Naturligt klorofyl gør grafen til optisk transistor

14. juli 2013 kl. 10:006
 Naturligt klorofyl gør grafen til optisk transistor
Illustration: MI Grafik.
Taiwanske forskere lægger klorofyl oven på grafen og flytter dermed en million elektroner for hver foton, der rammer overfladen. Resultatet kan lægge grunden til supereffektive fotoelektriske komponenter baseret på grafen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Verdens materialeforskere har kastet sig over vidundermaterialet grafen. Foruden nogle noget specielle mekaniske egenskaber (meget let og meget stærkt), er de elektriske egenskaber ved grafen interessante.

Men når det gælder lysabsorbering, er grafen kun i stand til at absorbere 2,3 procent af lyset og det begrænser anvendeligheden, hvis man for eksempel vil bruge grafen til solceller.

Nu har en række forskere ved National Taiwan University brugt naturligt klorofyl til at øge lysaborberingen. Naturligt klorofyl fungerer faktisk allerede som en halvleder, så ved at lægge klorofyl direkte oven på grafen kan klorofyls ekstreme evne til at absorbere lys overføres til grafenen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Enkel fremstillingsproces

Fremstillingen af den nye komponent er relativt simpel og sker ved, at grafen mekanisk lægges ned på et bæresubstrat. Herefter bliver klorofyl lagt ned oven på grafen ved hjælpe af en metode kaldet ‘dropcasting’. Det vil sige, at en opløsning af klorofyl dryppes ned på overfladen, hvorefter væsken fordamper. To kontakter af guld sikrer den elektriske forbindelse.

Resultaterne viser, at hvis der bruges ren grafen og lægges en spænding over de to elektroder, vil der ikke flyde meget strøm igennem. Men det ekstra lag af klorofyl vil frigøre elektronerne, så der for hver foton, der rammer klorofyl-overfladen, bliver sat gang i en million elektroner i selve grafenen.

Det giver mulighed for at skabe en række kendte applikationer baseret på grafen; for eksempel solceller, optiske sensorer og kunstig fotosyntese. Oven i det vil den nye komponent kunne fungere som en transistor, hvor en et lyssignal ‘tænder’ for transistoren.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
15. juli 2013 kl. 18:32

Ja - købt hos Arne Bergstrøm - OZ5AB - i Betafon Radio, Prins Jørgens Gade Pakket ind i en nydelig papæske - kostede næsten alle konfirmationspengene.

5
15. juli 2013 kl. 16:54

Det virker også den anden vej - transistorer udsender lys når de leder.

Der findes et hack hvor man tvinger B-E "dioden" til breakdown - cirka 6 volt mellem E-B på en NPN-transistor og begrænset strøm på 100-300 uA - så får man omkring -100 mV på kollektoren som man kan bruge til at fjerne et offset med i et single-supply kredsløb.

Spændingen opstår sandsynligvis på grund af en photo-effekt.

4
15. juli 2013 kl. 16:29

OC71 det er vist meget meget lang tid siden :-) Det var vist en germanium transistor..

3
15. juli 2013 kl. 16:12

Jeps - før i tiden havde man altid en lille dåse sort lak, når man skulle fjerne 50 Hz brum fra lystofrør i et kredsløb med f.eks. en OC71.

1
14. juli 2013 kl. 11:43

Oven i det vil den nye komponent kunne fungere som en transistor, hvor en et lyssignal ‘tænder’ for transistoren.

En 'hybrid transistor' synes jeg det ligner, hvor et optisk signal på gaten styrer et elektrisk signal. Meget interessant og sjovt.