Nedrivning af Risø-anlæg trækker i langdrag
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nedrivning af Risø-anlæg trækker i langdrag

Afviklingen af atomkraftanlægget på Risø kommer til at tage længere tid end oprindeligt tænkt. Konsekvensen kan blive merudgifter på flere hundrede mio. kr. til det i forvejen milliarddyre projekt.

Folketinget ønskede en nedrivning så hurtigt som muligt, da beslutningen om afviklingen blev truffet for to år siden. Uafhængige eksperter anbefalede en tidsramme på 11 år. Alligevel har firmaet Dansk Dekommissionering, der varetager opgaven for staten, valgt en langt mere tidskrævende og økonomisk mere risikabel løsning.

Den valgte løsning indebærer, at arbejdet med at rive den største og farligste reaktor, DR3, ned, først sættes i gang i 2012 og afsluttes ved indgangen til 2017. Altså 17 år efter at reaktoren blev lukket ned i 2000.

Ifølge Dansk Dekommissionerings egne beregninger er en nedrivning over 20 år i sig selv 100 mio. kr. dyrere end en løsning over 11 år. Dertil skal lægges en usikkerhedsmargin på 340 mio. kr., så den samlede pris kan risikere at komme op på 1,44 mia. kr. i 2003-priser. En løsning over 11 år vil maksimalt løbe op i 1,2 mia. kr., ligeledes i 2003-priser.

Frygt for kæmpe ekstraregning

Afviklingen af atomkraftanlægget på Risø kommer til at tage længere tid end oprindeligt tænkt. Konsekvensen kan blive merudgifter på flere hundrede mio. kr. til det i forvejen milliarddyre projekt.

Karsten Stendal, indtil for nylig driftschef hos Dansk Dekommissionering med ansvar for afvikling af den største og farligste af de tre reaktorer, DR3, frygter, at økonomien løber løbsk.

»Tidsplanen for nedrivning af DR3 er skredet med syv år. Med et årligt driftsbudget på cirka 60 mio. kr. frygter jeg, at det kan betyde merudgifter på op mod 420 mio. kr.,« siger Karsten Stendal, der i dag er sygemeldt efter kontroverser med ledelsen omkring afviklingen.

Forud for Folketingsbeslutningen i marts 2003 om afvikling af de nukleare aktiviteter blev udarbejdet flere rapporter, der alle konkluderer, at det ikke kan betale sig at udskyde arbejdet med at afvikle reaktorerne.

I en rapport fra 2001 konkluderer Risø-forskeren Per Hedemann Jensen således, at »...der er ingen hensigtsmæssige alternativer til en umiddelbar nedbrydning af Risøs nukleare anlæg. Udskudt nedrivning vil blive dyrere jo længere man venter, fordi der i ventetiden fortsat skal anvendes ressourcer til overvågning af anlæggene, og fordi selve nedrivningen ikke vil blive væsentlig billigere ved en udskydelse eller give væsentligt mindre strålingsdoser til personalet...«

Strålingsfaren kan ifølge Per Hedemann Jensen forhindres ved at bruge fjernbetjent udstyr eller robotter til nedbrydningen af de mest aktive dele af anlæggene. Sådant udstyr skal fortsat anvendes selvom nedbrydningen udskydes i nogle årtier.

Per Hedemann Jensen peger i sin rapport også på et andet alvorligt problem: Hvis man udskyder arbejdet, vil der med stor sandsynlighed ikke være kvalificeret personale til at foretage nedbrydningen, fordi dette enten har forladt Risø eller er blevet pensioneret.

Mangel på eksperter

Afviklingen af atomkraftanlægget på Risø kommer til at tage længere tid end oprindeligt tænkt. Konsekvensen kan blive merudgifter på flere hundrede mio. kr. til det i forvejen milliarddyre projekt.

Ifølge driftschef Karsten Stendal er der allerede nu stor mangel på kvalificerede folk hos Dansk Dekommissionering.

»Jeg er en af de yngste derude nu og den sidste tilbage, der har arbejdet på DR3,« siger Karsten Stendal, der har arbejdet på Risø fra 1980 og frem til lukningen af DR3 i 2000. På det tidspunkt skiftede han job til Haldor Topsøe, men blev sidste år hentet tilbage af Dansk Dekommissionering for at stå i spidsen af nedrivningen af DR3.

Flere andre rapporter bakker op om kravet om en hurtig løsning, herunder en gruppe uafhængige eksperter med rådgivervirksomheden Cowi i spidsen. Eksperterne blev sat til at gennemgå projektet i 2002, så regeringen og Folketinget kunne få det bedst mulige beslutningsgrundlag.

Cowi-eksperterne erklærer sig enige i, at det er mest hensigtsmæssigt at overstå afviklingen hurtigst muligt og anbefaler en tidsplan på 11 år. Dermed kan alle tre reaktorer være afviklet i 2012, mener Cowi, der ligesom Per Hedemann Jensen et par år tidligere peger på risikoen for alvorlige problemer med at skaffe tilstrækkeligt kvalificeret personale, jo længere tid der går.
Faktisk er problemet ifølge Cowi så stort, at man anbefales øjeblikkelig handling for at sikre at Dansk Dekommissionering råder over kvalificerede folk på lang sigt.

Alarmlamperne blinker med andre ord kraftigt, og både regeringen og Folketinget er opmærksomme på problematikken.

Da Folketinget 13. marts 2003 giver sit samtykke til, at nedrivningen af Risøs nukleare anlæg gennemføres, pointeres det, at nedrivningen skal ske »hurtigst muligt« inden for en maksimal tidshorisont på 20 år.

Ifølge Karsten Stendal er der ingen som helst grund til at vente med nedrivningen.

»I så fald skulle man vente i 85 år eller mere, før man begynder nedrivningen. Om man river den ned nu eller i 2012 gør ingen forskel i forhold til strålingsniveauet, fordi man under alle omstændigheder er nødt til at benytte sig af fjernstyrede robotter,« siger han.

Mangler en plan

Afviklingen af atomkraftanlægget på Risø kommer til at tage længere tid end oprindeligt tænkt. Konsekvensen kan blive merudgifter på flere hundrede mio. kr. til det i forvejen milliarddyre projekt.

Karsten Stendal er bekymret over, at Dansk Dekommissionering ikke for længst har udarbejdet en detaljeret plan for afviklingen, så man på et sagligt grundlag kan vurdere, hvor lang tid det vil tage.

»I stedet har man lavet en overordnet tidsramme, man ikke kan bruge til noget,« siger Karsten Stendal, der vurderer, at afviklingen af DR3 ikke bør tage mere end otte år.

»Vi kan sagtens holde tidsplanen fra Cowi-rapporten. Det vil ikke være noget problem. Jeg kan i hvert fald slet ikke se det fornuftige i at udskyde et problem, blot fordi ledelsen ikke vil tage stilling til det,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten