Nexø fløj kun til 1.514 meter, men raketbyggerne er lykkelige
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nexø fløj kun til 1.514 meter, men raketbyggerne er lykkelige

Kl. 16.37 er dermed godt fire en halv time senere end ventet lykkedes det raketbyggerne fra Copenhagen Suborbitals at sende den 5,6 meter høje Nexø-raket op fra den flydende platform Sputnik i Østersøen øst for Bornholm.

Raketten fløj snorlige direkte op i luften, men langt fra så længe som ventet. Den skulle have været oppe i en højde af omkring otte km, men motoren slukkede af endnu ukendte årsager langt tidligere.

Læs også: Efter tre hektiske år: Nu flyver ny dansk raket over Østersøen

Data, som Nexø-raketten sendte til kontrolskibet Vostok, viser, at raketten nåede op i helt nøjagtig 1.514 meter, inden den begyndte at dykke igen.

Det første foto af opsendelsen fra Copenhagen Suborbitals Facebook-side. Illustration: Copenhagen Suborbitals

Faldskærmene udløste ikke

Faldet gik stærkt. Faldskærmene foldede nemlig ikke automatisk ud, sandsynligvis fordi motoren stoppede på et tidspunkt, som guidance-systemet ikke var programmeret til at forvente, forklarer pressetalsmand Mads Wilson.

Heller ikke forsøg på at sende kommandoer fra kontrolskibet til raketten om at udløse faldskærmene virkede, og derfor styrtede den ned i Østersøen i fuld fart og med næsen forrest.

Den slog ned få hundrede meter fra Sputnik-platformen. Herefter blev en speedbåd sendt af sted fra Vostok en kilometer derfra. Raketten flød af sig selv i overfladen, og en dykker sikrede den, hvorefter den blev bjerget og kom om bord på kontrolskibet.

Læs også: Knas med skibene rør ikke raketbyggere med udsigt til topgodt vejr

Det betyder, at raketbyggerne har mulighed for at inspicere alle de systemer, som ikke har taget skade af det voldsomme nedslag for at analysere rakettens systemer i detaljer.

Meget gik, som det skulle

Ifølge Mads Wilson er stemningen blandt de cirka 30 frivillige, som er med på turen til Bornholm, 'superfed', inden de skal i gang med at rydde op og pakke sammen til hjemturen til Refshaleøen.

Nexø-raketten flød ovenpå og blev lynhurtigt bjærget fra en speedbåd. (Foto: Copenhagen Suborbitals) Illustration: Copenhagen Suborbitals

»Højden er ikke afgørende. En meget stor del af flyvningen gik, som den skulle. Raketten tændte, kom af rampen, fløj snorlige, og vi har masser af gode data,« siger han.

»Det eneste, der er lidt ærgerligt, er, at faldskærmene ikke foldede ud. Men vi er ikke skuffede. Nu tager vi hjem og bygger én til,« tilføjer pressetalsmanden. Han tør dog ikke sætte dato på, hvornår Nexø 2 bliver sendt op.

Livestream af opsendelsen

Copenhagen Suborbitals havde arbejdet det meste af natten til lørdag på at få datasignalet, som skulle sikre livestream af opsendelsen, til at virke. Data bliver sendt fra en mast i Dueodde til Vostok via retningsbestemte antenner, der hele tiden justerer position i forhold til hinanden.

Læs også: Livestream: Raket-opsendelsen er slut

Selv om der var udfald undervejs i det mange timers udsendelse, virkede streamingen af selve opsendelsen fint. Forsinkelsen skyldtes både, at der var et problem med at sende sensordata fra raketten til Vostok, og at der senere kom skibe ind i sikkerhedszonen, som skulle holdes fri for at sikre mod den nedfaldende raket.

Når raketten igen er bragt tilbage til Refshaleøen, bliver den skilt ad som led i arbejdet med at analysere data fra opsendelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Flot arbejde.De 90% af testen gik som de skulle,Inc recovery der blev udfør perfekt.
Trist at højden blev så lav, og baluten ikke kom ud.
Bedre held næste gang.

  • 38
  • 1

Meget enig med Tommy Johansson! Det er flot arbejde. Faktisk er streamingserverne den eneste del der ikke var helt samarbejdsvillige.

Og altså, arme kameramand der skulle følge raketten under opsendelsen. Kunne være blæret med et system der låser kamera og antenner fast på raketten hele tiden også mens den står på rampen og selv i bølgegang.

Den gode nyhed er at der blev tænkt meget hurtigt i mission control men at noget gik galt så faldskærmene ikke blev udløst. Flot reageret!

Heller ikke forsøg på at sende kommandoer fra kontrolskibet til raketten om at udløse faldskærmene virkede [...]

  • 15
  • 1

Jeg så store dele af den direkte transmission, og var passende imponeret over det tekniske niveau, og værternes ihærdighed.
Det slog mig dog, at det i temmelig lange perioder var en ret udtalt gang vandtrædning, fordi forløbet blev meget langstrakt.
Jeg ville foretrække at man simpelthen afbrød kommentaren når der ikke sker noget, måske suppleret med en skarpt opdateret skriftlig log, der fortalte hvad der sidst er sket, og hvad vi venter på. Det ville sikkert også slide mindre på de i øvrigt udmærkede værter.

  • 23
  • 0

Undskyld overskriften, men den beskriver hvordan udenforstående oplever streamet.

Først: flot, flot, flot projekt som alle involverede kan være stolte af. Det er enestående at en flok frivillige overhovedet går i gang med sådan noget.
Og jeg er sikker på, at alt hvad der er bygget er af bedste kvalitet.

Desværre oplevede man det som tilskuer ikke sådan.
De konstante udfald af streaming-serverne og kameraer, plus "søsyge-optagelser" efterlod en følelse af "Uh, uh, forhåbentlig er elektronikken på raketten ikke så følsom."
Henvisningerne fra kommentatoren til høje temperaturer i serverne med følgende reboots gjorde ikke fornemmelsen bedre.

Jeg er personligt helt overbevist om, at elektronikken er i orden hvor det tæller, men som tilskuer sidder man tilbage med en anden fornemmelse.

Wingaas input om en gyro-ophængning er jeg med på med en tusse.

Bent.

  • 10
  • 0

Først tillykke med opsendelsen. Den fløj jo og gav erfaring, og i periferien venter en ny. Med nye faldskærme...parachute-crewet i CS må være verdens mest tålmodige hold.

Men mit spørgsmål drejer sig egentlig om en situation, der opstod lige efter splashdown. Rib drønede over til den flydende raket og sendte hurtigt en dykker i vandet. Min første tanke var "hold jer væk, og lad den synke", fordi den potentielt stadig er varm og fyldt med brændstof. Nu gik det jo godt, men hvad er jeres tanker om situationen. Var det fornuftigt set i bagklogskabens uklare lys?

Mange hilsner Thomas, der ærger sig over ikke at være med, men ønsker alle i CS en fantastisk ekstatisk aften.

  • 6
  • 0

Thomas, jeg havde samme tanke. Ikke om brændstoffet, men om den mængde LOX der stadig var i tanken og som fes ud mens den lå der. Ilt i koncentreret form som gasboble lige omkring raketten, samt andre brændbare kilder (raketmotor, påhængsmotor osv.) kunne vel starte en begivenhed?

Bent.

  • 1
  • 2

Jeg sad ellers og fulgte live-stream indtil ca. 15:30 - så havde jeg en kaffeaftale med min søde ekskæreste.

Kan man se en video af minutterne op til og af selve launch, et sted?

  • 0
  • 0

Det blev en kort men god flyvning, som vi dog havde ventet meget meget længe på.
Min anke er, at der var meget lidt forklaring til forsinkelserne. Sådant sker jo, men ingen kunne åbenbart forklare hvorfor, og specielt hvorfor det blev mange timer.
Lox påfyldningen var mærkværdig idet der var meget stor tvivl om mængden, og det burde vel være prøvet før. Murphy har sikkert ikke levet forgæves.

  • 6
  • 0

Faremomenterne er begrænsede.
Brand: Dykkeren dykker under vand, RIB sejler væk
Eksplosion: Usandsynlig
Jeg syntes at det jeg kunne se på streamen , ud fra et sikkerhedsmæssigt aspekt, gav god mening.
Dykkeren og RIB nærmer sig fra siden i forenden, og er ude af udstødnings farezonen samt ude af bevægelses zonen hvis motoren genstarter (Usandsynlig).
Vandet fortynder brændstoffet og varmer LOX, igen en fordel ved sealaunch i forhold til landlaunch.
Samme hændelse på land kunne have været meget værre set ud fra et sikkerheds synspunkt.
Jeg ser ingen problemer i deres tilgang til recovery operationen

  • 5
  • 0

Stort tillyke med det hele... ærgeligt at alt ikke gik som planlagt men fin og imponerende launch og aktiv styring...

Man måler tilsyneladende vægtforøgelsen af raketten med lastceller for at bestemme mængden af fuel.
Jeg kunne fra streamet forstå at der var en del udsving, i målingerne som sikkert skyldes bølgegang samt at denne måling påvirkes af selve påfyldnigns slange,.

Nu er jeg ikke raket enginiør så lige et simpelt spm... Input er vel lig output fra oprindelses tanke og flasker minus en mindre afdampning og rest i rørbindelsesanordninger som man vel kan teste og kvantificere i et statisk forsøg og dermed inkludere i en simpel formel.
Man kunne vel så påsætte lastcellerne (eller ophænge i et simpelt elektronisk newtonmeter a la dem man bruger til at veje fisk med på fisketuren), på kildetankene og opnå en langt nemmere og mere præcis aflæsning....

Ellers fin livedækning...der kunne blive meget bedre med hvis værten selv kunne styre mixet og vælge illustrationer og fokus fra produceren så kunne være på at feede vært emd fakta.... Lyd volumen bør desuden normaliseres....derudover ville lidt forberedelse i form af storyboard, samt småklip der kunne skydes ind når der var uventede afbrydelser ha været fint, men flot arbejde til alle involverede...

  • 7
  • 0

Tillykke!
Jeg er meget imponeret over hvor meget der gik godt. Som tilskuer via streamen kunne jeg ønske mig:
1: Ingen udfald - men det siger vel sig selv
2: De to ihærdige studieværter, som jeg er fuld af beundring for, kunne med fordel ind i mellem koble sig ud og lade en opdateret blogfeed tage over mens vi fik radio-lyden direkte. Da de til sidst gik over til at give os radiokommunikationen direkte var det meget nemmere at følge med. Generelt behøver de ikke at sige så meget som de gjorde, hvis vi kan høre radiokommunikationen.
...
Når vi træner hunde og har en perfekt dag er vi faktisk lidt ærgerlige, for så er der intet forbedringspotentiale, hvis I forstår :)

PS: Jeg er ikke enig i artiklens overskrift. Ordet "kun" bør fjernes, for det er simpelthen godt gået at få sendt raketten så flot op

  • 7
  • 1

Men mit spørgsmål drejer sig egentlig om en situation, der opstod lige efter splashdown. Rib drønede over til den flydende raket og sendte hurtigt en dykker i vandet. Min første tanke var "hold jer væk, og lad den synke", fordi den potentielt stadig er varm og fyldt med brændstof. Nu gik det jo godt, men hvad er jeres tanker om situationen. Var det fornuftigt set i bagklogskabens uklare lys?

Nu lå den og boblede LOX af så der var ikke den store risiko for at der blev bygget tryk op i LOX tanken. Havde der ikke boblet LOX af ville jeg have været mere bekymret. En evt. lukket LOX tank hvor trykket kunne bygges op i en tank der potentielt var skadet af den hårde landing kunne være en risiko da den kunne "give op" inden burst disk.

  • 1
  • 0

@Mikael Nielsen

Lastcellen er dæmpet, så bølgegang elimineres.

Mht. en formel for diverse faktorer: Så simpelt er det ikke. F.eks. er tilledningsslangens opførsel og mængden af fordampning ikke trivielle faktorer. Vi har set meget på hele den problematik og skal gøre det endnu mere, da meget tyder på, at det var LOX-overload, som afholdt Nexø I fra 100% succes.

Vi har heldigvis masser af data fra eksperimentet, og fik testet guidance systemet i en grad, vi ikke havde planlagt.

Kun er det synd for faldskærmsafd. at den ikke engang fik lov at komme på scenen.

  • 7
  • 0

[quote]Kun er det synd for faldskærmsafd. at den ikke engang fik lov at komme på scenen.[quote]
Har vi nogensinde set dem med en fuld performance der er gået godt?

  • 1
  • 0

... et dumt spørgsmål, men hvorfor vejer i ikke den tank som LOX'en kommer fra, før og efter tankningen? Den burde ikke give så voldsomme svingninger som en 5 meter høj raket, og hvis den står tilgængeligt, så skulle forsyningsslangen kunne monteres/afmonteres

  • 0
  • 0

Vi skal nok få den rigtige årsag til det hurtige motorstop, når sagen er undersøgt til bunds. Indtil da kan vi jo muntre os med at gætte: Jeg tror kølingen af motoren svigtede, og der skete en gennembrænding - jeg har aldrig rigtig været overbevist om spacer-konstruktionen. :-)

  • 0
  • 2

... et dumt spørgsmål, men hvorfor vejer i ikke den tank som LOX'en kommer fra, før og efter tankningen? Den burde ikke give så voldsomme svingninger som en 5 meter høj raket, og hvis den står tilgængeligt, så skulle forsyningsslangen kunne monteres/afmonteres

Var også min første tanke..! Men LOX tanken er nok ikke monteret på resten af brændstofsystemet med en fleksibel slange, der muliggøre en vejning. Mon ikke det er med ret stive rør. ?

  • 0
  • 0

Er der nogen der ved, om der er gennemført en fuld affyringsforberedelsesprocedure på platformen, mens denne er søsat? Selvfølgelig uden affyring til sidst.

Min umiddelbare tanke var at mange af problemerne var relaterede til pludseligt at være til søs.

  • 2
  • 2

Programmørens fantasi rakte ikke langt nok - nedad! På samme måde som rykkerprogrammet meget omhyggeligt sendte 1 - 3 advarsel inden inkasso, undtagen forresten, hvis debitor heller ikke havde betalt 1. rate, hvilket der faktisk var flere "kunder" der fandt ud af, og end ikke en form for loft over totalgælden var indbygget, så den "bedste" af disse nåede at svindle for 1 mio - der skal ses i relation til månedlige købsmuligheder under 2.000 kr. Her havde programmører ikke fantasi til at tænke "opad".
Vittigheden i dette var ikke, at "faldskærmen" ikke foldede sig ud, men at "kunden" faktisk truede med at anmelde firmaet, fordi man tillod sig at nægte at handle med ham, da jeg som reviso havde fået stoppet det efter gennemlæsning af programmet, hvilket ingen tidligere havde fundet anledning til, selv om debitorer i den størrelse råbte til himlen - særdeles højt.
Er der mon nogle der får associationer til f.eks. "Skats" rykkersystemer? Hvad det har med raketten at gøre? De fantasiløse og inkompetente systemplanlæggere og programmører det danske uddannelsessystem er eksperter i at producere!

  • 1
  • 17

et dumt spørgsmål, men hvorfor vejer i ikke den tank som LOX'en kommer fra, før og efter tankningen?

Den mængde LOX der forsvinder fra tanken på Sputnik er ikke nødvendigvis lig den mængde der tankes på raketten. Den kan vel fordampe både under og efter tankningen. Derfor er den eneste rigtige metode til at vide hvor meget LOX der er på raketten på et givent tidspunkt, at veje den. Ellers burde man vel kunne lave en kurve over sammenhængen mellem tryk og masse af LOX?

  • 1
  • 0

den "bedste" af disse nåede at svindle for 1 mio - der skal ses i relation til månedlige købsmuligheder under 2.000 kr. Her havde programmører ikke fantasi til at tænke "opad".

Så programmet kørte godt 40år! Det i sig selv er imponerende ;-)
Jeg vil forøvrigt ikke gøre mig til dommer over programmørens fantasi, men nu kunne det også tænkes at programmøren havde fantasi til at forudsige at en højdemåler kunne svigte og derfor ikke bare kastede kludene ud hvis "ny højde" < "gammel højde". Husk at smide skærmen i en ellers perfekt opsendelse vil være fatalt.
Om der ud fra de sensorer der var tilrådighed kunne have været forudsagt at raketten var på vej ned ved jeg ikke, men højdemåler i nedadgående og gyro der fortæller at raketten vendte sig 180 grader burde da indikere at det nok var på tide at kalde på en skærm, men i givet fald er det lige så meget dem der reviewer koden der er skyldige (her kunne CS jo gøre flere "skyldige" ved at lægge SW dokumentation ud på forhånd så alle os der nu er bagkloge kunne være kloge før skud frem for efter)

  • 6
  • 0

De fantasiløse og inkompetente systemplanlæggere og programmører det danske uddannelsessystem er eksperter i at producere!

Man kan som programmør, sagtens have fantasi til alle mulige ting. Det er så et andet spørgsmål at skrive softwaren der kan agere efter denne fantasi, men desværre kan vi endnu ikke skrive software med tankens kraft, eller værre endnu, teste softwaren for alle de fejltilstande, som fantasien kan finde på.

Det tager tid og koster penge.

  • 7
  • 1

Stort tillykke med opsendelsen, det er fantastisk at se.
Og kære Kenneth Gaarslev.. måske skulle du finde nogle andre programmører og systemplanlæggere - der er massere af super dygtige folk derude - måske er forklaringen at "krage søger mage"? I øvrigt er der nok noget galt med de processer du benytter hvis programmøren er ansvarlig for kravspecifikation, design, programmering og test - det kan være du skal være mere aktiv i nogle af processerne og kaste lidt mønter efter en projektleder og en tester eller to? Det kan jo tænkes at kunden har fået det kvalitetsniveau der var ønsket, det virker jo som om afprøvningen var en success!

  • 5
  • 1

Hej Lars.

Jeg tror kølingen af motoren svigtede, og der skete en gennembrænding - jeg har aldrig rigtig været overbevist om spacer-konstruktionen. :-)

Vi har aldrig set en gennembrænding i de mere en 30 testaffyringer vi har gennemført med BPM5 motorer. Samme motor er endda blevet affyret mange gange uden at vi har kunnet konstatere væsentlig slid ud over en sjælden gang en yderst bekeden farvedannelse enkelte steder. BPM5 er om nogen en motor beregnet og egnet til genbrug.

Hvis du ser nyhedsklippet fra TV2 Bornholm for kl. 17.00, gives der en foreløbig (omend ikke verificeret) forklaring på det skete. En teori er, at LOX-tankningen med for megen LOX har muliggjort en række hændelser, der ville kunne lede til det skete, herunder at engine-controlleren stadig mener at motoren kører (hvilket på sin vis var sandt - alkoholen var sikkert bare brugt op) og raketten derfor ikke måtte smide næsekeglen for at deployere balutten .. og dermed heller ikke faldskærmen.

Set i bagklogskabens ulidelige klare skarpe lys, kan man spørge om, hvorfor vi ikke havde gjort sådan og sådan når nu vi burde have kunnet forudse, at der ville ske dette og hint, når nu det var sådan det skete. Sådanne spørgsmål er bestemt interessante for en bestemt gruppering af individer med fokus på at kunne sige, hvad sagde jeg, eller med stærk trang til " blame game" En anden gruppe af individer vil nok hellere spendere tiden på at forandre fremtiden og gøre ting bedre der. Det er trodsalt der vi kan ændre noget.

Med hensyn til vejning af LOX og bestemmelse af mængden af LOX i en påfyldt raket, har vi flere initiativer, der allerede kører herunder at bestemme væskestanden af cryogene væsker under højt tryk.

Ser vi fremad mod Nexø II, er dette problem stærkt reduceret. Her skal tankene fyldes så godt som helt. Sådan set kan en LOX-tank toppes helt op til der løber flydende ilt ud af et afløb i toppen, hvis det altså ikke lige ville kunne lede til at man måske ikke ville kunne lukke for afløbet igen. For Nexø II sørger en separat ekstra højtrykstank for at levere fødetrykket, hvilket bla betyder at LOX-tanken ikke kan overfyldes.

  • 13
  • 2

Vel sunget, Peter! En af de ting der står klart for mig efter gårsdagens test er den erfaring man har fået til at videreudvikle rakettens styresystem og de tilhørende fysiske systemer hvoraf LOX håndtering nok er den mest stormfulde date.

Noget der bliver rigtigt interessant er at få afklaret om raketten modtog kommandoer til at aktivere faldskærmen og i givet fald hvorfor dette ikke skete. Desværre er viden herom havnet på bunden af Østersøen med mindre telemetri systemet sendte nogle ACK pakker tilbage til mission control computeren.

  • 5
  • 0

Jeg overvejer lidt, om jeg ved næste opsendelse kan nøjes med at fylde en Nettopose med håndklæder, for nu at spare lidt tid :-)


Rolig nu, Mads! ;-)

Vel er det træls at det gang på gang lykkedes raketterne ikke at at anvende dine meget vigtige bidrag til astronautens overlevelse. Men på et eller andet tidspunkt skal der nok blive brug for dem og derfor er det bare med at være så god til at udvikle faldskærm og ballute som overhovedet muligt. Som gårsdagens flyvning viste er der brug for at tænke flere forskellige flyveprofiler ind i rakettens styresystem end der allerede er.

Så op med humøret og meget stort skulderklap herfra. Husk at dit bidrag omhandler hele anden halvdel af opsendelsen. Den del som Jonas i sin tid kaldte energy management. Det er en vigtig sport!

  • 8
  • 0

Der skulle efter sigende være en tredje gasudløser som kunne tvangs udløse faldskærmen fra mission control, modtog Nexø 1 det signal (jeg antager at der sendes et svar tilbage hvis signalet er modtaget)? Er det signal samme type signal som skulle kunne afbryde raketten hvis den f.eks var ude af kurs (abort) ?

  • 1
  • 0

Måske kunne man snakke med et af universiteterne om at de kunne lave et tracking camera. Noget i stil med en stabilizeret platform med to cameraer: Et wide-angle infrarødt camera og et tele normal camera. Og så nogle servoer der hele tiden holder raketten i center vha. billedanalyse af det infrarøde billede.

Hvis jeg stadigvæk gik på DTU ville det have været en fantastisk opgave. Alas, det er nogle år siden :-)

  • 1
  • 0

@Peter Mærsk-Møller: Du har ret, mistanken samler sig tilsyneladende om LOX'en. Omstrømningskølingen ser ud til at virke fint, men jeg mener nu stadig at de sidste spacer-lodninger jeg har set billeder af var meget uregelmæssige, og dermed potentielle hotspots. Det kan dog meget vel tænkes at jeg ikke er ajour med den nyeste anvendte teknik. :)

  • 0
  • 0

På et eller andet tidspunkt bliver et testprogram så omfattende, at det er lige så tungt som rent faktisk at affyre raketten. Fejl fundet i test har selvfølgelig den fordel at man ofte har en uskadt raket til rådighed bagefter, men til gengæld får man ikke alt det motivation og PR ud af det som et rigtigt skud giver.

Man kan argumentere for at der faktisk er testet for meget på Nexø 1 -- den nåede i et eller omfang at blive forældet før den blev skudt af.

Jeg synes Copenhagen Suborbitals holdt en fin balance denne gang. Raketten var testet nok til at den kunne skydes af, men ikke testet nok til at den aldrig blev det.

  • 7
  • 0

Næsekeglen blev slået af, men den sank ikke. Mads skal dog nok igang med gaffatapen før ballute kan genbruges!

Hej Benny

Det du ser der er faktisk posen til hovedskærmen, ballutten ligger (formentligt) intakt inde i resterne af næsekeglen - to be determined ved post mortem.

Vi var ganske tæt på at redde hovedskærmen også - jeg så den lige under blå rib, da vi var i gang med at sikre raketten, men den var hurtigt på vej ned - formentlig trukket af vægten af batterierne i avionics sektionen. Jeg prioriterede ikke at hoppe i efter den, da jeg havde Per (min dykker) ved raketten, som stadig boblede en del GOX, og ville have hånden på gas/gear, så jeg kunne yde ham bedst mulig support.

mvh Flemming
Blue RIB

  • 6
  • 0

Men mit spørgsmål drejer sig egentlig om en situation, der opstod lige efter splashdown. Rib drønede over til den flydende raket og sendte hurtigt en dykker i vandet. Min første tanke var "hold jer væk, og lad den synke", fordi den potentielt stadig er varm og fyldt med brændstof. Nu gik det jo godt, men hvad er jeres tanker om situationen. Var det fornuftigt set i bagklogskabens uklare lys?

Mange hilsner Thomas, der ærger sig over ikke at være med, men ønsker alle i CS en fantastisk ekstatisk aften.

Hej Thomas

Tilbage ved PC efter en hård weekend :o)

Vi savnede også dig - men vi ser dig forhåbentlig til Nexø II?

Som skipper på Blå RIB var det selvfølgelig min operative beslutning, hvorvidt det var forsvarligt at nærme sig raketten - medmindre overrulet af flight.

Mine (hurtige) overvejelser var som følger:
Raketten var "brændt ud" => risiko for genstart ~ 0
Den boblede meget GOX ud af motoren => sandsynligvis rest af LOX i tanken, som var blevet opvarmet af havvandet med deraf kraftigt øget damptryk. Samtidigt indikerede det dog, at main valve stod åben = meget stor åbning ud af tanken.
Vi var 100% opmærksom på burstdiskens orientering ved vores handling af raketten. Hvis trykket var vokset, ville det være den, der gik - og Per var grundigt instrueret i ikke af komme i nærheden af denne. Per er i øvrigt en særdeles kompetent erhvervsdykker med mange års erfaring, og jeg har 100% tillid til hans evne til at håndtere pressede situationer.
Det kunne i øvrigt meget hurtigt vurderes af afgasningen af GOX var aftagende.

Det er klart, at man altid kan stille spørgsmålstegn ved hurtige operative beslutninger, men efter at have kigget på tingene, er jeg dog (stadig) overbevist om, at risikoen ved operationen var fuldt acceptabel.

Også tak til Tommy Johansen for hans vurdering.

mvh Flemming

  • 12
  • 0

Bent Andersen

Thomas, jeg havde samme tanke. Ikke om brændstoffet, men om den mængde LOX der stadig var i tanken og som fes ud mens den lå der. Ilt i koncentreret form som gasboble lige omkring raketten, samt andre brændbare kilder (raketmotor, påhængsmotor osv.) kunne vel starte en begivenhed?

Nej - ikke rigtigt. Det er klart, at der lokalt bliver et mere iltrigt miljø, så måske kunne Blå RIB's motor have ydet et par heste ekstra, hvis jeg var sejlet igennem skyen og dermed havde fået lidt flere "vitaminer" i indsugningsluften ;o)

Mht raketmotor er der intet brændbart der - den er lavet af stål

mvh Flemming

  • 6
  • 0

Stål brænder ganske glimrende hvis der er ilt nok tilstede...

Specielt skal i passe på (semi-)organiske materialer, herunder gummibåde.

Hej PH

Stål "brænder" ikke ved havtemperatur/GOX - man opbevarer ren ilt (på gasform) i ubehandlede stålflasker ;o) (og motoren havde end ikke antydning af oxidation så vidt jeg kunne se)

Selvfølgelig er risikoen for en brand på/i en "gummi"båd forhøjet ved forhøjet iltkoncentration. Som sagt tidligere var det (hurtig) operativ beslutning, jeg måtte tage - mener stadig, den var forsvarlig, hvilket selvfølgelig er en "billig" holdning, når det gik godt, men (kraftigt) forhøjede iltkoncentrationer, er jo ikke noget, vi er uvant med, det opstår mange steder i forbindelse med tankning/chilling også.

mvh Flemming

  • 6
  • 0

De kvaler I har, viser bare hvor suveræne tyskerne var, da de udviklede A4/V2 raketterne. De var ikke bare de første, de led også under heftige bombardementer og ressource-knaphed. Og havde ikke rådighed over digital elektronik. De blev de første i rummet og kom både ud og ind igen i atmosfæren og ramte ufatteligt præcist. For mig står det som den største ingeniør-mæssige bedrift nogensinde.

  • 2
  • 0

@Michael Cederberg

Måske kunne man snakke med et af universiteterne om at de kunne lave et tracking camera. Noget i stil med en stabilizeret platform med to cameraer: Et wide-angle infrarødt camera og et tele normal camera. Og så nogle servoer der hele tiden holder raketten i center vha. billedanalyse af det infrarøde billede.
Hvis jeg stadigvæk gik på DTU ville det have været en fantastisk opgave. Alas, det er nogle år siden :-)

Hej Michael.

Vi søger netop kræfter til udvikling af kameraløsninger til bla. det du beskriver. Så kender du eller andre nogen, er muligheden der. Vi er også i opstartsfasen af en dialog med et spændede dansk firma, der bla. laver den slags løsninger. De har udtrykt velvilje, hvis vi kan finde modeller således at et samarbejde kan blive en win-win for begge parter. Jeg ved ikke om jeg må nævne navnet, så det undlader jeg pt.

Det kan også tænkes, at Snowmix tilføjes real-time image stabilization. Godt nok er videoserverne lidt overbelastet. Det er trods alt 9 år gammel serverhardware, der håndterer mixning af op til 10 HD streams @30fps, hvilket vel ikke er så dårligt, men jeg tror godt jeg kan finde yderligere optimering således at der kan frigives ressourcer til f.eks. stabilisering af billede.

Men vi skal også til at gentænke vores hardware. Den ene af videoserverne stod permanent af halvvejs gennem streamingen og kunne ikke genstartes trods adskillige forsøg. Den har før udvist tegn på fremskreden alderdom, men den var, hvad vi havde Det var lidt kritisk, da det var den, der blev brugt til på Vostok at lave den videostream, vi i HAB blot skulle pålægge grafik, tekster og kommentator/VHF-lyd før udsendelse til YouTube. Vi var således stærkt amputeret i de sidste 2 timer af streaming. Yderligere stod hovedmixeren i HAB af to gange, hvor den ene gang krævede fysisk håndtering før den kunne genstartes. Den har således nok også nærmet sig tiiden for pensionering. Men i disse tider, hvor alle må yde lidt ekstra, er således pensionsalderen hævet :-)

Den anden videomixer på Vostok, der ellers aldrig før har vist tegn på ustabilitet, stod også af et par gange undervejs, men kunne genstartes (remote). Skønt temperaturene i serveren på intet tidspunkt overskred et kritisk niveau ifølge de officielle specs, var temperaturene meget høje i serverrum ombord på Vostok og at den stod af et par gange, noget den aldrig har gjort før, er enten tegn på, at den nu også anmoder om pension ... eller at den fungerer dårligt ved meget høje temperaturer. Vi skal ihvertfald gentænke køling til serverne ombord på Vostok. I kan se her i klippet fra TV2 Bornholm - se 3:30 inde i klippet , hvorledes teamet på Vostok havde rigget en nødkøling til. Hatten af for at tænke ud af boksen og en god indsats.

Yderligere måtte vi kæmpe med at elektronikken i vores OBIWAN, frøs et par gange (og lyden og styring derved forsvandt). Dette er aldrig sket før, men vi antager det skyldes varmen. Her skal vi også have tilført køling. Dette på trods af, at vi har fået lavet en OB-vogn, der næppe bruger meget mere end 500-700 watt alt i alt, hvilket vist nok er noget af en rekord. Så den kører fint på et par batterier.

mvh Peter

  • 4
  • 0

I kan se her i klippet fra TV2 Bornholm - se 3:30 inde i klippet , hvorledes teamet på Vostok havde rigget en nødkøling til


Det minder mig faktisk om nogen flere positive ting jeg synes skal nævnes.

Udover at vejrguder i den grad smilede til jer i år (lidt for varmt ombord måske), så gjorde mediedækningen det i den grad også. Ovennævnte rapportage er faktisk suveræn, og TV2/Bornholm var i den grad på sagen og støttende. De havde noget superfed helikopter video, over hele armadaen før launch. I har en rigtig ven der, og de er tydeligtvis stolte over deres "Bornholmske raketeventyr".

Men også DR's website var i den grad med, og kørte adskillige artikler, både før, under og efter. Så rigtigt godt gået på mediefronten, det var virkeligt god dækning. Jeg ville ikke være overrasket, hvis denne sommers launch fører til, både generelt øget opmærksomhed, og også nogen flere supportere.

Men i skal have noget bedre server-hardware. Satser i på at gøre det "i budgettet" eller måske lave et ekstraordinært fundrasing-drive for sagen? Det sidste kunne måske være en ide, og jeg ville da ikke have noget imod at spytte et par ekstra kroner i kassen på den konto, ligesom jeg også har hørt røster fra andre om det samme.

  • 6
  • 0

@Lars

Men i skal have noget bedre server-hardware. Satser i på at gøre det "i budgettet" eller måske lave et ekstraordinært fundrasing-drive for sagen? Det sidste kunne måske være en ide, og jeg ville da ikke have noget imod at spytte et par ekstra kroner i kassen på den konto, ligesom jeg også har hørt røster fra andre om det samme.

Vi skal bestemt have noget bedre hardware. Problemet er, vi skal bruge 3 x server med noget, der er en del bedre end vores nuværende top-model (2 x E5450 hver). Her er det største problem at få CPU/Memory-båndbredde nok. Vi har brug for en væsentlig opgradering i performance.

Vi har fået lånt/doneret to stk. IBM X3690 X5 i prime condition. Disse er noget nyere end vores gamle Dell C1950 maskiner (Dual Xeon E5410, E5420), der ellers virkelig har og kan levere. Vores X3690 har to Xeon E7 4807 hver. Denne processortype har vist sig at løbe tør for memorybåndbredde mellem cpu og memory når vi prøver at mixe op til 6-7 video streams. Jeg har ikke været i stand til at finde en pålidlig sammenlignlig CPU performance test for denne processor, så den kan sammenlignes med Xeon E5410/20/50). Jeg tænker på at købe nyere CPU'er til X5690 X5. En beskeden opgradering til 4 stk E7-2830 vil beløbe sig til $US 7000,- plus moms og plus dansk markup (alt sådan noget er dyrt i DK).
4 stk 2870 kan måske fås for mellem 7000-10000 $US. Men vi ved faktisk ikke om serverne bliver hurtige nok. Og vi kan vist ikke returnere brugte CPU'er.

Vi ville nok være mere sikker med E7-8867, men de koster omkring $8000 stykket, altså ca. $US 32.000. Yep Xeon er ikke bare Xeon. Xeon kan koste kassen, også selv om de er gamle.

Vi modtager gerne gode råd mht. valg af servere og CPU'er. I den forbindelse ville det kunne hjælpe stort, hvis vi kunne komme til at køre et af vores harddisk image på en moderne server vi kunne få adgang til bare nogle timer. Så er der nogen af jer, der har en moderne server i skal til at sætte i drift, kommer jeg meget gerne forbi nogle timer for at køre en test med et medbragt image. Er det ikke lige i det større Københavnsområde, kunne jeg sende en disk og teste over Internettet.

Men send endelig gode råd og forslag. Så må vi se om vi kan stable en donationskampagne på benene.

Med venlig hilsen

Peter Mærsk-Møller

  • 2
  • 0

Hej Baldur.

I den forbindelse ville det kunne hjælpe stort, hvis vi kunne komme til at køre et af vores harddisk image på en moderne server vi kunne få adgang til bare nogle timer

Kan i mixe på cloud servere, eksempelvis Amazon?

Det kan man i princippet godt. I princippet. Snowmix, der er arbejdshesten bag, er skrevet til at blive fjernbetjent, så vi kunne godt bruge servere placeret i f.eks. Frankfurt. Dog med et lille yderligere måske negligerbart delay. Men mig bekendt er de fleste cloudtjenester dog baseret på lidt de samme Xeon-processorsystemer jeg efterspørger, men de er så delt mellem flere. Da jeg i sådanne systemer vil forsøge at "æde" det meste af den memorybåndbredde mellem CPU'erne internt og mellem CPU'erne og memory, vil der dog nok opstå kapacitetsproblemer og vi kan jo ikke vente 100ms (3 frames) på at få lov til at eksekverer. Men som sådan virker Snowmix fint, også selv om den kører på en server langt væk, blot ressourcerne ikke spenderes på andre ind imellem.

mvh
Peter

  • 2
  • 0

PS.: Hvorfor skal mixingen være realtime? Det er da lige meget om det er forsinket nogle få sekunder og dermed også om der er noget jitter i processeringen på serveren. Bare den samlet set kan følge med.

  • 0
  • 0

IPC performance er jo heller ikke særlig god ift. de CPU'er vi har idag såsom E5 v1-4. Ikke engang 5600-serien er særlig god, det var jo noget af et performance-spring som blev taget da Sandy Bridge kom på markedet. :) Medmindre jeres programmer virker rigtig godt med multithreading så vil en E7-4807 ikke være særlig klog at anskaffe da dens clockfrekvens er lav og som du selv nævnte er memory båndbredde meget lav ift. E5-cpu'erne.

Jeg har nogle servere stående der nok gerne ville "give en hånd" men er ikke helt 100 på hvor meget kraft i egentlig har brug for. Smid mig en PB hvis det kunne være interessant.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten