Nasas nye marsbil fuld af fejl forud for opsendelse

Nasas generalinspektør har i denne uge frigivet en rapport, som nævner 1.200 problemer, der findes i marsbilprojektet Curiosity's database. Ifølge rapporten kan problemerne betyde en meromkostning på små tre milliarder kroner og forsinke projektet i mere end to år.

Rapporten konkluderer, at flere hundrede af disse problemer hver især kan truer Curiosity's planlagte opsendelse senere i år. Samtidig vil marsbilen måske heller ikke kunne køre så langt som planlagt. Nasa's ledelse af Marsprojekterne er dog ikke bekymret og fastholder, at Curiosity vil blive klar til opsendelsen i november.

Ifølge de nuværende planer skal Curiosity sendes til Kennedy-rumcenteret den 22.juni. Dens opsendelsesvindue strækker sig fra 25. november og til 18. december. Kommer marsbilen ikke af sted her, bliver den nødt til at vente til 2013, hvor næste gode opsendelsesmulighed findes, når Mars og Jorden igen står optimalt i forhold til hinanden.

Læs også: Se Mars-bilen Curiosity

Marsbilens opsendelse er allerede blevet forsinket en gang i 2008, hvor dens opsendelse blev udsat fra 2009 og til 2011.

1.200 store og små problemer

Blandt de 1.200 problemer er både store og små udfordringer. En af de mere alvorlige handler om Curiosity's thermonukleare strømgenerator, som leverer mindre effekt end forventet.

Ifølge rapporten bør Nasa nedsætte forventningerne til, hvor langt Curiosity kan køre på Mars. Oprindeligt regnede man med 20 kilometer, men nu forventer man blot 4,5 kilometer. Dette skyldes bl.a. udsættelsen og henfaldet af plutoniummet, som benyttes i strømgeneratoren.

David Lavery fra Nasas hovedkvarter i Washington fastholder over for Space.com, at man stadig forventer at marsbilen kan køre ca. 20 kilometer, men at de videnskabelige aktiviteter måske kommer til at foregå i et langsommere tempo end oprindeligt planlagt.

Software sendes op mens den rejser

Blandt de andre problemer er, at softwaren til Curiosity, som den skal bruge på Mars, endnu ikke er færdig og heller ikke bliver det inden opsendelsen. Nasa planlægger at sende softwaren op til marsbilen, mens den er på vej mod Mars. Dette er ikke noget nyt, da begge de to tidligere marsbiler Spirit og Opportunity også fik deres færdige software sendt op under deres rejse ud til den røde planet.

Olieforurening på Mars

Det tredje større problem som nævnes i rapporten er forurening af Marsbilens system til indsamling af Marsprøver og Marsstøv. Her truer olierester fra fremstilling af borehovederne med i værste fald at kunne forurene Marsprøverne.

Curiosity bliver fire gange så tung som Spirit og Opportunity og er på størrelse med en MiniCooper bil. Den medbringer 10 videnskabelige instrumenter, mens dens budget er vokset og vokset i løbet af de sidste år. Nasa er i øjeblikket i gang med at udvælge Curiosity's endelige landingssted mellem fire mulige tilbageværende kandidater.


Dokumentation

Rapporten fra Nasa (pdf)
Artikel fra Space.com

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det bliver bare ved og ved:

Curiosity (Mars rover) JWST (rumteleskop) Ares I (Raket) Ares V (Raket) JPSS (Polær vejrsatelit)

Fortsæt selv, det er ikke svært at finde flere eksempler på udskudte, underbudgetterede eller direkte umulige projekter.

Hvis jeg var amerikaner - og dermed betalte til det - ville jeg være godt gal over de penge NASA spilder.

Og så i et valgår....

  • 0
  • 0
 

Curiosity (Mars rover) JWST (rumteleskop) Ares I (Raket) Ares V (Raket) JPSS (Polær vejrsatelit)

Ares I og Ares V var jo ikke nasa som var skyld i var spild af penge... det var obama... og de andre projekt mener jeg ikke er spild af penge ... men er altid svært at fortælle hvor meget et udviklingprojekt vil koste.

  • 0
  • 0

Hvorfor sender man dog en bil til Mars, for at den så kun kan køre en 4,5 km tur deroppe? Det lyder da helt åndsvagt, når en 'almindelig' elbil kan køre omkring 200 km på en opladning.

Har den ikke solpaneler som Sprit og Opportunity?

  • 0
  • 0

@Michael: Det er en myte at politikerne blander sig - hvis projekterne overholdt pris og leveringstid så tror jeg ikke på at der ville være problemer fra kongressen. Af dem jeg nævnte er det kun JPSS der er udsat på grund af pengemangel (eller er det omvendt). De andre er kørt i skoven hert af sig selv uden indblanding af politikerne. Jeg kan godt være enig med dig i at politikere skal blande sig udenom, men på den anden side skal de jo også holde lidt kontrol med udgifterne, ikke? At kontrollen så ødelægegr mere end den gavner er jo det der sker.

NB! Jeg taler ikke om STS og MPCV - det er i en kategori helt for sig selv... Se under "katastrofer"

@Børge: Imponerende så hurtigt du kan dele aber ud. Selv var jeg af den mening, at Obama var den mest ruminteresserede præsident siden... ja siden før Kennedy. Men du ved åbenbart bedre. Er du sød at oplyse mig om hvor jeg tager fejl?

  • 0
  • 0

Som en illustration af hvad jeg sagde tidligere, prøv at kig på dette billede:

http://www.teainspace.com/wp-content/uploa...

Af de ca. 20 mia. "spildte" $ stammer ca. halvdelen fra Constellation...

Og endnu mere tankevækkende er det at grafen stammer fra nogle der kalder sig "Tea in Space". Jeg havde aldrig tænkt mig at jeg skulle være enig med folk fra te - bevægelsen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten