Naturstyrelsen under kritik: Ved ikke nok om naturbeskyttelse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Naturstyrelsen under kritik: Ved ikke nok om naturbeskyttelse

Illustration: Jørgen Larsen

Naturstyrelsen kritiseres af forskere fra Københavns og Aarhus Universitet for manglende viden om beskyttelse af naturen.

Det fremgår af en rapport, der er udarbejdet af rådgivervirksomheden Orbicon.

»Der er behov for at opgradere kvalifikationerne i Naturstyrelsen i forhold til viden om sikring af biodiversitet,« står der i konklusionen på rapporten.

På baggrund af en debat i medierne, der involverede forskere, interesseorganisation og meningsdanne, besluttede daværende miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), i foråret at igangsætte et såkaldt servicetjek, der skulle fokusere på naturplejen på statsejede lysåbne arealer.

Opkvalificering på alle niveauer

I servicetjekket kritiseres Naturstyrelsen af forskere fra Københavns og Aarhus Universitet for manglende viden om, hvordan natur og biodiversitet sikres. De foreslår gennemgribende ændringer i Naturstyrelsen.

»Hvis Naturstyrelsen fremover vil satse stærkere på natur og biodiversitet, er der brug for en meget omfattende opkvalificering af kompetencerne i styrelsen, så de matcher målene. Hvis det skal lykkes vil det kræve nye stillingskategorier og stillingsbeskrivelser, efteruddannelse og nyansættelser. Hele vejen fra bund til top,« lyder det fra forskerne fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Og kritikken fra forskerne fra Københavns Universitet er ikke mindre hård.

»Beslutninger i naturforvaltningen bør baseres på faglig viden. Selvom Naturstyrelsen givetvis råder over mange engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, så afslører de jævnlige ”sager”, at der er brug for en grundlæggende opkvalificering af Naturstyrelsen på alle niveauer for at organisationen kan arbejde effektivt hen imod opfyldelse af de fastsatte naturmål uden at hænge fast i optimering af underordnede eller irrelevante samfundsgoder,« lyder det fra forskerne fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Behov for bedre overvågning og opsamling af viden

Naturstyrelsen afholdt en række møder i perioden fra 2. maj til 18. juni, hvor forskere fra Københavns og Aarhus Universitet deltog sammen med det Grønne Kontaktudvalg, der er en fællesorganisation for 13 naturorganisationer. Det er på baggrund af disse møder, at servicetjekket er udarbejdet.

Flere af mødernes deltagere fremførte, at der er behov for bedre overvågning og opsamling af viden omkring effekterne af plejetiltag.

Naturstyrelsen forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområdet, hvilket svarer til 5 procent af Danmarks areal. Heraf udgør de lysåbne naturtyper knap halvdelen.

Miljøminister Lea Wermelin (S) oplyser, at hun endnu ikke har fået set grundigt på rapporten, men mener, at der vil være behov for en politisk drøftelse af de mange forslag, der indgår.

»Naturstyrelsen udfører de opgaver, som de får fra politisk side, og derfor er mulige ændringer selvfølgelig også en politisk beslutning,« lyder det fra miljøministeren i en kommentar til servicetjekket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kunne være lidt interessant at få afdækket, hvorfor Naturstyrelsen mangler viden:

Er vidensmanglen 'naturlig' (dvs. emnets kompleksitet, megen ny forskningsviden inden for få år, naturen ændrer sig hurtigt pga. klimaet osv). Eller skyldes vidensmanglen fx de mange års strukturreformer og udflytninger?

Tidligere regeringer brugte hæmningsløst de offentlige forvaltninger som perler i handel om stemmer og ro med provins- og vandkantsdanmark. Miljøforvaltningerne syntes særligt populære handelsobjekter (samt Skat).

Forud blev der advaret kraftigt imod dette, netop pga. risikoen for videns- og erfaringstab. Den seneste flytning af Miljøstyrelsen kostede 40 % af medarbejderne..

  • 12
  • 2

At der er kaos i naturstyrelsen skal man ikke være forsker for at vide men det lyder mere som det er ved skrivebordene de mener der er problemer og ikke blandt de få der er tilbage i marken. Måske skulle der en del flere i marken og en hel del færre bag skrivebordene

  • 3
  • 2

Tja, for vandløb bruges pengene på modeller fremfor målinger. Kemiske tilstand kendes kun på under 1 promille af vore vandløb, der politisk er besluttet til af skulle have en høj økologisk tilstand. Måske for at skjule det falsum der presses over lodsejerne? Hvis der ikke vides noget kan sagesløse altid beskyldes og skulle de lave egne målinger kan de bare erklæres for ugyldige?

Så tidslinjen skal måske forykkes til 1970-1980'erne. Det var herfra alt gik af lave.
Nu har vi jo et par kommunalreformer senere ikke fået mere indsigt.

Afprøvning af nye systemer blev afskaffet og troen på kontrolpulens ufejlbarlighed indtog det offentlige. Ingen i det offentlige er dog klar til de nye systemer, der afkræves det private og erhvervslivet. De marginale effektivitetsbesparelser tages på forskud så omsætningen imellemtiden tabes på gulvet. En privat virksomhed var forlængst gået falit.
Der indberettes udbytter og handler til skat for alle danskere(der er skattepligtige), så hvorfor skal skat fortsætte med at tilbageholde skat af udbytter? Det er da forædlet.
De der skal betale skat gør det senest i forbindelse med årsopgørelsen, så ordningen er et fortidslevn der ikke har været slettet.

  • 1
  • 6

At der er kaos i naturstyrelsen skal man ikke være forsker for at vide men det lyder mere som det er ved skrivebordene de mener der er problemer og ikke blandt de få der er tilbage i marken. Måske skulle der en del flere i marken og en hel del færre bag skrivebordene

Der var nogle sager i medierne om hårdhændet naturpleje, nogle højt profilerede naturvejledere var inde og protestere derover. Der må jo have været folk i marken i de sager. Blot et ex. Uden at have nærmere indsigt i styrelsens arbejde, mener jeg, at dette gælder generelt:

For at man kan gøre det rigtige i felten, kræver det at redskaberne, herunder den teoretiske viden er på plads. Det kræver inden for rigtigt mange fag særdeles mange timer og år bag skrivebordene - ud over den praktiske træning. Og med de rigtige undervisere, det bedste vidensstof til rådighed.

Du får blindtarmsbetændelse, og lander på operationsstuen. Over dig står en 'kirurg', der har masser af erfaring med at skære og sy i døde grise, men ikke rigtigt fik læst de mange tusinde sider medicinsk læsestof og ej heller bestået de teoretiske eksaminer. Er det godt nok? Det var vel dette, der gjaldt for tidligere tiders 'læger', der ofte var byens barber og 'tandlægen', der måske var byens smed.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten