Nedtur for Danmark: Vi har ikke længere verdens største vindmøllepark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nedtur for Danmark: Vi har ikke længere verdens største vindmøllepark

I dag indvier Vattenfall deres Thanet-havmøllepark på 300 MW, og snupper dermed titlen som verdens største havvindmøllepark fra danske Horns Rev 2.

Thanet-parken ligger i den engelske kanal og består af 100 3MW V90-vindmøller fra Vestas.

Parken har kostet omkring 1 mia. euro eller godt 7,5 mia. danske kroner.

Med parken producerer Vattenfall 25 procent af verdens havvindenergi, en lille, men hurtigt udviklende niche, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

»Virksomheden opbygger kapacitet og kompetence til det næste store skridt - udviklingen af East Anglia Array, en gigantisk havvindmøllepark i Nordsøen ud for Englands østkyst,« står der i pressemeddelelsen.

East Anglia er blevet tildelt et konsortium bestående af Vattenfall og ScottishPower Renewables i Storbritanniens tredje runde af uddelingen af licenser til etablering af havvindmølleparker.

Undersøgelser antyder, at East Anglia har potentiale til at opnå en kapacitet på ca. 7.200 MW, hvis der udvikles 10 MW-vindmøller.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Vattenfall

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi er vel sagtens stadig det land i verden, der har mest vindkraft pr. indbygger.

En lille væsentlig detaille er, at man informerer om hvilke mølleproducenter, der er med i projekterne.

Hvad skal men egentlig med møller på mere end 2 MW. De stiller vist ALT for store krav til at have styr på teknikkerne, specielt når alt går op i "TeknOlOgi" i dag. OIO

  • 0
  • 0

"Nedtur for Danmark: Vi har ikke længere verdens største vindmøllepark"

fortæller en trist historie:
At det ikke er rationalitet men "spin", der driver den danske energipolitik - og at denne dumstolte nationalisme effektivt støttes af (eller er et resultat af?) naive journalister.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det er vældig skægt at logge ind på SCADA serveren og se produktionen fra kraftværket ligge i størrelsesorden med Esbjergværket :-)

Det er et meget stort projekt, og jeg er meget glad for at kunne hjælpe med at holde de møller kørende så godt som jeg kan :-)

Den anden dag jeg var på serveren var der næsten vindstille, og der lå produktionen på godt minus 1.5MW. Der er dog langt mellem den slags dage.

Siten er jo godt 6x6km i størrelse, der kan være store forskelle på vindhastigheden fra den ene ende af parken til den anden.

  • 0
  • 0

Her er den sidste vandkraftudbygning her i Norge:
http://www.tu.no/energi/article259935.ece

Det er en udbygning på 56MW til en pris af 3,60 Nkr pr kWh med en årlig produktion på 247GWh.
Dette - eller en lignende udbygning - kunne DONG have været med på.
Imidlertid skal de som statsejet dansk virksomhed fremme dansk vindindustri og køber derfor vindkraftværk i Norge, som det statsejede energiselskab Statoil, "flygter fra" - og i stedet investerer i tjæresand i Canada:
http://www.tu.no/energi/article260361.ece

Selv om man ikke kan finde "Zephyr" på DONG's hjemmeside, sidder de på 1/3 af dets styre:
http://www.zephyr.no/Om+Zephyr/Styret

Både denne engelske vindkraftpark og Anholt-parken har investeringskostnader på ca. det dobbelte af det norske vandkraftværk.
Den store forskel er imidlertid, at et vandkraftværk kan køre i 100 år næsten uden driftkostnader, mens f.eks. DONG beregner lige så meget i driftkostnader på de førte 12 år i Anholtparken, som det koster at opføre den - nemlig 10 mia. DKk.

Måske endnu mere betydningsfuldt er det, at vandkraften kan sælges, når prisen er højest, men vindkraft stort set - og ikke mindst i fremtiden - vil måtte sælges, når den er billigst.

Kunne alle disse dumstolte Nordsølande, der kæmper indbyrdes om tittelen "verdens mest grønne" indrømme, at man alligevel ikke kan komme op på siden af Norge, der ved sin vandkraft producerer 60% af sit energiforbrug helt "grønt".
Så kunne de sluge sin stolthed og købe "grøn" kraft fra Norge til en overpris, så vandkraften - og også landbaseret vindkraft - kunne udbygges til en pris, der godt nok er for høj til at være rentabel i kraftlandet Norge, men dog langt billigere end disse havbaserede prestigeprojekter.

  • Men DONG der jo ud til, at de har en fornemmelse for, at fornuften sejrer til slut, hvorfor de køber sig ind i billig og produktiv norsk vindkraft, der kan køres sammen med vandkraften.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hvis den havde pumpet et par kattegatbroer ind i vindmølleindustrien ville der mindst være gået et par år før dette skete. Grrr.

Hvis der var nogen der havde forventninger om at dette ikke ville ske, så har man været håbløst naive, det var uundgåeligt.

M

  • 0
  • 0

Anholt Vindmøllepark kommer til at koste 10 mia kr for 400 MW, den engelske park koster 7,5 mia kr for 300 MW, så det giver den samme høje pris: 25.000 kr/kW effekt.

For vand- og vindkraftværk kan der være stor forskel på den reelle årlige produktion i kWh og den teoretiske produktionskapacitet af installeret effekt gange årets timer. Derfor bruger man her begrebet "investeret kr. pr. årligt produceret kWh".

Når DONG beregner sig 10,2 mia. kr. i drift- og kapitalkostnader de første 12 år i Anholtparken, så viser det, at der fokuseres for meget på investeringskonstnader for vindkraft. - Især for havparker er driftkostnaderne store. - Og usikre?

I tillæg er den dårlige kapacitetsfaktor for vindkraft bare en ulempe, da man ikke kan regulere produktionen, mens hver kWh faktisk bliver mere værd i vandkraftværk jo mindre kapacitetsudnyttelse, da de så kan sælges, når de er dyrest.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

I denne diskussion om de forskellige hav-vindmøller overser d'herrer vist, at i lokale forbrugerejede selskaber kan vindmøllestrøm laves til 35 - 40 øre pr. kWh eller omkring en trediedel af hvad det koster fra det hundedyre Anholtprojekt.

Vindenergi er ikke synonymt med havvindenergi, selv om meget i debatten tyder herpå.

  • 0
  • 0

Især for havparker er driftkostnaderne store. - Og usikre?

De er højere end ved landbaserede maskiner, men langt lavere end for et fossile kraftværker, da brændslet er gratis. Kapitalomkostningerne er høje, da det er det som koster ved vindenergi.

Vh Troels

  • 0
  • 0

I denne diskussion om de forskellige hav-vindmøller overser d'herrer vist, at i lokale forbrugerejede selskaber kan vindmøllestrøm laves til 35 - 40 øre pr. kWh eller omkring en trediedel af hvad det koster fra det hundedyre Anholtprojekt.

Vindenergi er ikke synonymt med havvindenergi, selv om meget i debatten tyder herpå.

Hvordan kan du dog få det ud af mine skriverier?

Jeg har - både nu og flere gange før - netop påpeget, at vindkraftanlæg på de bedste landlokaliteter kan producere kraft til en pris, der kommer i nærheden af fossil kraft.

Sådanne lokaliteter findes der så mange af her i Norge, at man kan dække hele Skandinaviens kraftforbrug, og da de ligger i nærheden af vandkraftværk med store magasiner, betyder det næsten ingenting, at de producerer "som vinden blæser".

Ejere af norske vandkraftværk - stort set offentligt ejet - kan da glæde sig over dette nationalistiske idioti fra Nordsølandene, da det giver et øget behov for effektiv reguleringskraft, som Norsk vandkraftværk disponerer mere end halvdelen af i Europa.
Allerede nu sælges norsk "bulk" vandkraftkapacitet til næsten det dobbelte af gennemsnitsprisen, hvilket betyder, at det ovenfor linkede vandkraftværk sandsynligvis vil kunne opnå 60 øre/kWh og således være tilbagebetalt på 6 år. - Derefter kan det producere gratis i 100 år til!!

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Nu er det ik sikkert at det er gået op for det fredelige fjeldfolk at vi ik alle kan være lykkelige bjerggeder med olie eventyr og en masse vandkraft.

Hvis Danmark skal være uafhængigt af fremmed energi, og det skal vi, så skal der vindkraft, solenergi, bølgekraft eller atomkraft til. Nu investere den danske stat i det vi kan lave selv og det vi har til rådighed.

Der skal nok opstå den lykkelige situation i fremtiden at man kan lagre energien fra vindkraft og så vupti er vindmøller lige pludseligt frygteligt interresante.

Nyd din vandkraft, sælg din olie! Lad os bygge vindmøller! Det er jo ik dine norske fjeldvenner som skal betale overprisen for ufleksibel dansk energi.

  • 0
  • 0

David Henriksen:

Der skal nok opstå den lykkelige situation i fremtiden at man kan lagre energien fra vindkraft og så vupti er vindmøller lige pludseligt frygteligt interresante.

Nyd din vandkraft, sælg din olie! Lad os bygge vindmøller! Det er jo ik dine norske fjeldvenner som skal betale overprisen for ufleksibel dansk energi.

På denne dag, hvor den politisk fastlagte formålsparagraf for Danmarks vigtigste kulturinstitution, DR, har taget et baglæns skridt på flere tiår, og nu skal til at "fremme den danske kristne kultur", kan det måske ikke overraske, at man møder en reaktion som denne.

De erhvervsområder, der har bragt Danmark op i den absulute verdenselite både, økonomisk, kulturelt, demokratisk osv. er alle kendetegnet af, at eksporten er over 75% af produktionen. - Lanbrug, skibsfart, avanceret elektronik, farmaci, kemi osv.

Hvordan tror disse nynationalister, det ville gå med Danmark, hvis udlandet indtog samme nationalistiske holdning og kun ville satse på det, de selv kunne lave?

I sidste uge gik Skandinaviens største kraftproducenter sammen med nogle af GB's for at udnytte kraftsamkøring, lagringsmuligheder og overføringslinier bedst muligt. Samtidigt gik EU ud, klagede over manglende fremgang i VE-udbygningen og opfordrede medlemslandene til at investere i de medlemslande, hvor det gav det største udbytte - og altså gik væk fra den snævre nationsfokusering.

Jeg boede i Danmark det meste af sommeren, og det chokerede mig meget at opleve denne sure og negative holdning blandt mange af mine gamle venner og jævnaldrende. - Det var dog et lyspunkt at se, at mange unge mennesker er helt anderledes - og desuden forstår at kategorisere denne gammelmandssurhed væk som "68er-romantik". - Så får det så være, at dennne defensive holdning er meget langt fra 68ernes oprindelige livsholdning.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

I denne diskussion om de forskellige hav-vindmøller overser d'herrer vist, at i lokale forbrugerejede selskaber kan vindmøllestrøm laves til 35 - 40 øre pr. kWh eller omkring en trediedel af hvad det koster fra det hundedyre Anholtprojekt.

Vindenergi er ikke synonymt med havvindenergi, selv om meget i debatten tyder herpå.

Du glemmer at det kun er dem der tjener kassen på landmøllerne der er glade, de øvrige naboer mener at støj skygger og blink generer dem i dagligdagen, og forringer prisen for deres hus, dertil kommer at landmøller kun laver nålestiksmanøvre, stor produktion i kort tid, og kun når man er sikker på at prisen er lav, hvis ikke det var for nålestiks effekten kunne man bare tvinge elselskaberne til at aftage strømmen til nordpool spotpris, det vil i hele vinterhalvåret hvor møllerne yder mest, være mere end du efter dine egne tal kan producere til, når foreninger med landmøller er kommercielt bæredygtigt i sig selv, hvad er argumentet så for at de skal støttes?

Derimod vil Anholt parken producere langt mere jævnt og til dels ude af fase med parkerne ud for vestkysten, Anholt parken vil naturligvis producere når spotprisen er under 105øre men prispresset vil ramme bredere ved en pakke af, at det forekommer oftere, mere forudsigeligt, og af længere sammenhængende varighed, det er den slags ting der gør det til en bedre forretning end landmøllerne.

Med bedre forretning mener jeg, bedre forretning for alle dem der forbruger strøm.

Og ja, jeg er helt enig i det positive i forenings livet, og den folkelige forankring, og egentligt også imod den måde mastodonterne kan tromle frem, jeg kan bare ikke se noget alternativ når der skal bygges store havmølleparker.

  • 0
  • 0

Og ja, jeg er helt enig i det positive i forenings livet, og den folkelige forankring, og egentligt også imod den måde mastodonterne kan tromle frem, jeg kan bare ikke se noget alternativ når der skal bygges store havmølleparker.

Det er da meget nemt at løse: For hver øre en forbruger ender med at betale i garantipris over spotprisen, den får han godtgjort som et værdipapir(aktie eller obligation) hos havmølleparkejeren.

Så bliver vindparkerne et almindeligt investeringsobjekt hvor risikobæreren også kan få gevinsten.

  • 0
  • 0

Det er da meget nemt at løse: For hver øre en forbruger ender med at betale i garantipris over spotprisen, den får han godtgjort som et værdipapir(aktie eller obligation) hos havmølleparkejeren.

Den kan jeg godt gå ind for, el-selskabet skal bare føre en række PSO-konti svarende til havparkerne, på hver enkelt målernummer, og når enkelte park har nået sine 50.000 produktionstimer, så skal den omsættes/sælges, og overskuddet sættes ind som modregning på næste opkrævning.

he he, på den måde får vi pengene tilbage hele 2 gange, første gang når når den ekstra strøm på markedet får prisen til at falde, og anden gang ved salget af parken efter de 50.000 timer, hvis det utænkelige skulle ske, dvs at el-priserne løber ind i en endeløs række af prisfald, må vi have en ny koncession for de næste 50.000 timer, i så fald har vi alligevel opnået hvad vi ville.

  • 0
  • 0

he he, på den måde får vi pengene tilbage hele 2 gange, første gang når når den ekstra strøm på markedet får prisen til at falde, og anden gang ved salget af parken efter de 50.000 timer, hvis det utænkelige skulle ske, dvs at el-priserne løber ind i en endeløs række af prisfald, må vi have en ny koncession for de næste 50.000 timer, i så fald har vi alligevel opnået hvad vi ville.

Der kan ikke være ekstra strøm på markedet. Der er kun det strøm som bliver forbrugt. Det eneste du kan ændre er at indbudsprisen vil falde, da vindmøllerne skal aflevere sine MWh i de timer det blæser. Indbudspris handler om afsætteretten på poolmarkedet, det siger intet om kostprisen eller risikoen ved investeringen.

Et aktieselskab der havde PSO-indbetalerne som aktionærer, ville sikkert ikke anbefale flere vindmøller, for de er en dårlig investering når der ikke længere er en ekstern part der skal betale garantiprisen. Sådan burde en ansvarlig direktion tænke.

For det er hamrende ligegyldigt om du får en garantipris for at klatproducere strøm ude af trit med forbruget, eller om du får en garantipris for at folde papirsflyvere. Forretningsmodellen går ud på at få en avancesikrende garantipris, ikke noget som helt andet.

Det bedste ville selvfølgelig være at PSOen til mølleparker blev frivillig, så kunne dem der ønsker flere af dem selv drive, eje og subsidere dem.

  • 0
  • 0

Der kan ikke være ekstra strøm på markedet.

Bingo den er hjemme, som jeg skrev, "den ekstra strøm på markedet får prisen til at falde"

Et aktieselskab der havde PSO-indbetalerne som aktionærer, ville sikkert ikke anbefale flere vindmøller

Selskabsformen er underordnet, og ret ligegyldigt hvad de anbefaler, selskabet skal jo realiseres når de 50.000 timer er gået, og staten udbyder nye parker når politikerne vil have mere strøm, indtil det bliver kommercielt bæredygtigt, derefter kan vi beskatte havbund.

For det er hamrende ligegyldigt om du får en garantipris for at klatproducere strøm ude af trit med forbruget, eller om du får en garantipris for at folde papirsflyvere.

Så forstår jeg bedre dine synspunkter om A-kraft, nej, det handler om forsynings sikkerhed og rimelige priser for forbrugeren, så længe det er en lille del af markedet der er prisdannende for hele markedet er kostprisen underordnet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten