Naturfagslærer: Virksomhedssamarbejde kræver ekstra indsats, men er det hele værd

Illustration: Engineer the future c/o IDA
På Flakkebjerg Efterskoles sciencelinje arbejder eleverne projektorienteret. Det styrker deres engagement i undervisningen og træner dem i at arbejde sammen om at finde løsninger. (Foto: Flakkebjerg Efterskole) Illustration: Flakkebjerg Efterskole

For nogle år tilbage var matematik- og naturfagslærer Hans Kristjan Vinther på sommerhøjskole. Her mødte han en ingeniør fra Haldor Topsøe, og de to talte sammen om hinandens jobs. Jobbet hos Haldor Topsøe lød spændende, syntes Hans Kristjan Vinther. Og ikke nok med det. Det viste sig også, at ingeniørvirksomheden havde et stort engagement i at samarbejde med skoler, og sådan et samarbejde eftersøgte Flakkebjerg Efterskole.

»Da jeg kom, sagde jeg straks til vores forstander Jan: Ring til Haldor Topsøe. Og de sagde ja. Med det samme,« siger Hans Kristjan Vinther.

Læs også: Virksomhedssamarbejde inspirerer skole til at bygge ScienceCenter

Inden da havde Flakkebjerg Efterskole søgt med lys og lygte efter en virksomhed, der ville indgå et samarbejde om undervisning på skolens sciencelinje, men det var ikke så ligetil. De fleste kunne ikke tilbyde meget mere end et af de klassiske sodavandsbesøg.

Så da Haldor topsøe sagde ja, gik arbejdet med at udvikle undervisningsforløb og materiale straks i gang.

»Vi brugte rigtig meget tid det første år,« husker Hans Kristjan Vinther, der sammen med en anden kollega fungerer som sciencelærer på Flakkebjergs sciencelinje, hvor de underviser tværfagligt i naturfagene biologi, kemi og fysik samt matematik.

Kræver ekstra indsats

Samarbejdet med Haldor Topsøe består af et undervisningsforløb, hvor opgaverne tager udgangspunkt i fire virkelige cases hos virksomheden. Eleverne vælger selv, hvilken case de vil arbejde med, og så har de syv uger til at komme op med en løsning.

Bag undervisningsmaterialet står både Haldor Topsøe og de to sciencelærere, som retter materialet til, så det passer ind i den øvrige undervisning og er på niveau med elevernes kompetencer.

Læs også: Haldor Topsøe satser på skolesamarbejde: Vi gør en forskel på den lange bane

Det er et tæt samarbejde, og det kræver naturligvis en ekstra indsats fra lærerne, men for Hans Kristjan Vinther, er det det hele værd.

»Den undervisning, vi giver eleverne, skal forberede dem på virkeligheden, men er ofte langt fra den. Når vi præsenterer dem for en opgave, som har betydning i den virkelige verden, betyder det enormt meget for deres engagement,« siger Hans Kristjan Vinther.

Skoler begår fejl

Nogle af eleverne på sciencelinjen har blandt andet arbejdet med en case fra Haldor Topsøe, hvor de designede en robot til at få katalysatorer ned i et langt rør. Illustration: Flakkebjerg Efterskole

For en lærer som ham giver det personlig tilfredsstillelse at se, hvordan eleverne udvikler sig under sådan et forløb. Normalt har flere elever på sciencelinjen det bedst ved at arbejde alene, men et projektorienteret samarbejde får dem ofte til at se værdien i at samarbejde. En løsning kræver, at man er sammen om dem, og det får eleverne til at åbne op på en ny måde.

»Og så tænder de selvfølgelig på ideen om, at de kan levere et guldæg. De kommer tit op med en løsning, som ligger tæt op af det en ingeniør med måske 20 års erfaring på Haldor Topsøe har designet, og så kan de slet ikke få armene ned over hovedet igen,« griner Hans Kristjan Vinther.

Flakkebjergs samarbejde med Haldor Topsøe kører nu på fjerde år, og Hans Kristjan Vinther kan godt mærke, at flere skoler efterspørger noget lignende.

Han er blandt andet blevet ringet op af en efterskole på Fyn, der havde ringet til 22 virksomheder og fået afslag fra hver og en. De ville høre, hvad de nu skulle gøre.

Hans Kristjan Vinther lokaliserede hurtigt fejlen.

»Skolen ville kun en ting: Erhvervspraktik. Det er retfærdigvis kun de færreste virksomheder, der kan tilbyde det. Men i stedet for at lægge røret på og ringe til de næste, bør man som skole overveje: Hvad er mulighederne ellers? «

Emner :