Naturgenopretning kan lagre CO2 og øge biodiversiteten
Hvis vi vil sænke mængden af CO2-emissioner og håndtere tabet af biodiversitet, kan en afgørende del af løsningen bestå i at genoprette landbrugsjorder til deres naturlige tilstand. Det viser nye modelberegninger udført af en brasiliansk forskergruppe ifølge New Scientist.
Bernardo Strassburg fra the Pontifical Catholic University i Brasilien og hans kolleger har analyseret data indhentet fra 2.870 millioner hektar jord globalt, der er omdannet til landbrugsjord. Ud fra deres beregninger af disse data konkluderer de, at genopretning af 30 procent af landbrugsjorden i nogle bestemte områder rundt om i verden, blandt andet kystområder i Brasilien og Vestafrika og en stor del af Sydøstasien, kan fjerne 465 gigaton CO2 fra atmosfæren.
Reduceret risiko for udryddelse
Genopretningsindsatsen vil være så effektiv, fordi naturlige skove og græsarealer kan lagre langt mere CO2 end landbrugsjord. Og en genopretning vil også kunne medføre andre fordele; f.eks. forhindre 71 procent af de de kommende årtiers forventede dyre-udryddelser.
»Der er en kendt miljømæssig sammenhæng mellem, hvor meget en art har mistet af sit oprindelige område og sandsynligheden for udryddelse. Efterhånden som et habitat genoprettes, reduceres risikoen for udryddelse,« siger Strassburg til New Scientist.
Beregningerne antyder, at selv en relativt lav grad af genoprettelse på 15 procent kan forhindre så meget som 60 procent af udryddelsen, samtidig med at jorden kan lagre helt op til 299 gigaton CO2.
Læs forskernes egen artikel i Nature her
