Naviair med i gratis overvågning: Slut med forsvundne passagerfly
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Naviair med i gratis overvågning: Slut med forsvundne passagerfly

Fra 2017 skal det være slut med, at fly som Malaysia Airlines MH370 og Air France Flight 447 forsvinder over øde områder af kloden, uden at luftfartsmyndighederne straks kan spore dem.

Danske Naviair vil i samarbejde med amerikanske, canadiske og europæiske firmaer sikre overvågning af passagerfly overalt på kloden, og det bliver en gratis service til alle med såkaldt ADS-B-kommunikation – en teknologi, der er ved at være standard i alle fly.

I centrum for at udvikle systemet står firmaet Aireon, hvor danske Naviair ejer seks procent. Naviair står for den danske lufttrafiktjeneste og er et offentligt firma under Transportministeriet.

Foruden Naviair er det især det canadiske lufttrafikselskab Nav Canada, der er involveret med 51 procent ejerandel, samt det amerikanske telekommunikationsselskab Iridium Communications, skriver Naviair på sin hjemmeside.

Får position to gange i sekundet

Det globale overvågningssystem er afhængigt af, at Iridium bliver færdige med installationen af 66 satellitter, som bliver rygraden i systemet, der giver en positionsmelding til myndighederne overalt på kloden to gange i sekundet, skriver Reuters.

Myndighederne har længe presset på for at få indført realtids satellitovervågning af passagerfly, men flyselskaberne har vægret sig ved udsigten til indkøb af ny teknologi. ADS-B-teknologien er derimod allerede obligatorisk i USA, Europa og en række andre regioner, og nye fly får typisk installeret teknologien som ren rutine.

Aireon forventer, at 90 procent af alle passagerfly i 2020 har ADS-B-teknologien installeret.

Tilbyder unik ruteplanlægning over oceanerne

Selskaberne Aireon og Iridium Communications sender dog ikke 66 satellitter op alene for at levere gratis overvågning til flyselskaberne. Aireons kerneforretning er at tilbyde deres kunder hjælp til at vælge de mest effektive ruter uden om uvejr og i de mest optimale højder samt gøre det muligt at flyve tættere for at spare brændstof og tid.

Ifølge samarbejdspartneren Iridium vil den nye overvågningsteknologi kunne spare flyselskaberne for op mod en milliard kroner årligt på flyvninger over Atlanten, skriver Wall Street Journal.

Kommentarer (8)

Ganske vist er ordet "transponder" et validt teknisk udtryk, men i sammenhæng med fly har det en specifik betydning - knyttet til radar.

Men det er korrekt, at hvis det nævnte ADS-B system kan slukkes, så er luftfarten ikke kommet videre når der er tale om bevidste handlinger (High Jacking og lignende).
Men systemet kunne forbedres med et "last Call" - altså lige efter strømmen slukkes (hvordan: batteri).

  • 0
  • 0

Lur mig om ikke der følger en firmware opdatering med til transponderen, sådan at den kan slukkes men det ikke er muligt at lukke ADS-B signalet mens motorerne kører.

Det ville også give god mening da signalet, så vidt jeg husker, også bliver brugt til TCAS (Traffic Collision and Avoidance System) advarsler - så det ville give meget mening ikke at kunne slukke for signalet i luften...

  • 1
  • 0