Negative elpriser: Vi forsømmer at bruge strømmen fra vores vindmøller

Mens danskerne plejede nytårets tømmermænd, tog blæsten godt fat i vindmøllerne og bankede elpriserne så langt ned, at det udløser negative priser på den nordiske elbørs. Vindmøllerne kørte for fuld tryk, og kablerne til udlandet var fyldt op eller begrænsede i deres kapacitet.

Sådan burde det ikke være, mener professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet:

»Man har fra politisk side ikke vist rettidig omhu, og derfor er vi nu fem-ti år for sent på den med at integrere vindmøllekapaciteten i el- og varmesystemet,« siger han.

I første omgang mener professoren, at der skal installeres varmepumper med en kapacitet på mellem 400 og 500 MW både til at producere fjernvarme og hos private husejere. De kan bruge strømmen, når vinden blæser, og samtidig reducere forbruget af kul, naturgas og biomasse.

Også elselskabernes brancheforening, Dansk Energi, er fortørnet over, at Danmark ikke har gjort noget for at komme de negative elpriser til livs. Direktør Lars Aagaard mener ligefrem, at regeringens energistrategi har fået amputeret et af sine tre ben, som omhandlede elektrificering. (De to andre angår selve udbygningen med vedvarende energi og effektivisering af elforbruget.)

»Regeringen har forsømt at sætte gang i udbygningen med varmepumper i de små forsyningsområder og hos private borgere, og vi mangler også en omlægning af registreringsafgiften, så der kan komme gang i salget af elbiler, som primært lader op om natten. Begge dele vil være med til at reduceret antallet af timer med negative elpriser,« siger Lars Aagaard.

Han mener, at de negative elpriser sender et dårligt signal til investorerne i grøn energi.

Det statslige energiselskab Energinet.dk har ansvaret for det overordnede elnet og balancen mellem udbud og efterspørgsel af el i Danmark. Her siger markedschef Klaus Thostrup, at de negative danske elpriser ikke er et problem rent teknisk, men at priserne skyldes, at vores nabolande har indført begrænsninger i eksporten, eller har endnu lavere priser. En af løsningerne på overskud af el er nemlig at eksportere det:

»Men vi oplever, at der ofte er flaskehalse både i Sverige og Tyskland, som gør, at vi ikke kan eksportere mere,« siger han.

Klaus Thostrup peger også på, at udrulningen af intelligente elmåler og teknologi, som kan få forbrugsapparater til at reagere på prissignaler, kan være med til at afhjælpe problemet.

Den manglende eksport til Tyskland skyldes i mange situationer, at der er begrænset transmissionskapacitet mellem Nord- og Sydtyskland. For tiden planlægger Energinet.dk et 700 MW jævnstrømskabel, som skal gå fra Jylland til Holland. I eksportsituationer vil det hjælpe med at komme uden om de nordtyske begrænsninger.

Klaus Thostrup, påpeger dog også, at priserne i Tyskland kan være på niveau eller lavere end i Danmark, og, at der derfor ikke er grundlag for eksport. Det var for eksempel tilfældet d. 2. januar i år.

Men ifølge professor Brian Vad Mathiesen er der ikke behov for flere kabler til udlandet:

»Vi får ikke en bedre samfundsøkonomi ved at udbygge med flere kabler. I stedet skal vi sikre, at det kul, den naturgas og biomasse, vi hælder i kraftværkerne, bliver brugt på de rigtige tidspunkter og ikke, når vinden blæser,« siger han.

Regeringen har i 2014 afsat 55 millioner kroner til demonstrationsprojekter for varmepumper i kraftvarmeværker, og med dem håber Brian Vad Mathiesen, at der kan komme gang i udbygningen.

Det er nemlig sin sag at overbevise de decentrale kraftvarmeværkers bestyrelser om, at de skal satse på varmepumper i stedet for biomasse, når driftsøkonomien i biomasse umiddelbart ser langt bedre ud:

»Men vores analyser viser, at det samfundsøkonomisk langt bedre kan betale sig at installere varmepumper end biomasse. Men det skal gå hurtigt. Vi kan ikke blive ved med at se på de negative elpriser, for skylden lægges på vindmøller, og det er ikke retfærdigt,« siger han.