Negative elpriser stoppede danske vindmøller i julestormen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Negative elpriser stoppede danske vindmøller i julestormen

Illustration: Visualisering af Torben R. Simonsen

Sverige beskærer i så høj grad Danmarks mulighed for at eksportere strøm ved kraftig blæst, at det tvinger vindmøllerne herhjemme til at stå stille.

Det betyder samtidig, at de svenske elproducenter bliver ved med at få penge for strømmen, mens elpriserne i både Danmark og Tyskland er negative. Producenterne skal dermed betale for at komme af med den.

Problemet blev tydeligt i juledagenes blæsevejr som følge af stormen Urd. Danmark havde to døgn, hvor elpriserne gennemsnitligt var negative. I Tyskland var priserne endnu mere negative, fordi kapaciteten til at sende vindkraft fra Nordtyskland mod syd er begrænset. Tyskland sendte derfor så meget strøm til Danmark, som kablerne kunne trække.

Læs også: Negative elpriser: Usædvanligt længe fik vi penge for at bruge julestrøm

Danmark eksporterede for fuld kraft til Norge, hvor priserne lå på normalt niveau. Sverige, der havde positive, men dog i nogle timer lave, priser under blæsten, skar derimod kapaciteten i kablerne til Danmark ned.

Havmølleparker måtte lukke ned

Der er to elektriske forbindelser til Sverige, en fra Nordjylland på 700 MW og en over Øresund på 1.700 MW. Da begrænsningerne var størst, havde svenskerne kun åbent for 61 MW over Øresund.

Paul-Frederik Bachs opgørelse af transmissonskapaciteten på de to elektriske forbindelser mellem Danmark og Sverige i juledagene. Illustration: Paul-Frederik Bach

En analyse fra Paul-Frederik Bach, veteran i elbranchen og i dag selvstændig konsulent, viser, at så godt som alle de danske havmøller derfor koblede ud. Det samme gjorde mange møller på land. De negative priser gjorde, at producenterne risikerede at betale store summer for at komme af med strømmen.

Begrænsningerne på kablerne til Sverige gjorde i enkelte timer Danmark til nettoimportør af strøm. Importen fra Tyskland oversteg lige akkurat eksporten til Sverige og Norge, mens vores egne møller stod stille, viser Paul-Frederik Bachs analyse. I juledagene som helhed var Danmark dog strømeksportør.

Energinet.dk, som driver det danske højspændingsnet, er ikke i tvivl om, at de svenske begrænsninger havde store konsekvenser for elmarkedet.

»Havde der været lukket fuldt op for forbindelserne til Sverige, så havde vi ikke haft negative elpriser. Det er jeg ret overbevist om,« siger Henning Rasmussen, der var vagthavende civilingeniør i juledagene.

»Vi havde fuld import fra Tyskland, og i og med, at de tyske priser er voldsomt lave i Tyskland, får vi næsten samme pris her.«

Er det ikke paradoksalt, at Danmark med så meget vindkraft ender som nettoimportør af strøm under blæsevejret, og at vores vindmøller står stille?

»Det kan man godt sige. Når man har en naboforbindelse, er der altid to, der skal være enige. Hvis modparten siger, at de ikke kan overføre så meget strøm, så er der ikke meget, vi kan gøre ved det.«

Sverige: Vi bygger heller ikke veje til at håndtere trafikken lillejuleaften

Modparten er i dette tilfælde Svenska Kraftnät. Driftschef Erik Ek forklarer problematikken ved at sammenligne med trafikken på vejene.

»Dagen inden juleaften er der altid ekstremt meget kø, og vejene slår ikke til. Hvis vi skulle dimensionere efter alle ekstremtilfælde, så ville vi opbygge mere infrastruktur end nødvendigt,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorfor Svenska Kraftnät ikke åbner for forbindelsen til Danmark, så de svenske priser bliver lige så negative, og de svenske producenter derfor får incitament til at lukke ned, svarer han.

»Det spiller ingen rolle, hvor produktionsnedgangen finder sted.«

Svensk flaskehals bliver udbygget i 2021

Erik Ek mener ikke, at der er grund til at kritisere Sverige for at lukke af for strømmen fra Danmark, selv om Danmarks forbindelser til Tyskland var vidtåbne trods de tyske negative elpriser.

»Flaskehalsen mellem Danmark og Tyskland ligger ved grænsen, mens vi har en flaskehals internt i Sverige,« siger han.

Flaskehalsen hedder Västkustsnittet efter sin placering ved Gøteborg. Her er svenskerne ved at udbygge nettet over en strækning på 80 km, så mere strøm kan blive udvekslet mellem Sydsverige og den del af det svenske net, som også har forbindelse til Norge. Udbygningen forventes dog først færdig i 2021.

Vindmølleejere: Markedet fungerer ikke

Danmarks Vindmølleforening, som organiserer vindmølleejerne herhjemme, ser alvorligt på begrænsninger på kablerne til Sverige.

»Det er lidt grotesk set i lyset af, at vi har negative elpriser, og svenskerne ikke har, « siger direktør Christian Kjær.

»Det er en indikation af, at det indre energimarked ikke fungerer.«

Christian Kjær påpeger, at der i årevis har været en diskussion mellem Danmark og Tyskland om, hvorvidt det er i orden at begrænse overførselskapaciteten.

»Julestormen giver en indikation af, at vi har en tilsvarende problemstilling, når vi eksporterer til Sverige,« siger han.

»Vi vil i hvert fald gerne have opklaret, hvordan kan vi have en længere periode med negative elpriser i Danmark, positive elpriser i Sverige og begrænset kapacitet på forbindelserne.«

I denne uge gentog det sig

Der er ofte negative priser under blæsevejr i netop juleferien, hvor virksomhederne er lukket ned, så forbruget er lavt, og nogle kraftvarmeværker er nødt til at køre for at levere varme ud i stuerne.

Allerede natten til onsdag gentog balladen sig dog igen. Også her blæste det kraftigt, og priserne var i tre timer negative i Danmark og Tyskland, mens kapaciteten i kablerne til Sverige var begrænset, dog ikke så meget som i juledagene. Svenske producenter fik også den nat penge for deres strøm.

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er lidt grotesk set i lyset af, at vi har negative elpriser, og svenskerne ikke har, « siger direktør Christian Kjær.

»Det er en indikation af, at det indre energimarked ikke fungerer.«

Det synes som nogen ikke er klar over hvad et liberaliseret marked betyder.
Køb og salg sker i forhold til udbud og efterspørgsel.
Hvis en udbyder pludselig kan producere f.eks. 30 % mere, så kan han ikke forvente at afsætte med mindre der forud er lavet aftaler om det. Vindmølleproducenterne ønsker ikke at lave aftaler om garanterede produktionsmængder (hverken min eller max) så det er helt forventeligt at markedet reagerer som det gør

  • 9
  • 15

Langt de fleste danske havmøller lukkede ned pga for høj vindhastighed lige efter jul og det har intet med nettet at gøre.
Hvis afregningsprisen > produktionsomkostningerne så fortsætter møllerne med at køre indtil der kommer en ordre fra Energinet på at regulere ned.

  • 4
  • 6

Det svenskerne gør er da netop at gribe ind i markedet ved at lukke af for dansk produceret el og derved sikre højere priser på svensk produceret el.

Præcis Søren !
Og det udstiller netop også et liberaliseret marked på tværs af landegrænser og interesser.
Prøv at forestille dig hvad der sker i en mangel situation ? Tror du svenskerne først forsyner svenske eller danske kunder ?
Dermed er vi tilbage til en af mine "kæpheste" Vi skal have Energinet.dk til at tage stilling til forsyningssikkerhed. Og netforbindelser til udlandet kan ikke vægte lige så meget som indlandske produktionsmuligheder (efter min opfattelse)

  • 15
  • 5

Energinet kan også beordre standsning, hvilket mig bekendt kun sker sjældent.

Energinet blander sig sjældent i om møller skal lukke ned, men de beordrer jævnligt nedregulering. Dvs. mølle-parkerne skruer ned for produktionen.

Dermed er vi tilbage til en af mine "kæpheste" Vi skal have Energinet.dk til at tage stilling til forsyningssikkerhed.

Energinet har fuldstændig styr på forsyningssikkerheden. Eller har du måske oplevet flere brown-outs på det sidste? I praksis hedder mekanismen 'backup', og Energinet skruer på hvor meget de sender i udbud for at få mere eller mindre sikkerhed.

  • 10
  • 4

Energinet har fuldstændig styr på forsyningssikkerheden. Eller har du måske oplevet flere brown-outs på det sidste? I praksis hedder mekanismen 'backup', og Energinet skruer på hvor meget de sender i udbud for at få mere eller mindre sikkerhed.

@Martin
Endnu -ja.
Men den indenlandske back-up forsvinder i hastigt tempo. Næste større "klump" nok i 2018 når stort set alle decentrale gasmotorer må forventes at blive lukket.
Efterfølgende, når de større centrale blokke udfases.
Energinet.dk har hidtil afvist at følge den engelske model og betale for ydelser her ud over. Den holdning mener jeg der bliver behov for at genoverveje, ellers kommer vi til at opleve forringet forsyningssikkerhed.

  • 8
  • 1

Næste større "klump" nok i 2018 når stort set alle decentrale gasmotorer må forventes at blive lukket.

Nu må jeg helst ikke udtale mig om Mærsk i en forhandlings situation, men jeg tvivler stærkt på at gassen ryger. Det vil dræbe både vores primære backup på Jylland og hele fjernvarmen.

Efterfølgende, når de større centrale blokke udfases.

Hvorfor mener du man vil udfase de centrale blokke? Og hvad har dét med forsyningssikkerheden af gøre? Avedøreværket er mig bekendt et udmærket kraftværk, både ift. CO2 og regulerings-hastighed (relevant for backup). Men skulle man få lyst til at lukke det skal Energinet bare sende dens andel i udbud. Næppe noget større problem i den manøvre.

  • 4
  • 5

Optimalt skulle vi vel istedet kunne gemme energien i et energilager, som der jo også arbejdes på rundt omkring i verden. Selv om virkningsgraden af disse måske pt er relativt lav, så er det vel at foretrække frem for at betale for at komme af med strøm. Det bliver vel kun mere og mere aktuelt, når både vind- og sol-energi (samt andre vedvarende energikilder) udbygges.

  • 6
  • 6

Men det vil vores politkere ikke.

Der er ca 1 million individuelt opvarmede huse der tilsammen kunne have aftaget 2 til 3 GW, mere eller mindre kontinuerligt.

Co2 udledninger og partikkel udledninger fra Gasfyr/Oliefyr/Træpille/Brænde kunne være ellemineret i de 2 døgn, måske endda 3 hvis alle havde en mellemstor akkutank til lagring af vind strøm som varme.

Læg dertil alle de andre ting vi forbrugere, ca 2,4 millioner husstande, kan byde ind med af fleksibelt forbrug.

Poltikerne vil ikke give os lov.................?

  • 14
  • 3

Nu må jeg helst ikke udtale mig om Mærsk i en forhandlings situation, men jeg tvivler stærkt på at gassen ryger. Det vil dræbe både vores primære backup på Jylland og hele fjernvarmen.

@Martin
Måske - men p.t. er det situationen

Hvorfor mener du man vil udfase de centrale blokke? Og hvad har dét med forsyningssikkerheden af gøre? Avedøreværket er mig bekendt et udmærket kraftværk, både ift. CO2 og regulerings-hastighed (relevant for backup). Men skulle man få lyst til at lukke det skal Energinet bare sende dens andel i udbud. Næppe noget større problem i den manøvre.

@Martin
Der er ingen der bygger nye centrale blokke til elproduktion, hvis der ikke er økonomi i det.
Og der er i løbet af de kommende 10-15 år flere af de eksisterende blokke der "falder for aldersgrænsen" eller bliver ombygget.
Eksempelvis er Amagerværket p.t. under ombygning og elkapaciteten bliver væsentlig mindre.
Selvfølgelig kan Energinet.dk sende kapacitet i udbud. De har bare hidtil ikke ville gøre det, og har i stedet talt om udvekslingsforbindelser.
Hvis man udelukkende satser på udvekslingsforbindelser, så ser jeg et problem

  • 9
  • 0

...i Skåne hade jag gärna tagit emot den danska överskottsproduktionen av el under julen! Det är i varje fall inte där problemet ligger. Däremot borde överföringskapaciteten österut, ex.vis mellan Tyskland och Polen, förstärkas. Det skulle förbättra situationen på sikt.

God fortsättning på det nya året åt er alla!

  • 3
  • 0

De har bare hidtil ikke ville gøre det, og har i stedet talt om udvekslingsforbindelser.

En stor del af den sekundære/tertiære backup er den norske vandkraft. Pga. Nordpool har landegrænserne ikke meget at sige mht. backup - og det sænker priserne på el for os, da markedet derved bliver mere fleksibelt.

Hvorfra har du at Energinet ikke sender kapacitet i udbud? Der findes mange dokumenter som beskriver udbudsregler, krav osv. Har du ikke bare forvekslet 'udvekslingsforbindelser' med aktører på Nordpool?

  • 6
  • 2

En sætning i artiklen peger på hvordan problemet bør løses. Til gavn for 2/3 af de danske husstande.
" nogle kraftvarmeværker er nødt til at køre for at levere varme ud i stuerne."
Og andre steder fyres der på fjernvarmeværker med naturgas i kedlerne.
Når der er overskud af el i vinterperioden (hvor det blæser mest) er der samtidig et stort varmeforbrug, som kunne dækkes fra eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen.
Det har mange vidst i årevis, men politikerne ønsker ikke at løse problemet. De skal bare vedtage at flytte afgiften på el fra vedvarende energi til brug i fjernvarmeværker til brugen af brændsler.
Hvis det ikke er nok til at få varmepumper på alle varmeværker eller i undtagelsestilfælde elkedler, så må der jo vedtages et påbud.
Det burde kunne vedtages hurtigt. Som bekendt tager det kun en dag at vedtage en lov, der bremse omstilling til vedvarende energi i elproduktionen.

  • 6
  • 4

Det svenskerne gør er da netop at gribe ind i markedet ved at lukke af for dansk produceret el

Er det klart, om prisdannelsen for det pågældende døgn fandt sted under antagelse af svensk import på 61MW eller meget mere? Det må jo betyde en del for den efterfølgende intraday regulering, hvis prisdannelsen fandt sted under antagelse af, at svenskerne ville importere 1GW eller mere og så efterfølgende lukkede ned til 61MW...
Uder alle omstændigheder en skam, at Danmark endnu ikke har skabt basis for elpatroner og andet fleksibelt forbrug, som kunne have absorberet ekstra energi og endda tjent penge på det.

  • 8
  • 1

Når der er overskud af el i vinterperioden (hvor det blæser mest) er der samtidig et stort varmeforbrug, som kunne dækkes fra eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen.
Det har mange vidst i årevis, men politikerne ønsker ikke at løse problemet.

a) det er ikke politikerne som beslutter hvor mange elkedler der skal bygges eller køre ved negative priser
b) der er masser af elkedler i fjernvarmesystemet - tilsyneladende kunne man godt bruge flere, men de skal så være lukket ned de 99.9% af tiden hvor elpriserne ikke er negative

  • 4
  • 1

De skal bare vedtage at flytte afgiften på el fra vedvarende energi til brug i fjernvarmeværker til brugen af brændsler.

Hvorfor skal der opfindes nye afgifter, når vi kan sænke eksisterende og dermed skabe motivation til fleksibelt el-forbrug, der tilpasser sig vejrets luner?

Jeg ved godt at der så ikke er penge til at LA kan få afgiftslettelser på fossilbrænder biler.
"Houston we got a problem" eller no'et

  • 5
  • 3

Det koster i Danmark i gennemsnit 34øre/KWh at flytte strøm fra centralt værk eller vindmølle til en slutbruger, hvis elnettet nu var en forening eller statsejet, kunne vi betale det den vej rundt.

Afgiften på 103øre/KWh er jo i dag uafhængig af elprisen, hvis vi ændrer det, så vi opnår den samme totale afgift til statten, men den bliver afhængig af elprisen så vil vi som slutbrugere kunne få "gratis" strøm når det blæser kraftigt, og der vil aldrig være overskudsstrøm!

Det medfører naturligvis at afgiften vil være meget højere i perioder uden sol og vind, og det vil motiverer os slutbrugere til at bruge mindre strøm i de perioder, og det er vel hele formålet ikke?

Se at få lavet den ændring, det er en god genvej til et grønnere forbrug!

  • 9
  • 1

Syntes det ligner lidt som vores flygtninge politik, Sverige lukker ned, men staten glemmer her og lukke ned for indput, hvilket man gjorde for flygtninge.

  • 2
  • 10

Skæv elproduktion, ja og det bliver jo kun værre de kommende måneder når Norge og Sveriges reservoir bliver fyldt med smeltevand, eller vi kan håbe de har fået mindre nedbør i år/sidste år.

Stop så propagandaen, den er tilsyneladende kun blevet værre efter mediestøtten...

  • 1
  • 8

Der er ca 1 million individuelt opvarmede huse der tilsammen kunne have aftaget 2 til 3 GW, mere eller mindre kontinuerligt.

Co2 udledninger og partikkel udledninger fra Gasfyr/Oliefyr/Træpille/Brænde kunne være ellemineret i de 2 døgn, måske endda 3 hvis alle havde en mellemstor akkutank til lagring af vind strøm som varme.

Investering hertil: 10-25 mia DKK. (10-25.000 kr pr. husstand)

Det er alligevel også en slags penge for at udnytte strøm til en værdi af nogle millioner kr. Når jeg aflæser på grafen får jeg en mistet eksportmængde på ca. 36.000 Mwh, af ca. 200 kr/MWh, dvs. 7,2 mio kr.

Nuvel, det kan godt vise sig at blive en god idé alligevel på sigt. Men som altid med disse systemer, så er investeringen mindst en størrelsesorden mindre på store, centrale systemer.

  • 3
  • 0

Efterhånden som der bliver produceret mere vindmølle- og solstrøm vil dette fænomen jo vokse, og jeg tror ikke meget på det frie marked eller på smarte-el-net eller politikere der ønsker den totale liberalisering. Det ender med monopoler og energi der smides på gaden den ene dag og ågerpriser den næste.

Jeg tror tilgengæld godt der kan findes en løsning hvis der blev bygget batteri lagerkapacitet til sol og vind placeret rundt omkring i landet sammen med det eksisterende kraft-varmeværker.

Det vigtige er at der til alle tider produceres så meget grøn energi som muligt og at det så kan hentes ud når der er brug for det. Og at det er den grønne energi der bliver brugt først og ikke den der snævert set er billigst at producerer.

  • 4
  • 1

Nuvel, det kan godt vise sig at blive en god idé alligevel på sigt. Men som altid med disse systemer, så er investeringen mindst en størrelsesorden mindre på store, centrale systemer.


Det kan jo også benyttes ved positive el-priser.

Omkring størrelses ordner så er partikel og Co2 udledninger fra små private enheder vist en del størrelses ordner højere end centrale biomasse fyrede kraftvarmeværker.
Ligeledes er det ret dyrt at ny etablere fjernvarme til spredte boliger, samt opgravning af kilometervis af veje.

Dertil er det jo ikke kun varme som fleksibelt elforbrug kan benyttes til.

  • 1
  • 2

og det betyder også stop for flere solceller.


Ikke nødvendigvis, vi skal jo stadigt have massive mængder strøm til at håndtere fleksibelt elforbrug, ikke mindst give rigtige mange timer med "evne til at træde vande" mht fleksibelt elforbrug, indtil næste blæsevejr.

Altså mindre og lavere huller i energileverancen.
Nordisk Hydro er en begrænset ressource, lad os da endeligt holde dem fyldte så længe som muligt.
Det vil alt andet lige sikre billigst mulig strøm når sol og vind ikke leverer.

  • 1
  • 1

Kan nogen svare mig på, om al Sveriges el-forbrug blev dækket fuldstændigt af Sveriges vindturbiner i den periode hvor vores egne vindturbiner producerede i stor stil?

Hvis det er tilfældet at Sveriges kraftværker producerede en vis del af Sveriges forbrug i disse timer hvor vindturbinerne lå i højproduktion, hvordan kan det så være at Sveriges stat ikke lukkede for deres kraftværker og importerede det resterende residualforbrug fra DK?

Billig import ville vel maksimere velfæren (social surplus) i Sverige?

På forhånd tak for svaret.

  • 1
  • 1

Hvad jeg ved af er det store problem ved installation af el-lagringsteknologier ikke virkningsgraden (selvom den selvfølgelig har sit at sige ved værdien af installationen).
Det største problem er installationsomkostningerne.

De færreste lagre ville tjene sig ind, det er bla. derfor man ikke ser folk investere i eks. Tesla Power Walls og tjene penge på arbitrage (installationsomkostningerne er simpelthen for høje).

Derfor skulle investering i disse energilagre gøres af staten (igennem Energinet.dk).
Jeg er ikke sikker på at tabene som omtaltes i artiklen, er store nok til at gøre energilagring i kommercielt omfang rentabelt.

Skyd gerne mine udsagn ned, måske har jeg misset noget.

  • 0
  • 0

Kan nogen svare mig på, om al Sveriges el-forbrug blev dækket fuldstændigt af Sveriges vindturbiner i den periode hvor vores egne vindturbiner producerede i stor stil?

Der er vist noget du har misforstået, hvad angår andelen af svensk vindkraft ift. svensk elforbrug. Selvom vindkraften også i Sverige steget markant, så udgjorde den på årsbasis 8,3 pct. i 2014. Andelen er muligvis siden steget til ca. 10 pct. eller mere.

Du kan selv forsøge at kvantificere andelen i juledagene, hvor det svenske elforbrug ligesom det danske var lavere end normalt pga. juleferien, ved at gå ind på denne hjemmeside:
http://www.svk.se/drift-av-stamnatet/kontr...

og finde frem til juledagene vha. den lille kalender til højre på skærmbilledet, under 'Produktion' et stykke nede på siden. Fortæl os gerne om hvad du finder ud af. Tak.

  • 2
  • 0

Korrekt, men hvis den samfundsøkonomiske gavn som lagerene kunne gøre overstiger udgiften, kunne det alligevel betale sig for staten at investere i lageret.
Som privat investor er man i praksis ligeglad med hvilken gavn installationen har for borgerne, og kigger kun på sin egen indtægt.
Når staten investerer kan de derimod også medtage den samfundsmæssige gevinst ved investering.

  • 0
  • 0

Det havde jeg overset.
Det må altså være antageligt at det er billigere for dem at holde disse værker kørende, end at investere i udtagskapaciteter (omledning af det opvarmede vand, så det ikke går gennem turbinerne) og der kun produceres varme.

Tak for svaret.

  • 1
  • 0

Du skulle vel ikke vide om det er grundet de oprindelige installationer eller om det er noget de har investeret i senere?
Er nysgerrig, da jeg tænker at noget så "simpelt" som et udtag ville være billigt at installere, og muligvis ville kunne finansieres af, at der herefter ville være større mulighed for import ved perioder som den artiklen omhandler.

Tak for svaret.

  • 0
  • 0

Du skulle vel ikke vide om det er grundet de oprindelige installationer eller om det er noget de har investeret i senere?
Er nysgerrig, da jeg tænker at noget så "simpelt" som et udtag ville være billigt at installere, og muligvis ville kunne finansieres af, at der herefter ville være større mulighed for import ved perioder som den artiklen omhandler.

Amager, Fyn, Herning og Randers er modtryksanlæg (så vidt jeg husker)
Du kan læse mere her
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/El/bilag...

  • 0
  • 0

Der er allerede en del af værkerne der kan "smide" elproduktionen


Jeg er ikke ekspert, men vindmøller er ikke indrettet til at stabilisere nettet og sørge for at produktion svarer til forbrug. Måske disse værker i tomgang blot fungerer som "spinning reserve".
Hvor langt er man med at få en vindmøllepark til at agere som et "rigtigt" kraftværk, der kan skrue op og ned for produktionen for at følge behovet?
Den behøver ikke at kunne lave en koldstart, som de færreste værker kan, men blot en rimelig lastfølge.
Med alle ønskerne om vind som hovedleverandør og begrænsninger for eksport/import, var det vel på tide at udvikle det.

  • 2
  • 0

Hej Svend, du har ret i at vindmøllers produktion ikke kan styres.
Jeg kan også godt se fornuften i at værkerne holdes kørende som spinning reserve.
Jeg forestiller mig dog at man godt kan holde the spinning reserve igang uden at producere store mængder strøm.
Jeg tror man ligger langt fra at vindmøllerne kan agere som rigtigt kraftværk, da man som nævnt ikke kan styre produktionen, så reguleringen skal nok komme i form af udlandsforbindelser, spinning reserves og andre " lagre" (man kan vidst godt betragte spinning reserves som lagre), og regulering af forbruget (i form af eks. smart grid.)

  • 1
  • 0

Flemming.
Der er lavet lidt undersøgelser der alle forholder sig til de små bakker som Inkvisitionen på Christiansborg nu accepterer på deres flade jord

Disse små bakker, udsving eller motivationsfaktoren er typisk på 20-25 øre variation jævnfør spotprisen.
Spøjst nok så er konklusionerne at de små bakker på den flade jord ikke motiverer folk til at opføre sig som om jorden er rund.

Jeg har, som du endnu til gode at se hvordan det vil forholde sig med en motivationfaktor på +150 øre/Kwh

Men som lille note så kan vi kigge på den lokale benzin tank.
Når priserne er høje så sjatoplader(tanker) folk små mængder, og når prisen er lav så fylder de helt op.
Dette er prisstruktureret fleksibelt energi forbrug (set fra standeren)

Jeg er helt sikker på at du har hørt Hr & Fru Danmark snakke om hvor gode de er til denne øvelse.

Skal vi antage de vil gøre det samme med deres el-bil? Kogevask? opvaskemaskine? Varmesystem?
Måske endda madlavning, dyr strøm lig rugbrødsmadder til aftensmad?

Jeg tænker vi alle godt ved at hvis motivations faktoreren er stor nok så ændrer folk adfærd?

En meget mere relevant og ret faktuel historie er at en solcelle forhandler i Tilst har solgt mere end 1000 anlæg der dagligt håndterer et fleksibelt el-forbrug.

Tror du på at ejerne af disse starter en kogevask i regnvejr når der er lovet sol i morgen?
Hvorfor mon de venter til solen skinner?
Svaret findes i Motivationsfaktoren på 200 øre.

En 2 KW elvarme blæser koster 148,- hos onkel Harald, dermed kan 1 million individuelt opvarmede huse aftage 2 GW.

Sammen med ovenstående motivationsfaktorer og eksempler vil jeg gerne påstå høj sandsynlighed for at vi forbrugere både kan og vil være seriøst godt med, når der er megen sol/vind i el-systemet.

Men virkeligheden er at Inkvisitionen på Christiansborg holder fast Jorden er flad
Godt bakket op af forskellige interessegrupper, der laver god profit på den politik.

  • 2
  • 4

Nej !
Problemet er at det er alt for dyrt at bygge anlæg til at gemme energi fort de overordnet set meget korte perioder hvor der er overproduktion. Det ville f.eks. være tåbeligt at bygge et energilager konverteringsanlæg til f.eks. 100 Milj.for at undgå at smide strøm for 3 milj væk.

Henrik Stiesdahl har her på ing.dk regnet på at det at producere strøm med et termisk lager koster omkring 50 øre/kWh selv om strømmen er gratis. Hvis vi derfor f.eks. kan købe strøm for f.eks. 48 øre/kWh fra Sverige så er gratis for dyrt!

  • 4
  • 0

Når der tales om vindkraft tænker vi hele tiden at Danmark er den dominerende faktor i Norden. Det er vi ikke mere. Gå ind på energinet.dk's hjemmeside over det nordiske elssystem;
http://energinet.dk/DA/El/Sider/Det-nordis...
Her kan man se tingene både som grafer og som tabeller. Der er i skrivende stund nogle ganske interessante tal:
- Det svenske elproduktion fra vindmøller er ca. 150% af den danske! Sådan er det ofte, og de har ca. 2000 km Nord-Syd at sprede dem over!
- Det samlede svenske elforbrug er ca. 4 * det danske
- Den svenske el fra vindmøller udgør ca. 25% af produktionen
- Den svenske el fra A-kraft udgør omkring 50% af produktionen.
Og hvis man ser på kortet:
- Spot prisen er i øjeblikket den samme i hele Nordpool's område, 29 €/MWh
- Vi transporterer, som sædvanligt ca. 500 MW fra Sydslesvig til Vorpommern fordi der mangler infrastruktur i Tyskland.
Sverige agter næppe at udbygge deres infrastruktur for at vores vindmøller skal kunne sælge deres strøm.

  • 7
  • 0

Nej,
Batterier er i sin livs-cyklus ikke nødvendigvis så grønne. Batterier er en alt for dyr måde at gemme strøm på. Det vil være spild af penge og ressourcer. Hvis vi skal gemme energien er det nødvendigt at gøre det så vi bruger vores investeringer fornuftigt, mest lagring for pengene og med en mulighed for lagring der er der når vi har brug for det.

  • 5
  • 1

Svenskerne tænker nok på svenskernes velfærd. Hvis vi er så forhippet på at kunne sælge strøm til Sverige kunne vi jo bare tilbyde at finansiere deres nye nord-syd link som der er i gang med.

@Chris
Præcis!
Hvilket leder mig tilbage til først indlæg i denne tråd. Markedet fungerer akkurat som forventet.
Der tænkes profit og personlige/selskabsmæssige interesser.
Men vi er nød til at gentænke forsyningssikkerheden. Energinet.dk´s tilgang p.t. vil ikke være dækkende for at opretholde samme høje forsyningssikkerhed på elnettet om få år.
Der kunne tænkes i 5 hoved ideer.
1. Distributionsnettes evne til at indpasse og levere produceret el til forbrugeren
2. Transmissionsnettets evne til at transportere produceret el og levere til distributionsnettet
3. Produktions- og effektkapacitet i Danmark
4. Adgang til udenlandsforbindelse og sandsynligheden for leverancer (det er efter min opfattelse akilleshælen p.t. )
5. It sikkerhed (måske den største trussel på længere sigt)

  • 4
  • 0

Nu giver batterier en ganske enorm fleksibilitet i og med, at lagrene kan bygges i vilkårlige størrelser, kan opstilles meget hurtigt hvor som helst i nettet, og teknologien er idag en massefabrikeret hyldevare, man kan købe idag til en kontinuerligt faldende pris og med en kontinuerligt bedre kapacitet.

Det er vel på linje med hvordan vi så på solceller i 2000, hvor skepsis også var stor, men der var potentiale og idag er markedet ved at blive overrendt af solceller.

Den lagrede energi kan udløses det næste sekund med få millisekunders reaktionstid eller næste måned med nærmest vilkårlige krav hertil.

Man kan også bruge dem til steder, hvor nettet ikke er tilstrækkeligt udbygget, f.eks. til elbil- og elbusladestationer eller som det allerede bruges i dag til opladning af el-færger.

Det er også den lagerteknologi, der giver allermindst tab, også over tid, og dermed bedst udnyttelse af overproduktion fra vind og sol, og dermed øge værdien af eksisterende anlæg.

Jeg tror stadig, at folk er lidt stejlende overfor det absurde antal batterier, der vil være nødvendige, men vi bliver snart gode til at producere dem, så det bliver ikke noget større problem.

  • 2
  • 3

Energinet.dk´s tilgang p.t. vil ikke være dækkende for at opretholde samme høje forsyningssikkerhed på elnettet om få år.

@Jakob,
Så tror jeg ikke du er helt med. Energinet.dk gør rigtigt meget for at sikre os en høj forsyningssikkerhed. Så meget at de får 'en over snuden' for det fra EU's side. Senest der det f.eks. 'blevet aftalt' at man skal forstærke forbindelserne fra det sydlige Jylland og sydpå ned til Slesvig. Det hjælper jo så som ... når forbindelsen videre ned i Tyskland er for svag.

Når vi snakker forsyningssikkerhed er vi nødt til at tænke i økonomi m.a.o. hvordan får vi mest mulig forsyningssikkerhed for pengene. Herudover skal vi lade være at tænke i 'nationalstaten' men tænke i nettet. I forvejen har øst- og vest Danmark hver sine problemer.

Distributionsnettet er i de fleste steder i Danmark virkeligt godt. Der er de seneste år sket en voldsom forbedring af forsyningssikkerheden ved at lavspændingsnettet er blevet lagt i jorden. Der kan være enkelte steder hvor der er behov for udbygning. De nylige erfaringer med mere voldsomme vejr kan være med til at der er transformatorer / fordelere m.m. der skal placeres højere. Generelt er det nationaløkonomisk et dårligt sted at kaste voldsomt mange penge. Da solceller kun producerer i en meget lille brøkdel af tiden koster det uforholdsmæssigt meget pr. leveret kWh at forbedre her. Solceller er på vores breddegrader ikke med til at forøge forsyningssikkerheden i væsentligt omfang.

Transmissionsnettet har som jeg kan se det en meget høj kvalitet. Energinet.dk gør en rigtigt god indsats med at levere en god vare for pengene. De er dog stadig bundet af de EU regler der er. Her kan man ikke 'rulle historien tilbage'. Energinet.dk har lavet overvejelser om at betale for 'en roterende reserve' men også her er det et spørgsmål om hvor man får mest 'sikkerhed' for pengene. Samtidigt arbejder vindmøllebranchen og Energinet.dk sammen om at se om styringerne i møllerne kan være med til at levere korttids stabilitet.

Lad os lade være med at tænke vi udlandsforbindelse med derimod se på forbindelse til andre produktionsområder. Om strømmen skal over Skagerrak, Storebælt eller Øresund er lige meget. Her har vores nabolande en lige så stor interesse i gode forbindelser som vi har. Norge glemmer ikke lige med det samme et tørt forår hvor mange af de svenske A-kraftværker var til eftersyn. Her var Skagerrak forbindelserne nærmest 'rødglødende'. Sverige er også meget bevidste om, at de har meget lidt produktionskapacitet i Sydsverige og meget lange forsyningslinjer. De er også meget beviste og deres sikkerhed i gode forbindelser over Øresund.

Til sidst det med it sikkerhed. Det er et område jeg har helt tæt ind på kroppen i dagligdagen. Det er et område hvor der er gjort rigtigt meget men hvor der også fremover skal laves rigtigt meget. Det gælder både teknisk men også styringsmæssigt. Yousee hændelsen kan nok lære os en del men vi skal helst undgå 'stasi-tilstande'.

  • 2
  • 0

Produktion og forbrug for julemånederne for vest se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... Det kan jo næsten ikke være mere tydelig for en hver at problemet ene og alene består i at kraftværker ikke skal dumpe deres spild fra fjernvarmeproduktion ud i el-nettet og de i stedet for skal havde deres grundlastproduktion fra varmepumper som forbruger strøm i stedet for hæmningsløst at brænde noget af som også yder strøm når der netop ikke er brug for strøm. Derfor ville varmepumperne også bruge strøm fra nettet når der er overproduktion fra møllerne, som nu her i julen.

  • 0
  • 3

Det er selvfølgelig en ide at kraftvarmeværkerne kunne investere i varmepumper til opvarmningen af vandet i fjernvarmesystemet, og på den måde af sætte den producerede el. Jeg tror dog det ville være en hel del billige at investere i udtagskapaciteter (omleder altså vanddampen uden om turbinerne, så der mindre, eller ingen el, og kun varme.

Dette tror jeg til trods for at varmepumperne har flotte COP's, da varmepumpernes installationsomkostninger ikke ligefrem er negligerbare.

  • 2
  • 0

Dette tror jeg til trods for at varmepumperne har flotte COP's, da varmepumpernes installationsomkostninger ikke ligefrem er negligerbare.

Jo alt overvejende er omkostninger til projekter som virker ved meget store varmepumper negligerbar og varmeprisen vil typisk være det halve af de tåbelige projekter som realiceres. Men vigtigst så tillader de store varmepumper mere møllestrøm at tilflyde el-nettet og udlandskabler mm er ikke nødvendige og overløb i el-nettet vil ikke forekomme som i juledagene, når fjernvarmen er fossilfri og billig.

Her et 5 Mw ORC anlæg i Sindal som yder 1 Mw el se https://hjoerring.dk/media/7126/projektfor...

Anlægget som dumper sin el-produktion ud i el-nettet alle årets timer koster 55 mio og så skal der investeres 11 mio i en backupkedel altså 66 mio i alt.

10 km fra Sindal virker Hjørring affaldsforbrænding som yder 4 Mw spild-el som dumpes ud i el-nettet alle årets timer, og er medvirkende til overløb i nettet.

En varmepumpe på Hjørring forbrænding som yder fjernvarme til Sindal, via et nyt fjernvarmerør, aftager nu strøm til maks. 300 kr/mwh og affaldsværkets el-produktionsevene omsættes i en meget stor varmepumpe. OG varmeudgiften i Sindal er minimal i forhold til projektet med varme fra flis og spildproduktionen af strøm som dumpes ud i el-nettet.

  • 0
  • 4

Spændende.
PT. er der dog en del incitament fra staten til at investere i varmepumper privat, til sit hjem eller virksomhed.

