Det var faktisk en ret sjov og god idé. Det kunne man nok gøre andre steder også. Men der skulle selvfølgeligt være noget unikt ved broen, for at det bliver rigtigt sjovt.
Hvis vild natur, høj komfort og gammel ingeniørkunst lyder fristende, så går turen til Lapland i 2017. Her åbner hotellet Sapmi jokk bestående af 21 enkelte hytter placeret på tværs af en brusende elv på en 80 år gammel nedlagt bro, skriver byggvärlden.se.
Da de svenske trafikmyndigheder i 1970'erne anlagde en ny bro over Vindelälven uden for byen Lycksele i Västerbotten, stod de tilbage med en originalbro uden oplagt anvendelse. Planen var at rive broen ned, men det blev aldrig gennemført. 40 år senere står den der endnu.
Nu ser det ud til, at broen igen får et formål – og endda et usædvanligt et af slagsen. Planen er at opføre 21 hotelværelser som små samisk-inspirerede moderne træhytter over selve broen.
Hotelbro-tanken kom til live, da entreprenøren Christer Kvick under en fisketur fik øje på broen og lod sig inspirere. Faktisk så meget, at han endte med at købe jorden på begge bredder. Derefter skitserede han sine designprincipper for broens genanvendelse, og i november sidste år blev det forberedende arbejde med at realisere bro-hotellet indledt.
Tanken med arkitekturen er, at det gamle brodesign skal fremstå tydeligt, så byggeriet bliver en hyldest til fortidens rustikke ingeniørkunst.
»At bygge huse oven på en bro er meget unikt. Jeg ville ikke have, at hotelhytterne skulle overskygge broens oprindelige æstetik. Derfor tog jeg udgangspunkt i broens geometri, da jeg tegnede hytterne,« siger Christer Kvick til Byggvärlden.
Det endelige projekt er siden blevet fintegnet af arkitekten Björn Ingridsson fra Bierne AB Arkitektkontor på baggrund af de oprindelige skitser.
De moderne hytter opføres i træ og strækker sig omkring halvanden meter ud over brokanten. Alle værelser får samme grundareal med mindre variationer i højden og direkte udsyn til den brusende elv.
På landsiden opføres tilhørende konferencefaciliteter og en restaurant med lokal samisk mad. Samtidig skal hotellet blive et aktivitetscenter for lokale oplevelser som kunsthåndværk, fisketure og hundeslædeløb.
Projektet er vurderet til 20 millioner svenske kroner med planlagt byggestart til sommer og åbning i 2017.
Brusende elv ? Kan man falde i søvn der ?
Hvid støj skulle være søvndyssende.
Mon ikke også en moderne hytte i Nordsverige er godt isoleret?
Det var faktisk en ret sjov og god idé. Det kunne man nok gøre andre steder også. Men der skulle selvfølgeligt være noget unikt ved broen, for at det bliver rigtigt sjovt.
...dens fremtid er nu 100% sikret ;-)
Kan man falde i søvn der ?
Det er selvfølgelig individuelt, men for en hel del af os er det vidunderligt at sove i nærheden af (få meter) en brusende elv. Prøv det.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard