Nazistisk avlsprogram skulle fremme ariske dyreracer
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nazistisk avlsprogram skulle fremme ariske dyreracer

Heck-kvæg
Billedet af Heck-kvæget er fra Grubenfelder Leonie Naturreservat i Tyskland. Foto: Altaileopard og Wikipedia Commons

Nazitysklands ideologi om racehygiejne handlede både om mennesker og dyr. For op igennem 1930’erne og helt frem til 1944 havde det tyske styre et avlsprogram for at fremavle dyr med særlige ’ariske egenskaber’.

Undervejs i forsøget stjal to zoologer dyr fra zoologiske haver og dyreparker i Østeuropa. Det ultimative mål for nazisterne var at genskabe den europæiske urokse, der uddøde i 1627 og den europæiske vildhest tarpanen, som uddøde i 1887; arter der oprindeligt havde levet i Tyskland.

I dag kan man opleve resultatet af noget af avlsarbejdet rundt om i dyreparker i Europa, eller hvis man besøger et stort naturgenopretningsområde i Holland, fortæller lektor og forsker i biologisk antropologi på Syddansk Universitet Hans Christian Petersen, der har samlet og gennemgået den forskning og information, der findes om avlsprogrammet.

Passede ind i ideologien om racehygiejne

Det var et brødrepar, Heck, der som zoologer havde arbejdet med ideen siden 1920’erne.

Læs også: Tag på tidsrejse gennem Danmarks natur: Naturlig natur er evig forandring

»Først og fremmest handlede Heck-brødrenes projekt om at ’genoplive’ dyrearter, som var en del af dét, man opfattede som den oprindelige natur i de germanske områder i Europa. Og her var især uroksen vigtig som symbol på et stort, stærkt og udtryksfuldt dyr. Avlsprogrammet gik mere ud på at tilbageavle til den oprindelige urokse, mere end at fremavle kvæg med bestemte ’fordelagtige’ egenskaber,« siger Hans Christian Petersen til Ingeniøren.

»Avlsprogrammet startede før, nazisterne blev til noget. Men det blev overtaget af nazisterne, fordi det passede med deres ideologi om, hvad man skulle med naturen. Den skulle være germansk og leve op til det ariske ideal. Og samtidig passede det med nazisternes racehygiejne på mennesker, at man kunne avle på naturen i en højere politisk sags tjeneste,« siger han.

Der lå dog også en kolonial opgave i projektet, for tanken var, at flere østeuropæiske områder skulle omdannes til oprindelig germansk natur, fortæller han.

F.eks. nåede nazisterne at fjerne lokalbefolkningen i et erobret naturområde, Białowieża, på grænsen mellem Polen og Hviderusland i bestræbelserne på at germanisere området.

Grafikken viser forskellen mellem den uddøde urokse og Heck-kvæget. Det er uroksen øverst. Foto: Grafik: DFoidl og Wikimedia Commons

Resultatet blev Heck-kvæget

Dengang havde man ikke DNA-teknologi. Men Lutz Heck, der var frontperson i avlsarbejdet, mente, at arveanlæggene fra fortidens dyr var så stærkt til stede i ’nutidens’ slægtninge, at hvis man krydsede de racer, kunne man stykke så meget arvemateriale sammen, at det svarede til 100 procent urokse.

Læs også: Kvægdatabase rykker kreaturmarkedet ind i stuen

Tyskerne påstod, at de fik lavet en urokse. Men når man kigger på den, er den mindre end uroksen, og forskellen på tyre og køer er mindre end hos uroksen. Så de nåede ikke at få lavet en urokse, men fik dog fremavlet noget tamkvæg, som på nogle punkter kan siges at minde om, hvordan man mener, at uroksen har set ud, fortæller Hans Christian Petersen.

Det ville også være usandsynligt at kunne fremavle uroksen på den måde, fordi nogle af egenskaberne fra uroksen er avlet ud af samtlige tamkvæg, siger han.

Heck-kvæget græsser lystigt

Men tamkvæget kaldet Heck-kvæget græsser i dag i dyreparker rundt om i Europa - blandt andet Skånes Dyrepark, ligesom kvæget benyttes i et stort naturgenopretningsområde i Holland.

»Heck-kvæget går i princippet ude året rundt og bliver netop brugt i landskabspleje, og det er oplagt. For et af resultaterne ved nazisternes avlsarbejde er, at man har fået nogle forholdsvis robuste køer, som kan tåle at gå ude ligesom nogle andre racer af tamkvæg,« fortæller Hans Christian Petersen.

Avlsprogrammet blev opgivet i 1944, da krigen begyndte at gå naziregimet imod, og nazisterne måtte trække sig tilbage fra landområder, hvor de allerede havde dyrene gående, eller hvor de havde planlagt at sætte dem ud.

Kommentarer (6)

Det ville nok have været vanskeligt at eksportere danske smågrise og svinekød svinekød til det 3. rige i vore dage, hvis de havde vundet i 2. verdenskrig, da dansk svineavl udelukkende anvender anti-nazistiske avlsteorier. I alle produktionsbesætninger anvendes krydsningdyr pga krydsningsfrodighed og dermed overlegne produktionsegenskaber i forhold til renracede dyr, hvilket jo ikke rigtigt strider mod nazisternes raceteorier.

  • 0
  • 1