Naturgas kan nu erstattes med varmepumper
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Naturgas kan nu erstattes med varmepumper

Ejby Kraftvarmeværk med godt 800 fjernvarmekunder købte ny gasmotor i 2012. Her ankommer motoren til værket. Illustration: Ejby Fjernvarme

Fremover vil de små kraftvarmeværker ikke være bundet til naturgas, biogas, eller biobrændsel. De vil kunne producere deres fjernvarme med varmepumper – der vil endda være være restriktioner på ren brændselsfyrring. Det er resultatet af forligskredsen bag energiaftalens seneste drøftelser.

Det er ifølge Dansk Fjernvarme en »bred og fornuftig aftale om fjernvarmens fremtid, der giver fjernvarmeselskaberne mulighed for mere frihed til at investere fornuftigt«

»Fjernvarmeselskaberne vil gerne bidrage til elektrificeringen af varmesektoren. Men det skal ske på en måde, hvor selskaberne ikke bare ensidigt bliver bundet til et nyt brændsel, men opnår fleksible muligheder for at levere varme og grøn omstilling til konkurrencedygtige priser,« siger Kim Mortensen, direktør i fjernvarmeselskabernes brancheforening, i en pressemeddelelse.

Nødvendigt efter grundbeløbets ophør

I seneste energiaftale besluttede Folketinget at lempe på elvarmeafgiften for at gøre varmepumper billigere og mere konkurrencedygtige. Det bliver særligt relevant med grundbeløbets ophør i udgangen af 2018.

Forligskredsen håber, at varmepumper vil blive implementeret i fremtidige investeringer og at værkerne kun omstiller til biomasse, hvor det er strengt nødvendigt.

»Selv om selskaberne får mulighed for at omstille fra den fossile kraftvarmeproduktion, så har mange af selskaberne allerede investeret i nye anlæg, som de vil skulle afskrive på over en årrække endnu,« siger Kim Mortensen i en pressemeddelelse

»Selvom fjernvarmeselskaberne over de seneste fire år har reduceret prisen på fjernvarme med 14,2 procent, så betyder politikernes sendrægtighed desværre, at det kan blive nødvendigt for en række selskaber at sætte priserne op til næste år,« siger han.

Biomasse-forhindringer

Forligskredsen har i den nye aftale kastet deres kærlighed på varmepumpen, og i nogen grad vraget den tidligere flamme, biobrændsel.

Ifølge den nye aftale, skal værker fremover kunne påvise en besparelse for varmekunderne på 1.500 kroner i forhold til det næstbilligste alternativ, hvis de vil investere i ren biomasse-produktion.

Desuden kan projekter med biomasse i kombination med eldrevne varmepumper undtages brugerøkonomikravet, hvis varmepumpekapaciteten er størst.

»For de mange selskaber, der i dag alene fyrer med bæredygtig biomasse, står det ikke lysende klart, om de kan blive ved med det eller om den biomasseforskrækkelse, der har indtruffet på Christiansborg, også betyder, at de skal skrotte deres anlæg for at investere i varmepumper,« siger Kim Mortensen i en pressemeddelelse.

»Det skylder politikerne svar på, så ikke de mange varmekunder og deres selskaber ender i et nyt dødvande, hvor de ikke ved, hvilke regler og rammer, der gælder,« siger han

Opdatering klokken 12:20:
For to timer siden deltog energi,- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i Dansk Fjernvarmes Landsmøde. Her forsikrede ministeren, efter spørgsmål fra salen, at nuværende værker ikke skal frygte, at de vil blive påtvunget en omgående omstilling.

»Hvordan er vi stillet efter forliget, som 100% biomasseværk? Sagt med andre ord, er der også et krav om, at man skal finde plads til varmepumper der, eller hvordan skal det tolkes?,« lød et spørgsmål fra salen

»Nej, det er der ikke noget krav om. Det vil være op til det enkelte værk at vurdere på, hvad de synes er fornuftigt. Kigger man ud over landskabet, og kigger man ud over varmepriserne, så kan man jo konstatere, at de værker, der kører ren biomasse til varmeproduktion, det er også for det meste nogle, der har de laveste priser,« lød det fra ministeren, der understregede, at det er de enkelte selskaber lokalt, der har ansvaret for at vurdere, hvordan de vil sikre varmeproduktionen.

»Og jeg kan kun opfordre til, at man lokalt gør sig overvejelser om, og hele tiden overvejer: Hvordan organiserer vi den lokale varmeforsyning så godt og fornuftigt som muligt. Og er der nogle af de ting, der melder sig på banen omkring alternative og andre energiformer, når værkerne er afskrevet eller nedslidte, så kan man gøre sig nye overvejelser om, hvad man kan gøre og om det eventuelt er en varmepumpe, der skulle installeres,« fortsatte han.

Vi vil ikke ha fossile brændstoffer, så denne løsning er god til fjernvarme.

Vi saboterer fjernvarmen fra politisk hold, af ideologiske / uransagelige grunde.

Vi vil have masser af el ind i systemet, men vi bygger kun 3 nye havvindmølleparker, de næste 4 år.

Vi vil have el-biler, men vi vil ikke betale for det og sætter prisen ned på diesel biler.

Vi vil ikke have fjernvarme, men Mærsk vil bygge geotermisk fjernvarme.

Vi vil af med Naturgassen, men sætter 21 Milliarder af til et nyt Gasanlæg i Thyrafeltet - Mærsk igen.

Vi skal af med de individuelle naturgasfyr, men hælder milliarder i biogasanlæg.

Vi skal nedbringe vores CO2, men snyder i afregningen med uærlige prokurator kneb.

Vi vil have masser af El ind i energisystemet, men saboterer igen og igen solcelle anlæg, med uforudsigelig afregnings regler.

Vi bygger IKKE batterianlæg til lagring af el fra vindmøller og solceller, men vi vil gerne bygge en 11 milliarder overflødigt kabel til England.

Vi vil gerne have masser af el ind i systemet, men saboterer (bevidst ?) elektrificeringen af vores togdrift.

Vi vil gerne have ren trafik, men istedet for at købe en hel røvfuld el-busser, bruger vi det 10 dobbelt beløb på forsøg med brintbusser, som har en virkningsgrad på 1/4 del af el-busserne.
Vi forbyder IKKE knallerter og scootere på benzin, og importere el alternativerne fra fjernøsten hvor de er en TORDENDE success.

Det eneste vi kan blive enige om er at udelukke den meste effektive metode til elektrificering -atomkraft!

  • 9
  • 10

Lyder fornuftigt og fleksibelt. Stadig mulighed for billig fjernvarme.


Det lyder fornuftigt umiddelbart, men varmeværker må investere efter en lang tidshorisont. Varmepumper, gasmotorer og varmelagre kan ikke ændres lige så hurtigt som politikerne ændrer reglerne.
Billedet af gasmotoren taler sit tydelige sprog om at det ikke er noget du bare udskifter når vinden vender på Borgen.
Nu har de investeret i motoren, og selvom elprisen nu er mindre end varmeprisen, så kunne de for at minimere skaden koble generatoren fra elnettet og blot lade den drive "dyppekogere" i varmeværket.
Der er sikkert nogle regler der hindrer det, men alligevel.

  • 7
  • 2

Spot On !!! Michael,

Men når alle skal tilgodeses på Borgen, så må det nødvendigvis være sådan.

Desværre viser det jo hvem vi er som Dansker..... Vi har jo selv valgt dem ind

  • 4
  • 6

Ja spon on Michael, jeg kunne ikke sige det bedre selv. Det er helt gak det samfundet har gang i, især det med den totalt overflødige forbindelse til England. Den kommer til at genere mange mennekser, og jeg mener pengene kunne bruges langt bedre på andre tiltag. Hvis man har overskud at strøm, så var det nok bedre at bruge det selv, evt. i varmepumper, tog, busser, find selv på flere. Mvh, Erik.

  • 4
  • 5

Det er sandelig noget sent. Faktisk havde Jeg regnet med, at man fra starten på vindmøller ville erstatte de mange barmarksværker og andre små med varmepumper.

Når møllerne og varmepumperne blev bedre forestillede jeg mig, at så kunne man i hvert fald tage toppen af de lidt større anlæg og nogle % af de store.

Men Jeg blev skuffet. Hvorfor skal gas fra Norsøen erstattes af Purins og den afhængighed.

Jeg har heller aldrig forstået, at at biobrændsel skulle være særligt godt for noget udover det, man ikke kan bruge til så meget andet. Nu er der ligefrem kamp om det.

Og Vi har så lige fået et renovationssystem til 4 fraktioner; men hvor er pap. Når Jeg bestiller selv små ting på internettet, så får jeg altid pap. Nu skal jeg så køre det på genbrugspladsen. Hvor groteskt.

Forligsgruppens ønsker ligner igen et slags højere loppemarked, der ved sine egne firkantede rammer ikke opnpår der, vi ønsker - Det er vel billig og ren varme.

Men i den anden ende er det da også helt hen i vejret, at værker baseret på store mængder lokal flis, så skal straffes for det. Det er vel så samme sag med gyllegas. Så skal da gribe ved nældens rod og forbyde så mange grise, køer osv.

Jeg savner så også, lige fra man forbyder for stor og unødig emballage til at en række produkter, man bruger dagligt, jo ligefrem er nedgraderet til at holde få gange. Et godt eksempel er barberblade og skær på barbermaskiner, hvor det endda er samme multiproducent for begge dele - Gilette, der burde have en over nakken.

  • 0
  • 1