Naturlig cyklus i Atlanterhavet har midlertidigt standset den globale opvarmning

I Atlanterhavet findes en naturlig cyklus, der betyder, at 30 varme år efterfølges af 30 kolde år.

Det forklarer Xianyao Chen fra Ocean University of China i Qingdao og Ka-Kit Tung fra University of Washington i Seattle, USA, i en ny artikel i det videnskabelige tidsskrift Science.

De baserer deres opdagelse på dybvandsmålinger ned til 2.000 meter med flere end 3.000 målesonder i det internationale Argo-projekt siden 2000, tilsvarende målinger af saltindhold og temperatur under havoverfladen siden 1945 samt historiske klimaopgørelser gennem de seneste 350 år fra det centrale England.

Sammenholdt med stigningen i CO2-koncentrationen i atmosfæren er det hovedforklaringen på pausen i den globale opvarmning siden 1999, skriver de to forskere.

Det betyder også, at den globale opvarmning kan holde pause i 15 år endnu. Ka-Kit Tung understreger dog i en pressemeddelelse fra University of Washington, at det kan være svært at spå om fremtiden.

»Vi har ikke en normal situation, da der er mange andre forhold, der kan forstyrre den naturlige cyklus i Atlanterhavet,« udtaler han.

Chen og Tung afviser samtidig, at det er varmeoptagelse i et andet af de store verdenshave, Stillehavet, der er forklaringen på varmepausen siden 1999, som andre forskere ellers har været inde på sidste år i en anden artikel i Science. Stillehavets betydning er også fremhævet i en artikel i Nature Climate Change fra 17. august i år.

Læs også: Stillehavets dybder holder på den globale opvarmning

Varme lagret i Atlanterhavet og Sydhavet

Verdenshavene står for omkring 90 pct. af det totale varmeindhold i Jordens klimasystem og spiller derfor en afgørende rolle for, hvordan de globale overfladetemperaturer udvikler sig.

I perioden 1999-2012 har varmeindholdet i verdenshavene ned til en dybde på 300 meter været nogenlunde konstant. Til gengæld er der lagret en ekstra varmemængde på 0,7 x 10^23 joule på havdybder mellem 300 meter og 1.500 meter. Hvis dette ikke havde været tilfældet, havde stigningen i varmemængden i overfladevandet fortsat sin opadgående tendens fra 1970 til 1999.

Det er først og fremmest i Atlanterhavet og Sydhavet, at denne varme er lagret. Forholdene i Stillehavet og Det Indiske Ocean har været nogenlunde konstante.

Saltindholdet er afgørende

De to forskere har fundet en korrelation mellem anomalien i saltkoncentration i forhold til normalsituationen og mængden af varme i Atlanterhavet. De konkluderer, at saltkoncentration og varme varierer i løbet af en periode på 60 år.

Under en varm periode for Jordens klima sendes store mængder tropisk havvand til Nordatlanten med havstrømmen Atlantic Meridional Overturning Current (AMOC).

Havvandet fra troperne har højt saltindhold på grund af den store fordampning. Det varme havvand afgiver varme til atmosfæren og synker ned i dybhavet. Det får dog også is til at smelte, som giver en modsatrettet effekt, der sænker saltindholdet.

Efter nogle årtier tager afsmeltningen overhånd. Chen og Tung mener, at det mindre saltrige vand nedsætter hastigheden for AMOC med et par års forsinkelse.

Den svagere AMOC sender mindre af det saltrige havvand mod nord, så systemet overgår til en ‘kold’ periode.

Det mindsker også tilførslen af ferskvand ved afsmeltning. På et tidspunkt vil saltindholdet igen begynde at stige, der kommer ny fart i havstrømmen, og en ny varm periode begynder og så videre.

Chen og Tung gør opmærksom på, at der kun foreligger få års data for hastigheden af AMOC, så denne formodning kan endnu ikke verificeres eksperimentelt. De anfører dog i deres artikel, at denne beskrivelse er konsistent med andre mekanismer.

El Nino og vulkanudbrud

Når denne vekselvirkning mellem varme og kolde perioder overlejres med ekstra optagelse af varme i klimasystemet på grund af øget koncentration af CO2 i atmosfæren, får man perioder med stigende temperatur vekslende med perioder med konstant temperatur.

Oven på denne dominerende langvarige proces kan forekomme kortvarige perioder forårsaget af El Nino/La Nina i Stillehavet og enkeltstående hændelser som vulkanudbrud

Selv om andre forskere som nævnt peger på Stillehavet frem for Atlanterhavet som havende størst betydning, og denne uenighed ikke står lige foran en afklaring, siger Michael McPhaden fra National Oceanic and Atmospheric Organisation i USA til Science, at de seneste videnskabelige artikler i bl.a. Science og Nature Climate Change viser, at den globale opvarmning har været vedvarende under 'pausen' – i det mindste i havet, hvis ikke i atmosfæren.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det har ikke "stoppet den globale opvarmning" med mindre man kigger isoleret på atmosfærens temperatur.

Opvarmingen fortsætter ufortrødent, men energien havner for tiden i vandet mere end i luften.

  • 25
  • 13

Alt medens opvarmningen "fortsætter" sidder vi spændt og venter på den næste opdagelse som gør at alle de fine modeller ikke holder stik og vi atter har fået x antal år til at løse det egentlige problem - nemlig antallet af mennesker på kloden er blevet for stor!

  • 17
  • 14

...fra at handle om 140m høje bølger der udslettet Manhattan, til en diskussion om hvor helvede den temperaturændring bliver af.

Hvis vi helt havde ignoreret 'problemet' havde vi reddet en masse regnskov og vådområder fra indlemmelse til energiafgrøder og smukke landskaber fra vindmøller. Men klimaet havde ikke været en tøddel varmere.

  • 12
  • 26

Ja, det bliver spændende hvad IPCC kommer med af nyheder. Og så undre det mig at man for så mange år siden kunne måle temperaturen i verdenshavenes dyb så nøjagtigt at disse målinger kan bruges i dag, prøv at se hvor små temperaturvariationer der er tale om! - Så vi får nok nogle flere forklaringer på hvor varmen bliver af inden længe. Der har jo være noget tavst i den sidste til fra IPCC- side af.

  • 12
  • 14

Så vi får nok nogle flere forklaringer på hvor varmen bliver af inden længe. Der har jo være noget tavst i den sidste til fra IPCC- side af

- Bob Tisdales afsluttende bemærkning i en udførlig kommentar til artiklen:

Over the past few years, we’ve seen more and more papers that admit natural variability contributed to the warming from the mid-1970s to the turn of the century and suppressed the warming in the 21st Century. When will the climate science community admit they’d tuned their models to a naturally occurring upswing in the warming of global surfaces from the mid-1970s to the turn of the Century, and as a result their projections of future global warming are way too high? (Answer: Probably not in my lifetime.)

Kilde:

http://wattsupwiththat.com/2014/08/21/will...

  • 9
  • 11

At ignorere problemet er jo netop det vi har være bedst til. CO2 koncentrationen i atmosfæren er stadig støt stigende.

Med 'vi' mente jeg Vesten. Menneskeheden generelt er bedøvende ligeglade.

  • 7
  • 7

Tak til PH, for at forklare sagens sammenhæng en ekstra gang, nogen havde måske ikke forstået hvad AMOC egentlig betyder.

Også rart at katastrofetilhængerne nu kan ånde lettet op, varmen fortsætter med at stige 15 år endnu uden at det kan ses eller føles. Atter 15 år hvor man ikke behøver at forklare noget - bedre kan det næsten ikke blive.

  • 12
  • 9

Jeg tror bare vi må konstaterer - endnu en gang - at der er nogle mekanismer vi slet ikke forstår i spil i hvordan vores klima arter sig.

  • 19
  • 2

Var det ret varmt og havet steg flere meter. så kom der en kuldeperiode og gav misvækst, hvorfor kong Olaf fik tilnavnet Hunger. Det blev varmere igen, men under 30 års krigen faldt temperaturen og bælterne frøs så meget at "svenskekongen" kunn føre sin hær over de tilfrosne bælter. I 1634 kom der en voldsom stormflod og store dele af de oversvømmede lamdområder forblev permanent under vande. Langsomt genvindes lidt af det oversvømmede land. Nu er det Naturpark hvor fiskene yngler. - så længe DET nu varer -.

Nu har vi fået Videnskabsmænd og Akademikere der ikke har læst historien og slet ikke tror på at historien kan gentage sig - endda uden menneskelig indblanding.

Jeg tror gerne at menneskene kan påvirke klimaet, og det skal vi videst muligt ophøre med. Blandt andet fordi vi opbruger jordens reserver af olie og kul.

Kulreserverne kan vare flere hundrede år, men min slægts historie er allerede nu længere. Skal den så ophøre når kulreserverne er opbrugte, eller kan vi finde andre og bedre muligheder for at skaffe energi.

Det haster ikke - "før til næste år" - men lad os gøre noget ved det, medens vi kan.

  • 17
  • 2

Preben, hvad mener du med 'katastrofetilhængerne'?

Og hvorledes mener du dette ord, som du har opfundet til lejligheden, fremmer debatten?

Mvh Thomas

  • 11
  • 7

"Det havde vi ikke lige set komme", udtaler ledende klimatolog. "Vi troede egentlig at vores modeller var retvisende efter den sidste justering i juli. Men nu, hvor vi har taget hoejde for de naturligt forekommende havstroemme, tror jeg vist godt jeg kan garantere, at vi denne gang har helt styr paa det."

  • 9
  • 6

Nej, det kan man vel ikke med rimelighed slutte ud fra erfaringer med kun en enkelt periode i en cyklus.

Der er faktisk et ret overvældende observationsmateriale bag netop denne cyklus, men det meste af det er alt for upræcist til at kunne bruges til noget somhelst.

Den ene fortolkning af denne "upræcision" er at det ikke er en periodisk svingning, men en svigning drevet af udefrakommende stimulus.

Den anden er at det bare er målingerne/data der ikke er gode nok og at nu hvor vi har argos, så har vi også "krammet på" svingningen.

Jeg hælder mest mod det første. Artiklen mest mod det sidste.

Hvem der har ret kan kun tiden vise.

  • 4
  • 4

@Hans Citat: "At de seneste videnskabelige artikler i bl.a. Science og Nature Climate Change viser, at den globale opvarmning har været vedvarende under 'pausen' – i det mindste i havet, hvis ikke i atmosfæren."

Fint link du henviser til, men det virker meget som at det er en spektiker, med egen dagsorden Citat: " When will the climate science community admit they’d tuned their models to a naturally occurring upswing in the warming of global surfaces from the mid-1970s to the turn of the Century, and as a result their projections of future global warming are way too high? (Answer: Probably not in my lifetime.)"

Synes at mit argument har lidt mere vægt end dit, Argo bøjerne blev ifølge dit link først sat i 2003 i sydhavet.

  • 2
  • 3

Preben, hvad mener du med 'katastrofetilhængerne'?

Folk der tror på en kastrofal udvikling, i modsætning til folk, der har et mere afbalanceret forhold til udviklingen! Er det svært at forstå?

Og hvorledes mener du dette ord, som du har opfundet til lejligheden, fremmer debatten?

Du bør se mit indlæg som en helhed, og ikke tillægge ordene en overordnet betydning enkeltvis.

Jeg håber naturligvis på, at folk begynder at tænke over, om den globale udvikling er så forfærdelig, nu da den ikke manifesterer sig, og sandsynligvis ej heller kommer til det i de næste 15 år, ifølge oplægget til tråden. Vi er i en situation, hvor folk kan blive født, gift og få børn uden nogen sinde at have oplevet den stigning i temperaturerne, der kaldes Anthropogenic Global Warming.

  • 7
  • 5

Selvfølgelig er CO2 mængden stigende. Den styres af temperaturen, men tidsforskudt, således at CO2 først stiger efter en lang periode med stigende temperatur, og tilsvarende at CO2 først falder efter en lang periode med faldende temperatur. Det har været sådan i flere hundredetusinde år, som ses af Vostok iskernen, men er benægtet af alle "klimaforskere", der støtter IPCC.

Endnu værre er det, at IPCC med alle sine dommedagsprofetier ikke har medregnet en naturlig cyklus i deres klimamodeller. Troen på IPCC ligger efterhånden på et meget lille sted

  • 4
  • 9

Lige nu ser man ingen relation mellem stigende CO2 i atmosfæren og den konstante globale temperatur, og derfor leder man efter andre sammenhæng.

Wiki skriver om verdenshavene: "Middeldybden i havet er omkring 3.800 meter, hvilket betyder at omkring 60 procent af havet udgøres af dybhav." At man så har fundet stigende temperatur lokalt på 2 km dybde, betyder ikke, at man har fundet et varmelager i dybhavene under 3800 m, som så vidt jeg har fundet stadigvæk er < 3 grader celsius varme. Det kan behøve en fysik forklaring, så længe (>1 000 000 000 år) havene kan modtage den geotermiske varme uden at blive varmere. Min gættede forklaring er konvektion, jordakslens hældning og is på en del af overfladen hele tiden.

Kan menneskeheden og vores såkaldte forskere ikke helt enkelt indrømme, at vi ikke ved tilstrækkeligt om klodens klima? Hverken for at beskrive fortidens klima eller slet ikke for at vide noget om fremtidens.

Mvh Tyge

  • 8
  • 5

Alle disse undskyldninger eller forklaringer virker efterhånden lidt pinlige. Det kan undre, at de ikke tager tyren ved hornene og sætter spørgsmål ved vanddampens forstærkning. Det virker som om vanddampens forstærkning blev opfundet til lejligheden, for at forklare temperaturstigningen sidst i forrige århundrede, og nu sidder man i saksen. Jeg har ikke set ordentlige videnskabelige forklaringer på effekten, som desuden sløres af skyer, og med rette dukker der også kritiske papirer op. Tingene passede jo, så teorien måtte være rigtig? Det kan undre at man stadig holder fast i teorien, for havde man i stedet forklaret den voldsomme stigning med effekter fra havet, så ville der ikke være problemer nu. Derfor virker det også lettere komisk, når nogle forskere så frem til en kraftig el nino, så opvarmningen kunne fortsætte, for det ville blot være bevis for at CO2 og vanddamp langtfra er det eneste styrende.

  • 5
  • 6

WHEN raging floodwaters swept through Brisbane in January 2011 they submerged a much-loved red Corvette sports car in the basement car park of a unit in the riverside suburb of St Lucia.

On the scale of the billions of dollars worth of damage done to the nation’s third largest city in the man-made flood, the loss of a sports car may not seem like much.

But the loss has been the catalyst for an escalating row that ­raises questions about the competence and integrity of Australia’s premier weather agency, the Bureau of Meteorology, stretching well beyond the summer storms.

It goes to heart of the climate change debate — in particular, whether computer models are better than real data and whether temperature records are being manipulated in a bid to make each year hotter than the last...

  • mere om emnet her:

http://www.thegwpf.org/the-heat-is-on-over...

  • 3
  • 3

Nu er det CO2 - er det også overtro ? Hvad bliver det næste gang

- nej det er ikke overtro, men derimod en reel trusel. At klimamodellerne ikke har styr på sagerne (det har IT-folk normalt ikke, eksemplerne kan I selv finde), de overvurderer CO2s rolle, men det betyder jo ikke at der ikke er et problem. Problemet er at man nøjes med at tale og snakke om CO2 - men overlader det til "de andre" at gøre noget ved problemet. Efter mange forgæves forsøg har man nu endelig fundet en forklaring på, hvorfor klimafrontens forudsigelser har slået fejl, man kan ikke længere bortforklare den manglende stigning med "usikkerhed pga. for få år". CO2 fortsætter ufortrødent stigningstakten, der er ikke vilje til at fjerne fossil energi - det kunne jo gå ud over ferierejserne til Australien m.v. Overskriften er for resten fejlagtig, idet der skam er mange fordele ved den stigende temperatur, hvilket fortidens fremskridt viser. Viden, kultur og udvikling sket i fortidens varmeperioder, vi har faktisk haft højere temperaturer end vi har i dag - sporene står forresten i skolebøgerne. Hornnød - Trapa Natans - har fkes. været almindlig.

  • 5
  • 4

nemlig antallet af mennesker på kloden er blevet for stor!

Det er jo heldigvis et sted hvor man selv kan gøre en forskel.

De fleste rovdyr er deres egen værste fjende. Løver kæmper mod løver. Mennesker kæmper også mod mennesker. Vi er vores egen værste fjende. De er mange krige i gang netop nu. Der er ufattelige mængder uvidenhed, dumskab og religion (cykliske slutninger) der giver sygdomme og krig frit spil.

Indtil nu er der flere nulevende mennesker end der nogensinde er døde. Denne vækst vil ophøre. Langt flere vil dø. Helt ligesom alle de andre arter på jorden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten