Nasas Cassini-mission nærmer sig sin afslutning: Få overblik over 20 års mission
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nasas Cassini-mission nærmer sig sin afslutning: Få overblik over 20 års mission

Sådan forestiller en kunstner sig, at det ser ud, når Cassini dykker ned mellem Saturns ringe. Illustration: NASA/JPL-Caltec

Cassini-Huygens-missionen er en af Nasas store såkaldt flagships-missioner.

Den er designet for mange år siden til at undersøge alle aspekter af gasgiganten Saturn, dens måner og støvbælter. Og Cassinis 20-årige mission har nærmest fortalt os alt, hvad vi ved om gasgiganter i dag.

Herunder kan du få et overblik over missionen:

Opsendelse og landing på månen Titan

  • Nasas rumfartøjet Cassini og dets landingsmodul, Huygens-proben, blev opsendt den 15. oktober 1997.

  • Efter knap syv års rejse gik Cassini i kredsløb om Saturn den 1. juni 2004.

  • Den 24. december 2004 blev Huygens frigjort fra Cassini, og efter tre ugers rejse landede proben på overfladen af Saturns største måne, Titan, den 14. januar 2005. Huygens var det første menneskeskabte fartøj, der landede på en måne i det ydre solsystem.

  • Batteriet virkede i 72 minutter, og Huygens nåede at sende data hjem til Jorden.

  • Huygens var Den Europæiske Rumorganisation, ESA’s projekt, og en række europæiske lande deltog. Danske Terma leverede Huygens Mission Timer Unit (MTU), som vækkede de andre instrumenter og funktioner om bord på landeren, lige før proben nåede ind i månen Titans atmosfære.

  • Huygens er opkaldt efter den hollandske opfinder, matematiker og astronom Christiaan Huygens, der i 1655 opdagede månen Titan.

Større opdagelser undervejs

  • Titan har vist sig at være en jordlignende verden med en geologisk overflade, der minder om Jorden med floder, søer og have og klippeformationer.

  • Derude er afstanden til Solen 10 gange længere end fra Jorden, og Solen varmer kun én procent af, hvad Solen gør på Jorden, så alt er meget koldt.

  • Alligevel opdagede Cassini-forskerne i 2005 og 2006 aktivitet og flydende vand under den store iskappe på Saturn-månen Enceladus, og gejsere, der skyder varmt vand op i stor højde over overfladen.

  • Forklaringen er, at Enceladus bliver masseret af tidevandskræfterne fra Saturn, og det skaber store tidevandsbølger under iskappen.

  • Missionen har også vist, at Saturns ringe er aktive og dynamiske, og planeten virker derfor som et slags laboratorium for, hvordan planeter dannes – sammen med Jupiter.

Grafikken illustrerer, hvordan forskere på Nasas Cassini-mission tænker, at vand interagerer med sten i bunden af havet på Saturns ismåne Enceladus, der producerer hydrogen. Illustration: NASA/JPL-Caltech/Southwest Research Institute

Finalen den 15. september

  • Den store finale - afslutningen på Cassinis eventyr ved Saturn - begyndte den 26. april, hvor sonden foretog det første af 22 dyk ind mellem Saturn og planetens inderste ringe. Det er første gang, at man er så tæt på selve planeten.

  • Cassini er ved at løbe tør for brændstof, og man er bange for at miste kontrollen over sonden.

  • Derfor slutter missionen den 15. september 2017, når Cassini med 36 km i sekundet flyver ind mod Saturn og bliver brændt op i planetens atmosfære.

I Nasa-videoen herunder kan du se, hvordan finalen kommer til at foregå.

Risiko for at skade begyndende liv

  • Selv om Cassini har fløjet rundt i rummet i 20 år og har været udsat for stråling og ekstremt miljø uden ilt og vand, kan der stadig gemme sig levende mikrober på rumsonden.

  • I dag må man ifølge jordiske rumregler ikke lande et fartøj på en anden planet med risiko for at ’forurene’ og forstyrre et eventuelt begyndende liv derude. Og Cassini vil potentielt kunne skade livets opståen, hvis den ramler ned på overfladen af månen Enceladus eller Titan, for de hidtidige opdagelser tyder på, at der er aminosyrer – livets byggesten - til stede.

  • Man kunne også have sendt rumsonden på en lang rejse væk fra Saturn, men man valgte ’finalen’ med dyk ind og ud af Saturns ringe, fordi den videnskabeligt kan give endnu flere detaljer om Saturn og dens måner.

  • Man håber, at Cassini til september bliver ved med at sende data hjem til Jorden - også under dens dødsdans ind mod planeten, indtil det hele er slut, så man får mest mulig viden med ud fra Saturn.

Kilder: Nasa, ESA og DTU Space

Emner : Nasa
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først