Neutrinoer baner vej for effektiv ubådskommunikation

PHK:

ELF signalet virker som en stribe "Her går det godt" postkort.
...
Signalet sendes på 76 Hz (ja, Hz, ikke kHz!) og kan modtages ved at føde en god lang antenne direkte ind i et lydkort.

Vh Flemming

Hvordan man så lige vil få det til at virke mht. begroning og tryk er et godt spørgsmål, men for forskere der er truet af budgetnedskæringer er enhver undskyldning for at hive penge ud af DARPA en god undskyldning.

Tja, og så skal man lige undgå at blive blændet af bioluminiscens og dybt nedtrængende fotoner. Der skulle heller ikke så meget til før fotomultipllikatorrørene i Super Kamiokande-II imploderede.Der går nok et stykke tid inden VLF'en bliver skrottet.

Hvorfor bruger de ikke bare semafor signalering,der er for store proglemer med at holde flagne tørre

Hvis effektiviteten skal øges, så er nødvendigt med en langt bedre forståelse af neutrinoen, end vi har idag. Og spørgsmålet er, om det er muligt. Hvis neutrinoerne går stort set igennem alt stof, så er det ikke muligt. Hvis vi derimod opdager at stof, med en bestemt karakter, kan stoppe neutrinoer med en bestemt energi - eller bare afbøje neutrinoer - så kan det måske være muligt. Men ifølge teorierne, er neutrinoerne så små, at det ikke er muligt.

Vi taler nok om bedrifter, der lige nu kan sammenlignes med at lave superledning ved stuetemperatur i stor stil, dvs. til samfundsbehov.

De første radio sendere og modtagere vi byggede havde også elendig virkningsgrad, ligeså vores lasere.

På grund af den ringe vekselvirkning med stof, [...]

En af grundene til fermis paradox kunne jo være at vi ikke har fundet ud af hvordan man bygger en ordentlig sender og modtager til neutrinoer.

De første radio sendere og modtagere vi byggede havde også elendig virkningsgrad, ligeså vores lasere.

Oplagt til kommunikation i rummet gennem planeter og f.eks. månen.

På grund af den ringe vekselvirkning med stof, vil vi sandsynligvis få svært ved at lave neutrino spejle, neutrino lasere osv. Det betyder, at der skal bruges en umådelig energi, for at kommunikere med neutrioner. Langt de fleste, bliver udsendt i en forkert retning, da vi ikke kan styre retningen med noget materiale. Og af dem, der endeligt udsendes i den rette retning, rammer kun meget få vores detektor, og endnu færre detekteres. Stort set, må neutinoer anses, for at være umulige til kommunikation over store afstande, så længe man ikke kan styre retningen af dem meget præcist, og at de passerer stort set uhindret, igennem enhver detektor.

Oplagt til kommunikation i rummet gennem planeter og f.eks. månen.

ELF kan de heller ikke svare på. De skal kunne ligge i skjul og vente på ordre . Hvis de selv vil sende kan de komme op, sende og forsvinde igen.

ELF signalet virker som en stribe "Her går det godt" postkort.

Rækkefølgen af tegn der sendes er bestemt af en kryptografisk funktion og så længe udbåden modtager hvad funktionen forudsiger bliver de hvor de er "holding targets at risk" som det hedder.

Hvis der er brug for at få ubåden til at reagere kan der gøres flere forskellige ting ved ELF signalet, der står noget om det i en rapport til kongressen, men ikke hvad betydning det har.

Groft sagt kan de slukke helt. Det får formodentlig alle ubåde til at "ringe hjem" for at høre om sikringen er sprunget. Man må formode at det er en noget mistænksom procedure.

Man kan "fejlmodulere", dvs. vende nogle bits om i et eller andet mønster. Det er formodentlig nok til at få en bestemt ubåd til at "ringe hjem" mens alle de andre forholder sig tavse.

Endelig kan man invertere hele signalet, hvilket nogle har fortolket som "skyd for helvede!" Personligt tror jeg det er mere sandsynligt at det betyder "Vi har et problem med senderen vi vender tilbage om XXX minutter" eller noget i den stil.

Signalet sendes på 76 Hz (ja, Hz, ikke kHz!) og kan modtages ved at føde en god lang antenne direkte ind i et lydkort.

Hvordan vil de finde ud af det?

USA ved godt hvor deres ubåde er.

Med 0,1 bit/s bliver spam-mails næppe det store problem, og kunsten at sende informationstætte meddelelser kan måske se frem til at blive genopdaget.

ELF kan de heller ikke svare på. De skal kunne ligge i skjul og vente på ordre . Hvis de selv vil sende kan de komme op, sende og forsvinde igen.

ELF kommunikation kræver ikke at man kender den præcise placering af ubåden, men hvis man skal sende neutrinoer i nærheden af ubåden skal man vide hvor den er med ret stor præcision. Hvordan vil de finde ud af det?

Det forekommer mig, at en detektor på 170 tons er lidt vel stor at slæbe med i en ubåd, og der skal vel også være plads til en accelerator til at generere de neutrinoer der skal bruges for at kunne svare ?

Det kan vaere man kan komme paa en metode til at bruge vandet omkring ubaaden som detektor. Den neutrinodetektor man har paa sydpolen bruger en 1x1x1 km isblok som detektor hvor fotodetektorer der er boret ned i isen maaler Cherenkov bremsestraalingen fra de partikler en uheldig neutrino er stoedt ind i.

En u-baad i sit rette element svoemmer jo rundt i en stor detektor.

Det forekommer mig, at en detektor på 170 tons er lidt vel stor at slæbe med i en ubåd [...]

Ubåden er dykket ned i en meget større detektor end 170 tons ;-)

Groft sagt er ideen at montere nogle fotomultiplikatorer på ubåden og holde øje med lysglimt fra neutrinohenfald i havvandet.

Hvordan man så lige vil få det til at virke mht. begroning og tryk er et godt spørgsmål, men for forskere der er truet af budgetnedskæringer er enhver undskyldning for at hive penge ud af DARPA en god undskyldning.

Hvordan mon man koder hhv. et 0 og 1-tal med en neutrino-puls - varierer de intensiteten eller varigheden eller... ?

Det forekommer mig, at en detektor på 170 tons er lidt vel stor at slæbe med i en ubåd, og der skal vel også være plads til en accelerator til at generere de neutrinoer der skal bruges for at kunne svare ?

Basalt set er det ligesom alm. kommunikation, der kører med fotoner. Neutrinoer har en meget lang gennemtrængningsdybde (ca. på størrelse med solsystemet) så det betyder intet, at ubåden er under vand.

Neutrinoer er en form for energi-bærende partikel, som kan kodes med information (1 bit = 1 puls af neutrinoer). De skabes typisk når der sker noget voldsomt i et atom, fx. hvis det splittes, og det kræver derfor en accelerator for at kunne lave tilstrækkelig mange neutrinoer.

Det store problem ligger i at opfange neutrinoerne, netop pga. deres enorme gennemtrængning. Derfor er der langt til at bruge det som kommunikations medie. Stort set hele ubåden skulle være et detektionskammer for bare at have en chance for at kunne modtage.

Jeg fatter ikke helt hvordan det virker, lidt hjælp tak.