Nedbøren falder skævt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
værd at vide

Nedbøren falder skævt

I løbet af hvor mange dage falder halvdelen af årets nedbør - sådan gennemsnitligt for hele Jorden? Spørg din kollega eller et familiemedlem, som ikke har set denne klumme endnu. Jeg tæller til tre, når du har stillet spørgsmålet. 1, 2 ... og 3. Mon jeg hørte rigtigt? I så fald er det alt for højt.

Illustration: Nanna Skytte / Ingeniøren

12 dage er det rigtige svar. Det tal er så lavt, at det overraskede selv Angeline Pendergrass fra National Center for Atmospheric Research i Boulder, Colorado, USA, som har gennemført undersøgelsen af den skæve nedbørsfordeling, som hun præsenterer sammen med Reto Knutti fra det tekniske universitet ETH i Zürich i en videnskabelig artikel i Geophysical Research Letters. Hun har fortalt, at hun nok selv ville have skudt på en måneds tid.

Stor geografisk spredning

Skævheden for nedbøren har en betydelig geografisk spredning. Hvor nedbøren totalt set hen over året er lille, som f.eks. i det sydvestlige USA og i Australien, falder halvdelen af nedbøren på endnu færre dage, mens den i mere våde regioner, som det nordøstlige USA og det meste af Europa, falder på flere dage.

Af en lille figur i forskernes artikel fremgår det, at halvdelen af nedbøren i Danmark falder i løbet af ca. 25 dage. Angeline Pendergrass har benyttet et udsnit af data fra Global Historical Climatology Network, der samlet set har mere end 100.000 målestationer i 180 lande og territorier.

Ifølge DMI er 10-års-gennemsnittet for nedbør i Danmark i perioden 2006-2015 på 792 mm. Det er en stigning på omkring 100 mm siden 1870’erne, men ifølge Angeline Pendergrass er det ikke blot en ændring af gennemsnitsværdien, vi bør være opmærksomme på. Det er endnu vigtigere at være opmærksom på, at skævheden i nedbørsmængderne hen over året øges ved klimaforandringer.

Ud fra klimamodellers estimater for forholdene i et varmere klima vurderer hun, at halvdelen af nedbøren i år 2100 vil falde på kun 11 dage. Der kommer altså flere ekstreme hændelser. Og hvis man i stedet for at se på nedbørsfordelingen med dages interval havde brugt time­intervaller, ville skævheden havde været endnu højere, mener hun.

En ulineær sammenhæng

Den fysiske forklaring for den skæve nedbørsfordeling skal først og fremmest findes i en ulineær sammenhæng mellem temperatur og nedbør og en skæv eller asymmetrisk vertikal hastighedsprofil i atmosfæren. Med konstant relativ fugtighed vil stigende temperatur føre til mere fugtighed.

Sammenholdt med det faktum, at trykket for mættet vanddamp stiger eksponentielt med temperaturen, fører det til større nedbørsmængder. Det fører til større frigivelse af latent varme, som er med til at øge skævheden i den vertikale hastighedsfordeling.

For at opretholde Jordens energi­balance vil den stigende nedbør på regnvejrsdage blive delvist kompenseret af flere tørre dage, og dermed øges skævheden i nedbørsfordelingen med stigende temperaturer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først