Nedskrivning af biogas belaster Danmarks klimaregnskab

Illustration: Maabjerg Energy Center

Danmark går glip af en del af den klimagevinst fra biogas, som myndighederne tidligere regnede med.

Energistyrelsens seneste prognose fra oktober viser, at forventningerne til biogasproduktionen i 2020 ikke kommer til at holde stik.

I 2012, da det nuværende energi­forlig blev indgået, forventede styrelsen, at biogasproduktionen i 2020 ville lande på 16,7 PJ (petajoule). Den nye prognose viser, at produktionen i 2020 ikke kommer over 15,4 PJ.

Læs også: Biogas-støtte runder 1,6 milliarder – nu griber ministeren ind

Den forventede biogasproduktion er altså faldet, uanset at støtten stiger. Den stigende støtte skyldes nemlig ikke flere biogasanlæg end ventet, men derimod en lavere elpris, som betyder, at støtten til hver kWh produceret med biogas stiger.

Knap 100.000 ton CO2 ekstra

Samtidig går Danmark glip af en del af den klimaforbedring, som biogas skulle levere.

I 2012 lød prognosen, at biogasproduktionen i 2020 ville bidrage med en CO2-reduktion på 950.000 ton. Hertil kommer, at biogas reducerer methanudslippet fra landbrug og lossepladser med 200.000 ton CO2-ækvivalenter årligt, altså i alt 1,15 mio. ton.

Den reduktion er i den seneste prognose faldet med knap 100.000 ton til 1,06 millioner ton.

Kommer bag på forligspartner

I Dansk Folkeparti er energiord­fører Mikkel Dencker ikke så bekymret over den lavere biogas­produktion.

»Jeg er sikker på, vi kan finde andre måder at reducere CO2-udledningen på inden 2020, der er billigere end biogas,« siger han.

Oplysningerne kommer derimod bag på den radikale energiordfører, Andreas Steenberg.

»Sidst forligskredsen blev informeret af ministeren, fik vi at vide, at det gik godt med udbygningen af biogas,« siger han.

Andreas Steenberg vil rejse spørgsmålet over for ministeren, når forligskredsen bag energiforliget mødes næste gang senere på måneden.

Methan gør klimaregnskabet værre

En anden og ikke uvæsentlig faktor i Energistyrelsens beregninger er den methan, som slipper ud fra anlæggene.

Energistyrelsen regner med, at der i 2020 vil være et udslip på 2,2 procent af den samlede biogsas­produktionen, hvilket vil reducere klimagevinsten med yderligere 154.000 ton CO2.

De seneste stikprøver viser dog et gennemsnitligt udslip af methan på ca. 4,2 procent. Med det som udgangspunkt er Danmarks CO2-­reduktion pga. biogasproduktion i 2020 nede på 765.000 ton, hvilket rundt regnet er 30 procent mindre end forventet i 2012.

Læs også: Utætte anlæg gør biogas til et dyrt klima-fiks

Danmark risikerer således at stå med 385.000 ton CO2 for meget i 2020-regnskabet, hvis udslippet på 4,2 procent viser sig at være generelt.

Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2012 er en del af grundlaget bag energiaftalen fra samme år, som fastlagde støtten til biogas. Men trods en mindre produktion en ventet, betyder de lave elpriser, at støtten stiger. Biogas modtager ifølge seneste beregning fra Energistyrelsen 80,7 øre i støtte pr. produceret kWh. I en tilsvarende beregning fra sidste år lå det tal på 50,4 pr. produceret kWh.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og når artiklen her kun ser på CO2 udledning og reduktion af samme, så skal man lige huske på at biogasanlæggene har flere afledte effekter: -Der bliver mere fokus på hvordan landmanden håndterer gyllen og når den spredes efter afgasning er den umiddelbart mere tilgængelig for planterne. Det hjælper til at reducere udvaskningen af kvælstof til vandløbene. -Biogasanlæggene har en stabiliserede effekt på landbrugernes ellers meget svingende økonomiske situation. -Biogasanlæggende erstatter ikke bare naturgas. Når et biogasanlæg producerer strøm produceres en stabil grundlast til EL-nettet, hvilket vindmøllerne og solcellerne jo ikke kan. Så for i forhold til at sikre forsyningssikkerhed med vedvarende energi kan biogasanlæggende noget de andre grønne teknologier ikke kan. -I de tilfælde biogasanlæggende sender gassen på nettet så giver det mulighed for, når teknologien er moden, at omdanne overskudsstrøm fra vindkraften til mere metangas som kan sendes på nettet. Det er nemlig KUN på gasnettets gaslagre vi i DK har lagerkapacitet nok til at håndtere den overskudsstrøm, som vi i perioder vil få mere og mere af i fremtiden.

Og slutteligt vil jeg lige tilføje at biogasproducenterne naturligvis skal hanke op i sig selv i forhold til metanudslippet. 4,2% udslip er ikke godt nok! Det kan alle vist hurtigt blive enige om.

  • 8
  • 1

Når et biogasanlæg producerer strøm produceres en stabil grundlast til EL-nettet, hvilket vindmøllerne og solcellerne jo ikke kan. Så for i forhold til at sikre forsyningssikkerhed med vedvarende energi kan biogasanlæggende noget de andre grønne teknologier ikke kan.

Kim.

Det er jo ikke en særlig egenskab ved biogas. Naturgas og al anden brændsel kan det samme. Men det er et problem, som biogas der ikke opgraderes, skaber. Problemet er det helt enkle at der netop produceres 24/7. Også når der ikke er behov for mere el på nettet. Ikke-opgraderet biogas er ganske vist lidt billigere end opgraderet, men mister enhver form for fleksibilitet, som formentligt langt opvejer omkostningen til opgraderingen.

  • 6
  • 0

Hej Flemming

Som det er lige nu er der ikke noget incitament for at regulere på kraftproduktionen fra biogasanlæg, men jeg har hørt at der i nogle lande begynder at komme incitamentsprogrammer så det giver mening for biogasanlæg at installere overkapacitet på deres gasmotorer og gaslagre så de kan regulere deres kraftproduktion over døgnet. Så det er bestemt muligt, der er bare ikke økonomisk incitament til at gøre det endnu. Det tror jeg kommer indenfor de næste 10-20 år når det for alvor bliver aktuelt at udjævne vindkraften.

Når det er sagt så er jeg ikke enig i at konstant grundlast er et problem. En konstant grundlast fra et biogasanlæg gør at kraftværker kan regulere ned uden at skulle stå stand-by i samme grad, som de skal overfor fluktuerende vindenergi.

  • 3
  • 1

Det er nemlig KUN på gasnettets gaslagre vi i DK har lagerkapacitet nok til at håndtere den overskudsstrøm, som vi i perioder vil få mere og mere af i fremtiden.

Det er ikke rigtigt, da Danmark ikke er isoleret fra omverden. Vi er på el-området en del af Nord-pool og har kraftige forbindelser til både Sverige og Norge. Vi er så heldige at være naboer til nogle lande der har en meget stor vandbaseret generering / lagring. Det betyder at vi kan 'lagre' vores energi som 'ikke forbrug' ved at sende den til Norge/Sverige hvor de så undgår at trække på deres vandkraft. Herved lagrer de så energien som vand, som der så kan trækkes på senere. Det samlede danske elforbrug er, i skrivendes stund, på omkring 3 GW. Den hydro-baserede norske produktion er på omkring 17 GW og den svenske på ca. 5 GW. Selv med en kraftig vækst i vores elproduktion kan vi næppe 'mætte' det svenske og norske marked. Virkningsgraden ved at 'låne' strøm ud og 'få den tilbage' senere er meget høj, formodentligt over 95%. Derfor er det, når det drejer sig om el, ikke optimalt at bruge den til at forædle gas, som man sidenhen brænder af. Der kan dog være andre grunde til at få produceret biogas. Som jeg ser fremtiden er der store dele af vores transportsektor der stadigvæk har brug for flydende brændstof. Her vil biogas kunne indgå som en vigtig bestanddel.

  • 3
  • 0

Når du nu kommer ind på afledte effekter, så kunne man også nævne at gylle jo ikke kommer ud af ingenting, og den foder dyrene skal have betyder at en meget stort areal er under intensivdrift, hvilket presser naturen på plads. I den sammenhæng bør det bemærkes, at 39 % af arterne og 90 % af naturtyperne er i ugunstig bevaringsstatus I Danmark, og at plads er en forudsætning for at stoppe artstabet lokalt og nationalt.

Man understøtter altså en produktion, som har en markante negative påvirkning af natur og miljø, også selv om gyllen er forbi et biogasanlæg.

Måske var det bedre, om støtten gik til at købe jord ud af drift i stedet for at bygge flere biogasanlæg - det ville have en markant positiv betydning for de vilde arter og samtidig reducere Co2 tabet da jorden ikke dyrkes og natur binder Co2.

  • 5
  • 3

Som det er lige nu er der ikke noget incitament for at regulere på kraftproduktionen fra biogasanlæg,

Det ved jeg. Tror også vi kan blive enige om at elproduktion 24/7 ikke er optimalt Vi bør også huske at biogas, uanset hvad det anvendes til, jo blot erstatter naturgas. Derfor er det også min klare opfattelse at den energimæssige side af biogas skal holdes op mod naturgas. Derfor det grundlæggende spørgsmål, er det billigere at erstatte naturgas med biogas eller er det billigere at gennemføre projekter som sparer naturgas ?

  • 3
  • 0

Flemming jeg tror du misforstår mig lidt. Jeg skrev ikke noget om udveksling med Norge og Sverige, jeg skrev at i Danmark, forstået inden for vore grænser, er det kun gaslagrene som har tilstrækkelig kapacitet. Mere var der ikke i det.

For det er helt sandt at vi kan udveksle kraft med nabolandene og det er rigtig fint, det kommer vi til at fortsætte med, men spørgsmålet er om det altid det kan betale sig. Overførselskapaciteten skal fortsat øges hvis den skal kunne følge med. Norge har også fået fokus på at bygge vindmøller, hvordan det markede er i Sverige ved jeg ikke.

Jeg er helt enig med dig i at biogassen skal til transportsektoren. Det er der den gør bedst gavn. Om det er smartest at erstatte naturgas med biogas eller kun fokusere på at spare naturgas kan man jo diskutere. Men gør man det må man lige huske at have de afledte effekter af biogasteknologien med i vurderingen i stedet for KUN at fokusere på CO2.

Fortsat god dag!

  • 1
  • 0

Kim, min pointe var også bare at gøre opmærksom på at der ikke kun er positiv afledt effekter af biogas, og en af dem er at det understøtte en produktion som påvirker naturen negativt.

I en samfundsøkonomisk tilgang - så kunne det da være interessant, om pengene ikke kunne bruges bedre, eks. på at stoppe tabet af biodiversitet og på de positive afledt effekter det vil have på Co2 regnskabet i forbindelse med udtagning af landbrugsjord, stop for skovhugst m.v

  • 3
  • 4

Handler hele denne artikel ikke mere om, hvad der kommer til at stå i regnedrengenes bøger, end om hvad der sker i virkeligheden? Se f.eks. artiklens faktaboks:

"Den nyeste forskning viser, at klimapåvirkningen fra methan er mellem 25 og 34 gange kraftigere end påvirkningen fra CO2.

Beregninger viser, at et methanudslip på cirka 9 procent af den samlede biogasproduktion vil udligne de miljømæssige fordele ved biogas.

Kilde: EPA"

Der er ikke tale om ny forskning, blot forskellige definitioner og måder at opgøre GWP/klimavirkning på. Faktaboksen anvender 100års tidshorisont. Hvis man vil gøre en indsats i forhold til klimaforandringer, er det vigtigere, hvad vi gør nu og i de kommende 20 år end i efterfølgende 80år. Med andre ord er det forkert at kigge på GWP(100). Metan har en ret kort levetid på 10-15år. Metans GWP(20) er 86, og derfor betyder de omtalte udslip fra Biogas langt mere i denne nære og vigtigste periode end antydet i artiklen; måske så meget at klimaeffekten allerede nu er negativ. Ud over de diskuterede udslip fra biogasanlæg, kommer der en tilsvarende del uforbrændt metan ud af biogasmotorerne. Se for eksempel side 27 i denne DGC rapport: http://www.dgc.dk/sites/default/files/file... "Emissionen af uforbrændte kulbrinter fra de biogasdrevne motorer ligger fra ca. 800-3500 ppm. Dette er samme niveau som for naturgasfyrede motorer. Denne emission svarer til, at ca. 1,5 - 5% af den indfyrede gas passerer uden forbrænding. Dette er ikke usædvanligt for stempelmotorer. På naturgasfyrede motorer kan anvendes oxidationskatalysator til reduktion af uforbrændt emissionen. Biogassens øgede indhold af svovl bevirker, at en katalysator hurtigt forgiftes."

  • 1
  • 0

Da Flemming i denne tråd har gentaget det UKORREKTE udsagn, om at ikke-opgraderet biogas er ufleksibel (og derfor skal bruges i en jævn strøm 24 timer i døgnet), føler jeg mig kaldet til at gentage min redegørelse for, hvorfor biogassen er en fleksibel og regulérbar VE-form ganske uden brug af naturgasnettet.

Jeg har skrevet det før, - i tråden her: https://ing.dk/artikel/biogas-boom-fynboer...

Det lyder således:

"Det bruges i vidt omfang som hovedargument for, at biogassen skal ind på naturgasnettet, at biogasproduktionen ikke kan reguleres. Det er ikke korrekt. Her kommer en nærmere forklaring (lidt lang, men nogle orker vel):

Det centrale forhold m.h.t. sæsonregulering af biogasproduktionen på gyllebiogasanlæg er, at den biologiske kapacitet pr. m3 reaktorvolumen er langt højere end den normalproduktion, et givent anlæg præsterer. Forklaringen er, at det store volumen af biomasse (primært gylle), biogasanlæggene bruger som basis for produktionen, er 'fattigt' på gas. Én m3 gylle leverer 20-22 m3 biogas (+/- afhængigt af tørstofindholdet). Fast gødning, affaldsprodukter og faste biomasser leverer ofte i intervallet 50-150 m3 biogas/ton, og særlig energirige typer leverer flere hundrede m3 pr. ton. Derfor kan alle gyllebiogasanlæg 'skrue kraftigt op' for produktionen ved at tilsætte koncentrerede biomassetyper.

Men hvorfor laver man så ikke biogasanlæg alene for de kraftige biomassetyper? Af flere årsager. Gylle-biogasanlæggene er særdeles konkurrencedygtige m.h.t. omkostninger pr. ton. De kan derfor behandle et ton koncentreret biomasse langt billigere, end dedikerede anlæg kan. Desuden er den nødvendige kobling til landbruget – recirkuleringen af indholdet af næringsstoffer – givet, når biomasser tilføres gyllebiogas-anlæg. Derfor ser vi ingen dedikerede anlæg i Danmark. De kan ikke konkurrere.

Den økonomiske pointe i sæsonregulering kommer således af, at anlæggene så at sige pr. definition har stor biologisk overkapacitet. Det er derfor udnyttelsen af biomassen, som anlæggene investerer betydelige driftsomkostninger i at bruge, der er afgørende. Hvis anlæggene kan få samme pris for gassen året rundt, vil de selvfølgelig ikke sæsonregulere. Men gassen har højere værdi om vinteren, og afsætningsmulighederne er selvsagt meget større om vinteren.

Hvis det var meget billigt at opgradere og lagre gassen i naturgasselskabernes store gaslagre, var den sag givet. Men det er særdeles dyrt at opgradere biogassen, afsætte den til naturgasnettet og lagre den i naturgaslagrene. Det er i vidt omfang langt billigere at lagre biomasserne og vente med at producere biogassen, indtil der er brug for den.

Biogasproduktionen kan således reguleres temmelig meget med reguleringsegnede råvarer (fast gødning i et vist omfang, halm, energi-afgrøder, visse typer industriaffald o. lign.), og den bliver reguleret, når producenterne har et økonomisk motiv til det. Hvis f.eks. varmen ellers blot skal smides væk om sommeren. Anlæggene i Revninge og Davinde sæsonregulerede deres produktion (fordobling om vinteren) helt rutinemæssigt i årene 1990-2005. Blot nævnt som et par af mange flere eksempler. Biogasanlæggene kan også korttidslagre deres produktion til overkommelige omkostninger. Lavtryksgaslagerkapacitet til 24 timer koster i størrelsesorden 2-4 kr./GJ (i forhold til den samlede produktion). Der er lang vej her fra til opgraderingsomkostningerne på 30-40 kr./GJ.

Det interessante ved reguleringsdiskussionen er, hvorfor den ikke tager udgangspunkt i, hvad biogas-anlæggene faktisk kan og allerede gør, og hvorfor den ikke som en selvfølge tager udgangspunkt i, hvad der kan opnås med de billigste metoder, inden man griber til de meget dyre.

Det diskuteres heller ikke, at naturgasnettet er dårligt egnet til at aftage en konstant levering af biogas (ved lavt tryk) året rundt, idet dette indebærer, at næsten hele sommergasproduktionen på sigt skal komprimeres helt op til >80 bar for at kunne afsættes til transmissionsnettet. Afhængigt af, hvor og til hvad gassen skal bruges.

Vi har naturgasnettet, derfor er det oplagt at bruge det til biogas. Sådan tænker de fleste. Det er det bare ikke. Naturgasnettet er ikke dimensioneret og konstrueret til biogas. Der er derfor, det er så dyrt at bruge det til biogas."

  • 5
  • 0

"Energistyrelsen nedjusterer forventningerne til biogasproduktionen og dermed også til biogasanlæggenes positive bidrag til Danmarks CO2-regnskab. "

Hvorfor bruges forkerte ord så tit i forbindelse med "klima". Det der tales om er budget. Regnskab er det der er sket.

  • 1
  • 1

Flemming, altså! Ikke-opgraderet biogas mister ikke enhver form for fleksibilitet. Det har jeg forklaret igen og igen. Tror du ikke på det, jeg skriver? Mvh Søren

Kære Søren.

Bestemt tror jeg på det du skriver. Jeg er bare ikke enig med dig.

Enhver reduktion i et hvilket som helst anlægs produktion, HÆVER altså de faste omkostninger pr produceret enhed. Og det gælder for Akraft såvel som for biogas som for et bageri. Netop biogas er præget af en lang række faste omkostninger, som altså skal fordeles på den mængde gas, der nu en gang produceres. Jo færre m3 der produceres på et givent anlæg, desto dyrere pr m3.

  • 2
  • 0

Netop biogas er præget af en lang række faste omkostninger, som altså skal fordeles på den mængde gas, der nu en gang produceres. Jo færre m3 der produceres på et givent anlæg, desto dyrere pr m3.

Det gælder for alle produktionsanlæg, og jo flere ukontrollerbare varierende anlæg vi får lavet, når vi stadig behøver de andre, jo dyrere bliver hele systemet. I særdeleshed gælder det når resultatet af produktionen er svært eller dyrt at lagre. Henrik Stiesdal har vurderet det for el (og varme måske) i Danmark, og i England har andre lavet tilsvarende analyser: http://euanmearns.com/uk-electricity-part-... Trods Danmarks gode placering med en masse vandkraft rundt om, så er det sørgeligt at høre at det hele kan klares med sol og vind plus noget biogas og nogle varmepumper, og at det skulle blive billigere. Der er en væsentlig forskel på kWh og kW. Derfor virker det også lidt forhastet at ville afskrive naturgas til opvarmning, som trods alt har en god lagringsmulighed. I den henseende er det beundringsværdigt, så mange fjernvarmeværker der har kunnet få en forretning ud af solvarme helt uden tilskud. Men det er lige før de bliver modarbejdet, da det kan være svært at stoppe gasmotorer og elproduktion. En elproduktion som for ofte må sælges billigere end varmen.

  • 1
  • 1

Netop biogas er præget af en lang række faste omkostninger, som altså skal fordeles på den mængde gas, der nu en gang produceres. Jo færre m3 der produceres på et givent anlæg, desto dyrere pr m3.

Argumentet ignorerer, at der er tidspunkter, hvor forbrugerne ikke skal bruge gassen. Hvis gassen produceres om sommeren, men først skal bruges om vinteren, så koster det lagring. Naturgassen er dyrere om vinteren end om sommeren.

En masse debat går netop ud på, hvordan fleksibel backup energi kan sikres, således at der er el, når det ikke blæser osv. Det er penge værd at kunne levere denne fleksibilitet. Biogassen bliver mere værd, når den produceres/leveres, når der er brug for den. I det omfang biogasanlæggene eksempelvis bruger energiafgrøder, bruger de dem selvfølgelig primært om vinteren, hvor der også er den største efterspørgsel efter deres gas. De gemmer dem ikke til næste sommer, hvor der ikke er brug for gassen på varmeværket.

  • 1
  • 0

Det der tales om er budget. Regnskab er det der er sket.

Teksten indledes med ordene "nedjusterer forventningerne".

Det er altså helt en helt normal finansiel udtryksform. Når tingene ikke går, som man budgetterede, melder man ud til omverdenen, at man nedjusterer forventningerne til årets resultat. Man melder ikke ud, at man nedjusterer forventningerne til årets budget - det ville være meningsløst, da budgettet jo allerede var lagt i forvejen.

(Om "CO2-regnskab" i teksten så skulle have været "CO2-resultat" for at være korrekt finansterminologi, kan man jo sikkert strides længe om. Men det skulle i hvert fald ikke have været "CO2-budget".)

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten