NBI-professor: Kraftig El Niño og varmerekord på vej

Lad os slå fast med det samme: Det bliver ikke i Danmark, vi kommer til at mærke synderligt til årets formentlig kommende varmerekord. I hvert fald ikke på grund af det kommende El Niño-fænomen - hertil ligger vi for langt fra Stillehavet.

Men for Indonesien, USA, Mexico, Indien og flere steder i Afrika bliver der snart vendt kraftigt op og ned på vejrforholdene, fortæller professor i geofysik på Niels Bohr Institutet Eigil Kaas.

»I meget store områder af det tropiske Stillehav er vandet normalt køligt, men vi ser, at store områder bliver opvarmet nu, og det vil få en effekt på gennemsnitstemperaturen på hele kloden,« siger han.

»Sammenlagt med den globale opvarmning kan det betyde, at 2015 bliver det varmeste år, vi har set,« siger Eigil Kaas.

Selv om vejrforholdene vil få minimal indflydelse på det danske vejr, har oceanografer og meteorologer i både Japan, USA og Australien dog slået alarm. I visse områder af verden har El Niñoer nemlig stor effekt, fortæller Eigil Kaas.

»Bliver det en klassisk El Niño, vil USA få en våd og kølig vinter i syd og mere lunt nordpå mod Alaska. I Nordøstbrasilien vil man opleve problemer med tørke, og det samme vil ske for Indonesien og måske områder i Afrika og Indien,« siger han.

Læs også: El Niño vælter vejrsystemerne

En El Niño viser sig typisk hvert andet til hvert syvende år og varierer i varighed og styrke. I 2014 forventede oceanograferne egentlig, at en El Niño var på vej, fordi målestationerne viste udsving i temperaturen på det område i Stillehavet, der normalt fungerer som benchmark.

Den blev dog ikke til noget, da fænomenet aldrig rigtig kom i sving. Men denne gang skulle den altså være god nok, forsikrer Eigil Kaas.

»Sidste år svingede temperaturerne meget fra uge til uge, men i år sker det mere systematisk og langvarigt. Der er mere energi i havet, så vi kan ikke undgå, at der sker noget over de kommende måneder,« siger han.

Meteorologerne og oceanograferne holder især øje med området 120-170 grader vest og 5 grader nord til 5 grader syd - det er vest for Sydamerika. Her måler man konsekvent på overfladetemperaturen. En 'event' er defineret ved, at gennemsnitstemperaturen er overskredet i minimum fem måneder.

Læs også: Høj temperatur over havet gav rekordvarm sommer

Bliver der målt en stigning på minimum en halv grad over gennemsnittet for de seneste 30 år (Niño 3.4-indekset), er det et tegn på en El Niño. Er vi oppe på over en grad, hedder det sig, at vi taler om en moderat El Niño, mens halvanden grad er tegn på en kraftig.

Lige nu ligger temperaturen på mellem 0,5 og 1 grad højere end normalen, fortæller Eigil Kaas, så den skulle være stensikker denne gang. Hvor kraftig den ender med at blive, kan være sværere at forudsige, men professoren mener, at vi meget vel kan ligge i den høje ende.

»Næsten alle beregninger tyder på, at vi får en kraftig El Niño. Vi ser en tendens til flere vestlige vinde, og sammen med højere temperaturer østpå er det et typisk tegn på, at det hele er sat i spil nu,« siger han.

El Nino starter ved, at usædvanlige vindforhold med vestenvinde i det vestlige Stillehav igangsætter en eller flere såkaldte østgående ækvatoriale Kelvin-bølger. De bevæger sig i løbet af tre-fire måneder hele vejen over Stillehavet i 100-300 meters dybde, hvor de så viser sig ved havoverfladen ud for Sydamerikas kyst som usædvanligt høje havtemperaturer.

Læs også: Meteorologer advarer om en kraftig El Niño

»Og det er en selvforstærkende proces. Når atmosfæren modtager vanddampen og opdager, at der sker forandringer under overfladen, så skifter vindsystemerne, så varmen bliver endnu mere omfordelt i havet. Samtidig sætter det gang i strålingsprocesser i atmosfæren, der mindsker varmetabet til verdensrummet,« siger Eigil Kaas og fortsætter:

»Vi så allerede kraftig regn i Chile for halvanden måned siden, og det kan skyldes starten på en El Niño. Vi kunne også senere se, at atmosfæren reagerede, da de store nedbørsområder normalt ligger i Indonesien, men nu er rykket længere ud i Stillehavet,« siger han.

Den seneste store El Niño så vi i 1997-1998, da det ellers våde Indonesien blev udsat for tørke og skovbrande. Det samme skete for områder det østlige Brasilien, mens områder i Chile og Afrika blev oversvømmet. Tusinder mistede livet eller blev hjemløse, og det kostede milliarder af kroner i genopretning.

Eigil Kaas mener dog ikke, at det går lige så galt denne gang.

»Det kan ikke udelukkes, men det var sådan en 100-års event den gang,« siger han.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "varmerekord på vej"

Fint, jeg fryser.

Om blot to uger er vi inde i den første sommermåned, der er lidt over en måned til midsommer, og vi har 6-7 grader om morgenen og 12 grader om dagen. Jeg bruger stadig min vinterjakke og kun min stædighed afholder mig fra at bruge handsker, ikke temperaturen.

  • 10
  • 32

Du er ikke den første der henviser til din personlige oplevelse af vejret når du kommenterer på globale tendenser og bliver næppe heller den sidste.

Men generer det dig ikke bare en lille smule som tænksomt menneskr at være i den Karl Smart kategori? Hvis du virkelig seriøst mener at det er en relevant betragtning i forhold til den globale situation - hvordan fortolker du det så hvis vejret er varmere end normalt i din baghave? Det sker vel også engang i mellem.

.

  • 28
  • 9

Hvis du virkelig seriøst mener at det er en relevant betragtning i forhold til den globale situation - hvordan fortolker du det så hvis vejret er varmere end normalt i din baghave? Det sker vel også engang i mellem

Det er faktisk meget relevant, for hver gang et eller andet vejrmæssigt foregår et eller andet sted på jorden, så bliver vi fortalt, at det er klimaforandringer på grund af opvarmningen selvfølgelig. "Det er konsistent med det klimamodellerne viser". Manglende opvarmning et eller andet sted er derfor også relevant, eller for den sags skyld helt normalt almindeligt vejr. Hvis den globale temperatur hopper lidt på grund af el nino, skal vi nok høre om det, selvom det intet har med CO2 at gøre og global opvarmning.

  • 15
  • 18

Det er faktisk meget relevant, for hver gang et eller andet vejrmæssigt foregår et eller andet sted på jorden, så bliver vi fortalt, at det er klimaforandringer på grund af opvarmningen selvfølgelig. "Det er konsistent med det klimamodellerne viser".

Det er faktisk helt forkert. Klimaet er jo en statistisk opsummering af vejret over en længere periode. Det er faktisk definitionen på klima og det er derfor kun i ganske ekstreme tilfælde at man kan tale om at enkeltstående vejrfænomener i sig selv måske peger på klimaændringer. Du påstår så at "man" (det må være forskerne) ikke forstår forskellen mellem klima og vejr. Mens du har uhyre ringe tanker om alle du er uenige md har du åbenbart uhyre høje tanker om dit eget intellekt - tanker som altid handler om at andre er fjolser.

"Rising global average temperature is associated with widespread changes in weather patterns."

http://www.epa.gov/climate/climatechange/s...

Bemærk "patterns".

  • 15
  • 8

Hvad er det du vil vise os Hans? Kan du ikke knytte nogle af dine egne tanker til linket? Lidt lokkemad så man kan få et indtryk af om du har fundet noget interessant?

  • 11
  • 7

Hvis du sætter en gryde med vand på komfuret, vil den varmes op gradvist til kogepunktet, men hvis du har en gryde med isblandet vand, vil vandtemperaturen ikke stige væsentligt førend isen er smeltet. På samme måde fungerer de polare islag som en buffer for den globale opvarming. Når først polarisene er smeltet og ikke længere kan fungere som en buffer, så stiger temperaturerne hurtigt. I mellemtiden vil den globale opvarmning give sig udtryk i højere kinetisk energi i atmosfæren, altså krafigere storme, nedbør og andre voldsomme vejrfænomener. Jeg venter bare på at få at vide at også havstrømmenes hastighed øges og ikke bare deres temperatur.

  • 6
  • 3

nu skrev jeg lidt for hurtigt. sådan her skulle der ha stået:

I mellemtiden vil den globale opvarmning give sig udtryk i højere kinetisk energi i atmosfæren, altså krafigere storme, nedbør og andre voldsomme vejrfænomener, og ikke nødvendigvis højere gennemsnitstemperatur.

  • 4
  • 3

@jan damgård: "Det er da en meget forsimplet forklaring" Bortset fra kosmisk indstråling, inklusive solens indstråling, er jorden et lukket kredsløb, som i den sidste ende er ret enkelt. Når atmosfæren tilføres mere energi end den udstråler, så blir der et overskud af energi indenfor atmosfæren, som i begyndelsen medfører en vis turbulens, indtil den skæve energifordeling (kolde poler og varme troper) er udjævnet, og det er det vi oplever nu. Selve turbulensen er naturligvis svær at forudsige. Det ene sted blir det uventet koldt og et andet sted varmt. Men det er kun hvad man kan forvente sig af turbulens. Som jeg ser det, er uforudsigelige vejrsituationer helt klart på linie med hvad der kan forventes, når atmosfæren blir tilført ekstra energi.

  • 3
  • 3

@allan: Spørgsmålet er vel egentlig, om du overhovedet tror på teorien om "greenhouse gases" ?

Hvis du ikke tror på at CO2 har en "greenhouse effect"- altså at store koncentrationer af kuldioxid i atmosfæren ændrer på varmeudstrålingen til rummet - ja, så tror jeg ikke at vi snakker om det samme problem. Vejret er vel ret uforudsigeligt, men det kan forudsigeligt blive meget værre, takket være vores CO2- forurening.

  • 7
  • 0

Jeg har ikke overblik over hvor meget det handler om, men når man ikke kender pointen kan jeg kun se et ukendt antal sider. Jeg gider bare ikke blive jaget rundt manegen for at lede after dine eventuelle tanker - når du end ikke selv gider lette r.... og fortælle hvad der handler om.

Og det siger jeg kun for at være venlig. Jeg tror da at du godt vil have læsernes opmærksomhed, det er vel derfor du skriver indlæg, og jeg prøver så at hjælpe dig til at få i hvert fald min.

Men hvis der er noget jeg har misforstået så undskylder jeg mange gange for at misforstå.

  • 7
  • 2

Og det siger jeg kun for at være venlig. Jeg tror da at du godt vil have læsernes opmærksomhed, det er vel derfor du skriver indlæg, og jeg prøver så at hjælpe dig til at få i hvert fald min

- jamen så tak for venligheden, da! :)

Men hvis der er noget jeg har misforstået så undskylder jeg mange gange for at misforstå

  • alt forladt! Du er formentligt næppe heller specielt motiveret for at læse nogle uddybende betragtninger vedr. faktorer med indflydelse på ENSO!?
  • 5
  • 9

I mellemtiden vil den globale opvarmning give sig udtryk i højere kinetisk energi i atmosfæren, altså krafigere storme, nedbør og andre voldsomme vejrfænomener, og ikke nødvendigvis højere gennemsnitstemperatur

Disse fænomener skulle ellers netop forårsages af højere temperatur. Jeg forstår ikke helt hvordan vi kan have global opvarmning uden en højere gennemsnitstemperatur, men det kan sikkert forklares. Til de klimaangste er så denne: https://notalotofpeopleknowthat.wordpress.... Det må da være betryggende, at vi og Jorden har overlevet alle dommedagsprofetierne. Faktisk er politikernes kamp mod vindmøllerne (a la don Quijote) mere at frygte.

  • 5
  • 3

Der er vist ingen her, der tvivler på, at du er rettroende, Søren. Det er helt klart ikke nemt at eksistere i en verden med skeptiske hedninge, der ikke har set lyset som du. Det er intet mindre end formasteligt at stille spørgsmålstegn ved den sande tro, som oven i købet er velsignet af selveste Kong Sensus. Mennesket har gennem industrialiseringen på syndigste vis forøget atmosfærens indhold af CO2 fra 0.02% til 0.04%, men nu er dommens dag også nær. Hvis tingene fortsætter som nu, ender jorden med en atmosfære som på Mars.

Mars i forhold til Jorden:

Atmosfæren er 100 gange mere tynd. Solindstrålingen er kun 43% i Mars' afstand. Marsskivens 'areal' for indstråling er 3.5x mindre. Atmosfærens indhold af CO2 er 95% mod Jordens 0.04%.

Drivhuseffekten fra CO2 på Mars burde derfor være i størrelsesorden:

1.0 * 043 * 1.0 * 95.0  
----------------------------  
100 * 100 * 3.5 * 0.04  

= 2.9x større på Mars end på Jorden,  

men temperaturen på Mars svinger mellem -143°C og 35°C med et gennemsnit på -63°C.

På Jorden svinger temperaturen mellem -88°C og 58°C med et gennemsnit på 14°C.

Jordatmosfærens indhold af vand er omkring 30x større end på Mars. Dette kunne være en hint.

  • 2
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten