Nem blodprøve skal give tidlig varsel om Alzheimers

Illustration: Nanna Skytte

Tyske forskere har identificeret tre markører i blodet, som ser ud til at kunne give en varsling om udvikling af Alzheimers Sygdom (AS) senere.

Der er tale om tre microRNA-molekyler, som er ikke-kodende RNA, der altså ikke i sig selv leder til produktion af proteiner, men som alligevel spiller en væsentlig rolle i at regulere og dermed påvirke produktionen af proteiner i kroppen.

MicroRNA kan nemlig lave baseparring med mRNA og dermed hæmme mRNA’s udtryk, og forskerne har altså her fundet tre af disse molekyler, som ser ud til at påvirke vores genudtryk, når det kommer til vores mentale ydeevne.

Fidusen er, at disse markører kan måles i blodet, længe før de egentlige symptomer på AS kommer til udtryk, og det er netop den slags ‘sladrehanke’, videnskaben har brug for, hvis der for alvor skal sættes tidligt ind mod sygdommen, som har svære udsigter, når først symptomerne viser sig.

»Vi har brug for tests, der kan reagere, før demensen viser sig og pålideligt estimere risikoen for senere sygdom. Med andre ord, tests, der giver et tidligt varsel. Vi er sikre på, at vores studie baner vej for sådanne tests,« fortæller professor André Fischer i en meddelelse.

Han har ledet studiet på DZNE (Det tyske center for neurodegenerative sygdomme) i Göttingen.

Læs også: Opsigtsvækkende mekanisme bag Alzheimers sygdom fundet

Studiet, som forskerne har fået udgivet i tidsskriftet EMBO Molecular Medicine, er baseret på studier på både mennesker (raske såvel som syge), mus og cellekulturer.

Her opdagede de, at forhøjede niveauer af de tre fundne molekyler viste sig hos allerede demente, men også i raske, der senere udviklede demens – hvad enten det handlede om sygdom eller alder.

Stærkt forhøjede tal pegede på alvoren

Patienter med allerede milde symptomer på demens, men med stærkt forhøjede tal af disse markører, viste sig inden for to år at udvikle AS i 90 procent af tilfældene.

»Vi skønner, at disse biomarkører markerer en udvikling hos mennesker, der ligger to-fem år ude i fremtiden,« siger André Fischer.

Læs også: Oprør i FDA: Er godkendt Alzheimer-medicin god nok?

Indtil videre er metoden at teste for biomarkørerne på for vanskelig at have med at gøre på de enkelte klinikker, men næste skridt bliver således at udvikle en nem test, som måske blot kræver et prik i fingeren, når man alligevel er hos lægen for et sundhedstjek.

Og så håber forskerne også, at opdagelsen kan bidrage til lægemidler, der kan modvirke udviklingen af demens, nu da man kender nogle mulige steder at slå ned.

»Vi kunne se i musene, at evnen til at lære blev forbedret, når disse microRNA’er blev blokeret. Vi så dette både hos mus med aldersrelateret mentalt underskud og hos mus med skader på hjernen som dem, man ser ved AS,« siger André Fischer videre i DZNE’s meddelelse.

Kristian Steen Frederiksen, overlæge på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, understreger, at perspektiverne ved blodbaserede markører er store, da man netop vil kunne bruge dem i mindre specialiserede klinikker og måske endda til screening hos den praktiserende læge.

»Det er en styrke, at der er tale om målinger i blodet, hvilket er mere skånsomt og billigere end ved undersøgelse i rygmarvsvæsken, som er normen nu for andre markører,« siger han og fortsætter:

»Studiet er meget grundigt udført, og resultaterne viser, at microRNA både har en mulig diagnostisk og prognostisk værdi. Vi mangler i høj grad bedre markører og især prognostiske.«

Emner : Sygdomme