Måske det kunne være billigere at give økonomisk incitament til danske borgere for at investere i varmepumper, end selv at investere i dem alene?
Antallet af varmepumper i DK til privat brug er vidst også ganske stigende.
Bare en ide, du har formentlig ret i at varmepumperne på kraftvarmeværker kan være billige end udtag.

  • 1
  • 0

Jo alt overvejende er omkostninger til projekter som virker ved meget store varmepumper negligerbar og varmeprisen vil typisk være det halve af de tåbelige projekter som realiceres. Men vigtigst så tillader de store varmepumper mere møllestrøm at tilflyde el-nettet og udlandskabler mm er ikke nødvendige og overløb i el-nettet vil ikke forekomme som i juledagene, når fjernvarmen er fossilfri og billig.

Her et 5 Mw ORC anlæg i Sindal som yder 1 Mw el se https://hjoerring.dk/media/7126/projektfor...

@Niels Hansen
Nu bliver det interessant. Du mener dig i stand til at kritisere et projektforslag udarbejdet iht. de nugældende regler. MEN - du har aldrig selv været i stand til at udforme et projektforslag !
Hvor i består din kompetence på området ?

Anlægget som dumper sin el-produktion ud i el-nettet alle årets timer koster 55 mio og så skal der investeres 11 mio i en backupkedel altså 66 mio i alt.

10 km fra Sindal virker Hjørring affaldsforbrænding som yder 4 Mw spild-el som dumpes ud i el-nettet alle årets timer, og er medvirkende til overløb i nettet.

Du bliver ved med at påstå, at elproduktion bliver dumpet ud i nettet, til trods for at der beviseligt er tale om et liberaliseret marked, hvor alle godkendte aktører vel kun leverer det de er berettiget til.
Og alligevel så ses det tydeligt at de værker du vedvarende beskylder for at levere el, gennem de sidste 10 år har reduceret deres produktion til ca. 1/10 af før.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Forsynin...

En varmepumpe på Hjørring forbrænding som yder fjernvarme til Sindal, via et nyt fjernvarmerør, aftager nu strøm til maks. 300 kr/mwh og affaldsværkets el-produktionsevene omsættes i en meget stor varmepumpe. OG varmeudgiften i Sindal er minimal i forhold til projektet med varme fra flis og spildproduktionen af strøm som dumpes ud i el-nettet.

Det er da sikkert et glimrende projekt - men er det konkurrencedygtigt ?
Med andre ord - har du lavet ALLE beregninger eller har du igen kun lige medtaget det der faldt dig ind ?

  • 2
  • 0

Bare en ide, du har formentlig ret i at varmepumperne på kraftvarmeværker kan være billige end udtag.

Nu har man jo særdeles gode erfaringer i Odense med en 2 Mw el-dreven varmepumpe på halmkraftværket på Fynsværket. Varmepumpen kom i drift i 2009 og har leveret ekstrem billig varme til Odense når den aftager kraftværkets afgiftsfri strøm direkte fra kraftværkets generator.

Det er ufattelig at Branchen ikke kan se fordelen i at udbygge det, når mere og mere vindmøllestrøm kunne tilflyde el-nettet.

Lige præcis i Odense har man over 50 Mw el fra Affaldsforbrændingen og halmkraftværket som kan omsættes i store varmepumper og reelt tillade at man nedlægger kulkraftværket og det sammen med at gartnerne kunne reducere deres omkostning til varme når den er 100 % fossilfri.

  • 0
  • 4

Nu har man jo særdeles gode erfaringer i Odense med en 2 Mw el-dreven varmepumpe på halmkraftværket på Fynsværket. Varmepumpen kom i drift i 2009 og har leveret ekstrem billig varme til Odense når den aftager kraftværkets afgiftsfri strøm direkte fra kraftværkets generator.

@Niels Hansen
Hvor stor var det lige den varmepumpe var :)

Lige præcis i Odense har man over 50 Mw el fra Affaldsforbrændingen og halmkraftværket som kan omsættes i store varmepumper og reelt tillade at man nedlægger kulkraftværket og det sammen med at gartnerne kunne reducere deres omkostning til varme når den er 100 % fossilfri.

Kulblokken har en kapacitet på 570 MJ/s fjernvarme og 407 MW el. Så du har vist igen lavet en af dine fantastiske beregninger for at det kan gå op.

  • 2
  • 0

Hvor stor var det lige den varmepumpe var :)

2 Mw.

Kulblokken har en kapacitet på 570 MJ/s fjernvarme og 407 MW el. Så du har vist igen lavet en af dine fantastiske beregninger for at det kan gå op.

En varmepumpe som forbruger 50 mw el kan sammen med de 2 kraftværkers kondensatorer yde 250 Mw fjernvarme så samlet er varmeeffekten over 400 mw og de 2 kraftværker vil alt overvejende kunne yde Odense hele varmebehovet.

Der trækkes aldrig 570 Mw varmeeffekt fra kul-blokken i Odense.

  • 0
  • 5

Der trækkes aldrig 570 Mw varmeeffekt fra kul-blokken i Odense.

Så må der være nogen der har frosset for et par dage siden, da det var -10 grader og blæst 😉

  • 1
  • 0

Så må der være nogen der har frosset for et par dage siden, da det var -10 grader og blæst 😉

SE http://www.danskfjernvarme.dk/viden-om/aar...

Den samlede installerede effekt i Odense er 709 Mw inkl. backupeffekt som skal bruges hvis et anlæg falder ud.

Hvis Fynsværket skal kunne yde 570 Mw og Halmkraftværket skal yde 80 Mw og Affladsforbrændingen skal yde 75 Mw fjernvarme, når der er - 10 C så skal der indstalleres langt mere effekt, end de 709 Mw.

Men det er heller ikke tilfældet, for effektforbruget er langt mindre end de 570 Mw og så de andre 2 værker ved - 10 C.

  • 0
  • 5

Men det er heller ikke tilfældet, for effektforbruget er langt mindre end de 570 Mw og så de andre 2 værker ved - 10 C.

@Niels Hansen
Hold da op hvor er du klog :(. Du ved altid bedre end alle andre !
http://www.fjernvarmefyn.dk/om-fjernvarme-...
Men for 2 dage siden blev der leveret godt 730 MJ/s
Eller også viste SCADA anlægget forkert ?

Mener du stadig at der aldrig trækkes 570 MJ/s fra kulblokken ?

  • 4
  • 0

Hold da op hvor er du klog :(. Du ved altid bedre end alle andre !
http://www.fjernvarmefyn.dk/om-fjernvarme-...
Men for 2 dage siden blev der leveret godt 730 MJ/s
Eller også viste SCADA anlægget forkert ?

Mener du stadig at der aldrig trækkes 570 MJ/s fra kulblokken ?

Den dag med 730 mw var det daglige gennemsnit lavere. HVis en varmepumpeopstilling i Odense har leveret over 400 Mw kontinuerlig så er ville det på dagen være meget minimalt hvad der skulle suppleres med når der en en stor akkumuleringstank på Fynsværket, som kan udjævne gartnernes meget varierende effektbehov.

Min påstand vil være at over 90 % af Fjernvarmefyns behov kan dækkes af en 250 Mw varmepumpe sammen med halm- og affaldsværket.

  • 0
  • 6

Den dag med 730 mw var det daglige gennemsnit lavere. HVis en varmepumpeopstilling i Odense har leveret over 400 Mw kontinuerlig så er ville det på dagen være meget minimalt hvad der skulle suppleres med når der en en stor akkumuleringstank på Fynsværket, som kan udjævne gartnernes meget varierende effektbehov.

Min påstand vil være at over 90 % af Fjernvarmefyns behov kan dækkes af en 250 Mw varmepumpe sammen med halm- og affaldsværket.

Endnu en gang har vi grebet dig med "poterne i kagedåsen"
Og konstateret at du ikke har styr på dine forudsætninger.

  • 4
  • 0

Når det er -7gr C og ingen solindfald, så er gartneres effektbehov konstant indenfor +/- 5%

Hvis varmeforbruget så, da der var koldest i Odense den omtalte dag, var de 730 Mw. Varmeforbruget i Odenses fjernvarmenet er meget varierende over dagen herunder at det har haft sammenfald med meget varierende blæst over dagen, så er den daglige gennemsnitlige effekt markant mindre.

420 Mw fra halm og affaldskraftværket med varmepumper kan leverer over 90 % af varmebehovet til Odense og Gartnerne.

  • 0
  • 6

Ved 420 Mw fra et varmepumpeanlæg på halm og affaldskraftværket så vil der aldrig trækkes effekt fra kulkraftværket i Odense. Det vil simpelthen være for dyr at have stående får at forsyne få dage om året og spidslast vil komme fra flis- eller naturgaskedler.

@Niels Hansen
Det ændrer ikke ved, at dit udsagn om at der aldrig trækkes 570 MW fra kulblokken var forkert.
Og at du endnu en gang er grebet med "poterne i kagedåsen"
Hvor det blev konstateret at du ikke har styr på dine forudsætninger.

  • 1
  • 0

Det ændrer ikke ved, at dit udsagn om at der aldrig trækkes 570 MW fra kulblokken var forkert.
Og at du endnu en gang er grebet med "poterne i kagedåsen"
Hvor det blev konstateret at du ikke har styr på dine forudsætninger.

Man kan selvfølgelig vælge at trække 570 Mw fra kulblokken og det har man sikkert også gjort fordi man har haft behov for det, som du fremfører når man skulle tilfører Odense og Gartnerne 730 Mw som Peak. I forlængelse af DMI's målinger så er den koldeste temperatur på fyn - 11 C som var tilfældet for et par dage siden hvor der tilmed var meget vind.

Lad mig omformulerer min påstand: Man har næsten aldrig brug for de 570 Mw fra fynsværket.

Men stadig 420 Mw varmepumpeeffekt sammen med de 2 andre kraftværker på Fynsværket vil kunne yde over 90 % af det årlige effektbehov til Odense og Gartnerne.

  • 0
  • 3

Men stadig 420 Mw varmepumpeeffekt sammen med de 2 andre kraftværker på Fynsværket vil kunne yde over 90 % af det årlige effektbehov til Odense og Gartnerne

@Niels Hansen
Du har nu 2 gange imødegået argumenter, som du selv tidligere er kommet med i en anden "tråd"
Der er nemlig ikke nok driftstimer til at varmepumpeløsningen er attraktiv. Og slet ikke når der i forvejen står en ældre kulblok.
Og da tråden her jo egentlig handler om negative elpriser, så sætter det kun problematikken med udnyttelse af el i perspektiv.

  • 1
  • 0

Du har nu 2 gange imødegået argumenter, som du selv tidligere er kommet med i en anden "tråd"
Der er nemlig ikke nok driftstimer til at varmepumpeløsningen er attraktiv. Og slet ikke når der i forvejen står en ældre kulblok.
Og da tråden her jo egentlig handler om negative elpriser, så sætter det kun problematikken med udnyttelse af el i perspektiv.

Det er jo kun fordi man ved Fjernvarmefyn har en indstilling om at gartnernes konkurrancevilkår skal forringes når de skal have den bekostelige kulvarme som koster 90 kr/mwh eller mere som varmepumpevarme med strøm fra affaldsværket og halmværket kan leverer billigere når værdien af denne strøm er under 300 kr/mwh.

Eller nedlæg Kulanlægget i Odense og øg afsætning af vindmøllestrøm og forbedre konkurrencevilkårene for Gartnerne i Odense.

Når man I stockholm kan yde cop 3,75 ved at yde 180 Mw fjernvarme ved at køle havvand og varme til fjernvarmevand til 80 C. Et tilsvarende anlæg i Odense hvor varmepumpen kun skal varme til 60 - 70 C når de 2 kraftværkers kondensatorer yder det sidste temperaturløft kan yde cop 4 - 5. Og med strøm til under 300 kr/mwh er økonomien i orden, når over 90 % af varmeforbruget i Odense er fossilfri.

Anlægget i Stockholm http://www.friotherm.com/webautor-data/41/...

  • 0
  • 4

Der er nemlig ikke nok driftstimer til at varmepumpeløsningen er attraktiv. Og slet ikke når der i forvejen står en ældre kulblok.

Når kulblokken nedlægges og varmepumper med 50 Mw el fra halm og affaldsværket yder fjernvarme så kommer de til at få mange produktionstimer og yder den langt overvejende varme til Odense, når der fremadrettet ikke bruges kul.

Fordi økonomien er så god så kunne man i perioder overgå til at bruge strøm fra nettet og lukke halmkraftværket ned, og på den måde bruge oversløbsstrøm fra nettet og spare halm, og man ville medvirke til at øge brugen af overløbsstrøm.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten