Tab af biodiversitet i Danmark er et af de helt store fokusområder i forbindelse med den politiske aftale om en plan for dansk natur, den såkaldte naturpakke. Sådan lyder det, hvis man spørger politikere og naturfolk i landet.
Alligevel er det et faktum, at ud af de knap 12.000 år der er gået siden sidste istid, så har Danmark aldrig været så rig på forskellige arter som i dag. For både planter, fugle og dyr sker der overordnet set en fremgang i diversiteten, lyder det fra danske forskere. Men hvordan kan der så samtidig ske et tab af biodiversitet? Jo, det skyldes, at biodiversitet er udtryk for både variationen OG mængden af levende organismer.
»Overordnet set har vi flere forskellige arter end før, men de sjældne bliver færre og færre,« siger lektor i økologi og evolution fra Københavns Universitet Hans Henrik Bruun.
Sidste år udgav Naturhistorisk Museum også en temarapport, der viste, at mindst 542 dyrearter var opdaget som nye for landet alene siden år 2000. Det er gennemsnitligt 40 nye arter om året.
Fremgangen i variationen af arter skyldes forskellige faktorer. For eksempel er der stadig gang i indvandringen af nye arter sydfra, der startede for 12.000 år siden, da isen trak sig tilbage.
Den indvandring bliver nu hjulpet på vej af klimaforandringer, i øvrigt til stor glæde for fuglekiggere. Samtidig sker der en voldsom indvandring af invasive arter og især planter, som havejere importerer fra udlandet gennem planteskoler og havecentre.
»Vi får en masse nye planter til landet via folks haver. Men de planter er præcis de samme, som haveejere har i vores nabolande, så det er de samme typer overalt,« siger Hans Henrik Bruun.
I løbet af de seneste 70 år er 18 plantearter forsvundet, ifølge værket Atlas Flora Danica, og problemet er, at de - som forsvinder eller er truede - alle er de sjældne hjemmehørende arter. Og de arter er typisk også truede i lande omkring os.
»25 procent af vores arter er truet af udryddelse, fordi de er presset ud i bittesmå biotoper. Så mens nye arter kommer til, bliver de unikke og sjældne fortrængt,« siger professor Jens Christian Svenning fra institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Set over en længere periode både globalt og i Danmark har de store pattedyr haft det værst. Bæver, ulv, jærv, bison, elg og vildhest har alle været uddøde i Danmark, men i dag er der faktisk kun én forsvundet art under kategorien pattedyr på den danske rødliste, og den vil nok ikke blive savnet - husrotten. Ingen pattedyr er kritisk truede, mens kun hasselmusen er moderat truet. Og masser af mus, flagermus, hvaler, ræve og vildkaniner har det helt fint.
Rødlisten er dog et hullet redskab til at overvåge dansk natur. Faktisk har vi i Danmark kun et ret begrænset overblik over tilgang og tilbagegang af arter. Overvågningen hviler nemlig især på frivillige, og det betyder eksempelvis, at vi har få optællinger af nataktive dyr.
Under rødlisten har forskere gennemgået status for i alt 10.581 arter i perioden 2003-2010 – under en tredjedel af det samlede antal arter af dyr, svampe og planter, som kendes fra Danmark.
»Ud af dette antal er det for 2.412 arter skønnet, at den eksisterende viden for er for ufuldstændig, til at der kan foretages en vurdering af deres status,« skrev Nationalt Center for Miljø og Energi i forbindelse med seneste rødlisteoptælling i 2014.
»Der er ikke prioriteret ressourcer på en dækkende overvågning. Og det er ekstra svært at danne sig et overblik, fordi mange nye arter hele tiden dukker op, som faktisk har boet her hele tiden, men vi bare aldrig har opdaget,« siger Hans Henrik Bruun.
Det seneste samlede forsøg på at måle biodiversitet i Danmark kom med Danmarks Miljøundersøgelsers rapport i 2011 med titlen 'Danmarks biodiversitet 2010', og det var nedslående læsning. Ud af 139 udvalgte artsgrupper var 47 procent i tilbagegang, 25 procent stabile eller i fremgang, og 28 procent havde en ukendt udvikling.
