Netværksguru: Kun tåbelig politik stopper en overflod af mobilt bredbånd
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Netværksguru: Kun tåbelig politik stopper en overflod af mobilt bredbånd

Teknologiske fremskridt kan give nærmest uendelig båndbredde til trådløse forbindelser. Men politikerne giver desværre de højestbydende teleselskaber monopol på at bruge frekvenserne, ærgrer digital rettighedsforkæmper sig.

Når din mobiltelefon hakker sig gennem en Youtube-video af Johnny Cashs 'Walk the Line' på, så føles det ikke altid, som om 3G-forbindelsen har masser af frekvenser at sende på. Men det er der.

Faktisk er der så meget spektrum, at internetguruen Brad Templeton beskriver det som et overflødighedshorn af båndbredde. Han er blandt andet medlem af bestyrelsen hos Electronic Frontier Foundation, der kæmper for digitale rettigheder.

Bred Templeton er en af hovedtalerne på konferencen Driving Tehcnology, der finder sted hos IDA, hvor han i øvrigt også optræder som talsmand inden for netværk og computere i forbindelse med det amerikanske uddannelsesfænomen Singularity University.

Læs også: IDA-opråb: Pas på Kodak-øjeblikket

»Vi kan meget vel have båndbredde i overflod teknisk set, men måske ikke politisk,« sagde Bred Templeton i sit indlæg.

Brad Templeton. (Foto: Joi Ito/Wikipedia)

Han nævnte den måde, som radiospektrum bliver tildelt på. I små blokke, hvor eksempelvis teleoperatører køber licens af staten til at anvende bestemte bidder af frekvensområdet. Det er ganske enkelt forældet, lød det:

»Man giver monopol på spektrum,« sagde Templeton.

Han påpegede, at radioteknologien er blevet mere intelligent, så radioerne kan kombinere flere forskellige frekvensområder og dermed opnå højere båndbredde. Men det forudsætter et opgør med måden at tildele spektrum på, så radioerne lovligt kan få adgang til flere forskellige frekvenser og ikke kun dem, som eksempelvis en teleoperatør ifølge Templeton har monopol på.

Læs også: Professor: 800 MHz-licenser cementerer TDC's position

I den forbindelse mere end antydede han, at salg af licenser er en lukrativ forretning for staten. Derfor er politikerne ikke motiverede til et opgør med den nuværende metode.

Danmark og de øvrige nordiske lande benyttede indtil 3G-teknologiens indtog ikke auktioner, men derimod skønhedskonkurrencer til at tildele frekvenser. De selskaber, som tilbød den hurtigste og bedste udbygning af bl.a. GSM, fik tildelt frekvenserne.

Læs også: Superhurtigt 4G er langsomt på vej til Danmark

I forhold til indlægget kan det være værd at holde sig for øje, at kommende LTE Advanced-teknologi - den næste udgave af 4G - netop lægger op til at kombinere flere frekvensområder og dermed udvide den samlede tilgængelige båndbredde, som en telefon kan få adgang til.

Brad Templeton påpegede også de mange white spaces, der står ubrugte hen i hele verden. Det vil sige ubrugte tv-frekvenser mellem tv-kanaler, der ellers bliver sendt broadcast-tv på. Også her er det nødvendigt med politisk stillingtagen, hvis de ubrugte frekvensområder skal bruges til eksempelvis trådløst internet. Et arbejde, der i øvrigt blev iværksat i EU.

Læs også: Huller i tv-frekvenserne kan skabe ny plads til bredbånd

Fiberoptik er et andet område, der har udviklet sig hastigt gennem årene, påpegede Brad Templeton, så det i dag er muligt at sende over en petabit per sekund gennem fiberoptik.

»Og alligevel har vi teleoperatører, der forsøger at taksere os per minut,« sagde Templeton.

Han mener, at politikerne bør tillade, at folk lægger deres egne fiberkabler i jorden. Fænomenet kaldte han for 'glass roots revolution'.

Derudover finder der en stribe andre selvstændige teknologiske tiltag sted, som Templeton fandt værd at bemærke, og som kan være med til at øge den tilgængelige båndbredde. Eksempelvis Googles eksperimenteren med trådløst internet sendt via luftballoner eller LED-lys, der ud over at sørge for belysning også kan bruges til datatransmission.

Kommentarer (3)

Fiberoptik er et andet område, der har udviklet sig hastigt ... så det i dag er muligt at sende over en petabit per sekund gennem fiberoptik.

»Og alligevel har vi teleoperatører, der forsøger at taksere os per minut,«

da de aldrig har kendt eller set nogen, som har de luksus interesser. Det er jo alt rigeligt med snøvle snøvle over et par tråde kobber ;) ...det var da også godt nok til både bedstefar og oldefar.

I sin tid mente Big Blue også, at en floppydisk på 750 K til mobile data og en lille HD på 10 MB var alt rigeligt for enhver hele livet.

I dag ved vi, at der er utallige elendige spåkoner ansat i den private sektor, og dårlige spådomme falder lige så sikkert som dråberne i en regnbyge.

  • 0
  • 1

I virkeligheden kan man sagtens teknologisk set lave mobiltelefoni uden telefonudbydere: Telefoner kan danne et ad-hoc peer-to-peer netværk og sende pakker til hinanden uden at bruge mobilmaster -- bare der er en ubrudt linje af mobiltelefoner indenfor hinandens rækkevidde. Evt. kan man bruge en kombination af mobilforbindelser og wifi i et mere omfattende P2P netværk.

Det kræver blot, at folk er med på, at deres telefoner og wifi-routere videresender andres data -- ikke gennem en telefon-/Internetudbyder, men direkte fra router/telefon til router/telefon. Det var en af ideerne i det oprindelige OLPC projekt, at computerne på den måde kunne danne et P2P netværk uden behov for mobilmaster eller Internetudbydere.

Men et er teknologi, et andet politik. Dels vil teleselskaberne nok gerne beholde den guldkalv, det er at sælge abonnementer, og dels vil staterne gerne beholde den kontrol af trafik, man kan have med centraliserede knudepunkter. Og det kræver nok også noget tilvænning af brugerne at dele "deres" båndbredde med andre. Sikkerhedsmæssigt er det ikke teknologisk svært at adskille videresendelse af pakker så meget fra resten af telefonens/routerens software til, at den enkelte brugers data er beskyttet. Endvidere kan brugerens egen trafik sættes til at have højere prioritet end videresendelse, så man ikke mærker noget voldsomt båndbreddetab. Men både mobiltelefoner og wifi routere er inaktive langt det meste af tiden, så der er rigeligt med ubrugt båndbredde.

  • 0
  • 0

Det er den slag foredrag, hvor morsomme bemærkninger og løse påstande i et muntert toneleje gør sig uanset deres relation til virkelighede - ikke nu eller i fremtiden.

"Han nævnte den måde, som radiospektrum bliver tildelt på.
I små blokke, hvor eksempelvis teleoperatører køber licens
af staten til at anvende bestemte bidder af frekvensområdet.
Det er ganske enkelt forældet, lød det:
»Man giver monopol på spektrum,« sagde Templeton
."

Det giver IKKE et monopol. Meningen var jo netop, at TDC, 3 og Telenor/Telia skulle konkurrere om at udnytte hver deres 'bid' bedst og billigst og dermed kunne tilbyde bedst dækning og laveste pris til kunderne.

Men det er derimod en grusom ineffektiv måde, at drive mobil-nettene på. Både er det dyrt, at drive tre telenet og kunderne vil opleve dårlig dækning blot fordi de er kunde hos fx TDC og den lokale dækning leveres langt bedst af fx '3'.
Man kan jo netop nu direkte opleve, hvor meget bedre service Telenor og Telia kan levere ved at slå deres net sammen.
Systemet er som at bygge 3 parallelle motorveje eller jernbaner - tåbeligt og dyrt.

Man havde en tro på en teknologisk konkurrence på elektronikken. Men det at bruge ens tekniske standarder overalt er langt mere afgørende i mobilverdenen. Man forstod vel heller ikke helt, at konkurrencen i stedet er på tilbud i ydelser og priser til slutbrugeren.

"I den forbindelse mere end antydede han, at salg af licenser er en lukrativ forretning for staten.
Derfor er politikerne ikke motiverede til et opgør med den nuværende metode
."

Det er sådan en privatøkonomisk husholdnings-opfattelse af statsbudgetter. Auktionerne give et i forhold til de offentlige budgetter ganske beskedent beløb.
De offentlig budgetter i DK opgøres til 1100-1200 milliarder om året. Den seneste store 4G auktion gav under 1 milliard i alt for mange års mobil licens,
Auktionssalget er langt mere et forsøg på at sikre imod, at private interesser skummer fløden af noget offentligt ejet (frekvens spektrum) uden at betale derfor.
Men først og fremmest er det en (nok ofte lidt naiv) tro på, at en høj pris tvinger teleselskabet til at udbygge og hurtigt skabe en god indtjening.
Et lille kursus i nationaløkonomi ville nok ikke have skadet.

"...ubrugte tv-frekvenser mellem tv-kanaler, der ellers bliver sendt broadcast-tv på."

Nu bliver der sendt broadcast tv i rigtigt mange lande. White-space teknologi er meget problematisk mht til ikk4 at genere andre lovlige længer væk, især hvis det ikke reguleres og styres med hård hånd.
Der er i øvrigt ikke voldsomt meget spektrum selv om man inddrog store dele af tv-kanalerne. Disse lavere (UHF) frekvenser dækker i store områder, hvorfor dette spektrum skal bruges indenfor færre og større celler - men med en mindre samlet kapacitet.

"Han mener, at politikerne bør tillade, at folk lægger deres egne fiberkabler i jorden"

Det er da vist allerede tilladt, hvis man ellers ejer jorden eller kan aftale med ejeren.
En ansøgning til kommunen om at grave et fiberkabel vil vel som oftest blive godkendt - eller ?

"Googles eksperimenteren med trådløst internet sendt via luftballoner eller LED-lys, der ud over at sørge for belysning også kan bruges til datatransmission"

Det er vist ikke 'en overflod af båndbredde' som Googles baloner tilbyder, men en mulighed for en vis beskeden adgang i fattige og fjerne lande.
Jeg skal ikke afvise at man kan finde på en anvendelse, hvor en LED lampe også kan 'blinke' og sende en besked. Men det er næppe noget, der rykker meget udover måske i FætterBR

Lars :)

  • 1
  • 0