Negative elpriser: Vi forsømmer at bruge strømmen fra vores vindmøller

Negative elpriser: Vi forsømmer at bruge strømmen fra vores vindmøller

Professor mener, at de danske politikere mangler rettidig omhu med at integrere vindmøllestrøm i energisystemet. Ifølge elselskaberne er regeringens energistrategi amputeret, fordi vi mangler varmepumper.

Mens danskerne plejede nytårets tømmermænd, tog blæsten godt fat i vindmøllerne og bankede elpriserne så langt ned, at det udløser negative priser på den nordiske elbørs. Vindmøllerne kørte for fuld tryk, og kablerne til udlandet var fyldt op eller begrænsede i deres kapacitet.

Sådan burde det ikke være, mener professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet:

»Man har fra politisk side ikke vist rettidig omhu, og derfor er vi nu fem-ti år for sent på den med at integrere vindmøllekapaciteten i el- og varmesystemet,« siger han.

Læs også: Nytårsblæsevejr: Vindmølleejere betaler for at producere strøm

I første omgang mener professoren, at der skal installeres varmepumper med en kapacitet på mellem 400 og 500 MW både til at producere fjernvarme og hos private husejere. De kan bruge strømmen, når vinden blæser, og samtidig reducere forbruget af kul, naturgas og biomasse.

Også elselskabernes brancheforening, Dansk Energi, er fortørnet over, at Danmark ikke har gjort noget for at komme de negative elpriser til livs. Direktør Lars Aagaard mener ligefrem, at regeringens energistrategi har fået amputeret et af sine tre ben, som omhandlede elektrificering. (De to andre angår selve udbygningen med vedvarende energi og effektivisering af elforbruget.)

»Regeringen har forsømt at sætte gang i udbygningen med varmepumper i de små forsyningsområder og hos private borgere, og vi mangler også en omlægning af registreringsafgiften, så der kan komme gang i salget af elbiler, som primært lader op om natten. Begge dele vil være med til at reduceret antallet af timer med negative elpriser,« siger Lars Aagaard.

Han mener, at de negative elpriser sender et dårligt signal til investorerne i grøn energi.

Læs også: Vindmølleejere tabte 18 mio. kroner på få timer i julen

Det statslige energiselskab Energinet.dk har ansvaret for det overordnede elnet og balancen mellem udbud og efterspørgsel af el i Danmark. Her siger markedschef Klaus Thostrup, at de negative danske elpriser ikke er et problem rent teknisk, men at priserne skyldes, at vores nabolande har indført begrænsninger i eksporten, eller har endnu lavere priser. En af løsningerne på overskud af el er nemlig at eksportere det:

»Men vi oplever, at der ofte er flaskehalse både i Sverige og Tyskland, som gør, at vi ikke kan eksportere mere,« siger han.

Klaus Thostrup peger også på, at udrulningen af intelligente elmåler og teknologi, som kan få forbrugsapparater til at reagere på prissignaler, kan være med til at afhjælpe problemet.

Den manglende eksport til Tyskland skyldes i mange situationer, at der er begrænset transmissionskapacitet mellem Nord- og Sydtyskland. For tiden planlægger Energinet.dk et 700 MW jævnstrømskabel, som skal gå fra Jylland til Holland. I eksportsituationer vil det hjælpe med at komme uden om de nordtyske begrænsninger.

Klaus Thostrup, påpeger dog også, at priserne i Tyskland kan være på niveau eller lavere end i Danmark, og, at der derfor ikke er grundlag for eksport. Det var for eksempel tilfældet d. 2. januar i år.

Læs også: Nyt monster-kabel til Norge endelig i drift

Men ifølge professor Brian Vad Mathiesen er der ikke behov for flere kabler til udlandet:

»Vi får ikke en bedre samfundsøkonomi ved at udbygge med flere kabler. I stedet skal vi sikre, at det kul, den naturgas og biomasse, vi hælder i kraftværkerne, bliver brugt på de rigtige tidspunkter og ikke, når vinden blæser,« siger han.

Læs også: Eksperter om fejlslagen politisk aftale: Vi får ikke flere varmepumper

Regeringen har i 2014 afsat 55 millioner kroner til demonstrationsprojekter for varmepumper i kraftvarmeværker, og med dem håber Brian Vad Mathiesen, at der kan komme gang i udbygningen.

Det er nemlig sin sag at overbevise de decentrale kraftvarmeværkers bestyrelser om, at de skal satse på varmepumper i stedet for biomasse, når driftsøkonomien i biomasse umiddelbart ser langt bedre ud:

»Men vores analyser viser, at det samfundsøkonomisk langt bedre kan betale sig at installere varmepumper end biomasse. Men det skal gå hurtigt. Vi kan ikke blive ved med at se på de negative elpriser, for skylden lægges på vindmøller, og det er ikke retfærdigt,« siger han.

Kommentarer (52)

Vi sætter masser af store vindmøller op, og finder ud af, at de opfører sig som en hund i et spil kegler: De producerer strøm, når ingen har brug for den og producerer ingen, når der er brug for det. De problemer vi har, er et resultat af en meget énstringet energipolitik. Der skal ofres til Vindmølleguden. Vi skal opfinde noget at bruge overskudsel fra møllerne på. For få år siden hen pibedrømmen elbiler i 100.000-vi, der stod og ladede op om natten. Nu skal der laves fjernvarme af den.

  • 14
  • 34

Hvorfor ikke tilpasse elproduktionen? At anvende meget dyrt teknik for at løse et problem få timer om året virker voldsomt. Hvad med at stoppe nogle vindmøller de få timer?

  • 14
  • 5

Det er da fint at det samfundsøkonomisk er bedre at bruge strøm i stedet for biomasse, men det er ikke bestyrelses opgave på et kraftvarmeværk at se på samfund økonomien. De skal se på hvordan de levere mest varme for færrest penge til deres ejere/kunder hvad så resten af samfundet har bedst af er ikke deres hovedpine.
Ganske klassisk af eksperter og forskere at hive samfunds økonomien op og mene at det er den enkelte forbruger eller virksomhed der af fri vilje bare skal betale mere for mindre for det er jo bedst.. for hvem? ikke dem selv. Samfunds økonomien har vi ansat 179 personer til at tage vare på og har redskaber som love, regler og skatter til at justere den del. Fri mig for at forbrugerne som enkelt personer eller enkelt virksomheder skal gøre statens arbejde bare fordi nogle forskere ikke helt har forstået virkeligheden men kun deres tabeller og regneark.

  • 15
  • 6