Negative elpriser kostede danske vindmølleejere 8 mio. kroner juleaften
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Negative elpriser kostede danske vindmølleejere 8 mio. kroner juleaften

Illustration: Vattenfall

Hver gang det blæser ekstra kraftigt i Danmark, er der risiko for, at elpriserne ryger ned under nul. For når vinden rusker i træerne om vinteren, er der også brug for varme, og derfor kører langt de fleste af de danske kraftvarmeværker, som altså også leverer strøm til nettet.

Samtidig blæser det også i vores nabolande, og hvis der er begrænsninger på forbindelserne – hvilket der ofte er, når det blæser – kan det let betyde, at det er de danske møller, som må lukke for at holde balance i elsystemet.

Læs også: Nye tal om Viking Link beroliger ikke kritikerne

Det skete også i juledagene, hvor særligt blæsten juleaftensdag trak priserne ned under nul. Her var elforbindelserne mellem Jylland og Sverige reduceret til 60 MW, hvor det normale er 740 MW. Endnu værre stod det til på Sjælland, hvor forbindelsen til Sverige, der normalt kan håndtere 1.700 MW, var reduceret til 137 MW.

Det var altså ikke muligt at sende noget af den gode vindkraft videre til vores svenske naboer, og da der også var masser af vindkraft i Tyskland, var der ikke andet at gøre end at stoppe nogle af de danske møller.

Negativ julegave på 8 mio. kroner

Beregninger, som Danmarks Vindmølleforening har foretaget for ing.dk, viser, at i de otte timer, hvor der var negative elpriser den 24. december, blev produktionen på flere danske vindmøller stoppet, og ejerne gik glip af en ekstra indtægt på cirka 8 mio. kroner i forhold til, hvis den forventede produktion i stedet var blevet eksporteret til Sverige.

Særligt i timen mellem klokken 02:00 og 03:00 blæste det så meget, at det var nødvendigt at lukke vindmøller, så en produktion på 1.700 MWh gik tabt.

Læs også: Ørsted vil bygge USA's første kommercielle havmøllepark

Samlet set over hele året drejede det sig om en produktion på 47 GWh, eller hvad der svarer til forbruget i 11.000 danske boliger, som blev spildt, fordi vindmøllerne ikke fik lov til at snurre. I alt var der negative priser i 84 timer i Vestdanmark og 58 timer i Østdanmark i hele 2017.

Søren Klinge, der er seniorøkonom hos Danmarks Vindmølleforening, understreger dog, at den manglende produktion fra de stoppede møller kun udgør cirka 0,3 procent af den samlede vindkraftproduktion.

Elforbindelser og varmepumper skal sikre fleksibilitet

Hos Energinet, der har ansvaret for elnettet og markedet for elhandel i Danmark, vækker de mange tabte gigawatttimer da heller ikke stor bekymring.

Læs også: EU's vinterpakke kan true Viking-kablets økonomi

Det siger direktør Søren Dupont Kristensen, som har ansvaret for elsystemet:

»Det er næppe samfundsøkonomisk optimalt at sikre en fleksibilitet i elsystemet, der sikrer, at der aldrig forekommer negative elpriser eller lukkes vindkraft,« siger han og peger på, at vi – i takt med, at vi får mere vindkraft, ikke bare i Danmark, men også i vore naboområder – utvivlsomt får behov for mere fleksibilitet på efterspørgselssiden i elmarkedet, herunder i form af ny efterspørgsel i Danmark eller fra naboområder.

Af mulige tekniske løsninger på et mere fleksibelt elmarked nævner Søren Dupont Kristensen de forbindelser, der lige nu er ved at blive bygget til udlandet. Det gælder for eksempel forbindelse via vindmølleparken på Krigers Flak til Tyskland og Cobra-forbindelsen til Holland. På lidt længere sigt er der også udsigt til at kunne udveksle vindenergi med England via Vikingforbindelsen.

Læs også: Vindkraft bliver billigere end kulbaseret el i løbet af næste årti

I Danmark peger Energinet på, at vi skal øge fleksibiliteten af forbruget, blandt andet ved at indbygge elpatroner i fjernvarmeproduktionen og øge brugen af varmepumper, både hos kollektive og private forbrugere:

»Og så må vi ikke glemme de store datacentre, der er ved at blive etableret i Danmark. De vil også bidrage til en øget omsætning af el,« siger Søren Dupont Kristensen.

Man kunne bruge møllernes overskudsstrøm til at fremstille brint. Brinten kan så sammen med CO₂ trukket ud af atmosfæren sendes ud i naturgasnettet. Vindmølleejeren vil så både kunne indkassere penge for metangassen og CO₂ -kreditter.
Formel: 4H2+CO₂ =CH4+2H2O.

  • 7
  • 12

og irriterende at forbindelserne til Sverige altid drosles ned når det blæser meget.

Det kan ikke være en tilfældighed, og burde ikke være tilladt i de aftaler man har.

  • 13
  • 4

Man kunne bruge møllernes overskudsstrøm til at fremstille brint. Brinten kan så sammen med CO₂ trukket ud af atmosfæren sendes ud i naturgasnettet. Vindmølleejeren vil så både kunne indkassere penge for metangassen og CO₂ -kreditter.
Formel: 4H2+CO₂ =CH4+2H2O.


Har du så også en opskrift på hvorledes vi trækker CO2 ud af atmosfærisk luft, i en bare nogenlunde simpel og betalelig process?

.... altså uden eksempelvis at skulle optage det som bioenergi og sende det igennem et forbrændingsanlæg med CCS.

  • 15
  • 2