten ved at dø,« siger Eskild Henneberg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"at man på grund af de færre lægebesøg ikke opdagede de mange øvrige bivirkninger, en syg sukkersygepatient kan have."

Det er det ved et dødsfald at i statistikken er patienten død.
Men af hvad er jo det interessante, for jeg tvivler på at det er sårene alene som har gjort det.

  • 3
  • 0

"Da man således ved et tilfælde opdager den højere dødelighed, sættes to medlemmer af forskergruppen straks til at finkæmme al statistik omkring forsøget. Derudover bliver alle patienternes journaler gennemgået nøje."
Det lyder ikke helt betryggende at de opdager den højere dødelighed ved et tilfælde.
Disse sår lyder som noget der kræver professionel pleje, og det er svært over telefonen.

  • 3
  • 1

Et sår som ikke kan hele kan sagtens slå patienten ihjel. Såret kan udvikle sig til koldbrand og blodforgiftning. De pågældende sår er svære at hele fordi de som regel er forbundet med kredsløbsproblemer, som igen er en følge af diabetes.

Desuden kan patienter, og ikke mindst diabetikere, have andre helbredsproblemer, som ikke opdages så let telemedicinsk som ved en konsultation.

  • 4
  • 0
  • men jeg har dog et spørgsmål:
    Normalt sammensættes både testgrupper og kontrolgrupper således, at de er "repræsentative" og grupperne ikke tilføre forsøget en utilsigtet bias.

Det fremgår ikke af artiklen hvordan testgrupper var sammensat.
Hvis man forestiller sig en patientgruppe, og spørger medlemmerne om de vil være med til et forløb med telemedicin, så får man ikke nødvendigvis et repræsentativt udsnit af patientgruppen.
Måske vil patienter, som kun sjældent går til læge, eller har behovet, fravælge telemedicinen. Altså er "sygelige" overrepræsenteret.
Min pointe er: kan der bære bias i den undersøgte gruppe alene på grund af deltagernes udvælgelse / deltagelse ?

Altså: var test og kontrolgrupperne udvalgt på en repræsentativ måde ELLER kan udvælgelsen give bias på resultatet ?

  • 4
  • 0

Undersøgelsen (med overdødeligheden) viser vel at tele-medicin giver den effektive besparelse, der af regnearks-ryttere er målet.
Een død patient = 0 kr i yderligere udgifter !
Så kan man vej ikke ønske sig mere...

Lige bortset fra de øgede omkostninger der vil være ved de patienter som ikke dør, men får deres tilstand forværet (og som man også kunne forvente en overhyppighed af i gruppen på tele-medicin).

  • 0
  • 2

Jeg var for år tilbage involveret i et projekt under navnet Diagnosebot (http://www.welfaretech.dk/projekter/diagno...).

Her fik vi at vi at hjemmeplejen brugte mange resourcer på at "vedligeholde" sår. "Vedligeholde" skal forståes på den vis at de mange skiftende plejere umuligtgjorde at sårets udvikling kunne følges effektivt.

Netop derfor ville telemedicin muliggøre dette, hvis blot billederne kunne indsamles effektivt og i høj kvalitet. Derfor udviklede DTI (Michael Nielsen, Marlene Tofveson Nibe) og SDU (Morten Stiggaard Laursen og Rasmus Nyholm Jørgensen) en metode til dette, som minder MEGET og det benyttede billede på artiklen her (se evt https://drive.google.com/a/softwarehuset.d...).

Derfor mener jeg kæden må være hoppet af her, da man sammenligner pære og bananer (almindelig sårbehandling med dette ypperste på OUH)

  • 2
  • 0

Ifølge artiklen var 193 i telemedicinsk behandling (cycle med 2 telemedicinske konsultationer + 1 ambulant konsultation), 181 var i almindelig ambulant behandling (cycle med 3 ambulante konsultationer) i en periode fra Okt 2000 til Nov 2004 (49 mdr) - hyppigheden af konsultationerne blev besluttet under hver enket konsultation.
Ifølge artiklen er de undersøgte randomiserede - derfor må man formode at man først har udvalgt patienter til forsøget, fået deres accept af at deltage, og derefter har delt patienterne i 2 grupper, een med telemedicinske konsultationer, een udelukkende med ambulate konsultationer. Proceduren man har fulgt er detaljeret beskrevet i artiklens afsnit Randomization Procedure.

Ligeledes så blev de telemedicinsk behandlede, tilset af hjemmesygeplejerske dagligt:

Municipal nurses provided standard daily care under supervision of a nurse specialized in ulcer care. The telemedical consultations were conducted by telephone or online written consultations between the specialized municipal nurse and physicians at the outpatient clinic.

Hvis jeg læser den sidste linie korrekt så var det ikke patienten, men hjemmesygeplejsken som havde den telemedicinske konsultation med en læge ved ambulatoriet !

Af artiklen fremgår det at der ikke var nogen signifikant forskel på antallet, eller alvorligheden af amputationer, eller på tiden for sårheling.
Dette gør det så meget mere underligt at der var så stor forskel på dødeligheden.
Der blev ikke fundet nogen forskel i faktorer som normalt kunne forklare en øget dødelighed (rygning, komorbiditet - samtidig optræden af flere sygdomme)
Til dem som ikke orker at læse artiklen, så står der at ialt 9 personer døde, (1=0.5% i kontrol gruppen og 8=4.0% i gruppen med telemedicinsk behandling),
- 2 døde hjemme,
- 4 i alm hospitalsafdelinger,
- 3 på intensivafdelinger;
- alle havde kronisk hjertesygdom,
- 4 havde kronisk nyresygdom,
- 1 havde prostatacancer;
- 8 af de døde var mænd;
- 6 havde blodforgiftning,
- 5 havde lungebetændelse,
- 1 havde koldbrand.

Noget kunne tyde på at der er en overset risikofaktor (måske en ikke diagnostiseret sygdom) hos en del af patienterne, og at den hyppigere ambulate kontrol fanger dette - hvad hjemmesygeplejen ikke gør (i alle tilfælde).
Det kunne ud fra de ovenstående tal virke som om at det kun at have et X kromosom er en risiko-faktor (i og med at 8 af 9 døde var mænd), under antagelse at der har været en nogenlunde ligelig kønsfordeling i undersøgelsen.

  • 2
  • 0

Det er dybt ulykkeligt med de otte døde diabetikere, og jeg håber at årsagen bliver fundet.

Men at påstå, at telemedicin er årsag til patienternes død svarer til at sige at hjulet er årsag til trafikulykker.

En udbredt fejl er at betragte telemedicin som en form for behandling, eller medicin for den sags skyld.

Telemedicin er blot anvendelse af moderne former for kommunikation i behandlingen. Det er lægernes ansvar at sørge for at patientens tilstand bliver overvåget forsvarligt, også under forsøg med nye teknologier.

Gennem forskning og udvikling har lægerne ofte et ganske godt billede af, hvordan f.eks. en KOL-patient bliver monitoreret optimalt. Men når teorien møder den virkelige verden bliver der indgået kompromisser, fordi der ganske enkelt ikke er kapacitet til at hive alle KOL-patienter ind til en ugentlig iltmåling eller en månedlig lungefunktionsmåling. I praksis får KOL-patienter derfor kun målt deres lungefunktion et par gange om året når der tales konventionel behandling.

Med telemedicin er det muligt at undgå nogle af de kompromisser, så det bliver muligt at monitorere patienterne på et niveau der er tættere på optimalt.

Men som alt andet teknologi er telemedicin et tveægget sværd, og hvis det bruges forkert, kan det være fatalt.

På den gode side giver telemedicin mulighed for at monitorere patienterne tættere, fordi det simpelthen kræver langt færre ressourcer at foretage en måling hjemme, og afholde en videokonsultation frem for at skulle have patienten ind på hospitalet. Det kan man så bruge til, enten at forbedre/intensivere kvaliteten af behandlingen og monitoreringen eller slet og ret at spare penge på hospitalernes budgetter, uden at det går ud over kvaliteten. Begge muligheder er sådan set udmærkede, fordi sparede udgifter betyder at pengene kan bruges på nogle andre patienter.

Generelt skal det også siges, at telemedicinske løsninger er ret populære hos patienterne.

På den negative side er der så faremomentet ved telemedicin, fordi det kan give klinikerne en form for "kikkertsyn". Ved telemedicin måler man på nogle bestemte værdier som man på forhånd har vurderet er tilstrækkeligt til at vurdere patientens tilstand, eventuelt suppleret med videokonsultationer og sjældnere fysiske besøg i klinikken.

Man ser kun det som man bliver præsenteret for, og det betyder at klinikerne dels risikerer at stirre sig blind på den "standardiserede" telemedicinske præsentation af patienten, med de foruddefinerede parametre, og dels risikerer at overse nye problemer som man ellers ville opdage hvis man var i samme rum som patienten.

Så telemedicin er godt, og kan hjælpe mange mennesker. Men det skal bruges med omtanke, og det skal både klinikere og politikere være meget opmærksomme på.

  • 5
  • 1

Det er dybt ulykkeligt med de otte døde diabetikere, og jeg håber at årsagen bliver fundet.

Der var 9 døde, 1 i kontrolgruppen og 8 i gruppen med telemedicin.
Årsagen til dødsfaldene er fundet (og står beskrevet i original-artiklen):
For de 9 døde:
- alle havde kronisk hjertesygdom,
- 4 havde kronisk nyresygdom,
- 1 havde prostatacancer;
- 6 havde blodforgiftning,
- 5 havde lungebetændelse,
- 1 havde koldbrand.
Desuden var de alle under daglig behandling af en hjemmesygeplejerske, som havde telemedicinsk kontakt med sår-eksperter på ambulatoriet.
Hvorvidt man skal tillægge lægerne ansvaret et svært (hvilke læger ?)
- dem der gennemførte forsøget ?
- Lægen som havde patienterne i tele-medicinsk konsultation (som dog foregik mellem hjemmesygeplejersken og ambulatoriets læge - sådan som der er beskrevet ikke direkte med patienten, og enda i nogle tilfælde skriftligt (...conducted by telephone or online written consultations.).
De kunne være at man skulle have undersøgt en eventuel korrelation mellem skriftlige konsultationer og dødsfaldene.
Stadigvæk så blev patienterne dagligt tilset af medicinsk personale (hjemmesygeplejeske), hvilket ikke forhindrede overdødeligheden.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten