Negative elpriser kostede danske vindmølleejere 8 mio. kroner juleaften
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Negative elpriser kostede danske vindmølleejere 8 mio. kroner juleaften

Illustration: Vattenfall

Hver gang det blæser ekstra kraftigt i Danmark, er der risiko for, at elpriserne ryger ned under nul. For når vinden rusker i træerne om vinteren, er der også brug for varme, og derfor kører langt de fleste af de danske kraftvarmeværker, som altså også leverer strøm til nettet.

Samtidig blæser det også i vores nabolande, og hvis der er begrænsninger på forbindelserne – hvilket der ofte er, når det blæser – kan det let betyde, at det er de danske møller, som må lukke for at holde balance i elsystemet.

Læs også: Nye tal om Viking Link beroliger ikke kritikerne

Det skete også i juledagene, hvor særligt blæsten juleaftensdag trak priserne ned under nul. Her var elforbindelserne mellem Jylland og Sverige reduceret til 60 MW, hvor det normale er 740 MW. Endnu værre stod det til på Sjælland, hvor forbindelsen til Sverige, der normalt kan håndtere 1.700 MW, var reduceret til 137 MW.

Det var altså ikke muligt at sende noget af den gode vindkraft videre til vores svenske naboer, og da der også var masser af vindkraft i Tyskland, var der ikke andet at gøre end at stoppe nogle af de danske møller.

Negativ julegave på 8 mio. kroner

Beregninger, som Danmarks Vindmølleforening har foretaget for ing.dk, viser, at i de otte timer, hvor der var negative elpriser den 24. december, blev produktionen på flere danske vindmøller stoppet, og ejerne gik glip af en ekstra indtægt på cirka 8 mio. kroner i forhold til, hvis den forventede produktion i stedet var blevet eksporteret til Sverige.

Særligt i timen mellem klokken 02:00 og 03:00 blæste det så meget, at det var nødvendigt at lukke vindmøller, så en produktion på 1.700 MWh gik tabt.

Læs også: Ørsted vil bygge USA's første kommercielle havmøllepark

Samlet set over hele året drejede det sig om en produktion på 47 GWh, eller hvad der svarer til forbruget i 11.000 danske boliger, som blev spildt, fordi vindmøllerne ikke fik lov til at snurre. I alt var der negative priser i 84 timer i Vestdanmark og 58 timer i Østdanmark i hele 2017.

Illustration: MI Grafik

Søren Klinge, der er seniorøkonom hos Danmarks Vindmølleforening, understreger dog, at den manglende produktion fra de stoppede møller kun udgør cirka 0,3 procent af den samlede vindkraftproduktion.

Elforbindelser og varmepumper skal sikre fleksibilitet

Hos Energinet, der har ansvaret for elnettet og markedet for elhandel i Danmark, vækker de mange tabte gigawatttimer da heller ikke stor bekymring.

Læs også: EU's vinterpakke kan true Viking-kablets økonomi

Det siger direktør Søren Dupont Kristensen, som har ansvaret for elsystemet:

»Det er næppe samfundsøkonomisk optimalt at sikre en fleksibilitet i elsystemet, der sikrer, at der aldrig forekommer negative elpriser eller lukkes vindkraft,« siger han og peger på, at vi – i takt med, at vi får mere vindkraft, ikke bare i Danmark, men også i vore naboområder – utvivlsomt får behov for mere fleksibilitet på efterspørgselssiden i elmarkedet, herunder i form af ny efterspørgsel i Danmark eller fra naboområder.

Af mulige tekniske løsninger på et mere fleksibelt elmarked nævner Søren Dupont Kristensen de forbindelser, der lige nu er ved at blive bygget til udlandet. Det gælder for eksempel forbindelse via vindmølleparken på Krigers Flak til Tyskland og Cobra-forbindelsen til Holland. På lidt længere sigt er der også udsigt til at kunne udveksle vindenergi med England via Vikingforbindelsen.

Læs også: Vindkraft bliver billigere end kulbaseret el i løbet af næste årti

I Danmark peger Energinet på, at vi skal øge fleksibiliteten af forbruget, blandt andet ved at indbygge elpatroner i fjernvarmeproduktionen og øge brugen af varmepumper, både hos kollektive og private forbrugere:

»Og så må vi ikke glemme de store datacentre, der er ved at blive etableret i Danmark. De vil også bidrage til en øget omsætning af el,« siger Søren Dupont Kristensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kunne bruge møllernes overskudsstrøm til at fremstille brint. Brinten kan så sammen med CO₂ trukket ud af atmosfæren sendes ud i naturgasnettet. Vindmølleejeren vil så både kunne indkassere penge for metangassen og CO₂ -kreditter.
Formel: 4H2+CO₂ =CH4+2H2O.

  • 7
  • 12

og irriterende at forbindelserne til Sverige altid drosles ned når det blæser meget.

Det kan ikke være en tilfældighed, og burde ikke være tilladt i de aftaler man har.

  • 13
  • 4

Man kunne bruge møllernes overskudsstrøm til at fremstille brint. Brinten kan så sammen med CO₂ trukket ud af atmosfæren sendes ud i naturgasnettet. Vindmølleejeren vil så både kunne indkassere penge for metangassen og CO₂ -kreditter.
Formel: 4H2+CO₂ =CH4+2H2O.


Har du så også en opskrift på hvorledes vi trækker CO2 ud af atmosfærisk luft, i en bare nogenlunde simpel og betalelig process?

.... altså uden eksempelvis at skulle optage det som bioenergi og sende det igennem et forbrændingsanlæg med CCS.

  • 15
  • 2

Man kunne bruge møllernes overskudsstrøm til at fremstille brint.

Jesper - hvordan vil du få økonomi i anlæg der kun køre i mere eller mindre tilfældige perioder af varierende længde hvor der tilfældigvis er overskydende strøm fra vindmøller og / eller kraftværker (og som samlet set kun forekommer kort tid hvert år - vi taler så vidt jeg husker kun dage) - og disse i øvrigt både kan forekomme om dagen, om natten og i ferier og helligdage?

  • 21
  • 1

Hvis der ingen bakker var og trafikken flød uden stop, så kunne min bil køre 23 km/l.
Da det ikke er tilfældet, så ender jeg på 18,5 km/l.

Ja, det ville være bedre for mølleejerne, hvis og hvis og hvis ........

Mere væsentlig end denne Holberg-agtige diskussion er spørgsmålet om de forhold, afgifter, som forhindrer bedst mulig udnyttelse af energi - fordi e.g. spildvarme pålægges afgifter ved genbrug. Genbrug er ikke rentabel, når afgifter medtages, altså smides energien væk. Ing.dk har beskrevet utallige eksempler.

Så løs dette problem først - før store problemer, som el-eksport, bringes frem !

  • 22
  • 0

...ville det være, hvis strømmen blot kunne lade elbiler, når forbrugerne nu alligevel burde have købt dem, hvis man ikke havde ændret afgifterne for dem.

47 GWh årligt kan konverteres til den daglige fulde opladning af over 1400 Tesla Model S eller omkring 500.000 - 700.000 km daglig kørsel i sådan en bil.

  • 14
  • 4

Har du så også en opskrift på hvorledes vi trækker CO2 ud af atmosfærisk luft, i en bare nogenlunde simpel og betalelig process?

Man kunne også trække CO2 ud af røggas på forsilværkerne!

Men det helt store problem er at sådan et anlæg skal køre >8000 timer om året, hvis der skal være bare en lille smule økomoni i det, men det vil kun kunne køre på overløbsel i måske 80 timer om året.

Det er nu heller ikke mange højspændingsledninger man kan bygge for 80 timers drift om året.

  • 11
  • 1

Fjern elafgiften på al ikke-fossil el så vi kan få gang i forbruget og så en langt større produktion fra sol og vind bliver rentabel.

  • 24
  • 2

hvordan vil du foretage opdelingen i praksis?

Elementært.
Pålæg afgiften på producenten af el i stedet for forbrugeren.

  • 22
  • 1

hvordan vil du foretage opdelingen i praksis?

Elementært.
Pålæg afgiften på producenten af el i stedet for forbrugeren.


Præcis!
Hvis el eksporteres, får de fossile producenter afgiften retur
Hvis el importeres, pålægges den importerede el afgift i forhold til andelen af fossil el
Forbrugerne afregnes på timebasis i henhold til det mix der er i nettet.

Jeg håber vi på den måde kan få al opvarmning over på el, opvarmning kan øge den del af forbruget der er i fase med udbuddet af billig ikke-fossil el.

Gå sigt kommer der fornuftige valg som måske viser at penge er givet bedre ud på vindmøller end på 4-lags termoruder og bygninger med 400mm isolering i murene...

  • 3
  • 3

CO2'en hentes vel bedst fra opgraderingsprocessen fra biogas til methan (der heller ikke kan betale sig)
Men er der nogen der kan regne på hvad "tomgansprisen" for el'en til sådan et anlæg ska være?
Det giver vel ikke nødvendigvis mening kun at lægge afskrivningen på de helt gratis timer.
Der må jo også være perioder hvor strømmen bare er billig?
Hvor billig skal den være for at det løber rundt, og hvor mange driftstimer har man så til at afskrive anlægget over - set i forhold til værdien af methanen?
Og så er der jo også "feel good"-effekten. Den er ikke at foragte, og vel den eneste der gør biogassen "rentabel" .-)

  • 7
  • 0

Der er snart ikke noget marked for vindmøller og solceller i Danmark hvis man ikke kan lagre energien når markedspriserne falder ved kraftig blæst og høj sol.
Derfor er det vigtigt at fjerne afgifterne ved lagring af el.
Eksempelvis kunne brintfabrikken i Hobro producere i timer med billig el.
Som det er nu betaler fabrikken ca. 1 kr/kWh uanset tidspunkt på døgnet.
Det samme gør sig gældende for Svanemøllens brintproduktion til brint tankstationerne.
Hvis afgifter blev pålagt ved salg af slut produktet ville det skabe en efterspørgsel efter billig el og dermed holde vindmøllerne og solcellerne i produktion.

  • 1
  • 3

"Man kunne også trække CO2 ud af røggas på forsilværkerne!"

Ja, men det lyder jo som Ebberød Bank...

Så ville det nok være bedre at bruge eldrevne varmepumper for a reducere CO2-produktionen. Vi venter stadig på politikerne i den her sag, for det er konstruktionen af skattesystemet for el, som er den store hæmsko her for fornuftig udvikling.

Når man kigger på den politik, som føres, må man konkludere, at man bare ikke VIL føre en miljøpolitik, som er til gavn for miljøet. Uanset om det kunne gøres uden negative konsekvenser for samfundet eller ej.

En større mængde elbiler f.eks. , ville også uden problemer kunne håndtere problemstillingen via fleksible priser over døgnet.

  • 11
  • 0

Konklusionen er (igen), at vindmøllerne - stort set - enten laver for meget strøm eller for lidt.
Det reddes som oftest ved, at vi kan eksportere eller importere præcis så megen el, som Danmark ønsker!
Og så brokker nogle sig (som her) over, at vore nabolande også har en mening!
Det må vi ændre, - for det er naturligvis os, der er de klogeste, og de andre må derfor rette ind!
Er det acceptabelt, at forsætte energipolitikken på denne egoistiske logik???

  • 11
  • 10

"Af mulige tekniske løsninger på et mere fleksibelt elmarked nævner Søren Dupont Kristensen de forbindelser, der lige nu er ved at blive bygget til udlandet. Det gælder for eksempel forbindelse via vindmølleparken på Krigers Flak til Tyskland"
Det nytter jo ikke meget at kunne eksportere mere til Nordtyskland, som selv har masser af vindstrøm.
Så længe der ikke etableres mere kapacitet fra nord til syd gennem Tyskland, ændres der ikke på eksportmulighederne dén vej.

  • 7
  • 0

@ Henning Therkildsen
"Eldrevne varmepumper er en dårlig investering, hvis du investerer pengene i vindmøller i stedet, får du mere energi pr. investeret krone."

Nu handler diskussionen jo om hvordan vi kan udnytte den varierende elproduktionen bedst i blæsevejr når elpriserne bliver for lave. Der er løsningen nok næppe at stille flere vindmøller op...

Løsningen må gå efter at introducere mere og meningsfuld elforbrug på strategiske tidspunkter. En hurtig og meget billig løsning ville være elpatroner direkte i fjernvarmesystemet, men det forhindrer skattesystemet. En anden løsning er varmepumper, måske direkte koblet til fjernvarmeværkerne, som jo genererer en masse strøm når det er koldt. Når det samtidigt blæser har vi den (trods alt lille) udfordring med elpriserne. Det bremses også af skattesystemet.

En løsning uden om skattebenspændet, som jeg har foreslået før, er mekanisk kraftoverførsel til varmepumper på el/varmeværkerne uden at gå via el. Så er skattefar nemlig ligeglad. Jeg har hørt om små vindmøller, som er bygget på den måde at de varmede vand til husstanden op med et "piskeris" og dermed ikke blev beskattet.

Uhensigtsmæssigt - ja - lige som skattesystemet.

  • 5
  • 2

Mølleejerne skal da være velkomne til selv, at etablere kabler til vore nabolande, hvis d esamtidig fraskriver sig retten til støtte i Danmark

  • 3
  • 8

@Svend Ferdinandsen

Nu bor jeg i Skåne og her har elprisen ikke været negativ, så det handler om at man vil maksimere sin fortjeneste ved at holde priserne oppe. Der er stadig transmissionsflaskehalse i Sverige og vi betaler højere pris i syd på grund af det.

  • 11
  • 0

Nu handler diskussionen jo om hvordan vi kan udnytte den varierende elproduktionen bedst i blæsevejr når elpriserne bliver for lave. Der er løsningen nok næppe at stille flere vindmøller op...


Netop når strømprisen har været negativ og møller er stoppet hvor meget strøm har kraftvarmeværkerne så afsat til el-nettet.

Tilskudsordninger f.eks. til Biogas gør at strømmen produceres under alle omstændigheder. Tilskud til biomassestrøm og det forhold at fjernvarmeværkerne lader reelt brugerne betale for en el-produktion som det koster at komme af med.

  • 4
  • 2

Nu bor jeg i Skåne og her har elprisen ikke været negativ, så det handler om at man vil maksimere sin fortjeneste ved at holde priserne oppe. Der er stadig transmissionsflaskehalse i Sverige og vi betaler højere pris i syd på grund af det.


Jamen er det galt at svenskerne vil holde deres vandkraft igang. Det pågældende tidspunkt 2 til 3 om morgenen eksporterede Sverige 2600MW og Norge importerede 3500MW. I øvrigt var forbruget minimalt i hele Norden på det tidspunkt.
Man hører jo ikke vandmøllerne beklage sig over at de bliver bedt om at producere mindre end de kan.

  • 3
  • 7

@ Svend Ferdinandsen

Medmindre det drejer sig om for meget vand i magasinerne, kan man jo udmærket vente med at producere vandkraft, til det ikke blæser så meget.

Vand og Vind fungerer jo perfekt i kombination, men kun hvis der ikke er flaskehalse. Strukturelt eller kunstigt gennem at lukke for transmissionen. Vandkraft er hurtigt at regulere og den el er ikke et biprodukt fra fjernvarmen, som skal producere når det er koldt.

  • 11
  • 0

Disse øboere har en helt anden tilgang til det fossilfrie samfund.

Elselskab med det klare mål at al energi til opvarmning, transport og industri skal være grønt i år 2030, se link http://www.sev.fo/Default.aspx

Politisk har man sat tiltag i værk, for at fremme udviklingen ( fjerne afgifter)
Det har medført at den grønne del er gået fra ca 30% til 51% på nogle få år !.

Moms 25%
Nuværende elpris med moms 1,82 Kr/kWh for privat mindre for industri.
Ingen moms på el til godkendte varmepumper
ingen moms på køb af godkendte varmepumper, samt montering
Ingen afgifter på elbiler

  • 11
  • 0

Fjern elafgiften på al ikke-fossil el så vi kan få gang i forbruget og så en langt større produktion fra sol og vind bliver rentabel.

Ja, ingen grund til elafgift på emmisionsfri el. Men inden man helt lader markedskræfterne råde mht. til vind og sol, så kan det måske betale sig, at vi lige tænker os lidt om.
Lad os tage et regneeksempel med stærkt forenklede tal, der dog ikke bare er taget ud af det.

Først kan vi jo bemærke, at hverken sol eller vind kræver brændstof. Der er altså stort set kun faste udgifter og ingen variable. Udgifterne er de samme uanset antallet af driftstimer.
Lad os også sige at vind kan levere strøm til i 20 øre/kWh, hvis de får lov at afsætte strøm, når vinden blæser.
Og lad os sige at sol kan levere strøm til 14 øre kWh, hvis de får lov at afsætte strøm, når solen skinner.
Lad os endvidere sige at solen skinner halvdelen af årets timer.
Ok så. I halvdelen af årets timer kan vi altså købe strøm til 14 øre/kWh, og det gør vi så naturligvis. Vi vil jo gerne have strømmen billigt. Men nu kan vindmøllerne så kun afsætte strøm i halvdelen af den tid det blæser, og de faste udgifter skal altså afskrives over det halve antal timer. Dvs. vindmøllerne er nødt til at sælge strømmen til 40 øre/kWh.
Resultatet. Vi betaler i snit (14+40)/2=27 øre kWh. Hvis vi havde nøjes med svindmøllerne og ikke anvendt solceller, så kunne vi have nøjes med 20 øre/kWh. Vi ender altså med at betale en del mere for strømmen, selvom vi hele tiden har købt den billigste strøm.

Det er ofte nødvendigt at sætte rammer som et marked skal fungere under, for at få en for samfundet optimal løsning. Og man skal som samfund tænke sig godt om, inden man sætter de rammeren markedskonkurrence skal fungere under.

Der er en grund til at rapporter viser, at det er optimalt for den danske samfundsøkonomi ikke at have mere end 2-3% solenergi, sådan som de forskellige energiteknologier ser ud i øjeblikket.

  • 2
  • 10

Konklusionen er (igen), at vindmøllerne - stort set - enten laver for meget strøm eller for lidt.
Det reddes som oftest ved, at vi kan eksportere eller importere præcis så megen el, som Danmark ønsker!

- her nogle erfaringer fra vor sydlige nabo:

Fast eine Milliarde Euro hat der deutsche Stromnetzbetreiber Tennet TSO letztes Jahr für Noteingriffe aufgewendet, um das Netz zu stabilisieren. Das hat das Unternehmen Anfang dieser Woche bekannt gegeben. Die Kosten lagen damit rund die Hälfte höher als 2016 (660 Millionen Euro) und rund vierzig Prozent über denen von 2015 (710 Millionen)...

https://bazonline.ch/ausland/europa/Kosten...

  • 1
  • 0

Dette viser den virkelighed vi har nu, og vil se mere af fremover. Når man er afhængig af 'naturens luner' hvad enten det drejer som nedbør eller vind. Tro mig, svenske og norske tårer løber om kap, når de i foråret må se hvordan vandet løber ud over 'spillways' på deres kraftværksdamme. Penge løber bogstaveligt talt ud over kanten! Lagret energi 'smides væk'!
Det vil altid være for dyrt at jagte de sidste % af mulig energi, der ikke blev produceret. Det er ikke økonomi i at forsøge at lave et anlæg der kun får energi i 2% til 5% af tiden. Dertil er afskrivningerne for store.
Lad være med at forvente at vi 'bare' kan stoppe vores overskudsstrøm 'ned i halsen' på Norge og Sverige. Nok har Energinet.dk sørget for at vi har forbindelser der kan håndtere det, men landenes interne net kan ikke håndtere det. Den svenske/norske regering synes ikke det er en god ide at de skal investere mere i infrastruktur for at vi kan komme af med vores strøm. De har andre prioriteter. Sverige har allerede nu ca. 50% mere vindenergi i deres eget el-net end vi har i det danske, og de har masser af plads til flere vindmøller.
Der er samme problem i Tyskland. De har, med 'energiwende', fyldt Nordvesttyskland med møller men kan hverken få strømmen syd på eller øst på. Der mangler kraftledninger. Miljø-organisationerne vil ikke ha det og de lokale værker sydpå vil nok også helst være fri for 'prisdumping'.

  • 8
  • 0

Resultatet. Vi betaler i snit (14+40)/2=27 øre kWh. Hvis vi havde nøjes med svindmøllerne og ikke anvendt solceller, så kunne vi have nøjes med 20 øre/kWh. Vi ender altså med at betale en del mere for strømmen, selvom vi hele tiden har købt den billigste strøm.


Til gengæld ville vi så mangle strømmen fra solcellerne i de dagtimer hvor vinden ikke blæser.
Solceller har den fordel i at de leverer ret mest strøm når vi bruger mest; i dagtimerne

Hvad skal vi bruge 20 øre Kwh vindmølle strøm til om natten når vores primære forbrug er om dagen?
Og de der bruger strøm on natten hvad skal de med den lidt billigere solcelle strøm?

Der er en grund til at rapporter viser, at det er optimalt for den danske samfundsøkonomi ikke at have mere end 2-3% solenergi, sådan som de forskellige energiteknologier ser ud i øjeblikket.


Nøgle ord: "i øjeblikket"
Med løbende prisfald på alskens teknologier, samt nye, til dette og hint skal man passe på med af bruge 1-5 år gamle rapporter som værende religiøs mantra for al fremtid.

  • 5
  • 1

Nej, for de leverer intet i den mørke årstid, hvor vi har mest brug for energi og intet når det er overskyet. Tal fra DMI viser at vi havde 565 solskinstimer i det 'lyse' halvår af 2017. Det svarer til 3,13 timer om dagen i gennemsnit i den periode hvor de producerer noget. Hvad vil du gøre i de resterende 20+ timer i døgnet?

Chris.

På denne hjemmeside kan du trække timeværdier for totalstrålingen, direkte på solfangerne.

http://solvarmedata.dk/

Her ses hvor svag solen er om vinteren, sammenlignet med sommeren.
Dertil at vi kan købe el fra Norge til en favorabel pris om sommeren, da deres vandmagasiner ofte er fyldte / overfyldte på denne årstid.

Elprisen om sommeren, vil derfor være et godt udgangspunkt for hvor meget vi har råd til at bruge på solceller.

  • 3
  • 1


Noteingriffe betyder ikke at de mangler strøm, men at den varierer for meget. De har måttet købe strømme til høj pris f.eks. ved at lade gasturbiner og større virksomheders nødstrømsanlæg i sætte drift.
Energinet.dk har sørget for at vi har den tilstrækkeligt stærke infrastruktur. Den har de ikke i Tyskland. Det er bl.a. derfor vi ser at der skal opstilles batterilagre ved vindmøllerne til at udjævne korttids variationer. Tyskland har en meget svag infrastruktur. Gå evt. ind på "https://www.entsoe.eu/map/Pages/default.as...;. Der er omkring tre forbindelse nord-syd i Tyskland. Der er fem mellem midt og syd Sverige! Der er kun tre forbindelser øst-vest i Tyskland. Det er derfor der ofte sendes omkring 600 MW via Danmark (Jylland-Fyn-Sjælland-Falster).

  • 5
  • 0

Ved nybyg BR18 30 kWh /m2 + 1000/m2 er der kun elvarme i min optik der kan svare sig, sammen med 1 > 2 m3 vandtank.

Dette kan kun lade sig gøre, om afgifts cirkuset får en ende.

Det værste ved dagene mellem jul og nytår, hvor man sidder og plejer tømmermændene, både de økonomiske og dem fra julegløggen, er at opdage at samfundet kunne have været grønt, hvis politisk vilje havde været til stede.

  • 1
  • 1

Det er skal satses massivt på møller, masser af overskuds-el der kan komme værende og nye ejere til gode.
I kraft af renoveringer i kommende tid, vil der derved være overskuds-el til elbilerne.
Styrkelse af el net skal alligevel udføres.

  • 5
  • 1

Helt enig i forbruget nok i de fleste tilfælde kun er drømme, er der nogen herinde der har hus, som lever op til kravene ?.
( Uden solceller eller solvarme )

Når noget bliver billigt, vokser forbruget for det meste tilsvarende.

  • 0
  • 0

Masser at fjernvarmeværker har store vandtanke, hvor de kunne lagre energi i til brug de kommende dage. Derfor skal de ikke fyre med hverken fossilt brændsel eller biobrændsel.
Den eneste virkelige vedvarende varmekilde vi har er solen og der ligger også i Julen masser af solvarme i jorden fra sommerens solskin. Og tænk at kunne få penge for at bruge el og så måske endda 3-4 doble den energi til fjernvarme. Jeg er nabo til at fjernvarmeværk, hvor ejeren, Odsherreds kommune lige har ombygget det til at køre på træ. Samme værk har så høje priser at folk ikke vil køber dets varme og værket har 40% svind i rørsystemet. Spildte millioner investeret, men det gør jo ikke noget at man bruger nogle millioner forkert, når der er en lovgivning, der gør at man kan tvinge en lille gruppe mennesker (her borgere i 2 småbyer) til at forrente og afskrive dem med super høje fjernvarme satser. Mon ikke det er på tide at løsne det stavnsbånd nogle mennesker er blevet pålagt via varmeforsyningsloven?

vh Mogens Bülow

  • 7
  • 1

En mulighed er måske varmeveksler nede ved havnen, havvand har vel en rimelig temp, selv om vinteren, og man slipper for at grave kilometervis af slanger ned i jorden.

Oplagt at bruge el og varmepumper, om der 40% tab i fjernvarmen, lad så hellere borgerne have individuelle varmepumpe-løsninger.

Alle kommuner har våde drømme om grønne tiltag, at brænde træ, er ikke et skridt i den rigtige retning.

  • 5
  • 2

Vi vil jo ikke se nogen særlig stigning I kapacitetsfaktoren for sol ( sol vil ikke overstige ca. 12%). Og slet ikke på niveau med havvind. (~50%)

Hvis vi skal være lidt grove, så er sagen med solceller i Danmark er "i runde tal", at selvom de var gratis, så kunne de ikke betale sig.
Der er en stor del af årets timer hvor solceller bidrager med intet, i lange perioder, hvor vi har stort elforbrug. Vi er derfor nødt til at have vindmøller der kan klare det fulde VE behov altid. At drosle ned for dem i perioder, pga. at strøm fra solceller, betyder bare, at de faste udgifter (som er stort set de eneste udgifter) skal fordeles over færre leverede kWh fra vindmøllerne.

Solceller duer ikke Danmark pga. vores klima. At det så privatøkonomisik har kunnet betale sig for nogle at skrue dem fast på parcelhustaget pga. en vanvittig afgiftspolitik, er en helt anden sag.
I andre dele af verden ser tingene naturligvis anderledes ud.

  • 3
  • 2

Har du så også en opskrift på hvorledes vi trækker CO2 ud af atmosfærisk luft, i en bare nogenlunde simpel og betalelig process?

Der trækkes årligt 90.000.000.000 tons CO2 ud af atmosfæren hvert år.
Det svarer til en CO2-levetid i atmosfæren er mindre end 10 år, hvor IPCCs regner med flere hundrede år. Der mangle vist lidt ekspertise indenfor atmosfærekemi?
Det undrer mig en smule, for det punkt var obligatorisk i både fysik, meteorologi og biologi, da jeg læste på KVL.

Lidt det samme gælder for resten stigningen af vandstanden.
Havstigningen 1920-1950 var lige så stor, hvis ikke større, end den nuværende stigning.
Noget tyder på, at CO2s rolle som klimagas er lidt overdrevet.

Klimaændringer er meget andet end CO2, som ikke er en særlig effektiv klimagas.

  • 2
  • 10

"Beregninger, som Danmarks Vindmølleforening har foretaget for ing.dk, viser, at i de otte timer, hvor der var negative elpriser den 24. december, blev produktionen på flere danske vindmøller stoppet, og ejerne gik glip af en ekstra indtægt på cirka 8 mio. kroner i forhold til, hvis den forventede produktion i stedet var blevet eksporteret til Sverige."

Jeg synes det er godt klaret at vindmølle ejerne kunne have tjent 8millinoner kroner hvis bare de fik lov at producerer under negative priser på elmarkedet.

Der findes nok ikke andre producenter i Danmark der kan tjene på et produkt man skal betale for at komme af med på markedet...

  • 4
  • 3

@Flemming Ulbjerg.
Du lever godt som konsulent i at rådgive fjernvarmen om at opstille solenergi.
Herinde forsøger du at udstille solenergi som om det var ganske ubrugeligt i Danmark.

Fjernvarmen har opsat enorme mængder solenergi og har planer om endnu mere.

Min påstand er at solenergi er ganske BRUGBART i dette land, hvilket fjernvarmen om nogen er gode til at bevise.

Men hvad mener du i virkeligheden?
- At solenergi er brugbart og derfor skal opstilles
eller
- At solenergi er ubrugeligt og derfor skal forkastes

Eller det i virkeligheden kun 1 eneste parameter der er betydende: Pris/Kwh

  • 1
  • 2

Men hvad mener du i virkeligheden?
- At solenergi er brugbart og derfor skal opstilles
eller
- At solenergi er ubrugeligt og derfor skal forkastes
Eller det i virkeligheden kun 1 eneste parameter der er betydende: Pris/Kwh

Michael.

Det er jo ikke så svært.

Jeg skelner mellem solVARME og solCELLER.
Solvarme er billigt, rentabelt for varmeværkerne og kan lagres på stedet til en billig penge.
Korttids I det varmelager, som allerede findes og som sæsonvarmelager I de store damvamelagre.
Damvarmelagrene kan desuden lagre varme fra elkelder, overskudsvarme, eldrevne varmepumper, kraftvarmeanlæg etc. etc.
Solvarme på parcelhuse er dyrt og ineffektivt, og kan gøres meget billigere med den varmepumpe, som skal I sving ude på landet, hvor hverkend gas eller fjernvarme vil være til rådighed.

Solceller, har vi, som det fremgår, ikke mget at bruge til I Danmark.
Dyrt, kan ikke lagres og kan dækkes billigere af den vindkraft ,vi har behov for om vinteren.

  • 3
  • 3

Du lever godt som konsulent i at rådgive fjernvarmen om at opstille solenergi.
Herinde forsøger du at udstille solenergi som om det var ganske ubrugeligt i Danmark.


Kunne det tænkes at der er en stor forskel på at producerer varme med solenergi og så at producerer strøm med solenergi...

Når fjernvarmeværker opsætter solfangere til at dække varmebehovet i sommerhalvåret, så kan det ikke direkte sammenlignes med at opsætte solceller til at forsyne elnettet... Om sommeren er der overskud af billig strøm i nettet, behovet for strøm er mindre og der er overskud af vand i Norge og Sverige... Under de forudsætnigner giver det ingen mening at starte danske kraftvarmeværker op for at brænde træ af, til at producerer den smugle varme der er behov for...

  • 5
  • 0

Kunne det tænkes at der er en stor forskel på at producerer varme med solenergi og så at producerer strøm med solenergi...


Ja der er stor forskel:
Solceller kan:
Lave strøm, til direkte forbrug, samt oplade elbiler, drive kølehuse, lave varmt vand.
Det sidste både i fjernvarmens damlagre OG udenfor fjernvarmenettet.

Solfangere kan:
Kun lave varmt vand i fjernvarmen.

Når fjernvarmeværker opsætter solfangere til at dække varmebehovet i sommerhalvåret, så kan det ikke direkte sammenlignes med at opsætte solceller til at forsyne elnettet... Om sommeren er der overskud af billig strøm i nettet, behovet for strøm er mindre og der er overskud af vand i Norge og Sverige...


Solceller kan dække varmebehovet ganske ligeså godt som solfangere.
Jeg er helt sikker på at vandet er ganske ligeglad om det bliver varmet op på den ene eller den anden måde.

Under de forudsætnigner giver det ingen mening at starte danske kraftvarmeværker op for at brænde træ af, til at producerer den smugle varme der er behov for...


Helt enig

  • 0
  • 3

Flemming hvorfor alle de ord og floskler?

Pris/Kwh er jo det svar du giver!

Korttids I det varmelager, som allerede findes og som sæsonvarmelager I de store damvamelagre.
Damvarmelagrene kan desuden lagre varme fra elkelder, overskudsvarme, eldrevne varmepumper, kraftvarmeanlæg etc. etc.

Solceller, har vi, som det fremgår, ikke mget at bruge til I Danmark.
Dyrt, kan ikke lagres


Hvorfor mener du at strøm fra solceller ikke lagres, som varme, i disse damvarmelagre?
Hvad er mon der gør at elektroner fra solceller ikke kan lave varme?

Vi er tilbage ved at teknologien til at frembringe strøm og varme er inderligt ligegyldig...!

Det er og bliver Pris/Kwh der er absolut eneste faktor der er at værd kigge på.

  • 4
  • 2

Hej Jesper.

Jag har sedan några år försökt följa utvecklingen av elenergi plus havsvatten till jetfuel .

Såg att de redan är nere i 1kWh el =>0,6kWh fuel.

Detta kommer göra att US Navy slipper tanka sin flotta som i dag, några reaktorer på några tankfartyg kommer producera alla drivmedel flottan behöver.

Jag skrev två inlägg med länkar som du kan följa om du har intresse eller kanske bättre, redan vet allt jag vet på området och då kan upplysa mig?

https://gunnarlittmarck.blogspot.no/2017/1...

https://gunnarlittmarck.blogspot.no/2017/1...

Den sista länken visar något nytt för mig, värmepumpar som används av raketindustrin passar bra för att höja 700C till 1000C och därmed göra kommande högtemperatursreaktorer lämpliga för att producera H2. Exempelvis Kinas Pebble beds

  • 1
  • 0

Magnus Thomsen.
Jordvarmeslanger graver man ikke ned, dem pløjer man ned, ganske som man ofte gør med drænslager. Og tænk hvis man pløjede to ned samtidig. En i to meters dybde og en ovenpå i en meters dybde. Det kan maskinkraft godt klare i dag. Så sende man varme ud i den nederste om sommeren og trækker det tilbage fra den øverste via en varmepumpe om vinteren. Se så ville vi have skabt virkelig varmelagring og løst det energiproblem vi har med at bo et område med vinter.

vh Mogens Bülow

  • 0
  • 4

Det er og bliver Pris/Kwh der er absolut eneste faktor der er at værd kigge på.


Nej.
Der er forskel på de kWh du får og hvad de kan bruges til.
En kWh el kan varme 10 liter vand op til 100K over starttemperaturen. En kWh solvarme kan måske varme 100 liter vand 10K over starttemperaturen, men du får ikke meget højere temperatur selvom du skruer ned for vandmængden.
Effektiviteten af en solfanger (varmt vand) har det ligesom en varmepumpe, den falder med temperaturforskellen/sluttemperaturen du ønsker.
Hvis det er varmt vand du ønsker, er der vel seks metoder (plus nogle andre) til at frembringe det.
Brænde noget af, bruge solfanger, bruge solceller plus dyppekoger, bruge solceller plus varmepumpe, bruge vindmøller plus dyppekoger, bruge vindmøller plus varmepumpe.
Metoderne kan kombineres på utallig vis, og økonomien varierer med behovet, skatter, afgifter og reguleringer, og ikke mindst investeringerne. Som en større krølle på halen kommer så samfundsøkonomi og privatøkonomi. Det er en jungle.

At lave metan af overskudsel: Hvorfor gå denne dyre omvej? Tilbyd denne overskudsel til dem med naturgasfyr. De kan vikle et varmekabel om returløbet som kan aftage denne "gratis el" til sparet metan. Det er billigt og giver mere metan end ved at producere det med el.
Ueffektive processer skal ikke blot bruges fordi de findes, men fordi de er virkelig nødvendige.

  • 5
  • 2

Hej Gunnar Littmarck

Du skriver bl.a.

”Jag har sedan några år försökt följa utvecklingen av elenergi plus havsvatten till jetfuel .
Såg att de redan är nere i 1kWh el =>0,6kWh fuel.
Detta kommer göra att US Navy slipper tanka sin flotta som i dag, några reaktorer på några tankfartyg kommer producera alla drivmedel flottan behöver.

Har du et tal for flg.

1 kWh råolie => ? kWh benzin

Mere præcist hvor mange kWh går der til raffinering af 1 kWh råolie.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Mogens

Mit forslag med havvand /varmeveksler gik mere ud på, at det bliver svært at køle Kattegat ned, samt temp havvand i passende dybde sansynligvis er ca 5C varmt vinterhalvåret ( har ingen anelse om placering af varmeværk er rimeligt tæt ved vandet).

Pløjningen af slangerne lyder smart nok, der skal nok pløjes kilometervis af slanger, også hovedledninger i passende størrelse, skal føres frem (formoder at der er ikke nok med mark, lige ved siden af varmeværk)

Om der skal varme ned i marken om sommeren, fordrer det vel solfangere.
Med 40% tab i ledningerne + forbrug i vinterhalvåret, skal der vel et stort areal til.

Alt i alt lyder det som en meget dyr affære.

Varmepumpe cop 3,5 + vandtank + lave el-spotpriser + luft fordamper lyder umiddelbart som en langt billigere løsning ?.

Brænde træ er ikke en grøn løsning.

  • 1
  • 0

Solvarme er om sommeren den billigste og helt sikkert den mest robuste løsning, en varmeoptaget og en varmepumpe kræver energi og koster mange penge at installere og mange penge at vedligeholde. Et solvarme anlæg har en meget høj energiudnyttelse og enernergien til driften er meget lille.

  • 0
  • 0

Solvarme virker bedst om sommeren, desværre når man har mindst brug for den, når det så er sagt, formoder jeg at en privat husejer har større glæde af den, end fjernvarmekunder, hvor solvarmeanlæggene for en stor del, kun kan kompensere for tab i rørledningerne gennem sommeren.

  • 0
  • 1

Jeg bruger da varmt vand og gulvvarme om sommeren. Og hvis der er fjernvarme er det da meget bedre at varme op med gratis energi fra solen. Jeg har haft solvarme selv og det kræver en del vedligehold og når man er på ferie risikerer men kogning. Det fylder også en del.

  • 0
  • 0

Solvarme er om sommeren den billigste og helt sikkert den mest robuste løsning, en varmeoptaget og en varmepumpe kræver energi og koster mange penge at installere og mange penge at vedligeholde. Et solvarme anlæg har en meget høj energiudnyttelse og enernergien til driften er meget lille.


Solvarme er noget af det mest tåbelige at bruge mange penge på.

Hvis jeg husker rigtig så kostede solvarme i Ringkøbing som producerer 6 - 7000 Mwh/år 32 mio.

80 % af varmen i Ringkøbing kommer fra gas.

Ringkøbing har lige investeret i en 4 Mw gasmotorvarmepumpe som yder 40.000 Mwh varme ved at bruge 18.000 mwh gas årligt.

Eller en investering på 25 mio optager 22.000 Mwh i naturen. Altså dels en billigere investering end sol og en investering som yder 3 - 4 gang så meget vedvarende energi som solvarmen, ved reelt at bruge en mindre del af den gas som under alle omstændigheder skal brændes af i RIngkøbing.

Solvarme er spild af forbrugernes penge.

  • 0
  • 1

Lidt data fra projektet. Prisen er 19.000.000 årligt 31mw cop 2,1. Ser ud til at være supplement til solvarmen der er primær kilde.

Projektet omfatter etablering af en ny varmepumpecentral i form af en gasmo- tordrevet varmepumpe til af varme. Varmepumpen anvender udeluft til ener- gikilde.
Den indfyrede effekt på varmepumpen er 1,8 MW.
Varmepumpen har en gennemsnits COP på ca. 2,1. Dvs. 1 MW naturgasgas giver 2,1 MW varme.
Den vægtede gennemsnitlige COP over året er på 2,3.
Projektet omfatter endvidere tilslutning til eksisterende naturgas- og fjernvar- menet.
Projektet omfatter endvidere mulighed for at etablere en op til 1.000 m3 buf- fertank til udjævning af døgnproduktionen.

  • 0
  • 0

Og hvis der er fjernvarme er det da meget bedre at varme op med gratis energi fra solen.

I mange tilfælde yder solpanelerne ikke mere end det tab der er i rørene om sommeren.
http://www.danskfjernvarme.dk/viden-om/sta...
Så i min optik er det ikke den optimale løsning.
Bortset fra vedligehold, brug egenproduktionen, anlægget kan ikke koge over om du er koblet op på fjernvarmen,( er man heldig tæller måleren nedad ).

  • 0
  • 0

Og hvis der er fjernvarme er det da meget bedre at varme op med gratis energi fra solen.

Jeg mener at de 32 mio til solvarme man har brugt i Ringkøbing her 'koster' kapitaludgiften 190 kr/mwh.

Hvis ikke man havde smidt de 32 mio kr. bort så kunne man have investeret i en 6 Mw gasmotorvarmepumpe i stedet for 4 Mw, og man havde udfaset langt mere fossilenergi end ved solvarme.

Varmepumpevarmen koster omkring 240 kr/mwh. alt inkl.

  • 0
  • 0

Er nogen der herinde, der har erfaringer med denne luft/vand varmepumpe: http://www.octopusenergy.eu/

The ice-stick har kun kompressor som bevægelig del, så den er vel meget robust.

Mit spørgsmål er: hvor effektiv er denne opbygning ?.

  • 0
  • 0

Jeg har en sådan varmepumpe og den fungerer rigtig godt. Det er naturligvis vigtigt at den er dimensioneret ordenligt og at man kan klare sig med lave fremløbstemperaturer. Den er som sagt simpel og let at vedligeholde. Den skal stå frit og gerne 30cm over terræn.

  • 0
  • 0

Lidt data fra projektet. Prisen er 19.000.000 årligt 31mw cop 2,1. Ser ud til at være supplement til solvarmen der er primær kilde.

Projektet omfatter etablering af en ny varmepumpecentral i form af en gasmo- tordrevet varmepumpe til af varme. Varmepumpen anvender udeluft til ener- gikilde.
Den indfyrede effekt på varmepumpen er 1,8 MW.
Varmepumpen har en gennemsnits COP på ca. 2,1. Dvs. 1 MW naturgasgas giver 2,1 MW varme.
Den vægtede gennemsnitlige COP over året er på 2,3.
Projektet omfatter endvidere tilslutning til eksisterende naturgas- og fjernvar- menet.

Meget spændende da varmepumpen kan bruge strøm når denne er billig og tilgængelig og lade være med at bruge strøm når det kniber.
Hvorfra stammer tallene da jeg ikke fandt noget under Ringkøbing Fjernvarme?
I grove træk :Bygning,varmevekslere, gasmotor,kompressor og styring ca 5000kr per kW som ved normalt forbrug inklusive afgifter koster 24 øre per kWh ab værk?
Her i Klitmøller er der 33% rørtab,men det ser stadig godt ud

  • 0
  • 0

Meget spændende da varmepumpen kan bruge strøm når denne er billig og tilgængelig og lade være med at bruge strøm når det kniber.


Ved El-drift kan opstillingen yde 2,7 Mw ved en cop lige under 4.

I grove træk :Bygning,varmevekslere, gasmotor,kompressor og styring ca 5000kr per kW som ved normalt forbrug inklusive afgifter koster 24 øre per kWh ab værk?

Faktisk rimelig hvis fjernvarmenettet det ligger der. Hvis man forestiller sig i fremtiden at stor del af driftstiden er el-drift og kun ved dyr strøm indsættes gasmotoren så er det meget fornuftigt.

  • 0
  • 1

Hvis gassen koster 390 kr/mwh som er realistisk med de lave gaspriser som hersker i markedet.

Herefter skal der ved cop 2,3 bruges for 170 kr gas pr. produceret 1 Mwh.

Det koster ca. 20 kr/mwh at vedligeholde motor og varmepumpe.

De 19 mio er efter energisparebidrag, så 'markedsprisen' er de 25 mio. Hvis anlægget afskrives over 20 år til 2 % i kommunekredit så er kapitaludgiften 1,5 mio. kr.

Hvis anlægget antages at kunne producere i 8000 timer hvis ikke der var solvarme som tager de 'lette' timer, og anlægget yder 3,8 Mw så afsætter anlægget 30,500 Mwh/år

Den samlede varmepris er herefter 240 kr/mwh.

Ved 10 års afskrivning bliver varmeprisen 280 kr/mwh.

  • 0
  • 1

Christian Holmen

Er det så heldigt, at du har data på el-forbrug > energi-produktion set i forhold til ude -temperatur ?.

Andres erfaringer havde også været kærkomne.

  • 0
  • 0

Omkring 1992 prøvede jeg at vise at huse bruger mere varme når det blæser.
Jeg fik døgnværdier for Vrå Fjernvarmes output for et år og ligeledes daglig vindmøllestrøm fra en mølle i nærheden.En skrap kollega, der siden byggede egen flyver,lavede en samkøring og der var INGEN sammenhæng mellem vind og varmeforbrug.

  • 0
  • 3

Niels Hansen

Tak for link: https://ing.dk/blog/problemer-med-ispind-e...

Jeg er nu helt i kulrede, Det drejede sig mest om 600m2 bygning der ikke blev varm, rummeter brænde, samt en tilfreds kunde, hvor fordamper ikke en gang var forbundet.

Jeg er skeptisk, fordamper der står ude uden mekanisk ventilation, får vel yderst begrænset energi fra luften en stille kold dag.

Har du et bud på virkningsgrader ?.

  • 1
  • 0

Niels Abildgaard

Har lavet nogle test med huse med oliefyr, datalogger på magnetventil, så har man tidspunkt, samt hvor længe olie er pumpet gennem dysen.

Disse data blev holdt op imod lokale vind og temp data. Konklusionen var : vind har kun indvirkning om huset er ekstremt utæt, alt forbrug er bestemt af temperaturen.

Det der er det brændende spørgsmål: vokser vindmøllestrømmen samsvarende opvarmnings-behovet over vinterhalvåret ?.

  • 0
  • 0

Niels Hansen

Tak for link: Det ser ikke så tosset ud !.

Ved temperaturer nede mod 0C lægges der is på fordamper, der er faseskift energi når det fryser ( fint nok ) desværre sker det samme den anden vej .

Islag uden på fordamper, er det et problem om flade på fordamper er rigelig stor nok ?.

  • 0
  • 0

Her er online data for de sidste 5 år, mit hus er 125m2 i Kbh. Du skal ikke tro på teoretiske virkningsgrader, min varmepumpe ligger på cop 2,5 over året. Det er et typisk tal for luft vand. Jeg har 25m rør i jorden og bruger ikke elpatron overhovedet. 160 liter tank. 35c indstillet temp hele året , store radiatorer.

  • 0
  • 0

Niels Abildgaard

Har lavet nogle test med huse med oliefyr, datalogger på magnetventil, så har man tidspunkt, samt hvor længe olie er pumpet gennem dysen.

Disse data blev holdt op imod lokale vind og temp data. Konklusionen var : vind har kun indvirkning om huset er ekstremt utæt, alt forbrug er bestemt af temperaturen.

Det der er det brændende spørgsmål: vokser vindmøllestrømmen samsvarende opvarmnings-behovet over vinterhalvåret ?.

Så er vi to der ved at vind ikke påvirker huses varmebehov.
Men det blæser meget mere om vinteren så hvis man kan gemme vindvarme til en to tre dage kan man dække to tredjedele af varmebehovet.

Det med is på en luftfordamper er ikke så slemt
Man har fået både kondensationsvarmen og frysevarmen og skal kun bruge smeltevarmen til at få isen væk.

  • 0
  • 0

Michael skriver et sted: "Det er og bliver Pris/Kwh der er absolut eneste faktor der er at værd kigge på.
Det kan næsten ikke være mere forkert, og så er det en mærkværdig udtalelse, efter at stribevis af indlæg her viser, at det er forsyningssikkerheden, der afgør, om en el-kilde passer med samfundets el-behov.
Mange har konstateret (korrekt), at solceller leverer el i 12-15 % af tiden, vindmøller i 50-60 % af tiden.
Derfor kan strøm fra vindmøller udnyttes ca. 3 - 4 gange mere effektivt end strøm fra solceller.
Og desværre kommer strøm fra fossile kilder op i nærheden af 90-100 %. Det samme gælder for vandkraft og kernekraft, hvor det som bekendt kun er vandkraften, der er politisk korrekt.

  • 2
  • 3

Christian Holmen

Tak for oplysningerne.

Havde egentlig håbet på højere cop set over året, måske større fordamperflade kunne gøre en forskel ?.

Hvordan er varmt brugsvand løst ?.

  • 0
  • 0

Hvis fordampertemperatruen ude i denne ispind f.eks er - 10 C over året se http://nhsoft.dk/work/FG24/Feb/fgtr.pdf og huset i gennemsnit skal aftage ved 40 C så er cop 3,4. Der tabes ikke ventilationsstrøm via princippet, det er konvektion som flytter luftmasserne omkring pinden

Disse præstationsdata er vist lidt for positive til den størrelse varmepumpe der her påtænkes med ispinden. De opgivne data er for en 100 Kw Danfoss Scroll kompressor. SÅ 10 - 15 % ringere for en kompressor i 'husstørrelse' er nok mere realistik

  • 0
  • 1

Niels Abildgaard

Men det blæser meget mere om vinteren så hvis man kan gemme vindvarme til en to tre dage kan man dække to tredjedele af varmebehovet.

Alt ny-byg BR 18 Tror jeg elvarme-patron + vandlager til nogle dage er den mest økonomiske og grønne metode, til opvarmning.

Det eneste der skal gøres er at fjerne afgifter på grøn el, og samtidigt vokse om afgifter på fossil energi.

  • 1
  • 1

Mange har konstateret (korrekt), at solceller leverer el i 12-15 % af tiden, vindmøller i 50-60 % af tiden.


Det er som altid, forkert formuleret... Solceller leverer strøm i over 50% af årets timer, men antal fuldlasttimer er omkring 10-12 %... Dette skyldes at de i langt de fleste timer (hvor de leverer strøm) ikke leverer fuld effekt. Det samme gør sig gældende for vindmøller, de leverer strøm i omkring 80-90 % af tiden, men antal fuldlasttimer er 30-50 % (de leverer oftere fuld effekt end solceller)...

Derfor kan strøm fra vindmøller udnyttes ca. 3 - 4 gange mere effektivt end strøm fra solceller.


Øhhh kan strømmen udnyttes mere effektivt? Ofte er solceller installeret tætter på forbruget og alt andet lige, burde den derfor kunne udnyttes mere effektivt...

Og desværre kommer strøm fra fossile kilder op i nærheden af 90-100 %. Det samme gælder for vandkraft og kernekraft, hvor det som bekendt kun er vandkraften, der er politisk korrekt.


Her skal du nok opdele fossile kilder i formålet med dem... Teoretisk kan de leverer 90-100 %, men i praksis gør de det ikke og de har aldrig gjort det, når man ser bort fra de helt store grundlastværker. Langt de fleste fossile kraftværker er ikke dimensioneret til kontinuerligt drift gennem længere tid... De har ikke lagerkapacitet til den nødvendige mængde brændstof.

Vandkraft skal naturligvis også opdeles i de forskellige typer af vandkraft... Det mest nærlignende er at opdele dem efter hvor stort et vandreservoirer de har... Og om de overhoved har et... Om de kan producerer fuld effekt i 90-100 % af tiden, afhænger af tilstrømningen af vand...

Atomkraft er specielle i denne sammenhæng, de kan reelt producerer i 90-100 % af tiden, kun afbrudt af perioder hvor de er totalt nedlukket for at få skiftet brændslet... Men selv det er der folk der arbejder på at lave om på... Problemet er bare at jeg ikke kender til nogen elsystemer, hvor der er behov for en konstant energiproduktion... Det skulle da lige være satelitter der sendes ud i verdensrummet og der anvendes da også atombatterier med et konstant output...

  • 1
  • 0

Hvis vi skal være lidt grove, så er sagen med solceller i Danmark er "i runde tal", at selvom de var gratis, så kunne de ikke betale sig.
Der er en stor del af årets timer hvor solceller bidrager med intet, i lange perioder, hvor vi har stort elforbrug. Vi er derfor nødt til at have vindmøller der kan klare det fulde VE behov altid. At drosle ned for dem i perioder, pga. at strøm fra solceller, betyder bare, at de faste udgifter (som er stort set de eneste udgifter) skal fordeles over færre leverede kWh fra vindmøllerne.

Solceller duer ikke Danmark pga. vores klima. At det så privatøkonomisik har kunnet betale sig for nogle at skrue dem fast på parcelhustaget pga. en vanvittig afgiftspolitik, er en helt anden sag.
I andre dele af verden ser tingene naturligvis anderledes ud.

@Jens Olsen

Jeg er sådan set ikke uenig med dig i at vindkraft passer bedre til det danske vejr, og er i bedre samspil med de norske vand magasiner end solceller, men det gælder kun overordnet set.
For mig som privat forbruger, ser tingene ganske anderledes ud.

Det er en and, at solceller ikke laver strøm i vinterhalvåret.
Jeg har et forbrug eksklusiv varmepumpe og elbiler på ca 5000kWh/året.
Nu kan jeg ikke mere se mit månedlig forbrug, men da jeg kunne, var der ikke en overvældende forskel fra sommerforbrug til vinterforbrug.
Lavenergi cirkulationspumper, og LED-lys har gjort, at PC, fjernsyn, køle/frys og madlavning står for en større del af forbruget.
Jeg bruger altså i snit godt 400kWh om måneden.
Jeg har taget gennemsnittet af de sidste 5 års produktion for mit 6kWp anlæg, og det ser sådan her ud for vinterhalvåret.
Jan: 144kWh, Feb: 253kWh, Marts: 557kWh, Okt: 327kWh, Nov: 198kWh, Dec. 122kWh.

Forestillede man sig, at jeg fordoblede solfanger arealet til 12 kWp, og koblede noget batterikapacitet på, ville jeg kunne dække mit forbrug februar til november, begge måneder inklusiv.
Jeg skulle så ud at finde en eller anden form for elproduktion i December på 156kWh og i og 112kwh Januar.
Det kunne i princippet være en lille nødgenerator, eller måske mobil opladelig batteri kapacitet, f.eks elbil.

Radius, som er et selskab der køre efter hvile i sig selv princippet, tog i 2017 tæt på 40øre/kWh bare for transport i distributionsnettet, som ifølge flere herinde ikke er en ublu pris, til drift og vedligehold.
Hvis man bare løsligt regner på det, så svare det til at man på 20 år og 5000kw/år, skal betale 40.000 kr bare for transport af strøm i distributionsnettet.

Ser man bare nogle få år frem, vil jeg godt kunne finde ekstra 6kWp paneler til noget under 40.000kr, især da den europæisk straftold på kinesiske solpaneler ophøre i 2019.

Når vi snakker elbiler, så taler du jo for at batterierne stadig vil falde voldsomt i pris, så det er vel i din optik ikke urealistisk at batterier om 5 år koster tæt på 500kr/kWh.
Mon så ikke man kan finde nogle brugte elbilsbatteripakker til 250kr/kWh.
i 2023 er min elbiler 9år gamle, og jeg kunne da godt forestille mig at jeg ville opgradere til nyeste batteri standard på det tidspunkt, og lad os sige at der så kun er 15kWh tilbage.
sådan 4 batterier på til sammen 60kWh, koster så 15.000kr, og 60kWh er rigeligt, når jeg i forvejen har en eller anden form for backup

Nu har jeg så også varmepumpe og elbil, men varmepumpen behøver kun at køre når jeg har strøm, for jeg har et afskrevet pillefyr som backup, og elbilen kunne jeg oplade på mit arbejde.

Så pas du nu på med at afskrive solcelleranlæg i DK.
Selv hvis staten dropper elafgiften, så kan private solcelleanlæg på matriklen hurtigt blive et konkurencedygtigt alternativ.
Med en elpris uden afgifter på1.2kr giver det 120.000kr på 20år, og jeg. skal bare bruge omkring 60.000kr -80.000kr i 2023 så er jeg kørende ødrift.

  • 2
  • 1

I skal lige huske at sætte en indedel på,også, så er prisen tættere på 25000. Den holder heller ikke så mange år som en bedre model. Der er også en installation på 5000kr oven i.

  • 1
  • 0

I skal lige huske at sætte en indedel på,også, så er prisen tættere på 25000. Den holder heller ikke så mange år som en bedre model. Der er også en installation på 5000kr oven i.

En luft/vand varmepumpe kræver ikke nogen indedel, det er radiatorerne eller gulvvarmen i huset.

Der skal laves noget brugsvandsanlæg som virker sammen med varmepumpen, men det vil man lave sammen med den akkumuleringstank som skal virke sammen med varmepumpen

  • 1
  • 3

@Niels
Der er massere af splitanlæg, bl.a mit eget og det du linker til. Det har store fordele da der ikke skal frost sikres. Der kræves også elektronik til styring og pumpning af vand. Det kunne være dejligt hvis du ikke udtalte dig så misvisende.

  • 3
  • 0

Det kunne være dejligt hvis du ikke udtalte dig så misvisende.

@Christian

NU kunne det jo være dejlig hvis du indså de tekniske muligheder sammen med en akkumuleringstank hvor en del af tanken er indrettet til brugsvand.

Det er korrekt at et spiltanlæg hvor der er mulighed for at afsætte varme i 2 kondensatorer er relativt dyrt hvor altså den ene opvarmer radiatorvand og den anden opvarmer brugsvand. Men det er der overhovedet inden behov for.

En varmepumpe som afgiver f.eks. 40 C til akkumuleringstanken kan uden problem afgive 55 C til en brugsvandstank som via en veksler opvarmer brugsvandet.

Det som imidlertid er interessant ved varmepumpen, er at der forekommer meget varm energi i de overhedede dampe som kompressoren afsætter lige inden de løber ind i kondensatoren. Hvis disse varme dampe kan udtages og bruges til at opvarme brugesvandet til en højere temperatur end kondenseringstempraturen så er meget vundet for så kan brugsvandsbeholderen opvarmes endda rigtig meget (>60 c). Der er ingen tekniske forhindringer ved at lave dette, det kræver bare et vist stykantal hvis prisen skal ned.

  • 0
  • 3

Tak for at forklare det jeg vidste i forvejen. Enig i at hotgas varmning af varmtvand er en effektiv metode. Har selv været inde og undersøge muligheden. Det er bl.a. indbygget i de størrre modeller fra thermia og danfoss det ser ud til at der kræves et vist forbrug for at det virker tilfredstillende, f.eks. er det ofte et problem at få varmt vand nok i lavenergi og passiv huse med større varmtvandsforbrug. Jeg har valgt at opbygge en ladekreds der producerer store mængder hurtigt og samtidig kan bruges on Demand derved kommer varmepumpen aldrig over 50 i fremløb. Jeg er ligeglad med legionella så lad være at nævne det.

  • 4
  • 0

Tak for at forklare det jeg vidste i forvejen.


Jeg har haft mange overvejelser vedr. den individuelle varmepumpe og brugsvand.

Og det er nemlig rigtig at hvis brugsvandsandelen af den samlede varmeproduktion er for stor så virker forholdet med overhedning ikke. Eller der skal være en løbende varmeproduktion til boligen og så bruges overhedningen fra denne til at producere brugsvandet.

Herunder er der et problem med de bæredygtige kølemidler som f.eks. propan og Isobutan at her er kondenseringstemperaturen lavere end for cfc-gasserne som f.eks. r134, som yderligere gør det problematisk at producere brugsvandet.

En dam f.eks. 10.000 l til et parcelhus se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... hvor centralvarmevandet pumpes fra dammen ind i husets gulvvarme uden varmeveksler.

I dammen er så en afdeling hvor der er varmt vand til brugsvand som er isoleret i forhold til centralvarmevandet. Kondensatoren på luft/vandvarmepumpen er lavet sådan at den via et spjæld som aktiveres af en aktuator sådan at afgangsvandet fra kondensatoren kan enten varme brugsvandsbeholderen eller den store vandmasse til boligopvarmningen.

Yderligere så opvarmer overdeningen fra kompressoren brugsvandet til det maksimale.

I området med brugsvandet er der så en gennemstrømningsvarmeveksler som opvarmer brugsvandet når vandmængden som er varm den køles.

Alt dette virker fint når bare der er et normalt forbrug af varme i boligen.

  • 0
  • 3

Hej Niels, et fint ingeniør projekt, men nok for upraktisk til de fleste. Dammen skal vel også have sin varme et sted fra. Eller vil du varme den med varmepumpen?

  • 3
  • 0

Og det er nemlig rigtig at hvis brugsvandsandelen af den samlede varmeproduktion er for stor så virker forholdet med overhedning ikke. Eller der skal være en løbende varmeproduktion til boligen og så bruges overhedningen fra denne til at producere brugsvandet.

Er nedenfor beskrevne anlæg en mulighed. (Simpelt 2 trinsanlæg ).

Vandtank 1m3 som lager rimelig høj, så der er lagdeling. Spiral til varmt vand, monteret indeni tank.

Varmepumpe luft /vand (muligvis lidt overdimensioneret ) udetemp 0C. Todelt kondensator. Kondensator til overhedet gas monteret over midten på tanken 50C, kondensator til varme monteret i bunden 30C.

Ved normalt forbrug ingen problemer.

Ved forhøjet forbrug af brugsvand, falder temperaturen på brugsvand, ( der er ikke nok overhedet gas til at holde temperaturen)

Om man monterer fordamper ude > fordamper i serie i bunden af tanken > kompressor. ( Der skal nok 2 tre-vejs ventiler til ). Gennemsnit damp temp 15C vil vel medføre større mængde overhedet gas.

