NASA’s rover med helikopter er på vej til Mars

Illustration: Nasa

Den tredje og sidste Mars-turist for i år er klar til at blive sendt afsted.

Der er naturligvis tale om Nasas rover Perseverance, som torsdag kl. 13.50 dansk tid bliver sendt afsted fra Cape Canaveral i Florida med en Atlas 5-raket.

Følg opsendelsen i vinduet nedenfor og læse mere om missionen under videoen.

Læs også: Sådan vil verdens mest avancerede rover jagte liv på Mars om kort tid

En af roverens hovedopgaver bliver at samle jordprøver sammen – med og uden brug af bor – og dels analysere dem, dels lægge dem i beholdere, som efterlades på overfladen til opsamling på en senere mission.

Ud over at undersøge, om der har været liv på Mars i en eller anden form, så er missionen også vigtig for fremtidige bemandede missioner. Dels skal Perseverance undersøge, om Mars-støvet kan være farligt for mennesker på besøg, og så skal noget af udstyret teste, om man kan bruge indholdet af CO2 i Mars’ atmosfære til at skabe ilt.

Selve robotten, som skal bevæge sig rundt, minder rigtig meget om Curiosity, som blev sendt til Mars i 2011. Det er også samme designere, der står bag, så med et par få justeringer og nyt udstyr om bord, har de været tilfredse med designet.

Illustration: NASA

Helikoptere skal starte ny æra

Hvad der bliver spændende at se, er, hvordan helikopteren om bord, som har fået navnet Ingenuity, performer i den tynde luft.

I et interview med Ingeniøren tilbage i 2018 fortalte programlederen for Solar System Exploration, Dave Lavery, at brugen af helikoptere ville kunne ændre måden, planeter bliver undersøgt på, markant.

Helikopterholdet var temmelig lille, blot 20 mand ud af et Mars 2020-hold på 6000 ingeniører og videnskabsmænd. Derfor var det et sammentømret hold, der gennem årene forsøgte sig med forskellige designs, før de kom frem til Ingenuity.

»Vi kalder det vores 'skunkworks-projekt', og niveauet af bureaukrati er holdt helt i bund. Alle er meget begejstrede for at være med, for det er noget, ingen har gjort før, og det er altid spændende at være involveret i noget 'first of ...'. Det bliver som at launche et af mine børn,« fortalte Dave Lavery.

Udfordringen er nemlig, at den tynde atmosfære kan give problemer med stabiliteten. Der er kun 1 procent af den densitet, atmosfæren har på Jorden, og derfor skulle det være en letvægtsdrone.

Og hvis der skulle være plads til udstyr på den, så skulle der tænkes i nye baner, når det kom til den normalt tunge batteripakke. Helikopterens rotorblade skulle nemlig arbejde med 3.000 rpm i stedet for 400 rpm her på Jorden for at holde sig oppe, og de skulle være tykkere og længere end normalt.

Læs også: Næste år flyver tre rovere og to orbitere til Mars

Flere danske bidrag

Helikopteren er mest med som et proof-of-concept, hvor den helt fra starten af missionen bliver sendt på små flyvninger hen over overfladen. Håbet er, at den viser, at helikoptere er så velegnede, at de på senere missioner kan bruge som rutevejledere for rovere – eller ligefrem få deres egne vigtige opgaver i områder, hvor rovere ikke kan komme frem.

Som vi tidligere har skrevet, har danske forskere spillet en vis rolle på Mars 2020-holdet og i udstyret på Perseverance.

DTU Space har både leveret det lys, som skal sørge for, at roveren ikke banker de dyre kameraer ind i klipper om natten, og et røntgenmikroskop, som kan analysere eventuelle slimspor efter bakterier.

Desuden har Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet bidraget med et såkaldt kalibreringstarget, som skal hjælpe et af kameraerne med at finde de rigtige sten ved at ‘rense’ den røde farve i Mars’ atmosfære væk fra billederne.

Og endelig har den danske mikrofon-producent DPA Microphones leveret de små kuglemikrofoner, som skal sikre lydsporet til den spændende landing i februar næste år. Læs mere om dette udstyr her.

Men i første omgang skal landeren med roveren og den sammenfoldede helikopter lige lande sikkert. Det er altid den mest neglebidende del af en Mars-tur, hvor kun Nasa indtil videre er lykkedes med at få landere ned i ét stykke.

Den del sker efter planen d. 18 februar 2021, hvor vi selvsagt også er på pletten med broadcast fra Nasa.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for understregningen af min pointe om naturgeo. Vi (dk) er ca 6 timer før EDT, så når det er tidlig morgen på østkysten, er det tidlig eftermiddag her, hvis solen står op i øst - iflg B.S. Ingemann.

  • 0
  • 0

spaceflightnow.com:

Launch window this day: 7:50-9:50 am EDT (11:50-13:50 GMT) Launch site: SLC-41, Cape Canaveral Air Force Station, Florida Destination: Mars

  • 1
  • 0

Som jeg har læst et sted, skal Perseverance indsamle udvalgte prøver og lægge dem i et "container" og efterlade den. Da en anden "mission" skal opsamle containeren og returnere til Jorden. Findes der mere info om den mission? Ville da være interessant at se den opsamler (ny rover?) og designet af retur raketten. :)

  • 1
  • 0

Hej Jakob, der er tale om Mars Sample Return-missionen, som er et samarbejde mellem NASA og ESA. Indtil videre er det planen, at et fartøj bliver sendt til Mars om seks år for at hente prøverne, og det kommer til at tage noget tid, så vi får nok tidligst prøver hjem til Jorden om 8-10 år, hvis alt går vel. Du kan læse mere om missionen her https://mars.nasa.gov/mars-exploration/mis... eller læse på Wikipedia, hvor der også står en del. Giver dig ret i, at det bliver superspændende at følge! Bh. Mie, ing.dk

  • 2
  • 0

Kan den helikopter bane vej for højereflyvende droner over Jorden, hvor luften er tynd sammenlignet med hvad vi kender fra overfladen? Er der planer om ballonfart over andre planeter eller måner, som har helt andre typer atmosfære?

  • 0
  • 0

I aftenshowet gentog Andreas Mogensen påstanden om at det manglende magnetfelt på Mars har fået atmosfæren blæst væk af solvinden.

Venligst fortæl hvorfor Venus har så tæt en atmosfære, når Venus næsten intet magnetfelt har og er meget tættere på Solen.

  • 0
  • 5

Venligst fortæl hvorfor Venus har så tæt en atmosfære, når Venus næsten intet magnetfelt har og er meget tættere på Solen.

Venus og jorden har begge en tyngdekraft omkring 1G, hvorimod mars kun har 0,38G.

Desuden har venus mistet meget vand. Det ses af at deuterium koncentration i venus atmosfære er meget højere end på jorden. H2O spaltes af UV lys, men let brint mistes meget lettere til rummet end tung brint. Overskuddet af O forbindes til C --> CO2. Selv om atmosfæren er tæt, så menes størstedelen alligevel tabt til rummet.

https://www.vanderbilt.edu/AnS/physics/ast...

  • 1
  • 0

https://www.vanderbilt.edu/AnS/physics/ast...

God læsning. Som andre har målt, er temperaturen i atmosfæren på Venus ved 1 atm tæt på Jordens. Er det et løbsk tryk i stedet?

Skulle man skaffe en atmosfære på Mars, skal man altså først anskaffe et magnetfelt på 60uT som på Jorden. No problem: En ledning rundt om ækvator med 1GA, måske 10MA kan gøre det med jernet i Mars. Du skal dog afsætte nogen tid til at få strømmen op, for hvis du vil gøre det på 1000 sekunder kræves 600KV.

Jeg kan ikke gøre for det, men jeg elsker at relatere sådanne ubegribelige ting til noget mere jordnært som en elektromagnet og inducerede spændinger.

  • 0
  • 3

Venligst fortæl hvorfor Venus har så tæt en atmosfære, når Venus næsten intet magnetfelt har og er meget tættere på Solen.

Fordi Venus fra starten af har været LANGT varmere end Mars. Og den højere tyngdekraft har resulteret i en atmosfære bestående af næsten udelukkende CO2, p.t. med et overfladetryk på cirka 70 gange det tryk vi har her på jorden. Når der er nedbør på Venus, består den af kogende, koncentreret Svovlsyre.

Venus er en planet, hvor drivhuseffekten er gået ultimativt amok. Jorden er en planet hvor vi har set skift lige fra en bundfrossen verden, over en række mere begrænsede istider til vore dages Global Warming. Samtidig er vi nogle år inde i en magnetisk polvending, og det er allerede begyndt at svække vores magnetiske "force-field" som normalt beskytter os mod kosmish stråling.

Mars har i sagens natur hele tiden været væsentlig koldere end både Jorden og Venus, og den mindre tyngdekraft er jo p.g.a. den deraf følgende mindre masse også væsentlig lavere varmekapacitet. Man regner med, at Mars' kerne meget tidligere end Jordens er kommet under "frysepunktet", det stopper selvfølgelig den "Dynamo-effekt" vi stadig har på jorden. Så snart en planet ikke har noget magnetfelt, er der "fri adgang" for solvinden og også evt. flares og CME. Det er virkelig noget der tærer på en atmosfære.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten