Naturforskere: Vi har flere arter i Danmark end nogensinde før
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Naturforskere: Vi har flere arter i Danmark end nogensinde før

Kejserkåben var tidligere almindelig overalt i danske løvskove, men nu er den væk i store dele af Jylland og på Fyn. Illustration: DMU

Tab af biodiversitet i Danmark er et af de helt store fokusområder i forbindelse med den politiske aftale om en plan for dansk natur, den såkaldte naturpakke. Sådan lyder det, hvis man spørger politikere og naturfolk i landet.

Alligevel er det et faktum, at ud af de knap 12.000 år der er gået siden sidste istid, så har Danmark aldrig været så rig på forskellige arter som i dag. For både planter, fugle og dyr sker der overordnet set en fremgang i diversiteten, lyder det fra danske forskere. Men hvordan kan der så samtidig ske et tab af biodiversitet? Jo, det skyldes, at biodiversitet er udtryk for både variationen OG mængden af levende organismer.

»Overordnet set har vi flere forskellige arter end før, men de sjældne bliver færre og færre,« siger lektor i økologi og evolution fra Københavns Universitet Hans Henrik Bruun.

Sidste år udgav Naturhistorisk Museum også en temarapport, der viste, at mindst 542 dyrearter var opdaget som nye for landet alene siden år 2000. Det er gennemsnitligt 40 nye arter om året.

Nye arter spreder sig fra danske haver

Fremgangen i variationen af arter skyldes forskellige faktorer. For eksempel er der stadig gang i indvandringen af nye arter sydfra, der startede for 12.000 år siden, da isen trak sig tilbage.

Den indvandring bliver nu hjulpet på vej af klimaforandringer, i øvrigt til stor glæde for fuglekiggere. Samtidig sker der en voldsom indvandring af invasive arter og især planter, som havejere importerer fra udlandet gennem planteskoler og havecentre.

»Vi får en masse nye planter til landet via folks haver. Men de planter er præcis de samme, som haveejere har i vores nabolande, så det er de samme typer overalt,« siger Hans Henrik Bruun.

Kun hasselmusen er moderat truet

I løbet af de seneste 70 år er 18 plantearter forsvundet, ifølge værket Atlas Flora Danica, og problemet er, at de - som forsvinder eller er truede - alle er de sjældne hjemmehørende arter. Og de arter er typisk også truede i lande omkring os.

»25 procent af vores arter er truet af udryddelse, fordi de er presset ud i bittesmå biotoper. Så mens nye arter kommer til, bliver de unikke og sjældne fortrængt,« siger professor Jens Christian Svenning fra institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Set over en længere periode både globalt og i Danmark har de store pattedyr haft det værst. Bæver, ulv, jærv, bison, elg og vildhest har alle været uddøde i Danmark, men i dag er der faktisk kun én forsvundet art under kategorien pattedyr på den danske rødliste, og den vil nok ikke blive savnet - husrotten. Ingen pattedyr er kritisk truede, mens kun hasselmusen er moderat truet. Og masser af mus, flagermus, hvaler, ræve og vildkaniner har det helt fint.

Huller i overvågningen

Rødlisten er dog et hullet redskab til at overvåge dansk natur. Faktisk har vi i Danmark kun et ret begrænset overblik over tilgang og tilbagegang af arter. Overvågningen hviler nemlig især på frivillige, og det betyder eksempelvis, at vi har få optællinger af nataktive dyr.

Under rødlisten har forskere gennemgået status for i alt 10.581 arter i perioden 2003-2010 – under en tredjedel af det samlede antal arter af dyr, svampe og planter, som kendes fra Danmark.

»Ud af dette antal er det for 2.412 arter skønnet, at den eksisterende viden for er for ufuldstændig, til at der kan foretages en vurdering af deres status,« skrev Nationalt Center for Miljø og Energi i forbindelse med seneste rødlisteoptælling i 2014.

»Der er ikke prioriteret ressourcer på en dækkende overvågning. Og det er ekstra svært at danne sig et overblik, fordi mange nye arter hele tiden dukker op, som faktisk har boet her hele tiden, men vi bare aldrig har opdaget,« siger Hans Henrik Bruun.

Det seneste samlede forsøg på at måle biodiversitet i Danmark kom med Danmarks Miljøundersøgelsers rapport i 2011 med titlen 'Danmarks biodiversitet 2010', og det var nedslående læsning. Ud af 139 udvalgte artsgrupper var 47 procent i tilbagegang, 25 procent stabile eller i fremgang, og 28 procent havde en ukendt udvikling.

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat:
"Overordnet set har vi flere forskellige arter end før, men de sjældne bliver færre og færre,« siger lektor i økologi og evolution, fra Københavns Universitet, Hans Henrik Bruun"

Er det ikke sådan, at når der bliver flere og flere arter i Danmark, så bliver der også flere og flere "fjender" til de "oprindelige" dyr?

Altså nye arter som spiser de gamle, eller nye arter som spiser de gamle arters føde?

Altså i høj grad ikke rigtigt et problem vi kan gøre ret meget ved?

  • 3
  • 7

Mængden af arter er, på det symbolske plan, på toppen set i et perspektiv, der strækker sig fra et stadie, hvor landet var dækket af is (udgangspunktet kan ikke være bedre, hvis man vil sige, at det går glimrende), men, og det kommer så med til sidst, for at artiklen ikke skal være entydigt falsk i sit billede af biodiversiteten:
"Det seneste samlede forsøg på at måle biodiversitet i Danmark kom med Danmarks Miljøundersøgelsers rapport i 2011 med titlen “Danmarks biodiversitet 2010”, og det var nedslående læsning. Ud af 139 udvalgte artsgrupper var 47 procent i tilbagegang, 25 procent stabile eller i fremgang og 28 procent havde en ukendt udvikling."

Når man ser på den diversitet, differentiering, og ikke mindst vægtning af indholdet (se overskriften i forhold til konklussionen i sidste afsnit), der er lagt til grund for struktureringen af artiklens indhold, så er artiklen ikke andet end et bevidst forsøg på at underspille hovedtendensen i udviklingen.

Det helt afgørende og vigtige i udviklingen ses af sidste afsnit, men underspilles med artiklens fokusering på den nærmest symbolske repræsentation af arter, som man finder inden for de sidste refugier, kunstigt opretholdte reservater for truede arter.

Forvirringssignaler er der nok af på det her område. Artiklen er et eksempel på det.

Udviklingen på landet, herunder forklaringen på, hvorfor naturen er blevet så ekstremt fattig på de 62 % af det danske landareal, som landbruget forvalter, kan forklares klart og tydeligt ved at fokusere på, hvordan de økonomiske idealer styrer via en lille magtelite, der ikke vil have et eneste medie til forklare Dansk Landbrug & Fødevares sande tilstand: http://arbejdsforskning.dk/visartikel.asp?...

  • 8
  • 9

Der sker ændringer i artssammensætningen pga klimaændringer, som det er nytteløst at forsøge at dæmme op for, men vi kan godt bakke mere helhjertet op om bekæmpelse af de invasive arter, der presser originale Danske arter. Bares om et eksempel; Rynket rose der breder sig uhæmmet i klitsandet og derved fortrænger vores fine oprindelige Klitrose.
Afsæt nationale midler og søg midler fra LIFE, og få nogle mennesker igang med at fjerne de invasive arter. Grundejere må holdes ansvarlige. Spredningen af mange af de invasive arter er jo i høj grad båret af vores egen uforstand, eller mangel på omtanke hvis man skal være lidt venlig.
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/...

  • 4
  • 2

I rubrikken skelnes mellem planter, fugle og dyr - insekter nævnes ikke.

Der nævnes 542 nye dyrearter - er det både fugle og dyr.

Hvad med insekter - regnes de med? De er jo med på det indledende billede?

Længere ned nævnes også svampe!

Christian

  • 5
  • 0

Lad staten købe 3000 km2 landbrugsjord op. Plant det til med træer og opsæt store vindmøller på 150 meter tårne så vinden bliver ligeså god og stabil som ude på havet. Det giver billig strøm og masser af biodiversitet og så binder træerne jo også co2 når de vokser og formulder. 3000 km2 er nok plads til at vi kan få 100% af elforsyningen fra vindmøller hvis vi ville uden at genere nogen da træerne jo larmer og skygger mere end vindmøllerne ovenover. Danmark har 42000 km2 at gøre godt med så 3000 km2 statsskov med vindmøller burde ikke være noget problem.

Det er ikke spor svært at blive kvit med al luftforurening i Danmark fra elforsyningen på en billig måde. De eneste der står i vejer er fossil og biomasse lobbyisterne. Så få nu lukket de sidste kul, biomasse og naturgas kraftværker og så udbyg forsyningsvejen til Norge ud så vi kan få ren hydro strøm når vejret ikke tillader fuld produktion fra billige landvindvindmøller og billig solkraft på virksomheders og privates tage. Fjernvarmen samt folks olie og gasfyr konverterer vi til varmepumper og så laver vi et intelligent el net med variable minutpriser så prisen kan bruges til at tilpasse efterspørgslen på el med udbuddet minut for minut fra region til region.

  • 5
  • 3

Artiklen er på ingen måde et bevidst forsøg på at underspille hovedtendensen i udviklingen. Det er et forsøg på at fremlægge fakta, så vi har et bedre grundlag at diskutere udfra. Når politikere som enhedslistens Maria Gjerding - og mange andre i øvrigt - fremfører at "Vi får færre arter i Danmark", så er det simpelthen forkert. Vi får flere arter. Vi har aldrig haft så rig en mangfoldighed. Det kom også bag på mig, da jeg startede med at skrive denne artikel og den medfølgende som trykkes i den næste avis. At der bag denne sandhed gemmer sig en anden skræmmende udvikling er på ingen måde gemt i artiklen, men jeg fornemmer du bliver provokeret af, at jeg fremlægger fakta, som ikke passer ind i dit verdensbillede. Det passede heller ikke ind i mit, men er ikke desto mindre så meget vigtigere at få frem, så vi kan tage en ordentlig debat.

  • 8
  • 3

Vi har aldrig haft så rig en mangfoldighed.


Forudsætningen for, at du kan sige det, er, at du orienterer dig på den måde, at du regner "en nærmest symbolsk repræsentation af artsrigdom med, som kun findes i noget der minder om reservater, små beskyttede områder inden for fx resten af de 62% af landbrugsarealet."
Forudsætningen, præmissen, for at kunne sige det, er langt mere interessant, end det du på den baggrund kan fremstille som fakta.
Dit fakta flytter ikke noget verdensbillede.
Din konstruktion af fakta tilhører i den grad et eksisternede verdensbillede.
Spørgsmålet er, om du er i stand til at se din egen konstruktion på fremmede præmisser. Jeg kan.

  • 2
  • 9

Så må det eksisterende verdensbillede (ifølge dig) - som jeg øjensynligt ikke rokker ved - være at vi får flere og flere arter i Danmark?


Det kan sagtens forenes med, at diversiteten, faktuelt, artsmæssigt, på størstedelen af arealet, takket være en enkelt art, denne arts rationalitet, sigte på sin og kun sin afgrøde, kaldet monokultur, er ekstrem fattig netop her, på de 62 % af den flade, som vi udtaler os om.
Og at vi andre, truede arter, lever på tålt ophold, med egen tilgang til tilværelsen, som de uindbudte gæster vi er, her på den billige langside, dvs. som ubetalte bidragydere til mangfoldigheden af debatindslag.
Den globale opvarmning har desuden flyttet lidt på klimaet, og da der er flere arter syd på, hvor vi henter inspiration fra, så må det talmæssigt, hvad arter angår, gå op. Men det kan, og der har jeg fakta med mig, ikke identificeres med, at bønderne ikke har held med at holde marken ren for uindbudte gæster, der hvor finanssektoren og regering giver dem i hoved og røv i deres forehavende.
Hvis man kan indskrive sig i elendigheden som invasiv art, så har man vel i en vis forstand ret til at påstå, at ens verdensbillede ikke bare er selektiv, men faktisk en af de bedre egnede! Har vi flere udviklingskriterier at gå efter! Mangfoldighed, måske, og lidt differentieret og munter tilgang til sagen selv, osv. osv.

  • 4
  • 4

. . at der er forbud mod udsætning af eksotiske/ikke hjemmehørende dyr i den danske natur, mens planteskoler og havecentre frit kan importere og sælge masser af plantearter, der en trussel mod de danske hjemmehørende arter?

  • 6
  • 0

Artiklen er på ingen måde et bevidst forsøg på at underspille hovedtendensen i udviklingen.

Thomas Djursing,

Maria Gjerding burde have specificeret at hun mente hjemmehørende arter.

Sådan er der så meget.

Googler man "Vi får færre arter i Danmark", så dukker medierne op med cirka 5 fakta checks af påstanden. Dr.dk's udgave af 11. maj, slutter med et interview med Maria Gjerding. "Og så kan det jo være svært at få plads til alle nuancer, når man står i Debatten", siger hun.

Det ved du sikkert allerede. Artiklen hos dr.dk er stort set sammenfaldende med din, og bruger blandt andet den samme ekspert.

Derfor spørger jeg dig, hvorfor du nu spiller videre med en bold der er lagt død?

Du siger selv at dit skriv ikke er et bevidst forsøg. Er det så muligvis et ubevidst forsøg...for når medierne kolporterer hinandens artikler bevistløst, så overdøver larmen nuancerne...Det er min anke ved din artikel.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten