Nature-studie: Spis plantebaseret kost, halver madspild og transformer landbruget
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nature-studie: Spis plantebaseret kost, halver madspild og transformer landbruget

For nyligt inviterede Ingeniøren fem forskere ind i et visonarie, hvor de kom med bud på fremtidens landmand. Han er en digital ekspert, der tjekker sine sensorer og oplader robotterne. En ny artikel i Nature nævner også behovet for teknologisk udvikling inden for landbruget. Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Fremtidens klima fylder denne uge danske og udenlandske medier med FN’s klimapanels, IPCC, specialrapport om konsekvenserne af en globale opvarmning på 1,5 grader og den hjemlige regerings klimaplan ’Sammen om en grønnere fremtid’.

Således sætter også tidsskriftet Nature fokus på udfordringerne med den globale opvarmning og en jordklode under pres i forhold til det stigende behov for mad på grund af en voksende befolkning på kloden.

I en artikel med overskriften 'Options for keeping the food system within enviromental limits' konkluderer forskere fra blandt andet University of Oxford, at hvis vi skal skaffe mad nok til en befolkning på omkring 10 milliarder mennesker i 2050 uden at sætte klodens klima over styr og skabe en ustabil situation for menneskeheden, bliver vi nødt til globalt at gribe ind på tre områder.

Hovedbudskabet er, at vi er nødt til at blive fleksitarer, så vi overvejende spiser plantebaserede kost og kun sjældent får dækket vores proteinbehov gennem animalske produkter.

Vi skal også halvere madspild og udnytte råvarerne bedre. Og endelig er der behov for en forbedring af landbrugets måde at dyrke jorden på og behov for nye teknologier for at fodre 10 milliarder mennesker bæredygtigt inden 2050.

Kræver en samordnet handling

»Det er ikke nye tanker, for mange af de løsninger, som forskerne har kigget på og anbefaler, bruges allerede i nogle dele af verden, men der er behov for at få ideerne bredt ud globalt, før det for alvor kan batte noget for os og kloden,« siger Marco Springmann fra Oxford Martin Programme of the Future of Food og Nuffield Department of Population Health i en pressemeddelelse.

Læs også: 80 pct. »varm luft og kreativ bogføring«: Klimaplan i modvind fra første fløjt

Det vil samtidig kræve store investeringer i forskning og offentlig infrastruktur, ligesom der vil være behov for støtteordninger, der gør det attraktivt for landmændene at omlægge driften herunder også gødningsbrugen og anvendelsen af vandet.

Forskerne nævner også fokus på socioøkonomisk udvikling med mulighed for især uddannelse af kvinder og bedre mulighed for prævention i udviklingslande. Samtidig er der behov for at ændre de kostråd, som man i dag anvender verden over.

»Vi kan se, at uden en samordnet handling vil fødevaresystemets miljøpåvirkninger kunne stige med 50-90 procent inden 2050 som følge af befolkningstilvæksten og en stigning i kostvaner med højt fedtindhold og sukker samt kød. Og så vil alle grænser i forhold til en fødevareproduktion blive overskredet, nogle af dem med mere end to gange,« siger Marco Springmann.

Passer med budskab fra dansk professor

Hvis man derimod kigger på de tre hovedområder, mindsker man ifølge forskerne risikoen for at overskride globale miljøgrænser i forbindelse med klimaændringer, brugen af landbrugsjord, udvinding af ferskvandsressourcer og forurening af økosystemer ved overgødskning.

Læs også: Professor: Ambitiøs CO2-reduktion i landbruget kræver, at vi dropper dyrene

Den plantebaserede ’fleksitar-kost’ kan mere end halvere drivhusgasemissionerne og reducere andre miljøpåvirkninger, som f.eks. brugen af gødning og anvendelse af afgrøder og ferskvand med en tiendedel til en fjerdedel, skriver forskerne.

Ved at forbedre landbrugets dyrkningsmetoder i marken og udvikle nye teknologier kan man ifølge forskerne begrænse presset på landbrugsjorden og spare på kunstvanding og udnytte vandet bedre og gødning og samtidig optimere udbyttet af eksisterende afgrøder. Det kan tilsammen reducere emissionerne med omkring halvdelen.

Endelig kan man begrænse miljøbelastningen med op til 16 procent ved en halvering af madspild og bedre udnyttelse af råvarerne.

Behovet for en mere plantebaseret kost nævnte professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet faktisk i går i Ingeniøren som et must, forud for at regeringen fremlagde sin klimaplan. Professoren talte om, at vi er nødt til at indstille os på et landbrug uden dyr, men hvor vi i stedet indtager kunstigt kød og mælk fremstillet på basis af planter.

Forsøger at tage forbehold for svagheder

Forskerne har i undersøgelsen sammenholdt eksisterende analyser af presset på klodens økosystemer og diskuteret den rolle, som landbruget har i forhold til klimabelastningen.

Læs også: Eksperternes bud: Sådan skal landbruget håndtere tørke og skybrud

Forskerne her erkender, at der er svagheder i deres metode, for der er en række ubekendte forhold, der kan spille ind. F.eks. opskalerer man lokale miljøpåvirkninger til globale påvirkninger især i forhold til anvendelsen af vand, kvælstof og fosfor i landbruget.

I en tabel viser forskerne tre scenarier for, hvordan fødevareproduktionen i 2050 vil belaste klimaet i forhold til drivhusgasemission, brugen af landbrugsjord, fosfor, kvælstof, vand, hvis man tager udgangspunkt i 2010, eller i de eksisterende kostråd eller en fleksitarisk kost.

Inden for de tre scenarier har man igen niveauopdelt ambitionerne i forhold til, hvor ambitiøs man vil være inden for teknologisk udvikling og socioøkonomisk udvikling i forhold til høj indkomst og lav befolkningstilvækst og omvendt.

»Yderligere forskning vil reducere usikkerheden i vores scenarioanalyse. I vores scenarier for forandring valgte vi at fokusere på ændringer - teknologisk, diætmæssigt og i madspild og madaffald – der er realistiske og opnåelige eller allerede er blevet udpeget som mål. Det betyder, at vi ikke inkluderer teknologier eller afhjælpende foranstaltninger, der er omgærdet af store usikkerheder lige nu, såsom kulstofsekventering, kvælstoffastholdelse eller biomasseproduktion uden brug af landbrugsjord. Nogle af de løsninger har vist lovende resultater i visse regioner, men det er endnu ikke klart, om de er skalerbare, og hvordan de er i forhold til eksisterende teknologier og miljømål,« skriver forskerne i Nature-artiklen.

Studiet er betalt af EAT, der er en nonprofit global forskningsplatform for fødevareproduktionen stiftet af Stordalen Foundation, Stockholm Resilience Centre og den globale politisk og økonomisk uafhængige velgørenhedsfond, Wellcome. Selvom artiklen er online hos Nature, kommer den fulde EAT-Lancet-rapport først i januar 2019.

"Vi kan se, at uden en samordnet handling vil fødevaresystemets miljøpåvirkninger kunne stige med 50-90 procent inden 2050 som følge af befolkningstilvæksten og en stigning i kostvaner med højt fedtindhold og sukker samt kød. Og så vil alle grænser i forhold til en fødevareproduktion blive overskredet, nogle af dem med mere end to gange,« siger dr. Marco Springmann."

Stige med 50%, men hvor stor er fødevaresystemets klimapåvirkning nu?

  • 7
  • 2

Man kan fifle rundt med animalsk produktion, vegetarisk levevis osv.
Men det korte af det lange er, at afbrænding af fossil kul/olie/gas er årsag nummer ét til klodens problemer.
Denne rapport er tre "red herrings" der fjerner op mærksomhed fra det centrale.

  • 13
  • 10

Det giver vel sig selv, at det er mere ineffektivt at få sin næring gennem et dyr, der har spist soya eller korn, fremfor bare at spise soyaen eller kornet selv. Ernæringen af husdyr kræver fossil energi (transport af foder, dyr, materiel, varme), så er klart, at der er et CO2 aftryk her.

Hvis man ikke helt vil opgive kødet for at undgå at give sine teenagebørn et inferno, kan man altid starte med at spise (lokalt) kød fra dyr med lavere feed conversion ratio (FCR) (foderomsætningsratio). Her er en liste (https://en.wikipedia.org/wiki/Feed_convers...):

Oksekød: 6
Svinekød: 4
Kylling: 1,6
Fisk: 1

FCR tager ikke højde for hvor energitungt det er at passe eller høste dyrene, men det er et sted at starte. Så hvis man kunne lægge afgifter på oksekød omtrent seks gange højere end for f.eks landbaseret laks ville man kunne komme langt.

Og til dem der mener, at det er ulandenes overbefolkning, som er det største problem, så udleder en dansker ca 118 gange mere CO2 end en somalier: CO2 mæssigt er Danmark 712.800.000 somaliere!

  • 14
  • 3

Måske de veganske profeter skulle læse denne kronik af Magnus Harald Haslebo :

Måske man skulle skrue lidt ned for retorikken i al almindelighed.

Det er umådeligt trættende som ikke kødspiser at blive skudt alverden i skoene.

For det er fuldstændig som religion, der er hardcore fanatikere i alle religioner, hos islam ses det hos forskruede fundamentalister, men det er altså ikke ensbetydende med at alle muslimer per definition er terrorister, eller hvad har vi.

Ligesom danske kulturkristne nok også meget gerne vil have sig frabedt at blive slået i hartkorn med våbenliderlige medlemmer af Moon bevægelsen.

Etc, etc.

Så lad venligst være med at sætte alle vegetarer i bås med nogle enkelte højtråbende individer - tak.

  • 15
  • 1

hvor stor er fødevaresystemets klimapåvirkning nu?

Den er lige så stor som transportsektorens.
"- Landbruget udleder cirka 20 procent af det samlede danske udslip af CO2-ækvivalenter. Transportsektoren er også oppe i den størrelsesorden, så det er de to største kilder til CO2-udledning i Danmark."

Så det er en god ide at "fortynde" (fiske-)frikadellefarsen med plantefars og lave mandelmælk.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/ko-b...

  • 8
  • 2

Jeg kan nok ikke regne med, at en bøf fra en ko der har spist kløvergræs, kan komme ind under plantebaseret?

  • 5
  • 0

Løsningen er mere forskning. Så snart man kan dyrke oksekød i større skala end i laboratoriet, er dét problem løst. Så skal det blot produktudvikles, så det bliver billigere end gammeldags kød - så skal vi da ikke længere opforstre dyr elene med det formål at slå dem ihjel og æde dem.

Det er både tåbeligt og ansvarsløst det er at bruge danskernes penge på dyre CO2-reducerende tiltag. I stedet skal vi forske og udvikle os ud af problemet. Det er der meget mere perspektiv i.

  • 2
  • 3

@Jens Olsen
"Vi kunne også beslutte at blive nogle færre mennesker på jorden!
Bare sådan som et forslag. Jeg tror det ville hjælpe...på rigtigt mange ting."

Hvordan har du tænk at gøre det i praksis?
Og hvad skulle det hjælpe på?

Bærdygtighed er bestemt af flow.
Forbrug og gendannelse.
Flowet på råolie forbrug i forhold til gendannelse 1:1000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000.
Så halvering af verdens befolkning hjælper nok ikke ret meget, Vel?

  • 2
  • 3

@Carsten Junge
"Danske forhold er dog uendelig ligegyldige set i globalt perspektiv."

Rigtigt nok, men vi har et medansvar alle, som individ, som samfund.
Så vi må se indad og starte med et lille skridt i den rigtige retning.
Bække små.........

  • 7
  • 2

Kanaler med saltvand gravet ind i varme land og/el. ørkenområder mhp. styring af den naturlige fordampningsproces til at kunne lede dette fordampede vand ned i vandingsforsyningskanaler til brug i dyrkningsområder.
Sådan bliver saltet i kanalerne saltvandet ledes rundt i lave og varme kanaler og det afdampede vand kan bruges til vanding.

Saltvandsbassiner til dyrkning af alger mhp. foder til dyr og mennesker og co2 nedbringelse samt sænkelse af havvandsniveau....(hehe).

  • 2
  • 0

Belysning af hvor meget metan har at sige i fht. alm. forrådnelsesprocesser for plantedele til gødning udenfor kodyrenes tarmsystemer, som nedbryder cellulose, bør ske før vi fabler videre og forholder os til betragtning af forstyrrende perspektiver.

  • 1
  • 0

Og til dem der mener, at det er ulandenes overbefolkning, som er det største problem, så udleder en dansker ca 118 gange mere CO2 end en somalier: CO2 mæssigt er Danmark 712.800.000 somaliere!

og når somalierne, som kun har brug for 15 år for at øge deres befolkning med 50% opnår en levestandard halvt så god som f.eks. danskere, udleder de 25 millioner somaliere lige så meget CO2 som 12.500.000 danskere.

Year Population Growth Rate
2018 15181925 2.98%
2017 14742523 2.96%
2016 14317996 2.95%
2015 13908129 2.90%
2010 12053223 2.97%
2005 10409925 2.93%

  • 1
  • 2

Til daglig arbejder jeg med forskning i kunstigt knoglevæv men jeg har perifert været involveret i forskning i kunstigt kød. Jeg må skuffe jer og sige at en laboratoriedyrket steak ligger langt ude i fremtiden. Måske kan man lave noget kødfarslignende cellesnask de næste par år, men det at lave storskala muskelvæv med fedtmarmorering og egentlig smag vil være enormt dyrt i forhold til at omlægge kostvaner eller promovere plantebaseret kød.

Udover den viden der skal genereres for at klarlægge mekanismerne bag vævdannelse skal man 1) også kunne styre vævdannelsen, og 2) processen skal kunne skaleres op, og 3) der skal være en sikkerhed for at kunder overhovedet vil købe pseudokødet.

Kødcelledyrkning er ikke sammenlignelig med f.eks de fermenteringsprocesser som gør Novo Nordisk eller Novozymes i stand til at spytte tonsvis af proteiner ud. Køddyrkning vil stadig være en meget energitung proces, der ligeledes vil kræve en energitung supply chain af oprensede råmaterialer og dyr arbejdskraft. Jeg kan ikke forestille mig at dyrket kød vil være billigere - økonomisk eller miljømæssigt - end at spise en kylling eller fisk idag.

S

  • 4
  • 1

Jeg ville ikke være så hurtig til at undervurdere Danmarks betydning. Vestas, Siemens Gamesa, LM Wind Power udspringer alle herfra. Uden dem og deres pionerarbejde ville verden være et meget vigtigt våben fattigere i kampen mod CO2 udledning.

Norge har en mindre befolkning end os, men deres politik sender et signal til bilfabrikanterne om at der i det mindste er ét land, der vil aftage deres nyudviklede elbiler. Det er til gavn for hele verden.

  • 4
  • 1

carsten nielsen: Belysningen er sket:

"Husdyrproduktionen er den største kilde til udledninger. Indenfor husdyrproduktionen tegner kvæg- og svineproduktionen sig for i alt 95 procent af udledningerne fordelt med 63 procent i kvægproduktionen (hovedsagelig malkekvæg) og 32 procent i svineproduktionen. Herefter følger heste, får/geder og fjerkræ i nævnte rækkefølge. Svin og malkekvæg er dermed de væsentligste husdyrkategorier. De står for i alt ca. 40 procent af den samlede udledning fra landbruget."

https://lbst.dk/tvaergaaende/klima/landbru...

Husdyrproduktionen er den største kilde til udledninger.

  • 0
  • 1

Kræver dine "konklusioner" ikke en håndfuld underbyggende links, Albert?

Det er ganske pudsigt, at i vore dage kan postulater underbygges med links til mere eller mindre tillidsvækkende postulater.

Nå, men altså: Somalias befolkningstal kommer fra det ret pålidelige World Population Review, som fortæller os, at vi skal vente at der i 2036 er 25 mio. af dem i Somalia
http://worldpopulationreview.com/countries...

Resten kan klares med ukompliceret multiplikation og addition.

  • 5
  • 1

Jordens befolkning steg tidligere, fordi hovedparten af befolkningerne havde høj fødselsrate. Land for land falder fødselsraten - f. eks. Kina. Men befolkningstallet i Kina stiger stadig! Ja, fordi levealderen stiger. Og det gør den stort set i hele verden.
Det kunne man gøre noget ved - forbyde sundhedskampagner, diger og sikkerhedsseler - men det er vist ikke metoder, vi bryder os om?
Selvfølgelig bør vi tilstræbe en fødselsrate på omkring 2,1 pr. kvinde. Det er bare ikke hele løsningen - så der er ingen vej uden om at gå mod at kunne brødføde flere pr. landbrugsareal - herunder at spise noget af dyrenes mad.
Hvis vi nu flyttede ud og fordelte os jævnt over landet, og skyndte os at spise landmandens afgrøder før han puttede det i grisene, kunne vi reducere både transportsektorens og landbrugets CO2-bidrag.

  • 0
  • 6

Nu skal vi bruge solen for at få planter til at danne glukose:
vand + kultveilte + lysenergi → glukose + ilt
Så planter i flere etager batter ikke noget - man kan selvfølgelig udnytte nogle nicher i byerne.
- Det er mørkt i en bøgeskov, fordi træerne er formidable til at lave puslespil med færrest mulige brikker (blade).
Nu behøver vi ikke spise dyrenes mad - men kan frit producere grøntsager på de marker, vi ikke behøver til foder, hvis vi har færre grise og evt. køer.
Det kan godt være køerne er værst i CO2-sammenhæng, men grisene har nogenlunde behov for samme fødesammensætning som os - derfor er det især grisene, der konkurrerer med os om føden.
Drøvtyggere kan omsætte cellulose og kan derfor udnytte planter fra marginale jorde, som grisene og vi ikke kan fordøje. Men så bøvser de også.

  • 1
  • 5

Vi er nok enige om, at man kunstigt kan give en plante alt det, den har behov for.
Men i Vertical Farming bruges kunstigt lys. Det bruger man også i væksthuse til højværdiprodukter til at forlænge dyrkningssæsonen, men ikke til storproduktion af basisfødevarer, f. eks. korn - fordi det er dyrt i energi. Hvis du laver el ved solceller og bruger strømmen til lys i væksthuse, har du kun få % af den oprindelige solenergi.
Man skal altid være tro mod de grundlæggende sammenhænge.

  • 2
  • 1

Hvor mange danskere skal der til for at løse verden co2-problemer - 1!
Så stop den dårlige vurdering af Danmark indflydelse af løsningen på verdens problemer. Det kræver blot den rigtige ide og viljen til at udvikle denne.

  • 1
  • 3

Men i Vertical Farming bruges kunstigt lys. Det bruger man også i væksthuse til højværdiprodukter til at forlænge dyrkningssæsonen, men ikke til storproduktion af basisfødevarer, f. eks. korn - fordi det er dyrt i energi.

osv., osv., men dit oplæg var

så der er ingen vej uden om at gå mod at kunne brødføde flere pr. landbrugsareal

og det kan man med hydroponik og lodret landbrug. Energien leveres af solceller, vindmøller, vandkraftværker, bølgekraftværker, a-kraftværker, m.fl. - dog næppe cykeldynamoer ,-)

  • 1
  • 0

Det er fuldstændigt vildt at de overser Vertical Farming.

Der er rigtigt gode grunde til at dyr opdrættes i stalde og fisk i fiske farme og at planter til føde snart ikke længere belaster naturen.

Vertical Farming som fx Plenty der fornyligt fik en investering på 200 mill. USD har i dag en tilbagebetalingstid på 36-48 måneder og den tilbagebetalingstid dykker ekstremt hurtigt da den er afhængigt af udviklingen indenfor robotter, LED teknologi, vision control, AI, biogas, Vertical Farming dyrkningsmetoder mm.

Det har Venture Capital i resten af verden med Kina i spidsen tæt fulgt af USA i spidsen forlængst opdaget.

Kun virksomheder, der beskæftiger sig med batterier får i øjeblikket større venture investeringer, så det er i halv tolvte time at dansk forskning og tilskudspolitik skal omlægges.

Her i Danmark er vi fremragende til alger og i Norge er man med syvmileskridt ved at gøre fisk til en større eksport artikel end Dansk landbrug.

Så kan man vælge om man vil sove eller man vil være en del af fremtiden.

Vi har alle forudsætningerne, men er ret sent ud af starthullerne.

Der er soleklart hul igennem til bulk fødevarer indenfor vertical farming.

Konsekvensen af Vertical Farming er at landbruget vil skrumpe og ende med at beskæftige sig med high value storytelling produkter og så de produkter, der ganske enkelt ikke passer til Vertical farming som fx æbler, pærer, kastanier, højkvalitets vin, rodfrugter etc.

Det er sådan set meget godt, da mere ekstensivt landbrug og mere natur vil kunne fjerne 30% af den antropogene carbon i troposfæren.

  • 1
  • 1