Elon Musks firma Neuralink, der er blevet beskyldt for dyremishandling, svarer nu på kritikken og fastholder, at arbejdede med forsøgsdyr er godkendt af myndighederne, og at universitetet - hvor forsøgene bliver udført - følger al gældende lovgivning inden for området.
Dyrerettighedsgruppen Physicians Committee for Responsible Medicine (PCRM) har nemlig også anklaget universitet i Californien UC Davis, for at have overtrådt dyrevelfærdsloven, da universitetet husede forsøgsaber, der blev brugt til Neuralinks forsøg.
UC Davis anklages for ikke at have sørget ordentligt for aberne, som var i universitetets varetægt, mens forskere fra Neuralink havde ansvaret for forsøgene med dem.
Ifølge PCRM skulle der under forsøgene være brugt et ikke-godkendt produkt, BioGlue, der skulle have ødelagt abernes hjerner og dræbt dem.
PCRM siger desuden, at nogle af aberne skulle være blevet aflivet inden de planlagte eksperimenter, fordi de skrantede.
Neuralink forklarer, at de procedurer, der er brugt med forsøgsdyrene, følger den typiske fremgangsmåde. I første omgang anvendte man døde dyr, der var blevet aflivet af andre grunde. Efterfølgende blev der anvendt døende dyr umiddelbart inden aflivning.
Den fremgangsmåde gør det muligt at udvikle en mere sikker proces, inden man begynder at anvende raske dyr i forsøgene, skriver Neuralink.
Neuralink forklarer videre, at to af de aber, som PCRM nævner, blev aflivet på planlagte datoer for at indsamle vigtige data.
Seks aber blev aflivet efter vejledning fra de dyrlæger på UC Davis, der har ansvaret for forsøgsdyrene.
Den ene abe blevet ganske rigtigt aflivet efter kirurgiske komplikationer, der involverede brugen af BioGlue, som dog ifølge Neuralink er FDA-godkendt til formålet og derfor ikke anvendt ulovligt. En anden abe blev aflivet på grund af fejl på udstyr, og yderligere fire aber blev aflivet, fordi de udviklede infektioner efter operationerne, som man antager skyldes implantaterne.
Ifølge Neuralink er der blevet reageret på disse resultater og udviklet nye kirurgiske protokoller.
Der skulle ifølge PCRM også være blevet rapporteret om en abe der manglede nogle fingre og tæer, hvilket man mente var selvlemlæstelse på grund af et traume. Neuralink tager afstand til, at det skulle være sket under deres projekt. De peger på, at aberne fra naturen er meget aggressive i deres adfærd over for hinanden, hvilket kan medføre til skader af den karakter.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard