Neutronkanon skal levere fjernvarme til Skåne

Materialeforskningens nye topinstrument, European Spallation Source (ESS), som Sverige og Danmark i fællesskab bygger i Lund i Sverige, bliver en rigtig energisluger.

Men overskudsenergien bliver ikke sluppet løs til atmosfæren, den skal sendes ind i fjernvarmenettet og muligvis anvendes til opvarmning af drivhuse.

Læs også: Her er Skånes nye neutronkanon

I ESS accelereres protoner gennem en accelerator, hvorefter de rammer ind i wolfram-atomkerner, som derved splintres i flere dele. Det giver anledning til udsendelse af neutroner i alle mulige retninger, som kan bruges til bl.a. at studere fysiske, biologiske og arkæologiske materialer.

Læs også: Arla vil bombardere yoghurten med neutroner

14 gange i sekundet sendes en 2,86 millisekunder lang puls af protoner gennem en 600 meter lang accelerator, som giver protonerne en energi på 2 gigaelektronvolt, mod wolframatomerne. Det svarer til en middeleffekt på 5 megawatt.

Acceleratoren alene har et energiforbrug i løbet af et år på lige under 120 MWh, og samlet set vil ESS have et energiforbrug på 265 GWh.

Den samlede energiregning i 2025, når ESS er i fuld drift forventes at være mellem 97 og 115 millioner kroner. Det er mellem 9 og 11 procent af de samlede årlige driftsomkostninger.

Amerikanerne smider varmen væk

Den amerikanske neutronkilde Spallation Neutron Source leverer 1 MW til målet og har et energiforbrug på 150 GWh om året, hvoraf de 140 GWh ledes bort via køletårne.

Hos ESS vil man genbruge al overskudsvarmen, oplyser Thomas Parker, som leder energidivisionen ved ESS.

Basisscenariet er, at overskudsvarmen skal bruges i fjernvarmenettet. Det årlige behov for varme i Sverige er omkring 100 TWh, omkring halvdelen heraf leveres som fjernvarme.

Ved at sælge overskudsvarmen til fjernvarmenettet i Lund, som allerede sammenkoblet med Eslöv og Lomma, kan ESS få en indtjening på 37 mio. kr. om året.

Landbruget er en alternativ aftager

Det er dog et problem, at en stor del af overskudsvarmen har en forholdsvis lav temperatur, så man skal bruge omkring 60 GWh elektrisk energi til en pris af ca. 22 mio. kr. for at hæve temperaturen.

Derfor undersøger ESS også om, man kan nøjes med at sælge den del varmen med høj temperatur til fjernvarmenettet (svarende til ca. 100 GWh) og anvende varmen med lave temperaturer til dels drivhuse eller intensivt landbrug på åben mark, hvor varmen kan være med til at øge udbyttet.

Foreløbige beregninger indikerer, at man derfor kan øge nettoindtægten til ESS fra 15 mio. kr. fra den rene fjernvarmeløsning til omkring 22 mio. kr.

Ved at bruge dele af overskudsvarmen i landbruget bliver det også lettere for fjernvarmenettet at håndtere den store ekstra energikilde. Hvis al overskudsvarmen skal gå til fjernvarme, kan det komme på tale at sammenkoble flere fjernvarmenet i hele regionen fra Helsingborg over Lund til Malmø.

Emner : Fjernvarme