Med 19 dage til lift-off koger det over af arbejde i værkstedet hos de danske raketbyggere på Refshaleøen, hvor der gøres klar til prøveopsendelse af verdens største amatørraket
»Det er vanvittig hektisk. Det er en kombination af skiftevis panik, hvor der er de her ting, vi skal løse, og samtidig er vi helt euforiske, for det er pisse spændende,« lyder det fra rumarkitekt, ing.dk blogger og tidligere Nasa-ansat, Kristian von Bengtson fra Copenhagen Suborbitals.
Kristian von Bengtson og den motoransvarlige Peter Madsen bruger i øjeblikket de fleste af døgnets timer i en hangar på Refshaleøen i København, hvor foreningen holder til. Og de sidste ting er ved at være på plads inden prøveopsendelsen på vandet ud for Bornholm til september.
Læs også: Se dansk rumskib blive bjærget i Øresund
Den nederst del af løfteraketten - brændkammeret med styrefinner - er allerede opstillet på den flydende affyringsrampe uden for hangaren, og iltkammeret forventer de at montere i dag, fredag.
Næste skridt er rumskibet, der i begyndelsen af næste uge skal monteres oven på den samlede raket.
»Når rumskibet er klar skal vi til at lave den egentlige planlægning i detaljer med, hvem der gør hvad, men det tekniske arbejde slutter i løbet af de her dage,« siger Kristian von Bengtson, der ikke kan skjule begejstringen.
»Det er lidt apollo-agtige tider, for der er noget superfantastisk over at se, at den er ved at være der. 2,5 års arbejde er ved at ende med den her fullsize-raket på ni meter og med en dummy-mand i toppen. Det begynder at gå op for holdet, at nu ser det vildt ud.«
Med sine ni meter er raket og rumskib næsten lige så lang som de tyske ballistiske V-2 missiler.
Hvad er i mest nervøse for nu?
»Der er som sådan ikke noget at være nervøse for. Det hele virker meget fornuftigt. Vi tager det nærmest en dag ad gangen«
Hvad forestiller i er den største svaghed rent teknisk?
»Vi har en god fornemmelse for tingene, men vi ved også, at vi intet kan sige om opsendelsens udfald. Det er første gang, at alt skal virke sammen, og mange af tingene har vi ikke haft mulighed for at teste i deres rigtige miljø, så mange ting skal fungere for første gang,« siger Kristian von Bengtson og konkretiserer:
»Det kan for eksempel være aerospiken (en lang tynd pind, der sidder i spidsen af rumskibet, red.). Det er virkelig sådan en komponent, hvor vi ikke har nogen idé om, hvor den ligger mellem 0 og 100 procent, og den har stor indflydelse på banehøjden. Spørgsmålet er også, hvad der sker, når vi flyver overlyd: hvad betyder det for rakettens stabilitet?« siger han.
Han nævner også lugerne, der skal holde faldskærmen på plads i rumskibet, inden de skal udløses.
»Vil lugerne holde? Og hvordan vil vores hjemmelavede faldskærme gribe rumskibet?,« spørger Kristian von Bengtson.
På trods af en række ubesvarede spørgsmål, som folkene i Copenhagen Suborbitals først får svar på efter opsendelsen, er der ikke nogen af de tekniske løsninger i raketten eller rumskibet, de kort forinden opsendelsen fortryder og gerne ville kunne lave om, lyder det:
»Vi har en god fornemmelse, og vi er ikke kede af noget. Det er vores absolut bedst bud på, hvordan det skal se ud for alle dele i rumraketten,« siger Kristian von Bengtson.
Du kan personalisere job så de bedre matcher dine skills og karriereønsker.
Log ind og opdater din profil for at se personaliserede job.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
at du i solidaritet med Thycho Brahe rumskibets dome også selv har poleret toppen Kristian ;o)
Alt mulig held (selv om det selvfølgelig ikke er den styrende parameter) til Jer
Vi ses den 21.
Mvh Flemming
Jeg vil også ønske held og lykke. Det er ovenud spændende!
Og hvis så dummy'en kommer ned i ét stykke, er det meningen at en af jer tager turen selv på et tidspunkt, som jeg har forstået det. Hvilket mod! Jeg skulle i hvertfald ikke nyde noget. I må føle jer meget sikre på raketmotoren hvis i tør placere et menneske ovenpå så meget brændstof.
von Bengtson burde tage navneforandring til von Braun, og ansøge om affyrings området kunne flyttes lidt mod süd - Lidt nærmere rügen ;-)
Jeg ville tro det ville give mere presseomtale internationalt.
Jeg faldt engang over et billede taget fra Bornholm under krigen, hvor kondensstriben fra en V2 kunne ses.
Men grove spøger til side. Held og lykke med flight #1, jeg krydser finge.
Ja, held og lykke med opsendelsen, håber alt går vel !
Bliver spændende og se hvad det hele udvikler sig til :)
Peter Madsen du er en imponerende person og igangsætter.
Held og lykke til dig og v.Bengtson og hele crew'et.
Hvor er det dejligt at nogle laver, sådanne projekter. Held og lykke med opsendelsen.
Venligst Max
Hvordan fa--- har i fået lov til det af barnepige-staten? Hvor fanden er janteloven henne? De kan squ da ikke bare komme her og stille en 9 meter lang raket op!
gad vide om kublen som man skal kigge ud af ender med at dugge eller få en klat is som forstyrre udsigten.."