Nervestimulator kan slukke for tinnituspatienters hyletoner

Nervestimulator kan slukke for tinnituspatienters hyletoner

Amerikanske forskere udvikler en lille nervestimulator, der kan geoptræne hjernen, så den ikke reagerer med tinnitus efter en høreskade. Teorien er, at tinnitus er en slags spøgelseslyd, der opstår på grund af en fejltilstand i hjernen.

Susen eller en permanent hyletone. Folk med tinnitus kender alt for godt hjernens uhensigtsmæssige reaktion på en høreskade. De ved også, at der hidtil ikke har været nogen kur, bortset fra lindring med medicin, akupunktur, psykolog eller maskering med lydterapi.

Men nu har et forskerhold i Texas haft held til at fjerne tinnitus helt i forsøg med rotter, og de første forsøg med mennesker er indledt i Belgien. Deres vellykkede forskningsresultater er netop blevet offentliggjort i forskningsmagasinet Nature Online.

Der er tale om at implantere en lille, trådløs og batteriløs nervestimulator under huden i patientens nakke under med en ambulant operation.

Det hjerneområde, som de texanske forskere stimulerer, er auditory cortex, som sidder inde midt i hjernen. Området, der er markeret som 41 er primary auditory cortex, mens 42 er secondary auditory cortex. Det er i disse områder, tinnitus optræder som et fejlmønster i hjernens behandling af de manglende neuroner fra en beskadiget høresans. Med elektrisk stimulation kan dette fejlmønster genoprettes sådan, at den generende tone forsvinder. (grafik: Wikipedia)

Stimulatoren aktiveres ved at sende særlige elektriske signaler ind i spolen. Modtageren under huden skal stimulere vagus-nerven på en ganske bestemt måde.

Patienten skal have et begrænset antal behandlinger, der træner hjernen til at fungere normalt. Og hvis der opstår tilbagefald, sidder den lille modtager permanent under nakkehuden, klar til en ny serie behandlinger. Patienten har selv kontrol over behandlingen.

Tinnitus opstår ofte på grund af udsættelse for kraftig støj. I USA er der over 40 millioner tinnitus-patienter, og der bruges hvert år store summer på at behandle de to millioner amerikanere, der har tinnitus i invaliderende grad.

Ifølge The Veterans Administration, bruges hvert år 6,7 milliarder kroner alene på de soldater, der er kommet hjem fra Irak og Afghanistan med en tinnitus-lidelse. Men medicinske behandlinger har generende bivirkninger. Og af de 35.000 amerikanere, som hvert år får indopereret en af de eksisterende stimuleringsanordninger, virker kun hver syvende efter hensigten, når der er gået nogle år.

Fejltilstand i hjernen

Forskerne har ikke fuldstændigt forstået de fysiske mekanismer, der fører til tinnitus, og der er formentlig flere forskellige årsager. Men den almindelige opfattelse er, at den generende lyd, patienten hører, er en såkaldt spøgelseslyd, som opstår på grund af en fejltilstand i hjernen.

Neurologerne fra University of Texas har tidligere vist, at tinnitus kan frembringes ved at stimulere en del af hjernen, som kaldes nucleus basalis, mens der afspilles en bestemt tone. Det medfører, at hjerneområdet auditory cortex bliver overfølsomt over for denne tone.

Deres teori var derfor, at hvis man i stedet for den tone, hjernen var blevet overfølsom over for, spillede alle frekvenser - undtagen den følsomme tone - så måtte hjernen øge sin følsomhed over for alle de andre toner, og overfølsomheden ville forsvinde.

Det ville svare til en genoptræning af hjernens normale måde at fungere på. Og den teori ser ud til at passe til virkeligheden.

Under tidligere forsøg med tone-stimulation har man skullet påvirke et center dybt inde i hjernen, som er vanskeligt at komme til. Så de texanske forskere ledte efter en anden vej derind.

Løsningen var at bruge vagus-nerven, som løber fra hjernen ned gennem nakken og frem til brystet og maven. vagus-nerven er i anden sammenhæng er blevet brugt som port til behandling af epilepsi og alvorlig depression. vagus-nerven har også den funktion, at den sender neurokemikalier ind i auditory cortex.

Stimulationen skal som nævnt ske med en implanteret, trådløs stimulator under huden i nakken. Stimulatoren består af små elektroder og en lille spole. Operationen varer under en halv time. Stimulatoren aktiveres derpå gennem et eksternt magnetfelt, styret af et apparat, som ligner og fungerer som en smartphone.

Forsøgsrotter med tinnitus

I første omgang er et antal forsøgsrotter blevet kureret for deres tinnitus, og virkningen har været permanent i adskillige uger efter behandlingen.

Hvis man skal vise, at man kan helbrede tinnitus, så må man først have nogle forsøgsdyr, som lider af tinnitus. Det fik rotterne, efter at de var blevet udsat for en 9-kHz tone hundredvis af gange dagligt i 20 dage. Det havde den konsekvens, at mængden af neoroner, som reagerede i auditory cortex, voksede med 79 procent. Og det er sådan, tinnitus'ens lyd-overfølsomhed viser sig, set ud fra et neurologisk synspunkt.

En del af rotterne fik så forsøgsbehandlingen mod tinnitus. Den gik ud på at stimulere vagus-nerven, mens der blev spillet toner, som ikke var på 9-kHz. Det fik den øgede neuronmængde i auditory cortex til at falde igen til et normalt niveau. Men der skulle mere til for at bevise, at behandlingen virker.

Kommunikation med rotter

Det var et problem, at forskerne ikke kunne spørge rotterne, om de stadig kunne høre 9-kHz tonen ringe for ørerne. Så de måtte i stedet iagttage rotternes opførsel.

De begyndte med at lære rotterne et trick. Hvid støj (susende lyd, red.) blev afspillet konstant i rotternes bur. Men en gang imellem ville den hvide støj forsvinde et kort øjeblik, og efter den korte pause kom der en høj lyd.

Den høje lyd forskrækkede rotterne, som gav et hop. Men efter nogen tids tilvænning lærte rotterne, at før lyden kom altid den lille pause i den hvide støj. Det var nok til, at rotterne kunne forberede sig, og de holdt op med at hoppe så højt, når den kraftige lyd kom.

Da denne træning var færdig, blev rotterne bedøvet, og under bedøvelsen blev de udsat for en tone, der var så kraftig, at den skadede deres hørelse.

Virkningen af hørenedsættelsen var som ventet, at rotterne ikke længere var i stand til at opfatte den korte stilhed umiddelbart før den høje lyd.

Stilhedsperioden blev nu skjult af deres nye tinnitus, som lagde en brummende lydoplevelse hen over støjpausen og skjulte den. Så når den høje lyd nu kom, var de uforberedte. De blev meget forskrækkede og hoppede igen højt.

Dette resultat kunne bekræftes af øget neuronaktivitet i auditory cortex, som blev målt ved hjælp af implanterede mikroelektroder. Dermed kunne tinnitus, målt som neuronaktivitet, bekræftes gennem dyrenes adfærd.

Forskerne mener, at lignende neurologiske stimulationer vil kunne bruges til behandling af en række andre neurologiske lidelser, såsom kroniske smerter, angstforstyrrelser samt tale- og bevægelseshandicaps efter hjerneskader.

Derfor er der oprettet et firma, MicroTransponder, der står bag forskningsartiklen, de trådløse modtagere, som kaldes SAINT (Subcutaneous Array of Implantable Neural Transponders) og de behandlingsmetoder, der senere vil kunne sælges, når de er blevet godkendt.

Dansk ekspert: Man udnytter hjernens evne til forandring

En dansk ekspert i neurolbioogi, lederen af Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet, professor Albert Gjedde, siger om den texanske forskning:

»Det ser meget godt ud. Forskningsresultatet er et eksempel på en udviklingstendens, som har været i gang længe. Det handler om at stimulere hjernen til at opruste eller udvikle sig på en hensigtsmæssig måde,« siger Albert Gjedde.

»Man udnytter hjernens plasticitet, altså den evne, hjernen har til at forandre sig fysisk, når den bliver stimuleret. Vores tankevirksomhed, vores oplevelser, erfaringer og træning i for eksempel violinspil bliver også gemt som fysiske forandringer, takket være plasticiteten,« siger han.

Albert Gjedde fortæller, at stimulering af vagus-nerve er en relativt avanceret form for stimulation, som også praktiseres i Danmark, navnlig i Århus, hvor der er forsket i metoden til behandling af epilepsi og depression. Han er selv involveret i et forsøg med vagus-nerve stimulation på grise for at undersøge mekanismen i hjernen.

»Når man påvirker vagus-nerven, frigøres der signalstoffer, som påvirker og ændrer hjernen,« siger han.

Han fortæller, at lignende metoder er blevet brugt til at træne blinde til at opfatte billeder med en særlig tungestimulator. Stimulation af tungen medførte, at med forholdsvis kort træning begyndte de blinde at bruge deres synscenter i hjernen til at behandle tungeimpulserne.

Kan man bruge vagus-nerve stimulering som en slags kontakt, som man kan tænde for, når man vil have hjernen til at lære noget specielt?

»Ja, selve påvirkningen er nogle elektriske impulser, som passerer fra sanseorganet og op til det bestemte sted i hjernen, som er specialiseret til at modtage dem. Enhver sådan påvirkning er en aktivering af området. Det får cellerne til at vokse, så de får flere udløbere. Det får en oprustningseffekt, som er grundlaget for enhver form for hukommelse, siger Albert Gjedde og fortsætter:

»Tinnitus er en mal-adaptiv tilpasning, som ikke er hensigtsmæssig, og her går det altså ud på at få hjernen til at nedruste eller udviske denne hukommelse ved at opruste nogle andre. Det gælder også for posttraumatisk stresssyndrom, som også er en mal-adaptiv tilpasning. Mange psykoterapeutiske metoder har samme mål, at ændre hjernevævet fysisk ved at prøve at slette sporene af tidligere oplevelser og erstatte dem med spor, der er mere hensigtsmæssige.«

Hjernens plasticitet er i øvrigt emnet for Hjerneforum i uge 11, hvor danske hjerneforskere orienterer offentligheden om den seneste forskning.

Dokumentation

Forskningsartikel i Nature Online (koster cirka 180 kroner)
Microtransponders hjemmeside

Kommentarer (6)

Jeg lider at "Tinitus" en konstant pivetone, Ligesom når man har fået en Ørefigen ( altså en på kassen ) Denne evindelige larm, er selvfølgelig kun fremtrædende når man ikke selv støjer, skruger tilpas højt op for TVet, ell lignende..
Kan jeg behandles.??
Eller er det ikke anderkendt i DK endnu..

  • 0
  • 0

er jo stadig på forsøgsstadiet. Synes du burde læse det hele inden du spørger lidt dumt ;)

  • 0
  • 0