Gulvvarmen i betonen lider vel ikke nød, de første timer, det forhøjede varmtvand-forbrug varer.

Mit spørgsmål: Hvordan med cop i de to tilfælde ?.

                              Får kompressor problemer i driftsmode 2 ?.
  • 0
  • 0

Det bil være nok med en spiral der skal gå fra top til bund, gassen er er altid varm nok typisk 60+
Man kan så starte varmepumpen hvis der er enten for lidt varmt vand eller forslidt varme. Jeg ville producere det varme vand i en varmeveksler.

  • 0
  • 1

Magnus.

Der er generelt en meget god lagdeling i tanke og særlig hvis du gør den høj.

Jeg forstår din opbygning sådan at gulvvarmen kun bruger den nederste del af beholderen som altid er ved lav temperatur, som er fornuftig. OG spiralen til brugsvandet aftager så også varme fra det middel varme vand i bunden af tanken og varmes så maksimalt i den varme del af tanken i den øverste del.

Det du så vil er at køle på bunden af tanken og så hæve fordampetrykket i håbet om at kondenstortrykket så kan stige og dermed at kodenseringstemperaturen kommer derop hvor det kan varme vandet i den øverste del meget.

Hvis ellers varmeveksler og rør kan holde til det øgede tryk og hvis kompressoren kan det så kunne det måske være en smart måde at lave det varme vand på når der ikke er overhedning.

Men varmepumpe og ventiler inden i kølekredsen det koster mange penge. Og hvis man skal lave en så bliver det dyrt.

Ja beton-gulvvarmen kan uden problem være foruden varme i 2 timer.

  • 0
  • 1

Niels Hansen

Jeg brugte dit link. http://nhsoft.dk/work/FG24/Feb/fgtr.pdf

Kondensator 30 C - 10 C Fordamper cop 4,3 Udetemp 0 C ( Delta t over fordamper, derfor formodet ca -10 C)

Kondensator 50 C 15 C fordamper cop 5,7

Kunne dette simple totrinsanlæg med en kompressor i stil med ovenstående link være en mulighed.

Vekslen mellem disse to driftsforhold, kan det øge cop ?. ( måske helt op til middel for de to nævnte)

Der er nævnt længere oppe i tråden, at man ikke skal regne med cop værdier højere end 2,5 > 3,5 ( det skyldes nok for højt kondensator tryk, for meget brugsvand).

Ovenstående anlæg, kunne også lagre varmt vand højtemp, når elpriser var lave.

Varmepumpe > højtemp vandlager i et køre er ikke en mulighed, (små varmepumper dårligt cop)

Det ser ud til at Danfoss kompressor kan klare mosten.

  • 1
  • 0

Der er nævnt længere oppe i tråden, at man ikke skal regne med cop værdier højere end 2,5 > 3,5 ( det skyldes nok for højt kondensator tryk, for meget brugsvand).

Nej.

Det er et gennemsnit af over 200 anlæg, der er opstillet over hele landet og på forskellige typer af bygninger.
Firmaer, som sælger varme fra varmepumper på abonnement, måler både varmeproduktion og elforbrug.
Udover disse situationer, måles varmeproduktionen stort set aldrig.

På de lidt større anlæg på kommunale institutioner er situationen ikke bedre. Også her ligger vi mellem 2,5 og 3,0 i COP.

  • 3
  • 0

Magnus

Jeg brugte dit link. http://nhsoft.dk/work/FG24/Feb/fgtr.pdf

Jeg mener ikke der er noget problem ved at lave 55 C brugsvand uanset hvor koldt der er udenfor hvis kølemidlerne i varmepumpen er CFC gasser. Men de udfases snart.

Erstatning: De mest realistiske kølemidler er propan eller isobutan som ikke kan kondenserer helt op til 55 C.

Vekslen mellem disse to driftsforhold, kan det øge cop ?.

Forholdet at man aftager overhedningen til brugsvandsproduktion når boligens varmebehov forekommer øger anlægget cop betydelig. Men når man i sommerhalvåret skal til at lave dette 2-trinstiltag det vil reducere cop men stadig vil det være bedre end el-patronen.

Det ser ud til at Danfoss kompressor kan klare mosten.

Danfosskompressoren er en scroll kompressor som yder 100 Kw fordampereffekt som ikke helt kan sammenlignes med mindre kompressorer til boligopvarmning. Når ydelsen bliver mindre så falder effektiviten og når der ikke må bruges CFC'er så falder afgangstempraturen.

  • 0
  • 3

Niels Hansen

Grunden til ideen med højtemp vandlager er: http://www.sev.fo/Default.aspx for to dage siden, vindmølle andel 30% i dag 11% i følge DMI er den på 30% allerede i morgen.

Jeg fandt på deres hjemmeside, at der har været forhandlinger med landstyre om differentierede el-priser, takst om natten -50 øre når møllerne har overskudsproduktion.
Det er også planen, at andelen af vindenergi skal fordoble de næste år. (Hvis forbruget ikke vokser og kan styres, bliver de nødt til at stoppe møllerne ).

Med en kWh pris på knapt en krone, tror jeg det ville være oplagt med mindre fjernvarmeenheder 10>25 brugere ( varmepumpe + højtemp vandlager der kan dække 3>5 dages forbrug.

Der findes fjernvarme i Thorshavn http://www.fjarhiti.fo/ de har ca 1000 kunder
varme kommer fra affalds-forbrænding, personligt er jeg skeptisk for store udbygninger af anlæg. Det er ekstremt dyrt at lægge lange hovedledninger samt tab er 30% +
Med politisk ønske om mere genvinding af affald, er varme fra forbrænding nok toppet, så de må ud at lede efter alternativer.

Ved udfasning af CFC er der realistiske alternativer ?.

Der er ammoniak og Co2, men det kommer vel først på tale ved større anlæg.

  • 1
  • 0

Magnus

Grunden til ideen med højtemp vandlager er: http://www.sev.fo/Default.aspx for to dage siden, vindmølle andel 30% i dag 11% i følge DMI er den på 30% allerede i morgen.

MIn hovedanke vedr. problemstillingen med billig strøm som følge af stor produktion fra møllerne, er ene og alene at man skal stoppe kraftværksproduktion når kraftværkernes produktion er ubrugelig som den er når møllerne virkelig producerer. Og det uanset at fjernvarmebrugerne og tilskud betaler for denne værdiløse produktion.

Det er så uhyggelig lidt af møllernes produktion som falder uden for forbruget time for time, over et år. Det er 1 - 2 % af mølleproduktionen som ikke kunne aftages i nettet i 2016. Og hvis ikke der var kraftværker som udbød strøm når møllerne producerer, så var der ikke lave el-priser.

Det forekommer fuldstændig tåbelig med alle de overvejelser med varierende el-priser eller tiltag som skal gøre strømmen brugbar fra møllerne, når det netop er kraftvarmeværker som udbyder strøm med et drønende underskud præcis når der er overskud af strøm, som selvsagt gør strømmen fra møllerne værdiløs og ubrugelig. Hvorfor stopper man ikke disse værker???

Ved udfasning af CFC er der realistiske alternativer ?.

Ammoniak.
Isobutan.
Propan.
Vand.
CO2.

Propan og isobutan er udmærkede de har bare det problem at kondenseringstemperaturen ikke kan komme så højt op. Jeg kunne forestille mig at det er kompressorene som ikke kan holde til de høje tryk ved disse kulbrinter, så der er måske en forbedringsmulighed. Men alle andre performensforhold omkring disse kølemidler er i top.

Ammoniak kommer ikke på tale ved små husinstallationer, grundet forholdet med at der kan ikke være hermetisk lukkende anlæg med kølemiddel og kobber sammen, som gør opstillingerne relativ bekostelige og kan kun komme på tale til større anlæg.

Vand burde komme som kølemiddel se vanddampkompressoropstilling se http://xqw.dk/work/FG22/okt/Vandvarmepumpe...

Vedr. co2 så mener jeg der er små kompressorer som kan komme på tale til husinstallationer i niveauet 5 - 8 Kw. Co2 drift er ikke en kondenserende funktion men overhedede gasser som via gaskøler eller overhedningsfjerner skal køle gassen når vand opvarmes. Hvordan princip virker vedr. brugsvand er jeg ikke klar over..

  • 0
  • 2

Niels Hansen

Den løsning har jeg ikke haft i tankerne. Er den hyldevare ?.

Som klimaforholdene er på øerne de sidste årtier. Opleves frost ( -2C Til højst -7C ) sjældent mere end to tre døgn vedvarende. Middeltemperatur over året ca 7C. Disse fine cop værdier er de opnåelige, i den virkelige verden.

Der hvor jeg kan øjne et kæmpe potentiale for vandvarmepumpen.

Bygning af verdens største lakseyngel opdræt, se link smj.fo/smoltstod-vid-strond/

Pris , 600 til 700 mill kr
20000m2 areal
30000m3 kar
Idel temp på ferskvand ca 14C i kar
Stort forbrug af vand
Ligger lige ved havet temp 5C vinter 8C sommer

Af minusser kan nævnes: De har taget det meste af det lokale vand der er i området.
Opvarmning af vand har tradionelt været oliefyr, ( kan ikke finde om det forholder sig anderledes her ) om erstatningen kunne være varmepumpe, ville det betyde enormt for deres grønne profil .

  • 0
  • 0

Disse fine cop værdier er de opnåelige, i den virkelige verden.

Det skulle jeg mene se http://nhsoft.dk/work/FG24/Jun/London04.pdf og http://www.nhsoft.dk/work/FG26/Jan/VIM.pdf Anlægget i Augustenborg var i drift i 2 år til staten reelt lukker anlægget set i den sammenhæng at hvis det bredte sig til resten af landet ville gassalget falde til skade for økonomien i gasnettet.

Teknologisk' vanddampkompressor er ved at blive installeret på havnen i Århus og kommer til at yde 1 Mw varme når der produceres 7 ton/time.

  • 0
  • 3

Anlægget i Augustenborg var i drift i 2 år til staten reelt lukker anlægget set i den sammenhæng at hvis det bredte sig til resten af landet ville gassalget falde til skade for økonomien i gasnettet.

Har de overbetalte amatører, som besluttede gasnettet,reddet deres ende ved at påføre miljøet ekstra CO2?
Er det umagen værd at holde taler Grundlovsdag?Eller holde valg?
Det med Augustenborg må være en fantasifuld konspirationsteori.

  • 1
  • 3

Det med Augustenborg må være en fantasifuld konspirationsteori.


Svend Auken var total tonedøv og levede i sit eget lille univers og er den reelle baggrund for det miljøsvineri det danske energisystem har udviklet sig til, hvor verdens skove fældes for at flytte det bundne kulstof op i atmosfæren som co2, og dette sammen med naturgas som brændes angmass for at lave lunken vand til fjernvarmerør hvor tabet er betydelig. Dette er vanvittig set i den sammenhæng at vakuumismaskinen sammen med en gasmotor kan 2,2 gang gassen til varme måske for halvdelen af byens varmebehov og for resten kunne strømmen 4 gange til varme.

Vakuum ismaskinen fra Augustenborg og lunken vand i landets fjernvarmerør og temperaturen i nettet afhængig af graddage så boligen under alle omstændigheder kan varmes og så el-vandvarmere i boligen som booster temp i brugsvandsbeholder, og overvejende med vind-el om natten. Dette kunne være lavet for mange år siden. NU er toget kørt og vanviddet står ikke til at stoppe, grundlovstaler eller ej.

  • 0
  • 4

Niels Hansen

Tak for links og informative oplysninger.

Jeg er overbevist om, at dit nye firma med store varmepumper, går en spændende fremtid i møde.
I min optik skal i satse på lakseopdræt, ( havbrug må flyttes op i kar på land ) hvilket medfører køling og varme, ( fandt i ovenstående nævnte anlæg, at der er 3 stk nødstrømgeneratorer på 2,2 MW/stk ) hvilket indikerer udstyr i stor størrelse.

Det bliver spændende at følge anlægget på havnen i Århus.

  • 0
  • 0

Man hører ofte at vindmøllerne er årsag til de lave priser på elmarkedet. Måske man kunne sige, at de har sejret ad helvede til.
Er der ikke en modsætning i dels at prale af de lave elpriser og dernæst at beklage dem. Åbenbart fungerer markedet: Hvis du vil sælge noget ingen har brug for, så bliver prisen lav. Hvis det er så stor en byrde for dem, så må de jo lægge det på lager som andre producenter.

  • 1
  • 7

Er der ikke en modsætning i dels at prale af de lave elpriser og dernæst at beklage dem. Åbenbart fungerer markedet: Hvis du vil sælge noget ingen har brug for, så bliver prisen lav. Hvis det er så stor en byrde for dem, så må de jo lægge det på lager som andre producenter.


Jeg synes, du skal pege på det sted i artiklen, hvor vindmølleejerne beklager sig. Jeg kan ikke finde det. Den eneste udtalelse fra vindmøllejerne, der kommer i nærheden af en stillingtagen, går faktisk i modsat retning:

  • Søren Klinge, der er seniorøkonom hos Danmarks Vindmølleforening, understreger dog, at den manglende produktion fra de stoppede møller kun udgør cirka 0,3 procent af den samlede vindkraftproduktion.

Det er ikke engang vindmølleejerne selv, der har fundet på at lave beregningen. Det er ing.dk, der har bedt dem om det. Det kan man også læse i artiklen.

  • 6
  • 0

Har du så også en opskrift på hvorledes vi trækker CO2 ud af atmosfærisk luft, i en bare nogenlunde simpel og betalelig process?

.... altså uden eksempelvis at skulle optage det som bioenergi og sende det igennem et forbrændingsanlæg med CCS.

Har du så også en opskrift på hvorledes vi trækker CO2 ud af atmosfærisk luft, i en bare nogenlunde simpel og betalelig process?

.... altså uden eksempelvis at skulle optage det som bioenergi og sende det igennem et forbrændingsanlæg med CCS.


Ja, med det absorberende materiale zeolit. Om natten åbnes en beholder med zeolit, der så opsuger CO₂ fra atmosfæren, så lukkes beholderen, der i størrelse lige akkurat omslutter zeolitten, om dagen, hvorefter de højere temperature om dagen evt. kombineret med solopvarmning får zeolitten til at afgasse CO₂. Da beholderen kun akkurat omslutter zeolitten, så vil trykket hurtigt stige, hvilket kan bruges til at pumpe CO₂ over i en tryktank. Energiforbruget består af dagsvarme og solens stråler. Det er muligt der skal opstilles nogle solvarmepaneler for at bidrage til opvarmningen, men absolut overkommeligt rent økonomisk.

  • 2
  • 2

Enklast finner du ut det av priset på råolja till raffinaderier och priset ut för raffinerade produkter.

Ty det är ju priset som helt avgör inte hur mycket energi som går åt.

Men märk att den process jag länkar till på min blogg inte använder råolja utan tar både kol och väte (brint) ur havsvatten samt förklarar hur mycket smartare det är än ur luften.

Mänsklighetens fossilfria system måste kunna producera alla energiformer och för att konkurrera ut fossil energi globalt vara extremt billiga.

Många i debatten missar mänskligheten utanför OECD, tar inte ens med att Afrika beräknas öka med ett OECD till 2050.

Därför anser jag att energipolitiken i många länder är destruktiv och bara drabbar ländernas medborgare utan att ens gynna miljön.

Märk att det krävs 100 tusen ton bara koppar mer för lika mycket ny vindkraft i USA som ett nytt kärnkraftverk med två APR-1400, lägg till alla andra råvaror, samt dyrare underhåll, drift och kortare livslängd.

Naiv energipolitik har egentligen inte det moderna samhället råd med.

  • 1
  • 0

Hänger du med på hur nära marknaden Heather Willauer och hennes grupp är?

https://www.youtube.com/watch?time_continu...

Och varför havsvatten är överlägset mot atmosfären för infångande av kol (samt effekten blir den samma då jämvikt råder)?

Hennes katalysatorer är lösningen för danskt elöverskott att producera brint är kanske med bättre med termisk energi och svavel med jod som katalysatorer i stället för dyr elektrolysör?

Att omvandla elenergi till termisk är ju inte svårt och kan ske med små förluster.

  • 1
  • 0

Hej Gunnar Littmarck

Min ide var at sammenligne elektrofuels (eller måske rettere termofuels) fremstillet ud fra CO₂ og brint med traditionel raffinering. Jeg fandt et tal på nettet på 43% i forhold til energimængden i råolie og så er i hvert ifald tale om samme størrelsesorden på konverteringstabet.

Det må interessere dig at man på DTU også har intensiv forskning (bl.a. katalysatorer) i at omsætte CO₂ og brint til fuels og andre produkter til den kemiske industri og til landbruget. Se flg. link:

http://www.v-sustain.dtu.dk/Research

I øvrigt tak for interessante link.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 2
  • 0

Tack själv.

Det var en hel del år sedan jag läste här om Dansk småskalig produktion av syntetiska drivmedel, vad jag mins omvandlades 3 kg halm till 1 liter drivmedel.

Men det var såklart halm utan fukt.

Jag har länge letat efter uppföljning, det ska bli intressant att läsa din länk.

Problemet är nog att småskalig produktion av syntetiska drivmedel med brännbart avfall som källa för energi och CO2, vatten för brint, faller möjligheten att beskatta drivmedel in absurdum och jag tror politiker skiter i miljö de vill bara maximera skatter för att maximera sin makt.

Det jag har funderat på i några år är sluten småskalig förbränning under övertryck så värma vatten och blanda det med jod och svaveloxid.

Då kommer svavel ta en syreatom och blir svaveldioxid, jod ta två brintatomer, redan vid 150C återgår svavel till svavel oxid och vid 800C frigörs brint från I2

Syret matas in i förbränningen för att slippa få in kväve, så rökgaserna blir ren CO2.

CO2 förenas med H2 och bildar metanol samt frigär en tredje del avc sin kemiska energi som värme.

Slutligen byter utgående metanol sin termiska energi med ingående vatten i enlighet med motströmsprincipen.

En helg i månaden kunde alla med brännbart avfall producera drivmedel.

Ett alternativ är motordriven solugn som spjälkar vatten, men då blir tricket att fånga in CO2.

Länken jag gav visar en småsaklig katalysator som ska monteras i stort antal på de fartyg som planeras producera drivmedel till US Navy, vilket passar perfekt för min modell ovan om jag får till den.

  • 0
  • 0

Tak for en fin lektion i svensk kemi.

Efter jeg fik oversat, kan jeg godt forstå princippet i din fremstilling.

Jeg tillader mig at oversætte nogle grundstofnavne til dansk og latin hvis nogen skulle være interesserede:

Kräve = (kvælstof, nitrogen)

Svavel = (svovl, sulfur)

Syre = (ilt, oxygen)

Når der ikke er kvælstof tilstede ved forbrændingen af kulstoffet er der jo tale om oxyfuels forbrænding. Og som du skriver giver dette en ren fraktion af CO₂.

Men kunne man ikke blæse luft med CO₂ gennem en koncentreret opløsning af natriumhydroxid, for derved at binde syreanhydriden i opløsningen som en natriumcarbonat opløsning og derefter ved opvarmning igen frigøre CO₂?

Ved 20 ℃ opløser en liter vand 1110 g natriumhydroxid eller ca. 278 mol og kan i princippet binde den halve stofmængde CO₂ hvilket svarer til ca. 6,1 kg CO₂ eller ca. 1,665 kg ren kulstof.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Det var dumt att skriva på svenska, jag lkäser norsk och dansk bra men har ett helsike att stava.

Åter till min fundering.

För att slippa N tänker jag att det brännbara avfallet matas in i eldhärden, så sänks trycket med vakuumpump, alternativt kan kanske en kolsyrepatron hjälpa till.

Där efter injekteras O2 och förbränningen startar.

När jag börjar bygga ska jag först fundera på om det inte är blir enklare att höja vattentemperaturen till 2000C och slippa katalysatorämnen.

Egentligen är metoden med katalysatorer framtaget för högtemperatursreaktorer som inte kommer upp i mer än 700C.

Det ska bli skoj att börja svetsa och finna mina fel.

  • 0
  • 0

Jeg beklager en regnefejl i overstående indlæg. De rigtige mængder er:

Ved 20 ℃ opløser en liter vand 1110 g natriumhydroxid eller ca. 27,8 mol og kan i princippet binde den halve stofmængde CO₂ hvilket svarer til ca. 610 g CO₂ eller ca. 166 g ren kulstof.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0