Internationale mineselskaber står klar til nye eventyr under havets bund bakket op af bankerne.
4.000 meter under havets overflade i havet mellem Hawaii og Mexico blev der allerede i 1875 fundet kartoffel-store klumper af sjældne metaller, såsom lithium og kobolt, der er en mangelvare, og som bruges i eksempelvis batterier til elbiler.
Nu muliggør ny undervandsrobotteknologi udvinding af dem.
En række mineselskaber håber at få tilladelse til at bedrive minedrift under havets bund, skriver The Guardian.
Men ifølge flere miljøorganisationer, eksempelvis WWF og Greenpeace, kan det have uoverskuelige konsekvenser for dybhavsøkosystemet. Blandt kritikerne er Louisa Casson, der er talsperson for Greenpeace.
»Den nye, destruktive industri vil rive op i et økosystem, som vi først lige er begyndt at kunne forstå,« siger hun til The Guardian.
»De sigter mod en hurtig profit, mens vores have og de milliarder af mennesker, der er afhængige af dem, kommer til at stå med regningen,«
Indtil videre har FN’s dybhavsorgan, International Seabed Authority (ISA), givet tilladelse til, at mineselskaber må undersøge havbunden ud for stillehavsøen Nauru, hvor fundet af de sjældne metaller er gjort. Men øens regering har udløst en såkaldt ‘toårsregel’, der giver ISA to år til at implementere regler for dybhavsminedrift.
Ifølge Katherine Reece Thomas, der er juraprofessor ved University of London, så skal mineselskaberne gøre mere for at vinde offentligheden over på deres side, før de påbegynder minedriften. På en konference for interessenter i dybhavsminedrift i sidste uge i London sagde hun, at »der er en umulig konflikt mellem dem, der siger, at vi ikke under nogen omstændigheder kan gøre det her og dem, der siger, at vi er nødt til at finde det her (lithium og kobolt, red.) for at kunne håndtere klimaforandringerne på Jorden.«
Ifølge The Guardian håber mineselskaberne at få tilladelse fra ISA til at begynde minedriften allerede i juli 2023.
