Nedlæggelse af regioner skader tværkommunalt klimaarbejde

En sejr til Lars Løkke Rasmussen ved morgendagens valgseance er ikke blot et nederlag til Helle Thorning-Schmidt, men også de fem danske regioner, som dermed står til at måtte lade livet 1. januar 2013.

Primært med konsekvenser for sygehusområdet, som ønskes administreret af staten. Men også miljø- og klimaindsatsen vil blive påvirket af indgrebet, forklarer formand for Region Sjællands bæredygtighedsudvalg, Eva Levinsen.

"Det giver os et problem med den del af miljøområdet, som jeg tager mig af. Regionerne løser i dag opgaven med håndtering af jordforurening, hvor vi tager meget hensyn til grundvandsinteresser. Hvor skal det så foregå fremover," spørger hun.

Men udover arbejdet med at forestå oprensningen af de mange tusinde forurenede jordlodder har regionerne en anden - mere deliberativ - funktion. Nemlig som koordinerende og vejledende enhed i forhold til den kommunale klimaindsats.

Region Sjælland hakker indsatsen op i tre trin:

  • Hjælp til udarbejdelse af klimastrategier samt CO2-regnskaber og bæredygtige energihandlingsplaner. Regionen vejleder kommuner i brug af konsulentfirmaer, så de får mest mulig ud af samarbejdet.
  • Finansiering af EU-projekter. Her puljes kommunerne sammen i fælles projekter, som giver dem større gennemslagskraft, end hvis de skulle søge på egen hånd.
  • Information til borgerne om klimaindsatsen i kommunerne. Et eksempel er Region Sjællands klimafestival, der fra 16. september og to uger frem skal inspirere borgere i hele regionen til at tænke mere i klima og miljø.

"Jeg har rigtig svært ved at se, at kommunerne selv skulle kunne holde et tilsvarende netværk i live. Mange kommuner har stadig svært ved at stå på egne ben efter sammenlægningen, og når de samtidig har det økonomisk svært, er samarbejde på tværs af kommunegrænserne noget af det første, der ryger," pointerer Eva Levinsen.

Blandt regionens nære samarbejdspartnere på klimaområdet tæller Energiklyngecenter Sjælland, som er delvis finansieret af regionale midler. Her formulerer centerchef Helle Voss Marker opgaven som følgende:

  • Skabe grønne løsninger på energiområdet
  • Reducere udledningen af drivhusgasser hos både offentlige og private parter
  • Skabe grøn vækst

"Den koordinerende opgave, som regionerne har, er der stadig meget brug for. Kommunerne har en masse udfordringer, som de skal løfte inden for klima og miljø," mener hun.

Netop grønne vækstfora som Energiklyngecenter Sjælland rangerer blandt de tiltag, som formand for den grønnuancerede tænketank Concito, Martin Lidegaard, fremhæver som regionernes væsentligste klimaaktiver.

Ellers er han lidt i tvivl om, hvilken konsekvens en nedlæggelse ville kunne få.

"Det er et rigtig godt spørgsmål. Det er helt afhængigt af, hvad de sætter i stedet for. Man skal passe på, at man ikke mister fokus på de koordinerende funktioner, som regionerne varetager i forhold til eksempelvis den kommunale energiplanlægning, som jeg mener er et område, hvor det er afgørende at sætte ind fremover. Det giver omvendt ikke megen mening, hvis man fjerner opgaven fra regionerne for derefter at oprette funktioner, der overtager dem," vurderer han.

Martin Lidegaard mener i stedet, at man burde fokusere på at give regionerne mere - og ikke mindre - at give i.

"Et af de områder, der fremover skal kigges på, er at få taget de mindst produktive jorder ud af drift. En planlægningsopgave, som i høj grad bør løses i regionalt regi," siger han.

Her bevæger han sig i tråd med miljøordfører i Socialdemokratiet, Mette Gjerskov, som ikke mener, at man med regionerne mister vigtige funktioner, fordi de i dag ikke får lov at varetage væsentlige miljø- og klimaopgaver.

"Det vigtige er ikke, hvad regionerne gør nu, men hvad de kunne gøre. Der er ingen tvivl om, at der i regionerne sidder højt kvalificerede medarbejdere, som gerne vil gøre en forskel. Problemet er bare, at de formelt set i forhold til lovgivningen ikke har nogen væsentlig rolle at spille," siger hun og fortsætter:

"Men vi kunne godt tænke os, at de fik overdraget tilsynsmyndigheden på miljøområdet, så kommunerne ikke som i dag skal kontrollere sig selv. Derfor har vi brug for et armslængdeprincip. Derudover er behovet for koordination i forbindelse med for eksempel vandplanerne jo ikke blevet mindre. Her er det helt afgørende, at man ikke tænker de enkelte kommuner som kasser, men ser dem i en større sammenhæng," pointerer Mette Gjerskov.

Teknologisk Indsigt ville gerne have haft regeringens svar på en række spørgsmål: Mener den, at man kan nedlægge regionerne, uden at det får konsekvenser på klima- og miljøområdet? Hvem skal overtage funktioner som håndtering af jordforurening? Hvad mener man om oppositionens ønske om, at kommunerne ikke skal kontrollere sig selv på miljøområdet?

Trods gentagne henvendelser har det dog ikke været muligt at få svar.