Naturfredningsforening: Eksisterende havbrug skal også væk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Naturfredningsforening: Eksisterende havbrug skal også væk

OPDATERET: Mandag meldte miljøminister Lea Wermelin (S) ud, at regeringen dropper nye regler, der ville have gjort det muligt at opføre flere og større havbrug.

»Jeg er bekymret over tilstanden i vores vandmiljø, og jeg ser ikke for mig, at vi får flere eller større havbrug i Danmark på nuværende tidspunkt,« begrundede ministeren i en pressemeddelelse.

Læs også: Regeringen vil stoppe flere havbrug

Ifølge ministeren vil det »i praksis betyde, at den samlede havbrugsproduktion får svært ved at vokse.«

DN: Luk alle havbrug

Men regeringen bør ifølge Danmarks Naturfredningsforening (DN) også sørge for, at de eksisterende havbrug bliver lukket,

»Problemet med fiskeopdræt i åbne bure til havs er, at man ikke har nogen mulighed for at rense spildevandet. Så det er ikke en optimal måde at producere fisk på. Derfor mener vi, at havbrugene på sigt bør lukkes, og at fiskeopdræt bør foregå på land, hvor man kan rense kvælstof og fosfor ud af spildevandet,« forklarer havbiolog Henning Mørk Jørgensen fra DN.

Forurening fra havbrug er en dråbe i havet

Ifølge Miljøstyrelsens seneste punktkilderapport, udledte de 19 eksisterende havbrug og seks saltvandsdambrug til sammen 377 ton kvælstof, 36 ton fosfor og 895 ton organisk stof i 2017. Desuden blev der brugt 3,3 ton kobber som antibegroningsmiddel på nettene.

Relativt til kvælstofudledningen fra landbruget, spildevand og andre kilder er havbrugenes forurening billedligt talt blot endnu en dråbe i havet. Ifølge den seneste rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet, blev der i 2017 således tilført 64.000 ton kvælstof og 2.500 ton fosfor fra landjorden til havet.

Læs også: Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl

Alligevel er der grund til at få de eksisterende havbrug lukket, mener Henning Mørk Jørgensen.

»Vi kæmper med at alle vores havområder er belastet med næringsstoffer. Når vi skal bringe dem i god økologisk tilstand, skal kvælstofudledningen ned, og muligheden for rensning findes altså kun på land. På den måde kan man også producere langt flere fisk med en lavere kvælstofudledning. Desuden kan man bedre forhindre nogle af sygdomme som lakselus, der kan opstå i havbrug, fordi man renser vandet, når man recirkulerer det.«

Forurener lokalt

Seniorforsker Karen Timmermann fra Institut for Bioscience - Anvendt marin økologi og modellering på Aarhus Universitet vil ikke vurdere, om det samfundsøkonomisk er bedre at minimere udledningerne fra havbrug end fra eksempelvis landbruget, men hun påpeger, at havbrugene udløser større lokale miljøprobleme:

»Havbrugene forurener havbunden lokalt med organiske stoffer. Desuden er der det problem med havbrug, at man får udledt biotilgængelige næringsstoffer lige i algernes vækstsæson, og i en højde, hvor der er det lys, som algerne har brug for. Hvis kvælstoffet blev udledt om vinteren eller på dybt og mørkt vand, ville problemet være mindre, fordi der ikke er alger, som kan optage det.«

Læs også: Danske farvande er påvirket af kraftigt iltsvind trods kold sommer

Ifølge professor Stiig Markager – også fra Institut for Bioscience – er det faktum, at havbrugene udleder både kvælstof og fosfor, et særskilt problem.

»Fosfor er et mere potent næringsstof, der får algerne til at vokse. Når algerne hverken er begrænsede af tilgang til fosfor eller kvælstof, går det helt galt. Det var den situation, man havde i 1980’erne, hvor der både kom fosfor fra byspildevandet og kvælstof fra landbruget. Det var årsagen til, at vi iltsvind så mange steder. Siden har vi reduceret udledningen af fosfor via spildevand, så vi ikke har samme problem. Men havbrugene har samme blanding,« siger han.

Kvælstofudledning skal ned med 20.000 ton

Aarhus Universitet og DHI har for Miljøstyrelsen beregnet, hvor meget mindre kvælstof, der må udledes, hvis de danske vandområder skal komme i god økologisk tilstand. Der er store forskelle mellem de 119 danske vandområder, men samlet set skal kvælstofudledningen reduceres med omkring en tredjedel til cirka 40.000 ton årligt.

Forsker: Havbrug er ikke forureningen værd

Stiig Markager vil ikke »gøre sig til dommer over, hvilken sektor, der skal have lov til udlede kvælstof,« men han opfordrer politikerne til at se på, hvor der kan skabes mest samfundsøkonomisk værdi med mindst mulig forurening.

»De eksisterende havbrug er jo en lille spiller i forhold til den samlede udledning, der domineres af landbruget. Men ser man på, hvor det er billigst at minimere forureningen relativt til den værdi, man skaber for samfundet, så tror jeg, at havbrugene vil stå dårligt. Kloaksystemer og spildevandsrensning bruger vi i forvejen omkring 11 mia. kr. på om året, og det er dyrt at rense det endnu mere,« påpeger han.

»Landbruget skal helt sikkert gøre meget mere, når vi skal skære en tredjedel af kvælstofudledningen. Men havbrugene kan man flytte på land, hvor man kan rense bedre og optimere anvendelsen af medicin. Placeringer på den jyske vestkyst er optimalt, da det kystnær havmiljø her er ret robust. Så over tid tror jeg, at havbrugene vil blive erstattet af landbaserede anlæg, fordi det er samfundsøkonomisk mest rentabelt.«

Brancheforening: Dambrug har for dårlig økonomi

Hos Brancheforeningen Dansk Akvakultur mener direktør Brian Thomsen, at det er en meget dårlig ide at lukke havbrugene og erstatte dem med landbaserede anlæg.

»I dag har vi flere anlæg, hvor man virkelig bruger meget teknologi og renser spildevandet. Problemet er bare, at det har vist sig at være meget svært at rense saltvand, så anlæggene udleder ret meget kvælstof,« siger han.

Læs også: Flere havbrug kan skade Kattegats dårlige havmiljø endnu mere

Ifølge Brian Thomsen er anlæggene endnu ikke økonomisk rentable, og det skyldes bl.a., at det har vist sig svært at få dem op på fuld kapacitet.

»Derfor kører anlæggene med store underskud. Og så er vores spørgsmål: Skal vi satse udelukkende på teknologier, der har vist sig ikke at fungere teknisk og økonomisk?«

Ser intet miljøproblem

Brian Thomsen ser ikke noget problem i, at branchen er afhængig af, at havbrugene kan få lov til at udlede kvælstof og fosfor uden at rense det:

»Det er en meget begrænset udledning, der kommer fra havbrugene i dag. Nu er alle havbrugene desuden ved at blive miljøgodkendt, og som en del af den proces får de en udledningskvote ligesom anlæggene på land. Den kvote er fastsat, så kravene til vandkvalitet i de enkelte vandområder bliver overholdt. Så jeg synes ikke, at det er et problem.«

Læs også: Nye fiskefarme i de danske farvande splitter også politikerne

Heller ikke den lokale forurening af havbunden under anlægget, kan Brian Thomsen se eksempler på.

»Der dumper selvfølgelig organisk stof ned på bunden under havbrugene. Men havbrugene kommer på land i vinterperioden, og i den periode regenererer havbunden. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der er kun er en mindre lokal påvirkning omkring havbrug,« siger han

Uden havbrug ingen investeringer

I stedet vender han skytset mod regeringen og Dansk Naturfredningsforening:

»Beslutningen om at fjerne vores mulighed for at etablere nye og større anlæg betyder, at der bliver færre penge til investeringer i dambrug. Ser vi eksempelvis mod Norge, så kan vi se, at en overvejende del af investeringerne i landbaserede anlæg kommer fra havbrugsdrift. Så det er en alvorlig beslutning med store konsekvenser, som ministeren har taget.«

Læs også: Fisk fra Stillehavet: Sportsfiskere melder havbrug til politiet

Ingeniøren har spurgt miljøminister Lea Wermelin, hvad hun mener om de eksisterende havbrug, men hun er ikke vendt tilbage før redaktionens slutning.

OPDATERET: Artiklen er opdateret med svar fra Dansk Akvakultur den 29.08.2019 kl 06.20.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og væk med al animalsk produktion, og væk med alt agerbrug, som jo skæmmer og forurener natur og vand - og til sidst væk med befolkningen, så naturen igen kan overtage Danmark.

  • 17
  • 23

Ja - det er rigtigt, for der findes jo kun de to muligheder: enten at lade erhvervelivet svine som de vil, eller alternativt at forbyde enhver for for menneskelig aktivitet. Vi ved jo alle at der ikke findes noget alternativ mellem disse to yderpunkter. /ironi

Ja, der findes en mellemvej. Men debatten står stille fordi ingen kan finde den, og ingen vil forklare de virkelige konsekvenser. Derfor bliver debatten styret af de ekstreme yderpunkter.

Hvis vi bare skal i balance med 8 milliarder mennesker på planeten, vil det kræve så dramatiske ændringer i vores alles livsstil, det er der ingen politikere som tør melde ud. Derfor ender debatten i venstrefløjen forsøger at forklare det er alle de andre som skal skære ned på deres forbrug (de højreorienterede, virksomhederne, de rige etc.) og højrefløjen forsøger at holde sammen på det de har uden alt for drastiske ændringer.

Afrikas befolkning vil frem til 2050 stige fra 1 milliard til 4 milliarder. De kan ikke brødføde sig selv i dag uden rovdrift på naturen. Det bliver en katastrofe og desto mere nødhjælp vi sender derned, desto større problemer får vi om 20-30 år. Og hvad er så løsningen på det? Hvad er mellemvejen?

En ting er helt sikkert: Vi skal på en-eller-anden human måde være færre mennesker på Jorden.

At foregribe man har en nærmest harmløs vej ud af den miljøkrise vi befinder os i, er at lyve for folk. For den findes ikke.

Så start lige med at fortælle alle mennesker på planeten de skal: Holde op med at spise kød, flyve på ferie, eje bil, bruge mobiltelefon med batteri (skal lades med 50 gange mere strøm end de producerer), ikke købe nye ting før de går i stykker, få mere end 1 barn og så videre, så skal vi nok blive bæredygtige om et par generationer. Det ER mellemvejen, det mindst dramatiske alternativ.

  • 23
  • 5

alle fiskene i havet de forurener også


Nej - vilde fisk lever ikke hele deres liv i meget store antal på et meget lille område, deres føde findes allerede i havet - og dermed tilføres ikke ekstra næringsstoffer mv. til havmiljøet, deres levested behandles ikke med midler mod alger, og de behandles ikke med medicin ved sygdom og angreb af parasitter.

Så at sammenligne vilde fisk og fisk fra havbrug giver ingen mening - eller vil du påstå at havet bliver renere hver gang en fisker fanger en fisk, for i så fald burde havet vel aldrig have været renere end det er nu.

Og mht. fly - hvad har det med sagen at gøre? Det svarer jo til at sige at der ikke er nogen grund til at politiet gøre noget ved voldtægter, så længe der er kvinder der bliver myrdet?

  • 23
  • 4

Vernen står overfor en proteinkrise og industriel opdræt af fisk er en af de mest lovende proteinkilder med et relativt lavt CO2 aftryk.
I stedet for at forbyde havbrug der er en nødvendighed i fremtidens økonomi burde man smide masser af offentlige midler i a effektivisere dem og forske i hvorledes det er muligt at reducere forureningen.

  • 10
  • 9

I stedet for at forbyde havbrug der er en nødvendighed i fremtidens økonomi burde man smide masser af offentlige midler i a effektivisere dem og forske i hvorledes det er muligt at reducere forureningen.


Men det er jo netop hvad man gør. Erkendelsen er at det næppe er realistisk treknisk og økonomisk at reducere havbrugenes miljøpåvirkning til et acceptabelt niveau. Populært sagt er løsningen derfor at flytte havbrugene på land. Så skal du forske i noget så er det at løse de problemer der er forbundet med dette. Du fremføre at fiskeopdræt er nødvendigt - men det er vel ikke afgørende om de opdrættes på havet eller på land.

  • 14
  • 3

Havbrug i 2017: en overskudsgrad 16,6% og afkastningsgrad på 25,8%.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtm...

alle heltidslandbrug i 2017: overskudsgrad 3,2%, afkastningsgrad 18,9%
https://www.statistikbanken.dk/JORD7

Men hvis man skal tage stilling til om havbrug er en god ide eller ej, skal man vel se havbrugene sammenlignet med andre fødevareerhvervs samlede miljø- og klima-aftryk per kg ernæring (protein/kJ). Tallene findes nok et sted, det kunne være fint at få frem i den aktuelle debat.

  • 9
  • 1

Ideelt ja, men hvis der lades hånt om godkendelser eller ignorerer konsekvenser, mistes enhver goodwill.
Interessant at Stiig Markager tager til mæle i denne sag, men er dog knapt så kritisk.
Kendskab til havbrugerne mangler nok ikke. Kendskab til målinger omkring havbrugene burde hellere fremstilles før vi skal tro på frikendelsen af havbrug i indre danske farvande. Med danske menes ikke Færøerne eller Grønland.

  • 4
  • 0

hvis der lades hånt om godkendelser eller ignorerer konsekvenser, mistes enhver goodwill.

ja, det er klart. Dette burde vel også gælde landbruget(?). Enig i at vi bør se tallene for forurening omkring havbrugene. Kunne Ingeniøren fremtrylle disse?

Jeg vil fortsat også gerne kende de sammenlignende virkelige tal for miljøpræstation (eller mangel på samme)/kg fødevare. Bl.a. pga. det nævnte fosforproblem kan det så være, at havbrugene falder særligt igennem, hvem ved.

Måske ender vi med at spise insekter/kolbe-mad. Der er talt en del om de første, men man ser fortsat ikke skyggen af insekt-bøffer i butikkernes kølediske. Hvorfor egentlig ikke. Konservatisme i butiksverdenen eller produkt-udviklingen ikke klar endnu?

  • 4
  • 0

Ebbe Holleris Petersen
Jo fisk i naturen /havet de lever på et meget lille område i havet .. Hvad den stærkt forurenene flyttrafik og at folk lukker øjene for dette ..har noget at gøre med voldtægt af kvinder. det må stå hen i det uvisse,,Verdenen består af 3/4 vand Og i en forsvindende lille del af havet er der fisk repræsenteret ..Der hvor der er fisk er hvor der er meget tilført kvælstof næring de fleste fisk lever i store stimer på de samme områder i havet .. Du aner ikke hvad du taler om .. Det er miljø tosserne om igen folk udtaler sig om noget de ikke aner en dyt om, og pisker unødig en stemning op
'

  • 3
  • 19

Enig i at vi bør se tallene for forurening omkring havbrugene.


Derfor bør specialisten herfor, havbiolog professor Stiig Markager, ligge inde med måleresultater.

Overskridelserne og ignorering af miljøtilladelser, er meget grovere end det groveste enklete landbrug har præsteret. Der har måske ikke været tilsyn til havbrug eller indre danske farvande? Mangler monstro de miljøskibe, der ikke blev ombygget ihjel?
Brugen af kemi og antibiotika er ikke medtaget i kritikken, måske en undersøgelse værd.

Vesterhavet (eller Nordsøen) er nok en bedre placering, miljømæssigt.
Dambrug i Danmark kræver nok meget store investeringer for automatisering. Lønniveau er for højt i forhold til konkurrenterne fra vore nabolande.

  • 5
  • 0

Man skal huske paa, at de japansk ejede havbrug vi har i Danmark primaert/udelukkende leverer rogn til brug i sushi, i Japan, mens fiskene bare kasseres. Rognen smager dejligt, men hvis prisen er oedelagt vandmiljoe kan det efter min mening sagtens undvaeres. De nye havbrug blev tilladt efter at Musholm havde betalt Venstre for at faa det til at ske, se fx https://www.dr.dk/nyheder/indland/venstrem... .

  • 8
  • 2

En hjemmelavet, ret uvidenskabelig overslagsberegning for illustrationens skyld:
Udledning af N og P til havet per tons fisk fra havbrug, hhv. per tons kød og æg fra landbrug.

Udledt næringsstof ved havbrug/ton fisk landbrug/ton kød+æg
N: 137 kg << 26 kg
P: 16 kg << 1 kg

(Forudsætter at al N + P fra landbruget kommer fra kød og æg. Enhedsudledningen for landbruget bør være meget mindre, fx faktor 5-10?, hvis mælkeprodukter, korn og bælgfrugter indregnes. Desuden kommer en del af landjordens P-bidrag fra renseanlæg oa. og burde egentlig fratrækkes. Dertil kommer, at man nok skulle regne per tørstof eller energiindhold i fødevarerne osv).

Men set på baggrund af udledning per fødevareenhed isoleret set, kunne der nok være god grund til at være særligt nøjeregnende mht. havbrugenes udledning af næringsstoffer.

Basistallene:

100 t N og 12 t P/havbrug
https://ing.dk/artikel/eksperter-splittede...

729 tons fisk/havbrug
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtm...

Ialt ca. 2,3 mio t kød + æg i 2017. Adderet tal i:
Landbrug + fødevarer. Fakta om fødevareklyngen, 2018

60.000 t N + 2500 t P udledt til havmiljøet
Novana 2018

og så en lommeregner.

  • 7
  • 0

Udledt næringsstof ved havbrug/ton fisk landbrug/ton kød+æg
N: 137 kg << 26 kg
P: 16 kg << 1 kg

Ing værger sig desværre ved at lave skema-opstillinger. Så lige en ekstra gang for at undgå evt. misforståelser:

Udledt næringsstof ved:

.............................havbrug/ton fisk..............................landbrug/ton kød+æg
N:............................. 137 kg........................................................ << 26 kg
P:.................................16 kg.......................................................... << 1 kg

  • 9
  • 0

"Det er fandme' uhygli' du"!
http://www.nejtilhavbrug.dk/Den_Store_Lgn....

sørme ja. Tak for kilde med lidt ekstra litt. om emnet. Sørgeligt med havmiljøet, også for os, der holder af fisk. Når de altså er friske; 2/3 af de, der ligger i kølediskene her i byen , tamme så vel som vilde, smager lidt som din kildes logo. Hører mere hjemme på 'forensics table' end i et supermarkeds køledisk. (Der oplyses kun om, hvornår de er pakket, ikke hvornår de er fanget/slagtet). I en fjern barndom sprællede levende fisk i fiskehandlens bassiner, og de sprællede lidt videre på panden derhjemme. Det kunne man kalde frisk. Kunne man ikke genindføre disse bassiner igen? Lidt et sideemne, men alligevel.

Dertil kommer, at mine smagsløg af og til finder en vis bismag ved de havopdrættede sml. med vildfisk. Troede at det skyldtes alder eller en passiv tilværelse som sofa-kartofler i burene, der vist også giver en højere fedt%. Kan se nu, at evt. bismag kan have yderligere årsager.

  • 6
  • 0

Lone - "Det er fandme' uhygli' du"!
http://www.nejtilhavbrug.dk/Den_Store_Lgn....
Det burde være løgn at vi er kommet dertil ....

C02-øgning, klimakrise, mikroplast, plastøer i havene, afskovning af naturskovene, ørkendannelse, habitatødelæggelse, overfiskning, insekterne forsvinder, kemisk forurening m.m.m.
Alt sammen problemer man kan se på hver for sig, men bag det hele et stort problem.VI ER FOR MANGE MENNESKER PÅ KOLDEN!
Hvornår ser vi den store FN-konference, der skal fastlægge målet for hvor meget og inden for hvilken tidsramme jordens befolkning skal reduceres? Svaret er aldrig, for politikerne er nogle tøsedrenge.

  • 2
  • 4

Alt sammen problemer man kan se på hver for sig, men bag det hele et stort problem.VI ER FOR MANGE MENNESKER PÅ KOLDEN!

Ja, befolkningstilvæksten skal ned, og det vil især sige fødselstallet i den 3. verden. Men forbruget per borger i den rigeste verden skal samtidigt også have et ordentligt dyk (og måske skal også vor høje levetid nedjusteres?).

Figur over de 10 største CO2 udledere fra 1959-2017
https://scx1.b-cdn.net/csz/news/800/2018/4...

Og figur over totaludledning frem til 2014, hvor man også ser afrika.
http://www.hf-kurset.dk/otto/geografi/klim...

De største udledere har styr på befolkningstallet, men ikke på forbrug per borger:
http://www.hf-kurset.dk/otto/geografi/klim...

De ovennævnte figurer mangler flere arabiske oliestater, og deres udledning per borger kan noget, ad Qatar på wikip-figur:
https://upload.wikimedia.org/wikipedia/com...

Alt i alt lidt svært at sige til den 3. verden: I skal holde igen med alting, imens fester vi videre og lever meget længere end I.. Vi skal alle have bæredygtigt person-forbrug og det er en opgave for politikerne. Der er også brug for ny økonomisk tænkning og strategi. Teknologi og old school vækstmarked gør det ikke alene.

  • 2
  • 0

Det er ikke befolkningstilvæksten der skal ned, men befolkningstallet

Kan det virkelig passe, at hr. Jens Olsen ikke aner, hvad det betyder, når han frejdigt siger, at befolkningstallet skal ned. Jeg må spørge ham: Hvem skal sammensætte dødspatruljerne? Hvilke beføjelser skal sådanne patruljer have? Hvilke lande og evt. hvilke dele af disse landes befolkninger skal det gå ud over? Er der fri jagt året rundt? Hvem skal sikre dødspatruljernes medlemmer straffrihed for denne nye type folkemord? Behøver jeg at fortsætte?

Selv er jeg tilbøjelig at mene ligesom det svenske orakel udi befolkningsudvikling m.m., afdøde Hans Rosling, at den mest betydende faktor for menneskehedens aftryk på verden er, at middellevealderen stiger og stiger, i alle verdensdele. Og hvad kan / skal man egentlig gøre ved det? Udover at opfordre til større bevidsthed om, hvad den enkeltes forbrug af ressourcer fører til?

Tak til Lone, for gode og interessante links.

Hvis landene i Top-3 (for CO2/indb), dvs. Qatar (38 ton/indb.), Kuwait (23) og UAE (21) er forpligtet på samme måde som Danmark (6 ton/indb.), så medregnes flaring af naturgas ikke i energiforbruget, men det indgår i den internationale metode for opgørelse af drivhusgasser og er CO2-kvoteomfattet (jfr. Energistyrelsens Energistatistik 2017).

Det betyder, at det ikke nødvendigvis er ’overforbrug’ af energi hos disse landes befolkninger (som følge af udbredt subsidiering af priserne på olieprodukter og el), der er den primære årsag til deres høje CO2-udledninger/indb.. Det beror nok i højere grad på manglende omhu, hvad angår unødigt spild af naturressourcer, kombineret med lave befolkningstal.

De værste syndere, hvad angår flaring i absolutte tal er Rusland (20-22 bcm/år), Iraq (18), Iran (18), USA (14), Algeriet (8), Venezuela (8-6) og Nigeria (8). De nævnte Top-7 lande(for CO2 totalt) har dog alle (langt) større befolkningstal end de små lande i Golfen og derfor ligger de alle under Qatar, Kuwait og UAE, hvad angår udledninger/indbygger.

  • 9
  • 0

Hvem skal sikre dødspatruljernes medlemmer straffrihed for denne nye type folkemord? Behøver jeg at fortsætte?

- meget à propos bragte Weekendavisen i sidste uge et interview med den 99-årige Ben Ferencz, der fra april 1946 var chefanklager ved Nürnberg-domstolen...et uddrag fra interviewet:

Det var under granskningen af tonsvis af arkiver og dokumenter i Berlin, at en af Ferencz’ assistenter i foråret 1947 stødte på dossierer med titlen Die Ereignismeldung UdSSR – knap 200 indberetninger fra såkaldte Einsatzgruppen på sovjetisk territorium og deres aktiviteter gennem 1941-1942.
I kølvandet på Operation Barbarossa den 22. juni 1941 var disse mobile enheder på i alt 3000 mand fulgt efter Værnemagten for at knuse al civil modstand. Tilsvarende grupper havde allerede myrdet titusinder af polakker, men de fire grupper (ABCD), der blev sendt ind i Sovjetunionen, havde yderligere mandat til at likvidere alle de jøder, de kunne opspore. Deres morderiske aktiviteter på Østfronten repræsenterede således første fase i folkemordet på Europas jødiske befolkning.
I de rapporter, som Ferencz’ stab åbenbarede, bogførte Einsatzgruppe A (opererende i de baltiske lande og Hviderusland) over fire måneder deres drab på knap 140.000 jøder, et antal, der ved årsskiftet var vokset til en kvart million. Gruppe B og C opererede i Hviderusland, Rusland og Ukraine og Gruppe D så langt væk som på Krim og i Kaukasus – alle i tæt samarbejde med Værnemagten, tyske politistyrker og lokale kollaboratører. Rapporter om masseskydninger overalt i det vestlige USSR blev sendt til Berlin næsten dagligt og hér samlet, redigeret og kopieret i op til
75 eksemplarer videresendt til Det Tredje Riges ledende institutioner og embedsmænd.,,

  • fire af hovedmændene blev hængt i 1951, de øvrige dømte blev løsladt i 1958 og levede siden lange og komfortable liv...så helt straffri blev de ikke, me...en!
  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten