New Yorks guvernør: Vi bør få os nogle dæmninger

31. oktober 2012 kl. 16:457
Så går den ikke længere. New Yorks slatne beskyttelse mod orkaner bør forstærkes, siger statens guvernør.
Artiklen er ældre end 30 dage

Myndighederne i New York har efterhånden erkendt, at det nok ikke er sidste gang, der kommer en orkan forbi østkysten med ødelæggende styrke.

Derfor er de officielle hoveder nu lagt i blød for at finde ud af, hvordan vandet fremover skal holdes væk fra indbyggere, metrostationer og el-installationer.

Guvernør Andrew M. Cuomo har ifølge New York Times været ude at tale om et system med dæmninger eller stormflodsbarrierer, så østamerikanerne er bedre beskyttet i fremtiden.

»Ved konstruktionen af denne by har man ikke foregrebet situationer som denne. Vi befinder os kun få meter over havets overflade. Så snart du bryder igennem Manhattans sider, har du en hel infrastruktur under byen, der bliver fyldt op - undergrundssystemet og bygningsfundamenterne,« sagde guvernøren i et radiointerview.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor vil han nu sammen med byens og statens myndigheder diskutere, hvad der skal ske, for det bliver ikke en helt lille og billig opgave.

Læs også: Eksperten svarer: Intet menneskeskabt over Sandy

Hvis østkysten af staten New York skal have stormflodsbarrierer, kan regningen løbe op i omegnen af 60 milliarder kroner. Eksperterne mener på den anden side, at konsekvenserne ved at udsætte konstruktionen, til finanskrisen er slut, vil være langt mere økonomisk risikable.

Ifølge en rapport, der blev lavet sidste år af New York State Energy Research and Development Authority, kan sådan en oversvømmelse - en såkaldt 100-års stormflod som denne - nærme sig 50-60 milliarder kroner i reparationsomkostninger bare for transportsystemet. Dertil kommer over 200 milliarder kroner i afledte tab, fordi folk ikke kan komme på arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Micahel Bowman, som er professor på Stony Brook University på Long Island, beskriver over for WHYC News, at disse barrierer kunne ligne dem ved London på Themsen og rage 10 meter op over havoverfladen.

Ifølge New York Times er vandet ved New York steget en tomme (2,54 cm) hvert årti gennem det seneste århundrede, men i de kommende årtier vil stigningen øges til 15 cm pr. årti, indtil den allerede om 40-50 år vil være over en halv meter pr. årti. Og så går der ikke længe, før det kan ses på kortet over oversvømmelsestruede områder, som vil blive udvidet.

Læs også: Sandy er på kanten af en 100-års stormflod

Ben Strauss, som er medlem af et klimapanel i New Jersey, forklarer således, at tre af de ti største oversvømmelser siden 1900 i Battery Park på den sydlige spids af Manhattan, er sket inden for de seneste to et halvt år.

»Hvis dette ikke er et wake-up-call, så ved jeg ikke, hvad er,« siger Ben Strauss.

I flere år har eksperterne forsøgt at presse myndighederne til at få gjort noget ved den manglende sikkerhed, men lige nu frygter de, at så snart der er ryddet op efter Sandy, er det hele glemt igen. Og selv om myndighederne har fået lavet en orkanplan, så går det meste på, hvordan man får ryddet op efter stormen.

Borgmester Bloomberg har da heller ikke villet tage stilling til nogen konkrete tiltag, da han blev spurgt om det tirsdag. Han ville i første omgang have byen fikset igen.

Ifølge et otte år gammelt forslag fra Stony Brook University vil sikringen kunne klares med tre flytbare barrierer, som skulle installeres ved Throgs Neck Bridge mellem Bronx og Queens, ved Verrazano-Narrows Bridge mellem Staten Island og Brooklyn samt ved udmundingen af Arthur Kill mellem Staten Island og New Jersey.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Elselskaber til amerikanerne: Forbered jer på ti dage uden strøm

Andre mener dog også, at det måske er nok med sluser ved undergrundsbanen. Noget af dette arbejde er allerede i gang efter et skybrud i 2007, men der mangler stadigvæk en del. Dengang skulle der også fjernes over syv ton murbrokker fra sporene, og der gik uger med at få ordnet elinstallationerne.

Og netop de svækkede undergrundsbaner kan være med til at gøre det til en langtrukken affære at få New York på rette køl igen.

For selv om vandet bliver pumpet op hurtigt, kan der være megen oprydning på skinnerne, og saltvandet kan have korroderet det elektriske udstyr såsom tælleapparaterne, lysinstallationerne og signalerne.

Samtidig er tunnellerne til togene omkring byen oversvømmet, og det vides endnu ikke, hvornår de er tørlagte og klar til brug igen. For eksempel var der vand helt op til loftet på South Ferry-stationen i den sydlige ende af Manhattan, skriver vejrkanalen Weather.com.

Læs også: Eksperten svarer: Intet menneskeskabt over Sandy

Borgmesteren siger, der vil gå fire dage, før det første er i gang igen, mens ekspert i naturkatastrofer Klaus Jacob fra Columbia University mener, at der godt kan gå flere uger. Og selv derefter er det svært at sige, hvad konsekvenserne bliver på længere sigt for komponenterne, der måske har ligget i saltvand lidt for længe.

Undergrundssystemets indbyggede pumper kan fjerne 50 mio. liter vand, og der er også blevet kørt ekstra pumper ind. Problemet er så, at pumperne ikke kan komme af med vandet, fordi kloaksystemet også er oversvømmet.

Hvorom alting er, mener Klaus Jacob, at denne uges orkan med alt tydelighed viser, at det bare ikke går i længden.

»Jeg tror, at vi er færdige med studierne. Nu mangler vi noget action,« siger han.

Dokumentation

Artikel i New York Times
Artikel fra Weather Channel
Artikel fra WNYC News

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
1. november 2012 kl. 11:42

På skinnerne , næppe lang tid :o)</p>
<p>Det er engentligt mærkeligt at tænke på at Manhattan blev købt af HOLLÆNDERE i 1624 for 24 $ af indianerne.</p>
<p>Her på vor side af Atlanten hvor 28-30% af Holland ligger under havets overflade er de verdensmestre i at holde havet væk fra deres område med enorme afværgeforanstaltninger som det 30 km lange Afsluitdijk.</p>
<p><a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Afsluitdijk">http://en.wikipedia.org/wiki/…;
<p>

Hollænderne er faldet noget af på den på det seneste.

http://en.wikipedia.org/wiki/Markerwaard

6
1. november 2012 kl. 10:25

Så er New Amsterdam (New York) ved at finde tilbage til anerne og disses digebyggende evner.

En tanke: Man kan som regel forudse disse vejrfænomener med nogle dages varsel, og der er mange kyststrækninger, der på et eller andet tidspunkt kan blive ramt af en hændelse.

Så hvad er dyrest: permanente bølgeværn ved alle sårbare kyststrækninger eller en flåde af kæmpeskibe, som kan fyldes med ballast og forankres/sættes på grund?

Jeg ved godt at en flåde af disse skibe skal være ret stor og bliver dyr i drift, men til gengæld kan den mobiliseres til der hvor problemet forventes at opstå.

5
31. oktober 2012 kl. 21:12

Så pyt da. Jeg retter til syv ton ;) Tak for info. Mie, ing.dk

4
31. oktober 2012 kl. 17:50

Nu er det meget fint at de foreslår sikringer. Men hvorfor er det den foreslåede sikring ikke dækker ~80% af kategori 1 områderne? Bevares det er ikke så mange mennesker som bor i de områder (Long Beach, Coney Island, etc) med hvad er planen så med de områder?

Flytte folk eller tage prisen for at de bliver oversvømmet?

Hvad er konsekvensen når vandet ikke kan oversvømme den indre del af NY mere, vil kategori 2 områder som ikke er beskyttet så modtage det vand? JFK lufthavnen ligger netop i sådan et ubeskyttet kategori 2 område, og jeg tvivler nogen har lyst at lukke den..

3
31. oktober 2012 kl. 17:48

På skinnerne , næppe lang tid :o)

Det er engentligt mærkeligt at tænke på at Manhattan blev købt af HOLLÆNDERE i 1624 for 24 $ af indianerne.

Her på vor side af Atlanten hvor 28-30% af Holland ligger under havets overflade er de verdensmestre i at holde havet væk fra deres område med enorme afværgeforanstaltninger som det 30 km lange Afsluitdijk.

http://en.wikipedia.org/wiki/Afsluitdijk

2
31. oktober 2012 kl. 17:48

Jeg er i gang med at læse dokumentationen og der står:

The city got a glimpse of such destructiveness with the December Nor'easter of 1992, when massive flooding shut down the PATH train and the Brooklyn-Battery Tunnel. Again, in the summer of 2007, a flash storm dumped so much rain so quickly that most subways stopped running. [b]Afterward, the MTA removed 16,000 pounds of debris from its tracks and spent weeks repairing electrical equipment.[/b]

citatet er fra: http://www.wnyc.org/articles/wnyc-news/2011/feb/09/climate-change/

16000 pounds får jeg til ca 7,26 tons

1
31. oktober 2012 kl. 17:30

... hvor lang tid kan det tage ?