Nem metode til at trække fosfor ud af gyllen forduftede med krisen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nem metode til at trække fosfor ud af gyllen forduftede med krisen

Det svinder ind med mængden af anlæg til gylleseparering, der ellers skulle sikre en ligelig fordeling af fosfor på tværs af landet. Det er vurderingen fra folk med tilknytning til teknologien fra Biogasbranchen til Landbrug og Fødevarer.

Gylleseparering blev ellers spået en forrygende fremtid for ti år siden. Separeringen gør det nemlig muligt at opkoncentrere fosfor fra gyllen i en lille tørstoffraktion, der nemt kan transporteres over til de landmænd, der har for lidt fosfor i jorden.

På den måde ville teknologien gøre det muligt at udnytte den begrænsede fosforressource bedre mellem det fosformættede Jylland og fosforfattige Sjælland, og svineavlerne ville få mulighed for at udvide deres produktion.

Læs også: Danmark som storsynder: Vi opbruger verdens fosfor-ressourcer med rasende fart

Men sådan gik det ikke.

»Da finanskrisen kom, ændrede alt sig,« fortæller Thorkild Frandsen, der er seniorprojektleder i AgroTech og bioøkonomichef i Seges.

Det lugtede ellers af penge

For ti år siden var virkeligheden nemlig en anden. Når man på landet sagde, at det lugtede af penge, fordi gyllelugten sved i næseborene, så var det, fordi planteavlere tjente fedt på at hjælpe svineavlerne af med gyllen.

Jordpriserne var gået så meget gennem høloftet, at svineavlerne ikke havde råd til at købe jord til at komme af med gyllen. Så der var eksempler på, at svineproducenter betalte planteavlere i dyre domme for at komme af med gyllen og ovenikøbet høstede landmandens korn som en tjeneste.

Derfor steg interessen for gylleseparering omkring 2005. Anlæg sprang op flere steder, blandt andet på Mors og Bornholm. Fra 2005 til 2007 steg antallet af separeringsanlæg fra ni til 51. Og i 2007 blev der separeret knap 1.000.000 ton gylle om året, svarende til lidt over tre procent af danmarks samlede gyllemængde.

Frygten forsvandt

Men med finanskrisen faldt jordpriserne, og pludseligt kunne det bedre betale sig at køre ubehandlet gylle ud på marken. Forventningerne til at tjene penge på at levere næringsstoffer til planteavlere og biogasanlæg viste sig heller ikke at holde stik. Faktisk måtte svineavlerne betale biogasanlæg for at komme af med gyllen.

»Det var som om alle forventningerne fald sammen. Og frygten for at stå uden jord til udbringning forduftede, da krisen ramte og flere landbrug begyndte at lukke ned,« fortæller Bruno Sander Nielsen, der er sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas.

Solstrålehistorien Maabjerg

Sådan gik det dog ikke alle steder. Især et sted gik mod strømmen, Maabjerg Bioenergy i Holstebro.

Læs også: Manden bag Maabjerg-anlæg: »Vi er rigtig glade for landbrugspakken«

I det tidligere Ringkøbing Amt blev der nemlig indført meget strikse lofter for udbringning af fosfor for at redde Ringkøbing Fjord og åsystemerne. Med de nye lofter havde især minkavlere pludselig et stort problem med at skaffe jord til at udbringe fosfor.

Læs også: Sådan bliver gylle til gas på verdens største biogasanlæg i Maabjerg

Maabjerg Bioenergy blev løsningen i form af biogasanlæg og gylleseparering, og i dag bliver 650.000 ton gylle kørt gennem anlægget om året. Efter behandling får landmændene tankvogne med gylle tilbage, hvor fosforindholdet er mindsket, og hvert år bliver 33.000 ton fiber med fosfor kørt op til 120 kilometer væk til brug som gødning og jordforbedringsmiddel i Østjylland, fortæller chefkonsulent Alan Lunde fra Vestforsyning, der var med til etableringen af Maabjerg Bioenergy.

»Vi var tvunget til at lave separation på grund af de her fosforlofter, som kun fandtes i vores område. Men nu kommer resten af landet til at stå i en lignende situation,« siger Alan Lunde med henvisning til landbrugspakken.

Nye fosforlofter kan sætte sving i dekanterne

Som et led i pakken har regeringen nemlig indført lofter over udbringning af fosfor. De er i førstye omgang i flere tilfælde mindre strikse end de eksisterende i det gamle Ringkøbing Amt.

Læs også: Landbrugspakken vil øge brugen af fosfor

Et andet tiltag er, at stald og mark adskilles - forstået på den måde, at godkendelser til stalde, gyllebeholdere og lignende ikke er knyttet sammen med godkendelser til udbringning af gylle. Det skal lette muligheden for at udbringe gylle på andre marker eller betale sig for at få gyllen afsat.

Spørgsmålet er, om de vil få dekantercentrifugerne til gylleseperation til at svinge mere i Danmark.

»Jeg tror ikke, vi vil se et pludseligt boom i anlæg. Det er lofterne ikke skrappe nok til. Men det er klart, at de kan øge interessen for teknologien i visse områder,« siger Thorkild Frandsen.

Mere optimistisk er Bruno Sander Nielsen fra Brancheforeningen for Biogas.

»De nye fosforlofter vil give udfordringer for flere landmænd, og her vil separation være en løsning, eventuelt i kombination med biogasanlæg,« siger han.

Ifølge Bruno Sander Nielsen er biogasproduktionen fordoblet siden 2014, og en kombination med separation er i hans øjne oplagt.

Det mener også Thorkild Frandsen, der ser det relevant at indtænke separationanlæg på nybygning af større biogasanlæg i områder med meget husdyrproduktion.

Emner : Landbrug
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

..og tilhørende organisationer / leverandører at de ikke selv ser at få fingrene ud og blive proaktive!

Der findes altså metoder til at spare på fosfor udslip og genanvende... Super nyhed - men hvorfor h...... SKER der kun noget når de bliver tvunget???

Det er simpelthen fuldstændigt blæst at man ikke bare tager fat og kommer på forkant. Der vil være SÅ meget goodwill at hente for landbruget som branche hvis de tog sig sammen og blev en del af løsningen.
...man bli'r s.. lidt sur - altså.....

MEN - så må vi jo lovgive og stille HÅRDE krav - hvis det virkelig er det eneste der virker.... NU...

  • 8
  • 6

finanskrisen


..kan man kun bruge som undskyldning få gange. Landbrugets ubalance er jo en gammel historie fra længe før krisen - så der har været rig lejlighed til at gøre noget.
Der er helt klart 'nogen' i landbrugsorganisationerne og/eller hos vigtige partnere/leverandører som alt for længe har siddet på hænderne i stedet for at være fremsynede. Fokus har tilsyneladende været på kapacitetsforøgelse og forædling af slutprodukter i stedet for på at bringe produktionen i balance.

Produktionsændringer har - så vidt jeg kan se i debatten - været overtaget helt af økologi bevægelsen, som har fået lov at sætte dagsordenen. Der har været rigelig lejlighed til at man kunne 'lugte lunten' og så investere i miljøteknologier og synergier.

...men det er jo ikke for sent at blive klogere. Så hermed er opfordringen givet!

  • 6
  • 1

Det mener også Thorkild Frandsen, der ser det relevant at indtænke separationanlæg på nybygning af større biogasanlæg i områder med meget husdyrproduktion

  • mon ikke der også her lugter af grønne subsidier (under en eller flere former)?? ;)
  • 2
  • 1

Der vil være SÅ meget goodwill at hente for landbruget som branche hvis de tog sig sammen og blev en del af løsningen.
...man bli'r s.. lidt sur - altså.....

Det kan have noget at gøre med at landbruget er blevet "straffet" flere gange igennem det seneste årti, når de har forsøgt at gøre noget godt.
Tag for eksempel her for et par måneder siden hvor landmænd på mors gik sammen om at samle marksten sammen til at genoprette stenrevler i limfjorden. Stenrevler som er med til at sikre et sundt miljø i fjorden. Stenrevlerne blev tidligere fjernet for at skaffe sten til fundamenter ifb. med Nykøbings vækst, da det var billigere at hente dem i fjorden end at importere dem.
Kritikken ville nærmest ingen ende tage, her er et par eksempler på hvad der blev skudt dem i skoene:
1: De gør det kun for at pynte på deres image.
2: De gør det kun for at slippe af med deres affaldssten.
3: De ødelægger skrøbelige økosystemer ved at fjerne stenene.

Den generelle holdning blandt bønder er efterhånden at det er ligegyldigt hvad de gør og hvor godt de gør det, de er blevet udvalgt til syndebuk for hele samfundets svinen.
Så de gør hvad de kan få råd til for at sikre der er noget til deres efterkommere (så som at genoprette stenrevlerne), men da det ikke er bønderne som tjerner fedt på landbruget, så er deres midler begrænsede.

Og så kan vi jo lige vende den om; Du affaldssortere vel, bor et sted hvor rensningsanlægget ikke render over (og renser godt nok), kører elbil/cykler/går, har varme fra varmepumpe el. lign. og alle de andre ting som koster penge, men mindsker dit miljømæssige fodaftryk?

  • 9
  • 1

Fokus har tilsyneladende været på kapacitetsforøgelse og forædling af slutprodukter i stedet for på at bringe produktionen i balance.


For mig at se en fornuftig prioritering. Få penge ind før man investerer i ting som ikke kaster penge af sig.

Landbrugets ubalance er jo en gammel historie fra længe før krisen


Ja der er en gammel økonomisk ubalance, fordi politikerne i årevis jagtede nitrat, at de har ført landbruget ud i en kæmpegæld.

været overtaget helt af økologi bevægelsen,


Økologimarkedet er ikke stort nok endnu til at erstatte den konventionelle produktion. Og det var det da slet ikke før krisen.

I sidste ende er det forbrugerne, som skal betale for omlægningen, pengene kan ikke komme andre steder fra.

  • 6
  • 3

af bl.a. separerede og tørrede biogasrestfibre gør det muligt at komme en god tand videre i forhold til både klimaet, energiforsyningen og disponering af lokalt overskydende fosfor. Derfor mine kommentarer under denne næsten samtidige artikel:

https://ing.dk/artikel/manden-bag-maabjerg...

  • som måske hellere skulle have været anført på dette sted(?).
  • 1
  • 0

Du affaldssortere vel, bor et sted hvor rensningsanlægget ikke render over (og renser godt nok), kører elbil/cykler/går, har varme fra varmepumpe el. lign. og alle de andre ting som koster penge, men mindsker dit miljømæssige fodaftryk?

Ja - på alle punkter - inklusive vind el og biogas. Bortset fra at vi har solpaneler og ikke varmepumpe, og måtte af med Fluenze'n igen da Better Place lukkede ned...

  • 5
  • 0

At kalde centrifugering i en dekantercentrifuge nem.

Det er en flere tons tung kugle der roterer ved flere tusinde omdrejninger i minuttet og støjer som ind i h......

Bare det at få fødepumper og evt. Polymer tilsætning til at spille, er et kæmpe arbejde på daglig basis, alt efter succes kriterie naturligvis.

Landmændene kunne med større succes udføre en del af separeringen med langt simplere metoder der endda er kommet i hygiejniske og lavenergi udgaver, fx skruepressere eller tromleafvandere. Kombineret med fx. Struvit udfældning kunne man godt lave en container løsning til at stille ved gylletanken, således at biogasanlægget afhentede et pumpbart men højere koncentreret produkt fra containeren.

  • 3
  • 0

Der har været rigelig lejlighed til at man kunne 'lugte lunten' og så investere i miljøteknologier og synergier.


Nu har landbruget jo været tvungen hovedsponsor for 3 fejlslagne vandmiljøplaner, som alle har været baseret på den antagelse at kvælstof er hovedsynderen.
At ingen af vandmiljøplanerne har været i nærheden af at give de resultater, der blev opstillet, får naturligvis ikke nogen til at tvivle på "den sande lære".
Vi har en definition af Økologi som, efter hel basal lære om økosystemer, kræver at vi spreder vores latrin på markerne, istedet for at skylle det ud i havet.
Jeg forstår godt at landbruget ikke ønsker at satse penge på nok så gode ideer, i så betændt et miljø.

  • 4
  • 1

Kan den omtalte metode kun trække fosfor ud af gylle? Hvad med alt det fosfor, som ligger på bunden af vores søer? Det ville være meget rart, hvis det kunne fjernes. Så kunne podningen med aluminiumsklorid måske undgås helt eller delvis. Jeg håber, at der er nogle iværksættere, som vil se lidt på denne mulighed.

  • 4
  • 0

Til bl.a. både overskudshalm, husdyrgødning/biogasrestfibre, spildevandsslam og oprenset organisk sediment er mit bedste bud (energiproducerende og foraskende) termisk lavtemperaturforgasning, hvor der er mange fede fluer under smækkeren:
* Nyttiggørelse af lavværdig og/eller fyringsteknisk vanskelig lokal biomasse og affald, - inkl. forbedret lokal økonomi baseret på indtægter/besparelser til leverandører i bl.a. yderområder
* Tilsvarende reduceret behov for import af træbrændsler
* Regulerbar og CO2-neutral/negativ energiproduktion på den producerede brændbare gas, - bl.a. på eksisterende og nye højeffektive kul- og træfyrede kraftvarmeværker, hvor den forkoblede, askeseparerende forgasser modvirker risikoen for tilslagning og højtemperaturkorrosion
* Termisk/oxiderende bortrensning af miljømæssigt problematiske stoffer, herunder bl.a. sygdomskim, medicinrester, hormonlignende stoffer, mikroplast, PAH og let fordampelige tungmetaller (som cadmium, - også i halm)
* Asken afgiver hverken lugt eller klimagasser
* Billig regional omfordeling af bl.a. fosfor og kalium, der vil være opkoncentreret i asken
* Mulighed for jordstrukturforbedring og ekstrem stabil kulstofdeponering i dyrkningslaget baseret på indhold af ”biokoks” i asken (imod accept af tilsvarende reduceret energiudbytte)
* Askebaseret gødskning går godt i spand med reduceret jordbehandling, som byder på yderligere jordkvalitetsforbedring og kulstofdeponering

Se også gerne min henvisning længere tilbage i tråden.

  • 2
  • 0

Ja der er en gammel økonomisk ubalance, fordi politikerne i årevis jagtede nitrat, at de har ført landbruget ud i en kæmpegæld.

Havde dansk landbrug en endnu mere miljø-uansvarlig regering, hvis det er muligt, kunne vi nu have stået midt i EU indgreb grundet store overskridelser af grænseværdierne for nitrat ligesom vores nærmeste sydlige nabo, ville det have været bedre?
https://gylle.dk/svinegylle-og-biogas-true...

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten