Nedsat hastighed i regnvejr skal forlænge livet for vindmøllevinger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Nedsat hastighed i regnvejr skal forlænge livet for vindmøllevinger

Vindmøllevinger slides i en grad, så de skal repareres mange gange i løbet af en mølles levetid. Det problem vil DTU Vindenergi nu forsøge at løse ved at begrænse vingernes fart i regnvejr, så vanddråberne ikke skader vingerne i samme omfang som nu.

Seniorforsker Charlotte Hasager fra DTU Vindenergi er projektleder for projektet Erosion, og hun regner med, at optimal kontrol af hastighed i forhold til nedbør kan forlænge vingernes levetid, så den matcher møllernes levetid:

Læs også: Vingeforkanter er som dækkene på en bil

»Vi er ved at undersøge, hvor meget en reduktion af rotorens omdrejningshastighed eller ændring af vingernes vinkel kan forøge levetiden, og hvordan det i så fald skal gøres. Lige nu er der to centrale spørgsmål: Hvornår skal den enkelte mølle have reduceret hastigheden på vingerne for at øge levetiden, og hvordan konstruerer man en vejr-sensor, der kan opfange regnvejr, som slider på vingerne,« siger Charlotte Hasager – det er nemlig ikke alle slags regnvejr, der er lige skadelig for vingerne.

Nedsættelsen af hastighed og justering af vindmøllevingernes vinkel bruges allerede i dag som en støjreducerende foranstaltning, hvis møllerne står tæt på beboede områder.

Læs også: Vindmølleejere må regne med dyre reparationer af møllevinger

To-cifret millionbesparelse

Projektet er støttet af Innovationsfonden med otte millioner kroner, og udover DTU Vindenergi er partnerne Danmarks Meteorologiske Institut, energiselskaberne E.ON og Vattenfall, det rådgivende ingeniørfirma R&D og mølleproducenten Vestas.

På nuværende tidspunkt mistes der ifølge en pressemeddelelse fra Innovationsfonden 5-20 procent af den potentielt producerede energi på grund af skadede vinger. Målet for projektet er at reducere nedetid og reparationsomkostninger i en grad, så f.eks. en møllepark på 400 MW kan spare 10 mio. kr. om året, selv om møllerne producerer mindre energi, når hastigheden på vingerne nedsættes i forbindelse med vingeskadende vejr.

Læs også: Dong og Siemens giver Horns Rev 2 storstilet vinge-makeover

Der har længe været forsket i materialer og forbedret maling til at løse problemet med vingeerosion og det deraf følgende behov for reparationer. Det har forbedret holdbarheden, men problemet er altså endnu ikke helt løst:

»Malingen beskytter mod ultraviolet stråling, temperatursvingninger og insekter. Det skal man blive ved at bruge, men vi er nødt til at sætte ind flere steder i forhold til regn,« siger Charlotte Hasager.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skal det yderste (og hurtigste) stykke af vingerne ikke "bare" ha en rustfristål forkant. Ligesom man gør på composit bladene på store turboprob fly. Her billede af Airbus A400M.
Der er iøvrigt 11.000 HK i hver af de motorer...

  • 3
  • 0

kunne være en relativt simpel måde at bestemme de kritiske dråbestørrelser kontra hastighed, for derefter at reducere vingehastigheden indtil der opstår et lydbillede, der indikerer at pitting, eller hvad abrationsmekanismen nu måtte være, ikke længere finder sted.

  • 1
  • 0

Så nu er problemet med manglende strøm fra vindmøller ikke kun begrænset til vindstille vejr men nu også til regnvejr, bliver det næste solskin? Vindmøller bliver mere og mere ustabile til at levere en konstant mængde strøm.
Fint at man vil forlænge levetiden og spare penge men hvis vi køre tæt på grænsen og har brug for alt den strøm møllerne levere og der så lige kommer en vejrfront forbi men regn til det meste af Europa så står vi med mangel på strøm?

Kravet til ingeniørerne må være at forlænge levetiden UDEN energitab eller bare acceptere at man ikke er god nok til at producere vinger der kan holde til vejret og at vinge udskiftning er en del af vedligeholdelsen af en mølle.

  • 2
  • 11

Fint at man vil forlænge levetiden og spare penge men hvis vi køre tæt på grænsen og har brug for alt den strøm møllerne levere og der så lige kommer en vejrfront forbi men regn til det meste af Europa så står vi med mangel på strøm?


Prisen på EL skal vel ind i ligningen. Hvis der er mangel er prisen vel høj, og så kan det betale sig at konvertere levetid til EL, mens det er tåbeligt at snurre rundt om natten i regnvej hvor prisen er lav.

Jeg kan i øvrigt bemærke, at vindmøller støjer ekstra i regnvejr, så det ville være fint med lidt nattero.

  • 8
  • 0

Bildæk holder til det utroligste og gummilejer og foringer i pumper gør ligeså.
Så udskiftelige gummiforkanter må da være en mulighed. Det er kendt teknologi, da de fleste fly har anti icing forkanter, hvor en lignende ordning ville hjælpe ved islag på møllevingerne.....og ja regn.

  • 1
  • 1

Hjælp mig med lidt oplysning.
Jeg troede at vindmøller leverede 50 Hz til nettet og derfor var bundet til nettet med en konstant rotationshastighed der ikke kan ændres.

  • 0
  • 1

Falde af....det kan vinger også....og de flyver langt :)

Er et hundrede meters højde et problem med en vandret vinge og grej der er beregnet til formålet ? Come on.
Hvad gør en kranmontør, når der er problemer med vinge monterings tårnkranens wiresystem i 100 meters højde.....tror du at han råber MOAR :)

  • 1
  • 4

Jeg troede at vindmøller leverede 50 Hz til nettet og derfor var bundet til nettet med en konstant rotationshastighed der ikke kan ændres.


Langt de fleste større vindmøller (hvis ikke alle?) har et DC-led imellem generatoren og den effektelekronik der efterfølgende skaber de 50 Hz.

Mindre møller har tidligere været koblet direkte på nettet, men der er generatoren bygget til at holde til de belastninger der vil forekomme når møllen ikke er helt synkront med nettet... Nettet skal nok fastholde de 50 Hz (så længe der er tilstrækkeligt med generatoreffekt)... For en asynkrongenerator vil der altid være et slip mellem netfrekvensen og generatorfrekvensen, for en synkrongenerator vil der være en mekanisk belastning af generatoren, som den skal kunne optage...

  • 4
  • 0

udskiftelige gummiforkanter

Det har Stiesdal også svaret på i ovennævnte tråd :
https://ing.dk/blog/bliver-vindmoellerne-v...
Gummi og heli-tape bruges i visse tilfælde, men kan ikke holde til regn i årevis uden vedholdende vedligeholdelse som der er råd til på luftfartøjer, men ikke el-generatorer. Der er måske nye typer på vej som holder længere.

Da de tunge regndråber er sjældne, kan man nøjes med at nedsætte farten når de kommer. Det er nogle % af tiden (op til 10%), og koncentreret på nogle få kilometer så møllen i nabokommunen kører med fuld fart indtil regnfronten når hen til dén, hvor første mølle blot oplever let regn igen. Osv.

Det er typen af regn som afgør sliddet (ikke bare regn i sig selv), og det burde artiklen måske uddybe for at undgå misforståelser.

  • 7
  • 0

...når man investerer i Vindmøller, for intet holder evigt og derfor er en sondring mellem at have flere sæt vinger til en vindmølle da væsentligt.
Hvis man anskaffer sig ting og tror at de holder evigt er man en nar.

Biler skal serviceres, Tog skal serviceres. Fly skal serviceres og hvis vinger pådrager sig skader skal de selvfølgeligt også repareres.

Hvad ellers ?

  • 2
  • 3

.......har jeg ladet mig fortælle, at der allerede har været gjort forsøg med at lime en 3 mm tyk strimmel polyurethan, på den yderste tredjedel af de store møllers vinger, netop for at beskytte mod hagl.

Nu er strimlerne limet uden på den oprindelige gelcoat på vingerne og er i sin nuværende form et lidt forstyrrende element, for en optimal aerodynamik.
Min kilde fortæller, at man vil forbedre integrationen af polyurethan stykket i vingens profil, da løsningen synes holdbar,

  • 1
  • 0