Naturgas og fjernvarme slås stadig om varmekunderne
Hos Skive Fjernvarme er der behersket glæde i dag. Selskabet fik onsdag – efter næsten tre års juridisk tovtrækkeri med gasselskabet HMN – Energiklagenævnets godkendelse til at bygge en ny flisfyret kedelcentral og udvide forsyningsområdet i den nordvestlige del af Skive by.
Projektet har været undervejs siden 2014. Skive Byråd gav som varmeplanmyndighed sin tilladelse til projektet i november 2016, men det lokale gasselskab HMN - som i dag er fusioneret ind i det statslige DGD, Dansk Gas Distribution - klagede dengang til Energiklagenævnet.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
EU direktivet for gas-markedet er meget klar. Et gasdistributionsselskab skal drives uafhængigt af andre energiselskaber i gassektoren, og hvis distributionsselskabet er ejet af et andet energiselskab, må distributionsselskabets beslutninger om drift må ikke være påvirket af en ejerens interesser. Energinet må godt eje DGD, men må ikke blande sig og misbruge sin dominerende stilling, og DGD må ikke handle til fordel for Energinet. Sådan er reglerne. På den baggrund er det noget besynderligt, at man har ladet Energinet købe DGD. Det er jo nærmest at lægge op til magtmisbrug, som oven i købet er ulovlig.
Fjernvarme uden for tætbebyggede byområder og gas til opvarmning giver kun mening fordi afgiften på el er uforholdmæssig høj. Sidestil afgift på energi, sæt en masse vindmøller op og hjælp evt. husholdningerne med skift til varmepumper. Det giver både økonomisk, storpolitisk og klimamæssig mening - så sæt i gang!
Strøm og fjernvarme er ikke energi. Det er transmissionsteknologier på linje med hydraulik og kardanaksler. (Men selvfølgeligt en del smartere teknologier).
Gas er energi. Når man fjerner gas fra forsyningen, så skal noget andet sættes i stedet. Det kunne som i Skive være træflis.
I Skive erstattes gas med træflis for at de kan kalde sig grønne, og det dur på papiret indtil den dag, at regeringen beslutter, at træflis ikke længere er grønt. Så er der blevet brugt en masse penge på et flisværk og fjernvarme - der måske kan bruges til noget andet? En ting er sikkert, det er skibonitterne, der betaler.