NGO: 900.000 danske engangskopper ender i havet hvert år

Plus23. juni 2021 kl. 03:424
NGO: 900.000 danske engangskopper ender i havet hvert år
Illustration: P.Galasso2289 / Bigstock.
Engangsplast i havene stammer ikke kun fra åbne lossepladser i fjerne lande. Også danske kopper, gafler og madindpakning finder vej til havene, estimerer miljøorganisation. Dansk forsker er enig, men tager organisationens beregninger med et gran salt.
person
Christian Østergaard
Jourhavende, ing.dk
Artiklen er ældre end 30 dage
person
Christian Østergaard
Jourhavende, ing.dk

Plast-suppen i verdenshavene tilskrives gerne asiatiske floder, skødesløse fiskekuttere og åbne lossepladser, mens det danske affaldssystem med genanvendelse og uden restaffald på åbent deponi ofte undgår kritik.

Nu estimerer beregninger fra miljøorganisationen Oceana imidlertid, at op mod 900.000 engangskrus, heraf hele 390.000 kaffekopper, hvert år ender i havene fra de danske kyster sammen med tusindvis af take-away-plastbokse og engangsbestik.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Fortsæt med MitIDA
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
4 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
Niels Peter Jensen
26. juni 2021 kl. 08:30

Hej Henning Therkildsen

900 er et lige så godt gæt.

"Vrøvl" er et stærkt udtryk. Kan du uddybe din betragtning "900 er et lige så godt gæt." for eksempel med henvisning til dine egne undersøgelser på området.

De bruger 370 milloner kroner om året, det meste på lønninger og lignende fees. Er det ikke det man kalder selv-fedme

Det er ikke selvfedme at få løn, hvis lønnen og lignende fees (hvad det så måtte være) er uanstændig høj kan man bruge ord som fråds og korruption.

Selvfedme er mere typer som Rolf Sørensen, Vibeke Manniche og tildels Jamie Oliver, som ikke kan sge tre sammenhængende sætninger uden at rose sig selv.

NGO skulle være så godt, men Non betyder jo også at der ikke er et bredt demokratisk fundament.

I et demokratisk samfund forgår mange ting, som ikke har et bredt demokratisk fundament. For eksempel har Cystisk Fibrose Foreningen (heldigvis) ikke et bredt demokratisk fundament, men det bliver et fattigt samfund hvis vi alle er frivillige i en fodboldklub.

Man kan diskutere formålet med organisationen Oceana eller dens måde at operere på, her kan du eventuelt uddybe din synspunkter, det vil gøre os klogere end et "Vrøvl".

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Flemming Bach Thomassen
24. juni 2021 kl. 22:09

Ja, 900.000 virker som et noget vildt gæt. For et par måneder siden deltog jeg i den årlige affaldsindsamling hvor jeg bor. Jeg erindrer ikke nogen plastkrus, så det er ikke det der fylder. På en sti hvor en del går var der især mange cigaretskod. Lige ved siden af en butik var der rigtigt mange små stykker plastik fra toppen af slikposer. og langs en vej var der mange små flamingostykker. Formodentlig tabt af en som var på vej til genbrugspladsen. Her ud over lidt diverse småting / emballage. Så der ryger en del ud i naturen, hvis ikke der kommer nogen og samler det op. Men der var ikke noget af der der var på vej mod havet. Så jeg undrer mig noget over hvordan specielt plastkrus skulle finde vej dertil.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Morten Lasse Møller
24. juni 2021 kl. 07:56

På mine løbeture på veje i Odsherred støder jeg for tit ind i plastaffald... krus, poser, stykker plast... men også ind i øl- og sodavandsdåser... der ligger i rabatterne og så tænker jeg "Hvorfor?" - Hvordan kan det ske at man smider/taber dette og lader det ligge? Nogle gange løber jeg videre... andre gange samler jeg det op og smider det i den nærmeste skraldespand! Så 900.000 er måske ikke helt skævt... og et udtryk for en ringe holdning til samfundet!

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Henning Therkildsen
23. juni 2021 kl. 14:37

900 er et lige så godt gæt.

De bruger 370 milloner kroner om året, det meste på lønninger og lignende fees. Er det ikke det man kalder selv-fedme. NGO skulle være så godt, men Non betyder jo også at der ikke er et bredt demokratisk fundament.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link