Nedsmeltning af vaccineproduktion: 152 milloner kr. brugt på bod og erstatninger
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nedsmeltning af vaccineproduktion: 152 milloner kr. brugt på bod og erstatninger

medico, medicin, hætteglas, fabrik

Nye opgørelser, som Statens Serum Institut har udarbejdet for Ingeniøren og HK Stat Bladet, viser for første gang, hvor dyrt det blev, at produktionen af vacciner brød ned, efter at den blev sat til salg. Det skyldes hovedsageligt, at nøglemedarbejdere flygtede under den mere end to år lange salgsproces.

Det har tidligere været kendt, at Statens Serum Institut måtte opgive at levere 60 millioner doser at tuberkulosevaccinen BCG (Bacillus Calmette-Guérin) til børn i ulande. Det førte en overgang til, at FN's børneorganisation Unicef manglede vacciner.

Læs også: Regningen til staten for salg af SSI’s vaccineproduktion: Mindst 959 mio. kr.

Nu viser det sig, at produktionen af BCG-vacciner slet ikke kom op at køre igen, inden statens solgte vaccineproduktionen til det saudiarabisk kontrollerede AJ Vaccines for 15 millioner kroner med virkning fra januar i år.

Samtidig var også produktionen af vacciner til danske børn lammet.

Data fra produktionen mangler

Statens Serum Institut har ikke længere data, som kan fortælle, nøjagtig hvor mange vaccinedoser der blev kasseret eller droppet som følge af problemerne. Det er heller ikke muligt at sammenligne med eventuelle nedbrud i produktionen i årene inden salget.

Til gengæld står de umiddelbare, økonomiske følger klart med de nye opgørelser. De viser, at seruminstituttet brugte 97 millioner kroner på at indkøbe vacciner til at beskytte danske børn. De blev købt dyrt ind, fordi der var tale om en hastesag. Hvor meget ekstra den danske stat måtte betale for vaccinerne, er ikke offentliggjort.

Dyrt købte vacciner

I marts oplyste den fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V) på et samråd, at prisen er endnu højere, end hvad AJ Vaccines har fået lovning på at sælge børnevacciner til på det danske marked i de næste 30 måneder. AJ Vaccines får igen en højere pris, end Statens Serum Institut selv kunne få staten til at betale, inden vaccineproduktionen blev solgt fra.

Læs også: Salg af offentlig virksomhed: Medarbejderne så deres fyresedler på lysavisen

Desuden måtte seruminstituttet betale bod til nogle af de internationale kunder, som stod uden tuberkulosevaccine. Tidligere har det kun været kendt, at der var sat 28,2 millioner kroner af til at dække et krav fra et australsk selskab i en sag, som ikke er endeligt afgjort.

Den nye opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at der derudover er betalt bod for godt tre millioner kroner for manglende levering af vacciner. Dertil kommer en post, som ikke tidligere har været fremme, og som seruminstituttet kalder en ekstern lønarbejdskunde. Det vil sige en kunde, der har fået udført ydelser af SSI mod betaling, som vicedirektør Ole Jensen forklarer i en mail til Ingeniøren. Denne kunde har alene fået udbetalt 34 millioner kroner i bod i fra 2014 til 2016.

Lukningsplaner skræmte medarbejderne væk

Samlet løber hensættelser og betaling af bod altså op i 55 millioner kroner. Samtidig viser opgørelsen, at seruminstituttets vaccineproduktion i årene fra 2010 til 2013 slet ikke betalte bod.

Det var altså først, da den daværende regering offentliggjorde planerne om at sælge eller lukke vaccineproduktionen i 2014, og medarbejderne begyndte at søge væk, at problemerne voksede sig så store, at bodsbetaling kom på tale.

Derefter voksede både underskuddet og konsulentudgifterne, så de samlet løb op i en mindst en lille milliard kroner, viser en gennemgang, som Ingeniøren har foretaget sammen med HK Stat Bladet.

Direjktør: Meget kan gå galt

Vicedirektør Ole Jensen understreger i et interview med Ingeniøren, at »mange ting kan gå galt i en biologisk produktion, også i langt højere grad end i fx en kemisk lægemiddelproduktionen af piller.«

Siger du dermed, at det er tilfældigt, at nedbruddene ramte vaccineproduktionen fra 2013 til 2016?

»Nej, men vi kunne nemt have haft nedbrud i andre år også.«

Joan Hindsgaul-Nissen, tillidsrepræsentant for cirka 200 HK-laboranter på Statens Serum Institut, konstaterer, at den daværende SR-regerings trussel om at lukke vaccineproduktionen fik erfarne medarbejdere til at søge væk. De fik hurtigt nyt job.

»En del af dem varetog specialistfunktioner, og den store udskiftning gjorde, at der blev ekstra pres på de tilbageværende produktionsfolk, som blev yderligere belastet af hele tiden at skulle lære nye op,« fortæller hun.

»Det kan tage et år at lære en ny kollega op, og det er meget svært erstatte de erfarne medarbejdere i en situation, hvor det er på tale at lukke ned.«

Samarbejde mellem Ingeniøren og HK Stat

Researchen til artiklerne om salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion er foretaget i samarbejde med journalist Rasmus Lindharth fra HK Stat Bladet. Vi har delt dokumenter og interview-noter. Rasmus Lindharth har tidligere skrevet en række artikler om salget. Fagforeningen HK Stat organiserede bl.a. laboranter i vaccineproduktionen inden salget.

Kommentarer (7)

Det må da være et retorisk spørgsmål - vi ved da alle efterhånden, at der
ikke - absolut ikke - er nogen ansvarlige for denne fadæse som bliver stillet
til skue på nogen form.

Næ - de får højst sandsynligt udbetalt en grandios bonus lige inden de skifter
job og til de nye ejere eller til en "underleverandør".

Ren "Olsen Banden" komik.

  • 4
  • 0