NGO'er sætter klemmer på industrien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

NGO'er sætter klemmer på industrien

I efteråret sidste år blev medicinalvirksomheden Lundbeck kontaktet af Lægemiddelindustriforeningen. Foreningens repræsentant fortalte, hvordan 'føtalt kalveserum' bliver produceret - et væsentligt næringsmiddel for de cellekulturer, virksomhedens forskere bruger.

Lægemiddelindustriforeningen havde fået sin viden fra Forsøgsdyrenes Værn, og det lød ikke rart: Som Ingeniøren fortalte for to uger siden, bliver føtalt kalveserum produceret ved, at et kalvefoster bliver skåret ud af koen, når den skal slagtes, og får stukket en nål i det bankende hjerte.

Dyrlæge i Lundbeck, Sten Velschow, skulle nu træffe et valg. Et valg, som forskere ikke er uvante med at blive stillet over for af forskellige NGO'er:

På den ene side mente og mener han ikke selv, at kalven lider under produktionen af føtalt kalveserum, som Forsøgsdyrenes Værn påstår det. Hvis kalven vel at mærke først tappes minimum 15 minutter efter, at koen er afblødt - hvilket industrien hævder er metoden hos alle slagterier, der er certificeret under den internationale serumorganisation Isia.

På den anden side kunne han ikke på det åbne marked være 100 pct. sikker på, at der ikke er slagterier mellem leverandørerne, hvor procedurerne på en eller anden måde ikke overholdes, og hvor kalvene derfor lider, som Forsøgsdyrenes Værn hævder.

Valgte han at gå over til én producent, der kunne garantere, at serummet kom fra kalve, der aflives inden den såkaldte hjertepunktur bliver foretaget, skulle Lundbeck til gengæld betale 25 gange den pris, virksomheden hidtil havde betalt. Den øgede pris ville betyde, at føtalt kalveserum ville gå fra at være en perifær udgift til at svare til et par fuldtidsstillinger.

Valgte han fortsat at få leveret serum fra kalvefostre fra det åbne marked, ville virksomheden måske kunne beskyldes for at handle uetisk.

Sten Velschow valgte den dyre løsning.

»Vi valgte at gå med livrem og seler. Vi ønsker ikke at løbe den risiko, at vores forskning kan siges ikke at være etisk forsvarlig. Men det er klart, at de penge, vi bruger på at sikre os imod, at Forsøgsdyrenes Værn måske har ret, går fra på andre områder. Men sådan skal det være,« siger Sten Velschow.

Samfundets radarskærm

NGO'er som Forsøgsdyrenes Værn kan have stor indflydelse på virksomheders anseelse i befolkningen og på politikere.

Og derfor er det vigtigt at være i konstant dialog med grupperne, mener koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen.

»Kampagner, som NGO'er kører, kan på kort sigt påvirke vores image og på længere sigt føre til ændret lovgivning, der er med til at danne rammerne for vores virksomhed. Derfor er det vigtigt, at vi kender til NGO'ernes bekymringer, og at de kender til vores virksomhed,« fortæller han.

Og derfor er Novo Nordisk også i konstant dialog med NGO'erne, siger Mads Krogsgaard Thomsen. Virksomheden holder blandt andet mange åbent hus møder, hvor man kan se dyrefaciliteterne og diskutere, hvad virksomheden evt. kan gøre bedre.

»Jeg mener, at vi har samme overordnede interesse som eksempelvis Dyrenes Beskyttelse. Fordi sunde dyr giver bedre og mere stabile forskningsresultater, og fordi vores medarbejdere bedre kan stå inde for at arbejde her,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Insulinproducenten har desuden etableret en etik- og miljøkomité i toppen af virksomheden, der med Thomsens ord skal kigge ind i krystalkuglen og se, hvad der venter ude i fremtiden. Desuden har virksomheden fokusgrupper med både forskere og lægmænd, der ser på og diskuterer forskellige problemstillinger.

»Vi forsøger at være opmærksomme på, hvad der kan komme ind på samfundets radarskærm og lægge proaktive planer, så man ikke en dag kommer til at læse, at Novo Nordisk er blevet overrasket over noget. Forebyggelse er bedre end behandling,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Planlagt åbenhed fra industrien

Men direktør i Forsøgsdyrenes Værn, Bente Lakjer, giver ikke meget for Novo Nordisks åbent hus arrangementer - selvom hun mener, at hun har et fornuftigt samarbejde med industrien, når først man får en dialog, og at man godt kan være enige om at være uenige.

»Åbent hus arrangementer og andre lignende tiltag er spil for galleriet. De vil have planlagt åbenhed - vi vil have fuld åbenhed. Jeg mener stadig, at virksomhederne er meget lukkede,« siger Bente Lakjer, der dog ikke mener, de er decideret onde.

»Jeg tror bare, vi har et etisk udgangspunkt, der er fundamentalt forskelligt. Virksomhederne tror, at hvis vi bare får mere viden, så forstår vi det nok. Men sådan er det ikke. Vi samarbejder med dyrlæger og forskere, der udmærket kender vilkårene i industrien, og det er på den baggrund vi udtaler os,« siger hun.

Kan kalvefostre mærke smerte, når de tappes for blod?

Der foregår ikke meget veterinær smerteforskning i Danmark, efter at professor, dyrlæge, ph.d. og dr.med. Ove Svendsen fra Det Biovidenskabelige Fakultet på KU, døde sidste år.
Han betegnes af alle de danske forskere, Ingeniøren har været i kontakt med, som den mest vidende på området. Ingeniøren har også forsøgt at få fat i professor Paul Flecknell fra universitetet i New Castle og de internationale eksperter på området, men uden held.

Ove Svendsen nåede imidlertid at skrive en artikel på baggrund af den nyeste forskning med titlen 'Kan fostre opleve smerte?' i 2006 i Dansk Veterinærtidsskrift 15. august, nummer 15/16, årgang 89.

'Da nyfødte dyr og børn straks er vågne og i stand til at føle smerte, har man naturligt antaget, at også fostre kan føle smerte. Men kliniske og eksperimentelle fakta viser på overbevisende måde, at selvom fostre har udviklet et nociceptivt system (nerver som kan sende smerteimpulser, red.), befinder de sig permanent i søvnlignende tilstande, som de ikke kan vækkes af. Fostre er derfor næppe i stand til at føle smerte. Om end det endelige bevis herfor mangler, så er der ikke vidnesbyrd, der tyder på det modsatte,' skriver Ove Svendsen.

Men sidst i artiklen hedder det:

'Straks fosteret er skåret fri af livmoderen, begynder det at trække vejret og vågner, hvorfor det bliver aflivet i vågen tilstand. Ved at forblive i livmoderen på det aflivede moderdyr vil fosteret dø i en sovende tilstand - om end der kan ses en række reflektoriske kraftige bevægelser,' skriver dyrlægen og forskeren i sin artikel.

Dette ligger bl.a. i tråd med en artikel fra tidsskriftet Toxicology in Vitro 18 (2004) 1-12, hvor 12 forskere på baggrund af en workshop, hvor emnet diskuteres, konkluderer, at kalvefostre kun lider, når de er fjernet fra livmoderen, hvis de begynder at trække vejret, og dermed hæver iltindholdet i blodet - hvilket er nødvendigt for at kunne være ved bevidsthed.

Ifølge den danske virksomhed Sera Scandia, der producerer serum på slagterier i Frankrig og Sydamerika, går der ved normal procedure mellem 15 og 30 minutter, fra koen er afblødt, til fosteret får en hjertepunktur. I dette tidsinterval når fosteret ikke at trække vejret og er fuldstændig livløst, når punkturen foretages, hævder virksomheden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten