Menneskehjernen er hurtigere og mere energibesparende end hverdagens computere, men de fordele kan måske opnås med honning til hjælp.
I hvert fald hvis man spørger forskere fra Washington State University, der i et nyt studie har bygget en 'neuromorfisk' computerchip, altså en chip, der efterligner neuronerne i menneskehjernen.
På grund af deres potentielle effektivitet bliver neuromorfiske systemer af nogen betragtet som fremtiden for computerverdenen, og da denne chip hovedsagelig består af honning, er den også bionedbrydelig.
Chippen er på bredde med et hår, rimelig stort for en neuron, men forskerne arbejder på at lave dem mindre og koble dem sammen i et funktionelt system.
Chippen er en memristor, en enhed der minder om en transistor, men som kan lagre data i en hukommelse såvel som at processere den.
Den er skabt ved at omdanne honning til en fast form og så klemme den sammen mellem to metalliske elektroder. Den blev så testet for, hvor hurtigt den kunne aktivere og deaktivere, ved at man forsøgte at tænde og slukke den på hhv. 100 og 500 nanosekunder.
Den udviste også plasticitet og tilpasningsevne i forhold til, hvor hurtigt og ofte den blev aktiveret, den fundamentale egenskab, der ligger til grunde for menneskehjernens evne til at lære og huske.
Meningen med alt dette er at skabe en computer, der både er hurtigere og mindre energikrævende. Moderne computere er generelt opbygget efter von Neumann-arkitekturen, der kombinerer forskellige mekanismer, for eksempel en monitor, en inputenhed som et keyboard, RAM og så videre.
Der kræves en del energi, sammenlignet med menneskehjernen, for at alle de enheder skal kunne udveksle data.
Honning har også andre fordele som materiale i og med, at det ikke forgår, da bakterier ikke kan overleve i det, og at det er letopløseligt i vand og derfor bionedbrydeligt.
Dog vil der gå noget tid for honning-chippen bliver lille nok til at lave en hel 'honning-hjerne' af. Forskerne planlægger på sigt at lave en på 1/1.000 af et hårsbredde og kombinere millioner af dem.
Selv der, skal der mere til, da menneskehjernen indeholder millioner af neuroner med trillioner af forbindelser imellem dem.
