‘Nedbrydelig’ plast ender som skadelig mikroplast
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

‘Nedbrydelig’ plast ender som skadelig mikroplast

En type nedbrydelige plastposer, der især anvendes i sydeuropæiske lande og bl.a. produceres i Danmark, ser nu ud til at blive forbudt af EU.

Den såkaldt oxo-nedbrydelige plast kritiseres for ikke at nedbrydes så godt som hævdet, for at blive til skadelige mikro­plastfragmenter samt for at være spild af plast, der kunne være udnyttet i længere tid eller genanvendt, hvis det ikke var gjort oxo-nedbrydeligt.

»Vi betragter oxo-plast som fake bionedbrydelig plast. Det gør ikke noget positivt for miljøet, men bliver bare nedbrudt i mindre dele. Tanken om, at det skal kaldes oxo-bionedbrydeligt, er helt forkert, når det i virkeligheden er fragmenterbart og ikke nedbrydeligt,« siger medlem af Europa-Parlamentet for SF Margrete Auken der har arbejdet på lovgivning omkring plastemballage i Europa-Parlamentet, herunder forbuddet mod oxo-nedbrydelig plast, der netop er vedtaget i en førstebehandling.

Et eksempel på en pose fremstillet af den oxo-nedbrydelige plast. Illustration: ukendt

Poser af oxo-nedbrydelig plast er ikke særligt udbredte i Danmark, men sælges af flere danske pose- og folieproducenter. De består af almindelig plast, der er tilsat små mængder metal, der skal fremme den naturlige nedbrydning af plasten i naturen. Det betyder, at de polymerkæder, som plasten består af, bliver brudt op til kortere kæder, der under de rette forhold er lettere at nedbryde i naturen.

Kan ende som mikroplast

Nedbrydningen kræver især, at der er ilttilførsel, og at den rette temperatur og luftfugtighed er til stede. Hvis posen i stedet ender dybt nede i en kompostbunke eller i havet, viser undersøgelser derfor, at posen kan have svært ved at blive nedbrudt og i stedet risikerer at blive omdannet til såkaldt mikroplast, der løbende bliver fundet i blandt andet fisk og bløddyr i have og søer verden over.

Der forskes ikke specifikt i oxo-bionedbrydelig plast i Danmark, men adjunkt på DTU Kemiteknik Anders Daugaard kender til materialet gennem sin forskning i plast. Også han er kritisk over for teknikken.

»Det helt centrale i denne debat er ikke, om man rent teknisk kan lave poser, der nedbrydes, men snarere, om de vil få de sidste reststoffer med. Det er meget godt, at det forsvinder i løbet af et par år i den åbne natur. Der forsvinder plasten muligvis, men alle additiverne, fyldstofferne og så videre findes fortsat i naturen, og de forsvinder ikke af sig selv. Derudover er det meget muligt, at det ender som mikro­plast. Additiverne øger den almindelige degradering, så den kommer hurtigere til et punkt, hvor der er tale om meget små dele,« siger han.

Når reststofferne ikke nødvendigvis er bionedbrydelige, skyldes det, at nogle producenter bruger konventionelle metoder til at farve poserne.

Også den danske brancheorganisation Plastindustrien er kritisk over for oxo-nedbrydelig plast – især fordi de anvendte ressourcer bliver til små fragmenter i naturen frem for at kunne indsamles og genanvendes eller brændes, så energien udnyttes:

»Heldigvis har anvendelsen ikke været så stor i Danmark, så vidt vi ved. Vores vurdering er, at bioplast baseret på biomasse har en berettigelse og en fremtid. Det interessante er her, at plasten kommer fra en fornybar ressource frem for fossile råvarer. Den nedbrydelige egenskab er sekundær,« siger miljøchef i Plast­industrien Helle Fabiansen.

En af de danske virksomheder, der alligevel producerer folier og poser af oxo-nedbrydelig plast, er Norlip, som sælger poserne til virksomheder, der primært eksporterer dem til de lande, hvor plasttypen er udbredt. Det sker, selvom administrerende direktør for Norlip Jesper Philipsen selv stiller spørgsmålstegn ved bionedbrydeligheden af poserne.

»Jeg tror ikke, at det er 100 pct. bevist, at oxo-plast er bionedbrydeligt, men det er dog nedbrydeligt, og det er det, vi lægger vægt på i denne sammenhæng. Hvad der sker, efter at det er delt op i partikler, som er for små til, at vi kan se dem, ligger lidt hen i det uvisse.«

Når I er klar over de problemstillinger, hvad får jer så til at tilbyde jeres kunder det?

»Det skyldes, at man bruger det meget i Sydeuropa, fordi man ikke vil have det liggende i naturen, hvor dyr og planter kan beskadiges af den plast, som mange lande har problemer med. Dem, vi laver, bliver først og fremmest eksporteret af vores kunder til Sydeuropa og andre steder i verden, hvor man bruger dem. I nogle større butikskæder i Sydeuropa forlanger man, at vi tilføjer disse additiver,« siger han.

Biofolie er for dyrt

I andre EU-lande har debatten om oxo-bionedbrydelig plast været i gang i årevis. I Storbritannien har magasin-indpakninger og indkøbsposer siden 2009 været kritiseret for at bestå af oxo-nedbrydelig plast, og fortalere og kritikere af plasttypen har fremskaffet videnskabelig dokumentation, dannet interesseorganisationer og ført ophedede onlinedebatter.

I Frankrig har parlamentsmedlemmer foreslået at forbyde oxo-nedbrydelig plast, mens Italien omvendt har forbudt konventio­nelle plasticposer. Det har øget efterspørgslen efter de forholdsvis billige oxo-nedbrydelige poser, hvilket også mærkes hos producenter som Norlip.

»De fleste i branchen tilbyder oxo-bioplast, men personligt gør jeg ikke noget for at promovere det på nogen måde, for jeg er ikke entydigt tilhænger af oxo. Jeg synes, at man skulle gå den rigtige vej og bruge biofolieposer, men dem vil folk sjældent betale for. Jeg tror kun, at vi har en enkelt eller to kunder, der vil betale for biofolie,« siger Jesper Philipsen.

I Danmark er problemerne med plastic i miljøet noget mindre end i mange andre lande, da hovedparten af plasticposerne i den danske affaldsstrøm bliver brændt på forbrændingsanlæg og ikke deponeres på åbne lossepladser. På lossepladserne kan poserne have svært ved at blive nedbrudt, fordi der oftest er mere fugtigt og kommer mindre ilt til posen, end der gør under de optimale forhold, som oxo-nedbrydelige poser er testet under, viser undersøgelser.

Emner : Plast
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten