

Honning er ikke bare en gul, klæbrig og velduftende masse. Den er faktisk levende. Eller ... i honningen lever bakterier, og de bakterier har egenskaber, der har fået svenske forskere fra Lunds Universitet til at få armene i vejret.
Forskerne har nemlig undersøgt, hvorfor nogle typer honning bruges med stor succes over hele verden til behandling af sår, og svaret er anderledes end det, andre forskere tidligere er kommet med. Det er bakterierne, skriver forskerne i en pressemeddelelse.
Bakterier har mange våben i bagagen
I honningbiernes maver lever nemlig mælkesyrebakterier, der producerer alt fra proteiner til organiske syrer. Bakterierne indgår i produktionen af honning og lever videre i den gule masse – forudsat at biavlerne ikke varmebehandler honningen. Svenske biavlere varmebehandler typisk honningen, mens f.eks. danske biavlere normalt ikke gør.
I modsætning til klassiske antibiotiske lægemidler, der kun har én aktiv substans, producerer mælkesyrebakterierne forskellige antibiotiske substanser, alt efter de sygdomsbakterier de møder. Og det gør dem unikke til at bekæmpe multiresistente bakterier som f.eks. MRSA.
Efter forgæves behandlinger blev heste raske
I forsøg på Lund Universitet udførte forskerne eksperimenter, hvor de testede honning med bakterierne på heste og bakterieprøver fra mennesker med kroniske sår. Og resultaterne var meget klare. Behandlingen havde en god effekt på MRSA og andre resistente bakterier, som f.eks. VRE, der er resistent over for Vancomycin. Og hestene – der havde lidt under forgæves behandlinger gennem flere måneder – blev kureret.
»Ejerne af hestene havde prøvet alt. Ikke bare antibiotika, men også honning (varmebehandlet, red.), klorhexidin og andre medikamenter. Men intet havde virket,« siger hun.
Næste skridt er at prøve honning med mælkesyrebakterier på 20 patienter med kroniske sår ved Blekinge Sårbehandlingscenter.
Danske sygeplejersker bruger også honning
Også i Danmark bliver honning brugt til sårbehandling flere steder. Et af disse er på værestedet Mændenes Hjem på Vesterbro i København, hvor sygeplejersker bruger den særlige Manuka-honning.
Manuka-honningen har i flere år haft både danske og udenlandske forskeres opmærksomhed, fordi den tydeligvis har en bakteriedræbende effekt.
Australske forskere hævder, at effekten især skyldes stoffet methylglyoxal, der er giftigt for bakterierne, mens hollandske forskere peger på, at det især er stoffet defensin, der dræber bakterierne, fordi stoffet destabiliserer bakteriernes membran og forstyrrer deres stofskifte.
Læs også: Honning slår resistente bakterier i sår ihjel
Danske sygeplejersker har dog lagt mærke til, at Manuka-honningen danner brintoverilte, når den kommer i forbindelse med vand, og andre peger på, at det især er sukkeret, der simpelthen suger vand ud af bakterierne.
Se Lunds Universitets egen video om forskningsprojektet her:
- Denne artikel
- Honning slår resistente bakterier i sår ihjel
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
....bakterier i honning der trods det store sukkerindhold kan overleve, men ikke formere sig. En af de mere specielle er Botulinus ( Botulinus Clostritium) bedre kendt som pølsebacillen, hvis gift er en af de kraftigste gifte man kender, men som også er kendt som Botox, der fjerner rynker i ansigtet på ældre mennesker. Børn under 2 år må ikke få honning da deres mavesyre ikke er sur nok til at dræbe uønskede bakterier som Botulinus.
Anders, meget interessant med evt. middel mod MRSA Men MRSA behandles dog ikke med penicillin, men med et stoffet Mupirocin! Mennesker behandles ved at medicinere i næsen.
Interessant forskning der sjovt nok ikke er nået ud til de danske læger. Penicillin udskrives stadig i store mængder til trods for at mange naturlige produkter har vist sig også at være effektiv i kampen mod uønskede bakterier (og uden bivirkninger). Manuka honning, hybenkerneolie og ricinusolie er alle eksempler på naturlige produkter, der virker antibakterielle. Https://castorolie.dk har beskrevet en masse videnskabelige undersøgelser vedr. Ricinusoliens mange gavnlige egenskaber, og det er interessant læsning. Manukaolie må have samme bakterielle egenskaber, men har ikke læst undersøgelser omkring dette. Manuka honning er ikke ligefrem billigst og slet ikke med et højt MGO indhold, men uden tvivl en god investering i dit helbred. Studier har tilmed vist at den kan slå influenza virus ihjel https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25523147Spændende at følge om fremtidige behandlinger vil bruge mere naturlige produkter, og om der er flere spændende videnskabelige undersøgelser vedr manuka honningen på vej.
Vil det så have en lige så gavnlig effekt hvis man spiste manuka honningen? Vil det dræbe de resistente bakterier i kroppen?
Honningen smøres på såret og dækkes med et plaster, så det kan virke et stykke tid.
Jævnfør artiklen, sørg for at det er dansk honning, så det ikke er blevet varmebehandlet.
Men hvis såret er næsten helet, så har MRSA'en nok spredt sig til resten af kroppen. Og så hjælper honning i såret, nok ikke så meget. Men det er da et forsøg værd.
Hvad nu hvis man har fået konstateret MRSA i et sår, skal honningen så spises eller smøres??? Såret er næsten lukket.
@Per, man slår ikke clostridium ihjel, den danner blot sporer. Men glem alt om bakterier i honning. De fleste dør pga osmose, hvorved honningen trækker vandet ud af cellerne. Det er denne effekt, der giver honning en gavnlig effekt på et åbent sår! Sikker samme effekt har de på MRSA, som artiklen omtaler. De fleste bakterier er i øvrigt gavnlige, kun ca. 15% er skadelige. Nyd fortsat honning både i te, kaffe og som pålæg.Jeg kommer en skefuld honning i min citronthe om morgenen. Svarer det til varmebehandling der slår de aktive bakterier ihjel? Eller er varmebehandling meget mere intensiv?
Honningavlerne varmer kun honning op til 40 grader for at kunne tappe honning. Det er også den maskimale temperatur bierne har i bistadet ved inddampning. Højere temperaturer ødelægger enzymer. Derfor foreslås det at hvis man vil have flydende honning, sættes det i vandbad. Husk dog at honning suger fugt til sig som sukker og salt. Normal dansk honning har max. 18% vand, er der mere mindskes holdbarheden og smagen ændres.
Jeg kommer en skefuld honning i min citronthe om morgenen. Svarer det til varmebehandling der slår de aktive bakterier ihjel? Eller er varmebehandling meget mere intensiv?
Honning indeholder andre bakterier end mælkesyrebakterier, som Clostritium botulinum bakterien. Den kan som bekendt under anerobe (iltfri) forhold kan danne den særdeles farlige gift botulinus der giver den dødelige pølseforgiftning. Giften kendes vist mest som en ingrediens rynkemedicinen Botox.
På grund af denne må man ikke give små børn under to år honning, da varmebehandlingen af honningen normalt ikke er tilstrækkelig til at dræbe denne bakterie. Børns syre forhold i mavesækken (saltsyre) er heller ikke kraftig nok til at dræbe bakterien, der så kan formere sig og forgifte barnet.
Manukahonning kommer fra te-træ (tea tree) i Australien og New Zealand og koster en mindre formue i danske helseforretninger.
Fra 134 kr. til 358 kr. for 250 gram i Matas
Det britiske pund er jo faldet men landet er stadig fuldgyldigt EU-medlem, så hvis man kan organisere forsendelse eller transport så kan Manukahonning fås til omtrent 10£ (pt. ca. 86 DKK) i Tesco:
Se filmene "GMO OMG" og "More than Honey"
Hvorfor bruge sin tid på den slags når der er masser af seriøs information på netttet? Er det bare fordi det er lettere lige at stene til youtube end at læse en videnskabelig artikel?
Hvis du gjorde lidt mere ud af din informationssøgning ville du vide at der slet ikke findes vilde honningbier i DK og store dele Europa længere. De er for længst udryddet af den invasive varroa mide.
Her er bare et enkelt forslag til en mere seriøs informationssøgning:
https://link.springer.com/article/10.1007/s10393-013-0870-2#close
...og læg dertil at dræning og mono-kultur er meget hårdt ved vores insekter generelt (og dermed ved hele fødekæder).
Retfærdigvis skal det siges, at det ikke kun er landbruget; skovbruget er desværre gået i samme retning.
Se filmene "GMO OMG" og "More than Honey"
Bier bliver stresset fra rigtig mange vinkler, som gør at de kollapser.
"heldigvis" er det kun "produktionsbier" som dør - bier som lever i fred fra mennesker har det vidst fint nok, så længe de ikke lever i et sprøjtet område.
@Claus,
Enig, at honning har en gavnlig effekt på mange ting er en gammel erfaring. At honning kan dræbe bakterier er en kendt sag, et højt osmotisk tryk kunne være en forklaring, men de anførte effekter synes jeg lyder meget spændende. Forhåbentligt vil de nævnte resultater medføre øget interesse for at forske videre.Hvis der er noget i honning som virker må man finde ud af hvad det er og fremstille det rent.
@Henning.
Så er det bare ærgerligt, at landbruget også gør livet svært for bierne.
På hvilken måde?
Faktisk lejer en del frøavlere bistader - det samme gælder for flere rapsavlere.
Der er lovgivning vedrørende erstatningsansvar for skader på bier forårsaget af
sprøjtning, der sker faktisk meget sjældent skade på bier fra landmandens side,
biavlerne skal blot sørge for at bierne har adgang til rent vand.
Men måske tænker du på noget andet?
Så er det bare ærgerligt, at landbruget også gør livet svært for bierne.
.
2000 B.C. - Here, eat this root. 1000 A.D. - That root is heathen. Here, say this prayer. 1850 A.D. - That prayer is superstition. Here, drink this potion. 1940 A.D. - That potion is snake oil. Here, swallow this pill. 1985 A.D. - That pill is ineffective. Here, take this antibiotic. 2000 A.D. - That antibiotic is artificial. Here, eat this root
Hej Peter. Honningen skal smøres på, medmindre det er infektioner i svælget man vil af med. Det gamle husgeråd om honning (i te eller varm mælk) mod halsproblemer er der faktisk kød på. Jeg har læst en del om det og kan lige se om jeg kan finde links på det. Tak for gode links!
Jeg brændte min håndflade vældig en dag med varmt olie, min ægyptiske mand kom honning på brandsåret så tørt mel på toppen (kom mere mel på da det faldt af hver gang jeg bevægede hånden). Det gjorde ikke så ondt, men tog en smertestillende. Honning og melet smeltede sammen til en kage på brandsåret og skulle blive siddende til det selv faldt af. I dag er der ingen ar eller noget hvor honning og melet blev siddende til det selv faldt af. Huden er mørkt og fin og se på nu, og langtsomt kommer det nye lyse hud frem, jeg har ingen ar eller sår.
Shania. Jeg tror ikke det er bakterierne du har haft den store gavn af i din situation, men selve honningens fysiske egenskaber. Honningen lægger sig som en lufttæt uigennemtrængelig hinde på dit sår, samtid med at såret konstant holdes fugtigt. Det er optimalt for sårheling og kan være svært at skabe selv med plastre og gaze m.m., så honning er bestemt smart! En anden god egenskab er, at kulhydraterne opløser arvævet i de tidlige stadier. Jeg har også selv prøvet det af, men desværre ikke med et helt så godt resultat som dig.
Lasse
Hvis der er noget i honning som virker må man finde ud af hvad det er og fremstille det rent.
Det undrer mig også at propolis ikke er nævnt, for det udvindes og benyttes.https://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2010/10/16/antibiotika-alternativer-2
https://en.wikipedia.org/wiki/Propolishttps://www.sund-forskning.dk/artikler/propolis
Vil tro at myndighederne hurtigt kunne spænde ben her med regler og §'er.
Jeg vil da håbe myndighederne står fast på at lægemidler skal have en veldefineret kemisk og biologisk sammensætning. Som bekendt må man ikke give honning til spædbørn fordi der kan være pølseforgiftningsbakterier i.
Hvis der er noget i honning som virker må man finde ud af hvad det er og fremstille det rent.
Hvordan er det lige det kan overraske så højt uddannede folk at honning virker på den her måde? De kan jo bare spørge historigerne de kan finde beviser der er 6-800år gamle for at det blev brugt til at hele sår med.
Når nu honning generelt virker så var det måske en større nyhed hvis de kunne sige hvad det var på tværs af alle produktions variablerne der stadig gør det virksomt.
Nu er det jo ikke alt man gjorde i sin tid som er en god idé. Ellers så må det jo også virke at smøre gedelort i sår for at sikre at det heler. Eller årelade folk for at øge sårhelingen efter en amputation. Listen kunne sådan set blive ved, men pointen er, at blot fordi noget er gjort i lang tid, gør det ikke til det rigtige. Og selv hvis det var rigtigt engang, så er det ikke nødvendigvis stadigt rigtigt.
Nyheden er altså at det er bakterierne i honningen der får det til at virke.Hvordan er det lige det kan overraske så højt uddannede folk at honning virker på den her måde? De kan jo bare spørge historigerne de kan finde beviser der er 6-800år gamle for at det blev brugt til at hele sår med.
Det er jo sådan set godt nyt, hvis bakterierne kan formeres op, så der kan blive til alle grisene.
God nyhed (for grisene): Nu skal grisene have honning....
Dårlig nyhed (for os andre): Nu bliver der ingen honning til os (med alle de grise...)
Ja, men så må vi have flere økologiske landbrug, bredere udyrkede bræmmer langs vandløbene og flere markskel med levende hegn.
Så er det bare ærgerligt, at landbruget også gør livet svært for bierne.
Vil tro at myndighederne hurtigt kunne spænde ben her med regler og §'er. Honning er jo alt for naturligt og det går jo ikke, der mangler jo en masse tilsætningstoffer eller håndterings regler som vil ødelægge honningen. /ironi off
Hvordan er det lige det kan overraske så højt uddannede folk at honning virker på den her måde? De kan jo bare spørge historigerne de kan finde beviser der er 6-800år gamle for at det blev brugt til at hele sår med. Når nu honning generelt virker så var det måske en større nyhed hvis de kunne sige hvad det var på tværs af alle produktions variablerne der stadig gør det virksomt.
Det kan sikkert købes billigere i supermarkeder. Men ifølge artiklen skal man dog være sikker på det ikke er varmebehandlet.
Skal man være helt sikker, så køb direkte fra en biavler du kender. En del af det der sælges herhjemme er blandet med importeret honning, hvor man som forbruger ikke kender oprindelsen. Coop søger at tilbyde lokale produkter, også honning.
Til yderligere information kan jeg oplyse at det er almindeligt at stabilisere følsomme enzymer og proteiner i netop sukkerstoffer. Sukkeret - eller 'sukrerne' - lægger sig som en beskyttende matrice 'rundt om' de molekyler man vil beskytte, det fortrænger vand og det stabiliserer dem i deres rummelige struktur.
Det syens jeg ikke rigtig fremgår af artiklen.
I øvrigt er der vel ikke noget nyt i den svenske forskning? Ing.dk skrev 31. okt 2013 om lignende australske forskningsresultater: https://ing.dk/artikel/honning-slaar-resistente-bakterier-i-saar-ihjel-163935
Manukahonning kommer fra te-træ (tea tree) i Australien og New Zealand og koster en mindre formue i danske helseforretninger. Fra 134 kr. til 358 kr. for 250 gram i Matas: https://www.matas.dk/soeg/manukahonning
Tea tree oil har i sig selv siges også at have frlere helbredende effekter, inkl bekæmpelse af MRSA. Tea tree oil medical use: https://en.wikipedia.org/wiki/Tea_tree_oil#Medical_use"In vitro studies show that tea tree oil is capable of killing MRSA in a laboratory setting."
Men i artiklen fra 31. okt 2013 fremgår det også at tyske undersøgelser peger på at især Nordeuropæisk rapshonning har samme helbredende effekter og britiske undersøgelser viser at honning fra det nordlige Skotland er særlig effektiv.https://ing.dk/artikel/honning-slaar-resistente-bakterier-i-saar-ihjel-163935"Tyske undersøgelser fra biinstituttet i Celle peger på, at især nordeuropæisk rapshonning har samme dræbende virkning på bakterier, fordi det har et højt indhold af methylglyoxal. Britiske undersøgelser viser, at også skotsk honning har bakteriedræbende egenskaber."
Umiddelbart virker det som om forskellige undersøgelser har mest travl med at pleje nationale interesser ved at fremhæve egne produkter. Australske undersøgelser fremhæver te-træ baseret manukahonning som produceres i Australien og New Zealand. Tyske undersøgelser fremhæver Nordeuropæisk rapshonning som blandt andet produceres i Tyskland. Britiske undersøgelser fremhæver honning fra det nordlige Skotland.
Men hvis Nordeuropæisk rapshonning er lige så effektiv som manukahonning, så vil jeg da anbefale man køber det, da det er væsentlig billigere end manukahonning her i Danmark. Matas har 500 gram økologisk rapshonning fra Slesvig-Holsten til 89,95 kr. https://www.matas.dk/rapshonning-oe-rdiger-feldt-500-grDet kan sikkert købes billigere i supermarkeder. Men ifølge artiklen skal man dog være sikker på det ikke er varmebehandlet.